Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner

Transkript

1 Kriseberedskab Kollegial førstehjælp Professionel krisehjælp Rekvirering af professionel krisehjælp Psykiske krisereaktioner

2 Kollegial førstehjælp Din hjælp til en kriseramt kollega i krisens første timer og minutter. Kollegial førstehjælp kan ydes af alle på arbejdspladsen. Sørg for at den/de kriseramte kommer i sikkerhed Bring den/de kriseramte til et uforstyrret lokale - og skærm af for nysgerrige Vis omsorg (tilbyd kaffe, giv knus, hold i hånd osv.) Lyt - lyt - og lyt til den/de kriseramtes oplevelser - og giv plads til den/de kriseramtes følelsesmæssige reaktioner. Tillad selvbebrejdelser, men kommentér dem ikke. sørg for at den/de kriseramte bliver fulgt hjem - og at der er nogle hjemme. Kontakt krisepsykolog og få en aftale med denne på den/ de kriseramtes vegne. HUSK: Psykologisk krisehjælp er ikke nogen hjælp for den/de kriseramte i krisens første timer! Vær særlig opmærksom på: at den/de kriseramte ikke selv er i stand til at mærke egne behov. at den/de kriseramte ikke selv er i stand til at se, hvad der skal gøres. at den/de kriseramte kan have ændret tidsfornemmelse. dine egne reaktioner - og hvad disse betyder for din hjælp. HUSK: Gode råd, egne erfaringer eller en analyse af hændelsen ikke er til nogen hjælp for den/de kriseramte!

3 Professionel krisehjælp Psykologens hjælp til din kriseramte kollega i krisens første dag og uger. Psykologens krisehjælp er en hjælp til at: Bearbejde den oplevede hændelse. Håndtere de psykiske følger af hændelsen. Genoprette tilliden til verden og trygheden i arbejdssituationen. Vende tilbage til arbejdspladsen. Kunne håndtere et evt. gensyn med skadevolder. Professionel psykologisk krisehjælp skal tilbydes: Personer direkte involveret i hændelsen/ulykken. Personer som lige akkurat undgår at blive involveret i hændelsen/ulykken. Vidner til hændelsen/ulykken. Personale som i øvrigt måtte reagere på hændelsen/ ulykken.

4 Rekvirering af professionel krisehjælp Aalborg Kommune har indgået en samarbejdsaftale med følgende psykologer: Ida Rasmussen, autoriseret psykolog Klinik: Svalegårdsvej 43B, 9000 Aalborg Tlf.: Dorte Ravlo, autoriseret psykolog Klinik: Vesterå 13, 9000 Aalborg Tlf.: HUSK: Professionel krisehjælp ydes først efter der er ydet kollegial førstehjælp - og rekvireres altid af lederen. Lederen skal sørge for, at arbejdsmiljøgruppen udfylder en arbejdsskadeanmeldelse. Vent med at inddrage den kriseramte til nogle få dage efter hændelsen, da vedkommende ofte har vanskeligt ved at gengive hændelsesforløbet umiddelbart efter.

5 Psykiske krisereaktioner Reaktioner som du kan forvente af en kriseramt kollega. Hvilke hændelser kan udløse en krisereaktion? Direkte fysisk vold: Lussinger, knytnæveslag, spark, skub, bid, krads, kvælertag, angreb med inventar og/eller med våben. Psykisk vold: Trusler om vold, trusler på livet, trusler om vold mod egen familie, udtalelser om udefineret hævn, truende adfærd, grove udtalelser m.v. Alvorlige ulykker: Trafikulykker, lemlæstelse ved arbejde med maskiner, overværelse af alvorlige ulykker eller vold. Professionelle, der har arbejdet med mennesker i krise, er stort set enige om, at der er mange fælles træk i vores reaktioner på en krise, og at kriseforløbet kan opdeles i følgende 4 faser: 1: Chok 2. Reaktion 3. Bearbejdning 4. Nyorientering Chokfasen udløses når man konfronteres med noget truende og denne tilstand varer som regel fra få sekunder til et par dage. Kendetegnende for denne fase er, at den/de kriseramte

6 af al kraft forsøger at afvise eller benægte det indtrufne. Man kan simpelthen ikke fatte, hvad der er sket. Tids- og virkelighedsopfattelsen er desuden markant påvirket. Chok kan medføre kropslige reaktioner som hjertebanken, kvalme, svimmelhed, svedeture, anspændthed, akut hovedpine, træthed og søvnproblemer samt psykiske reaktioner som voldsom angst, gråd, forvirring, unaturlig opstemthed eller tristhed, irritabilitet, rastløshed, lydfølsomhed, koncentrationsbesvær, hukommelsessvigt og humørsvingninger. Reaktionsfasen kan siges at afløse chokfasen. Denne indtræder, når den/de kriseramte ikke længere kan afvise eller benægte det, der er sket. Reaktionsfasen varer som oftest 4 til 8 uger, men der er store individuelle afvigelser. Reaktionsfasen er præget af intense følelser og genoplevelse af den traumatiske hændelse. Mens tids- og virkliglighedsopfattelsen i reaktionsfasen er blevet normaliseret, mærker de fleste kriseramte i denne fase fortsat fysiske og følelsesmæssige reaktioner samt ændringer i deres måde at tænke og håndtere informationer på. Bearbejdningsfasen varer fra flere uger til nogle måneder og går gradvist over i nyorienteringsfasen. Den/de kriseramte har i denne fase erkendt og accepteret det skete og begynder nu realistisk at forestille sig, hvordan tilværelsen kan forme sig fremover. Nyorienteringsfasen angiver, at den/de kriseramte nu befinder sig i en tilstand, hvorfra det er muligt at leve videre på trods af krisen.