Befolkningsprognose

Transkript

1 Befolkningsprognose

2 Indholdsfortegnelse Indledning Indledning 2 Resumé 3 Bolig- og befolkningsudviklingen Befolkningsudviklingen 6 Befolkningens aldersfordeling 9 Delområdernes udvikling 13 Befolkningsvæksten 2014 sammenlignet med andre kommuner 15 Sammenligning med sidste års prognose 16 Befolkningsprognosens forudsætninger 18 Områdeinddeling 20 Bilag til befolkningsprognose Boligprogram 22 Resultattabeller 22 Favrskov Kommune har udarbejdet befolkningsprognose for årene Prognosen er baseret på et konkret bearbejdet boligprogram, som afspejler arealudlæggene i Kommuneplan 13. Befolkningsprognoser er et vigtigt element i den kommunale planlægning. Prognosen skaber et overblik over sammenhængen mellem boligudbygning og indbyggertal samt alderssammensætningen i befolkningen. Prognosen har nøje sammenhæng med planlægning af byudviklingen og vurdering af kapacitetsbehovet for blandt andet daginstitutioner, skoler, fritidsordninger og plejehjem, ligesom befolkningsprognosen også er grundlaget for kommunens budgetlægning på en lang række områder. Prognosen er udarbejdet ved hjælp af programmet DemoGrafix, der fremskriver befolkningstallet på baggrund af aktuelle befolkningsdata, forventede antal fødsler og dødsfald samt tilflyttere og fraflyttere. Antallet af nybyggede boliger indgår som nævnt ovenfor ligeledes i beregningen af den fremtidige befolkningsudvikling. Mindre afvigelser vil kunne forekomme på grund af afrundinger. En befolkningsprognose er ikke en nøjagtig forudsigelse om fremtiden, men en fremskrivning af folketallet, ud fra en forventning til at de opstillede forudsætninger holder i hele prognoseperioden. Befolkningsprognosen er udarbejdet af Sekretariatet for Job og Økonomi i samarbejde med Plan, Byg og Beredskab og med bistand fra COWI A/S. Sekretariatet for Job og Økonomi, maj

3 Resumé Denne befolkningsprognose er en fremskrivning af folketallet i Favrskov Kommune over perioden fra til Prognosen viser, at folketallet vil stige fra personer 1. januar 2015 til personer 1. januar Det er en stigning på personer, eller en samlet stigning på 21 % over de 20 år. Danmarks Statistik regner med en vækst for hele landet på godt 7 % i samme periode. Figur 1. Hidtidig og forventet befolkningsudvikling Hovedtendensen i befolkningsprognosen er, at der forventes en relativ stabil vækst på omkring 1% årligt over hele prognoseperioden, med mindre variationer. Baggrunden for væksten er i de første år en ekstraordinær stor tilflytning af flygtninge, og i årene derefter et stabilt boligbyggeri, på et højere niveau end i prognosens første år. Den generelle tendens i de enkelte aldersgruppers udvikling er, at der forventes vækst i alle aldersgrupper. Den største vækst forventes i aldersgruppen 0-2 år, samt i gruppen fra 60 år og opefter. Den laveste vækst forventes i gruppen med 6-16 årige. I løbet af prognoseperiodens 20 år vil der på tidspunkter være færre 3-5 årige, 6-16 årige, årige samt årige end der er i dag, men ved periodens udløb vil der være flere i alle aldersgrupper end i dag

4 Bolig- og befolkningsudviklingen Boligprogrammets betydning for befolkningsudviklingen En af de vigtigste faktorer i forhold til befolkningstilvæksten er antallet af boliger, der opføres, og boligprogrammet har således en stor betydning for befolkningsprognosens resultat. Gennemsnitligt medfører én enkelt ny bolig 2,7 personer, afhængig af boligtyperne. Historisk og planlagt boligbyggeri Boligbyggeriet i Favrskov Kommune har i varieret fra 70 til 345 nye boliger pr. år (gennemsnitligt 204 boliger årligt), med det laveste niveau efter Siden 2012 har det årlige antal været svagt stigende. Der er opført og indflyttet i alt nye boliger i perioden (tabel 2 på næste side). Boligprogrammet for er planlagt til et niveau med et årligt gennemsnit på 231 nye boliger. Det er lavere end sidste års gennemsnit, som var på 252. Niveauet er sænket i de første 4 år, idet der i forventes opført 100 færre nye boliger i forhold til sidste års boligprogram. Fra 2019 og fremefter forventes et stabilt årligt niveau på 250 nye boliger. Det er en nedjustering fra sidste års og tidligere års boligprogrammer, hvor dette niveau var skønnet til 280 nye boliger årligt. I alt forventes nye boliger opført og indflyttet over den 20-årige periode, som prognosen dækker. Boligprogrammet tager som i de foregående års boligprogrammer udgangspunkt i den struktur og det niveau, som blev fastlagt med Kommuneplan09, og som er videreført i Kommuneplan13. De udbygningsområder, som indgår i Kommuneplan13 for såvel planperiode som perspektivdel, er udgangspunktet for boligprogrammet. Omfanget af nybyggeriet er stærkt afhængig af konjunkturudviklingen, og det forventes, at der vil være en gradvis stigende efterspørgsel efter byggegrunde i takt med den øgede vækst i den danske økonomi. Den forventede stigende efterspørgsel vil kunne imødekommes med såvel kommunale som private byggegrunde. Boligprogrammets geografiske fordeling er fastlagt ud fra arealudlæggene i Kommuneplan13, og afspejler samme procentvise andele i de enkelte byer og områder, som for de foregående 12 års nybyggeri. Den fremadrettede fordeling forventes at være med 69 % af nybyggeriet i de 4 hovedbyer, 21 % i centerbyerne og 10 % i landsbyerne og landområderne. Det er omtrentlig samme fordeling, som i de historiske år. 49 % af de forventede nyopførte boliger indgår som parcelhuse, 37 % som rækkehuse og 14 % som etageboliger i store træk samme procentvise fordeling som gennemsnitligt for de foregående 12 års nybyggeri. I bilagsdelen indgår en oversigt over fordelingen af boligbyggeriet på skoledistrikter. Som grundlag for den aktuelle og for sidste års befolkningsprognose er anvendt følgende boligprogrammer, som vist i tabel 1 og 3 på næste side. 4

5 Tabel 1. Antal nye boliger i sidste års og dette års boligprogram Antal boliger ) I alt Gnmstl. pr. år Prognose ) Prognose ) ) ) Faktisk antal indflyttede i ) For prognosen 2014 dog kun for perioden ) 280 boliger hvert år i perioden 4 ) 250 boliger hvert år i perioden Tabel 2. Antal nye boliger opført i de foregående 12 år, fordelt på boligtyper Boligtype SUM Parcelhuse % Rækkehuse % Etageboliger % Ungdomsboliger % Institution % Anden boligtype % Opførte boliger i alt % Tabel 3. Antal nye boliger i dette års boligprogram, fordelt på boligtyper Fordeling Boligtype SUM Fordeling Parcel % Række % Etage % I alt % 5

6 Befolkningsudviklingen Med udgangspunkt i den historiske befolkningsudvikling samt det fastlagte boligbyggeprogram frem til 2035, forventes folketallet i prognoseperioden at stige fra pr til pr , svarende til en vækst på personer, eller 21,1%. I årene (den historiske periode) er folketallet steget med mellem 0,02 og 1,7% pr. år. Specielt var tilvæksten fra 2006 til 2007 meget stor, idet indbyggertallet i løbet af 2006 voksede med ca. 750 personer. Modsat var tilvæksten historisk lav i 2013 med kun 8 personer. I 2014 var der en vækst på 358 personer. Figur 2. Fremskrivning af antal indbyggere, absolutte tal (1. jan.) samt årlig tilvækst Stigning i fht. året før ,8% 1,6% 1,4% 1,2% 1,0% 0,8% 0,6% 0,4% 0,2% 0,0% Udviklingen ventes at blive relativ stabil hen over prognoseperioden, med mindre variationer. I prognosens første år forventes en stigning i befolkningstallet på godt 1%, derefter i de følgende tre år en lidt mindre årlig vækstprocent, og fra 2019 og resten af prognoseperioden en årlig stigning omkring 1%. Den forventede udvikling svarer til en gennemsnitlig tilvækst på 500 personer årligt, med færrest i og flest omkring Baggrunden for det forventede vækstmønster er primært, at der i prognosens første tre år forventes tilflytning af et varieret antal flygtninge, samt at der herefter fra 2019 forventes et øget byggeri af nye boliger, jfr. boligprogrammet, hvilket genererer en øget tilflytning generelt. Det indgår som en forudsætning for prognosen, at der i 2015 ekstraordinært tilflytter 400 flygtninge til Favrskov, i 2016 *) 250 og i Det indgår ligeledes som en forudsætning, at de tilflyttede flygtninge efter en opholdsperiode på 3 år efter ankomsten, overtager de samme historiske flyttemønstre, som den øvrige del af kommunens befolkning har, og dermed også samme mønstre for fraflytning. Det er indarbejdet i prognosen, at flygtningene geografisk tilflytter samtlige skoledistrikter i forhold til disses respektive størrelse pr. 1. januar I den efterfølgende tabel og figur vises en række nøgletal for den forventede udvikling i Favrskov Kommunes folketal frem til prognosens slutår. *) Note: Prognosen er udarbejdet før kvoten for antallet af flygtninge til Favrskov Kommune var kendt. 6

7 Fødselstallet er svagt stigende efter i nogle år at have været faldende. Det forventes i prognosen, at det fortsat vil være stigende, dog med et fald fra 2014 til Herefter forventes antallet at stige gradvist i takt med at større generationer når de fødedygtige aldre, og at nybyggeriet øges. Fødselstallet var specielt lavt i 2013, og ud over historisk lave årgange for de aldre, som føder de fleste børn samt afdæmpet aktivitet på boligmarkedet, gjorde det sig også gældende, at der gennemsnitligt blev født markant færre børn pr. kvinde. Også på landsplan er der siden 2011 blevet født færre børn, både som følge af de relativt små årgange og færre fødsler pr. kvinde. I 2014 steg det gennemsnitlige antal fødsler pr. kvinde igen og stigningen var særlig markant for Favrskov. Det afspejledes i antallet af fødte i 2014 på 481, hvilket var 58 flere end året før. På side 17 vises udviklingen i den gennemsnitlige fertilitetskvotient for henholdsvis Favrskov, Region Midtjylland og hele landet. Antallet af dødsfald ventes at stige fra et årligt niveau på ca. 350 til ca Det skyldes, at der vil være et stigende antal ældre. Forskellen mellem antal nyfødte og antal døde mindskes i forhold til tidligere niveau, men der ventes alle år at være et fødselsoverskud (flere fødsler end dødsfald). Fødselsoverskuddet vil efterhånden stige svagt i takt med, at antallet af fødsler forventes at stige, men fra omkring 2026 forventes fødselsoverskuddet igen at være svagt faldende som følge af det stigende antal dødsfald. Tabel 4. Nøgletal for befolkningsudviklingen Folketal ultimo Fødte Døde Overskud Befolkningstal Tilflyttede Fraflyttede Flyttebalance Udvikling

8 Balancen mellem tilflyttere og fraflyttere afhænger i høj grad af udbuddet af og efterspørgslen på nye boliger, men også af den herskende situation på boligmarkedet, ligesom nærheden til Århus har stor betydning. Dette afspejler sig i prognosen ved, at der forventes et stigende antal nettotilflyttere i takt med, at det årlige antal nye boliger øges. Flyttebalancen forventes at være positiv med et årligt niveau mellem 300 og 400 nettotilflyttere. Dette niveau forventes i de første år som følge af tilflytningen af flygtninge, og i årene herefter som følge af, at det årlige antal af nye boliger, jfr. boligprogrammet, forventes at nå et niveau på 250 i resten af prognoseperioden. Figur 3. Befolkningens samlede udvikling Fødte Døde Tilflyttede Fraflyttede Samlet tilvækst

9 Befolkningens aldersfordeling Samlet set forventes folketallet at stige med 21,1% frem til 2035, men udviklingen varierer ganske meget, når man ser på de forskellige aldersgrupper. Af den samlede tilvækst med personer er de (13%) af dem mellem 0-16 år, (45%) er i aldersgruppen år, mens (42%) er 65 år eller derover (tabel 5). Den største stigning ventes i aldersgruppen fra 65 år og op. Aldersgruppens forholdsmæssige andel af det samlede indbyggertal vil stige fra 17% i 2015 til 22% i 2035 (figur 4). Antalsmæssigt er der tale om en stigning på 51% i perioden. Den kraftige stigning skyldes, at der er relativt store årgange (fra efterkrigstiden) på vej op i denne aldersgruppe. Størst fald ventes i andelen af de årige, fra knap 44% til knap 42%. I denne aldersgruppe indgår de historisk lave årgange, som blev født i begyndelsen af 1980 erne. Andelen af 6-16 årige forventes at falde fra knap 17% til knap 15%. De øvrige aldersgruppers andel ventes at ændres i mindre grad. Tabel 5. Forventet udvikling i antal indbyggere i forskellige aldersgrupper Alder Forskel %-udv. 0-2 år ,6% 3-5 år ,5% 6-16 år ,8% år ,8% år ,9% år ,5% år ,8% år ,8% 80- år ,5% Total befolkning ,1% Figur 4. Aldersgruppernes faktiske og forventede andel af den samlede befolkning 80 år Andel år Andel år år år år 6 16 år 3 5 år 0 2 år %

10 Figur 5. Hidtidig og forventet antal 0-2 årige (1. januar) år Antallet af 0-2 årige ventes at stige gennem hele prognoseperioden, i de første år langsomt fra til i 2019, derefter mere jævnt til knap i prognosens slutår. 0 Figur 6. Hidtidig og forventet antal 3-5 årige (1. januar) år Antallet af 3-5 årige ventes at falde fra til i 2017, derefter at stige resten af perioden til i prognosens slutår. 0 Figur 7. Hidtidig og forventet antal 6-16 årige (1. januar) år Antallet af 6-16 årige ventes at stige fra til i 2017, og derfra falde til omkring i de følgende år indtil Herfra forventes antallet at stige jævnt til godt i prognosens slutår. 10

11 Figur 8. Hidtidig og forventet antal årige (1. januar) år Antallet af årige ventes at være støt stigende fra gennem hele prognosens periode til et niveau omkring 4.900, med et svagt fald i slutårene. 0 Figur 9. Hidtidig og forventet antal årige (1. januar) år Antallet af årige ventes at falde fra til ca i 2019, herefter at stige til ca i prognosens slutår. Figur 10. Hidtidig og forventet antal årige (1. januar) år Antallet af årige ventes at stige stort set over hele perioden fra til ca , med størst stigning i prognosens første del. I årene ventes et minimalt fald. 11

12 Figur 11. Hidtidig og forventet antal årige (1. januar) år Antallet af årige ventes først at falde fra til i 2019, derefter at stige op til et niveau omkring i prognosens sidste del Figur 12. Hidtidig og forventet antal årige (1. januar) år Antallet af årige ventes at stige støt over hele perioden fra til godt i prognosens slutår. Figur 13. Hidtidig og forventet antal 80+ årige (1. januar) år Antallet af 80+ årige ventes at stige fra til godt i prognosens slutår, med den største stigning fra omkring

13 Forskydningen i alderssammensætningen fra 2015 til 2035 er illustreret i figur 14. Andelen af 3-21 årige, årige samt årige ventes at være lavere i De over 73-årige ventes at udgøre en markant større del af den samlede befolkning i 2035, end den gør i dag. Desuden forventes andelen af 0-3 årige, årige og årige at være lidt større end den er i dag. Sammenlignet med den landsdækkende aldersfordeling i 2015 har Favrskov relativt mange børn og yngre voksne, men betydeligt færre unge og lidt færre ældre. Delområdernes udvikling Figur 14. Forskydning i alderssammensætningen 2015 og 2035 for Favrskov Kommune samt alderssammensætningen 2015 for hele landet 2,0% 1,8% 1,6% 1,4% 1,2% 1,0% 0,8% 0,6% 0,4% 0,2% 0,0% Danmark 2015 Favrskov 2015 Favrskov Ligesom befolkningsudviklingen varierer mellem aldersgrupper, gør den det også mellem de geografiske delområder. Delområderne har forskellige flyttemønstre og fødselshyppigheder, og derudover vil boligbyggeriets fordeling gøre udviklingsbetingelserne forskellige i de enkelte delområder. I bilagsdelen med resultattabeller vises på sidste side en tabel over prognosens fremskrivning af udviklingen for de enkelte byer i Favrskov Kommune. Traditionelt anvendes primært skoledistrikterne til opdeling af kommunen i mindre geografiske områder. I tabel 6 på næste side ses forskellene i udviklingen fordelt på de enkelte skoledistrikter. Væksten i distrikterne varierer fra 1,2% til 65,4% fra 2015 til Der er således ingen skoledistrikter, hvor der forventes fald i indbyggertallet i prognoseperioden. Ud over forskelle i fødselstal er en væsentlig årsag til de lokale forskelle, at der kan ventes vækst i de områder, hvor der bygges mest, mens områder med lav eller ingen boligudbygning må ventes at falde svagt over årene i folketal som følge af en generel udtynding i den eksisterende boligmasse. Som tidligere nævnt er den forudsatte boligudbygning geografisk fastlagt i delområderne i tråd med arealudlæggene i kommuneplanlægningen, sammenholdt med samme procentvise fordeling, som gennemsnitligt har været gældende i de foregående 12 år. Et andet forhold, som påvirker de geografiske områder, er de flygtninge, som forventes at tilflytte kommunen i disse år. Det er indarbejdet i prognosen, at de flygtninge, som forventes at ankomme i 2015, 2016 og 2017 geografisk tilflytter samtlige skoledistrikter i forhold til disses respektive indbyggertal pr. 1. januar

14 Tabel 6. Hidtidig og forventet befolkningstal, fordelt på skoledistrikter Prognose Udvikling Skoledistrikt Bavnehøjskolen ,5% Hadbjerg Skole ,7% Hadsten Skole ,3% Haldum-Hinnerup Skole ,4% Korsholm Skole ,8% Lilleåskolen ,2% Præstemarkskolen ,4% Rønbækskolen ,2% Skovvangskolen ,5% Søndervangskolen ,2% Tungelundskolen ,3% Ulstrup Skole ,1% Østervangsskolen ,4% Ukendt ,8% I alt ,1% 14

15 Befolkningsvæksten 2014 sammenlignet med andre kommuner Favrskov Kommune har i 2014 haft en befolkningstilgang på 0,76 %. 27 af landets i alt 98 kommuner havde en større vækst. 30 kommuner havde ingen eller negativ vækst i Landsgennemsnittet var en vækstrate på 0,58 %, og for Region Midtjylland var den på 0,41 %. For landet har vækstraten i 2014 været lidt højere end den var i 2013, mens der for regionen er tale om stort set samme vækstrate. For Favrskov Kommune er tale om en betydeligt større vækstrate i 2014 end året før. Tabel 7 viser de 50 kommuner ud af landets 98, som havde den største vækst i Som det fremgår af tabellen, har tilflytningen især været centreret omkring hovedstadsområdet. Tabel 7. Top 50 over kommuner med størst befolkningsvækst i 2014 Kommune Folketal primo Folketal ultimo Årets udvikling Vækst i pct. Ishøj ,22 København ,87 Herlev ,60 Køge ,56 Greve ,54 Furesø ,52 Tårnby ,38 Brøndby ,36 Glostrup ,32 Skanderborg ,04 Hvidovre ,04 Gladsaxe ,04 Solrød ,00 Lyngby-Taarbæk ,00 Allerød ,98 Stevns ,98 Aalborg ,97 Roskilde ,96 Gentofte ,88 Høje-Taastrup ,87 Egedal ,86 Odense ,86 Hillerød ,85 Nyborg ,83 Hedensted ,82 Kommune Folketal primo Folketal ultimo Årets udvikling Vækst i pct. Horsens ,82 Kolding ,81 Favrskov ,76 Vejle ,75 Rudersdal ,74 Aarhus ,73 Vallensbæk ,72 Odder ,71 Lejre ,68 Ringsted ,67 Hørsholm ,59 Viborg ,53 Rødovre ,51 Randers ,47 Fredensborg ,47 Frederiksberg ,46 Middelfart ,46 Slagelse ,45 Brønderslev ,43 Silkeborg ,43 Odsherred ,40 Vordingborg ,39 Dragør ,36 Varde ,33 Næstved ,31 Note: Udtræk fra Danmarks Statistik, derfor kan der være mindre afvigelser til øvrige tal i prognosen. 15

16 Sammenligning med sidste års prognose Prognoserne har siden 2009 haft en afdæmpet vækstrate set i forhold til de prognoser, der blev udarbejdet før Det skyldes, at boligbyggeriet og flytteaktiviteten har været på et lavere niveau siden finanskrisen. Det samme gælder for såvel prognosen for 2015 som sidste års prognose. Sammenlignet med den har prognosen for 2015 samlet set over prognoseperioden en højere vækst, som især gør sig gældende i prognosens første fem år. Ved slutningen af prognoseperioden forventes et indbyggertallet på omkring , hvilket er det samme, som i sidste års prognose. Boligbyggeriet og flytteaktiviteten forventes som i de tidligere prognoser at øges gradvist i takt med, at de afledte konsekvenser af den afmattede samfundsøkonomi forventes at aftage. Øgningen forventes at ske i et lidt lavere tempo end i sidste års prognose. Når der alligevel forventes en større stigning i indbyggertallet i prognosen for 2015 skyldes det, at der forventes tilflytning af et større antal flygtninge i prognosens første tre år. I 2014 tilflyttede også et større antal flygtninge, som ikke var indarbejdet som forudsætning i prognosen. Dette var en af de afgørende årsager til, at den samlede befolkningstilvækst i 2014 blev større end forventet. Figur 15. Sammenligning af prognoseresultater for og 2015-prognosen Indbyggertal pr. 1. jan prog 2015 prog Udgangspunktet for den nye prognose er folketallet pr , og totalt set blev det 239 indbyggere højere, svarende til 0,51 %-point, end det var ventet i sidste års prognose. For de enkelte aldersgrupper var der varierende afvigelser. Den største absolutte afvigelse ses i aldersgruppen år, hvor der blev 127 flere end forventet i prognosen. Dette skal ses i sammenhæng med aldersgruppen 0-2 år, hvor der var 40 flere pr end forventet. Afvigelsen i denne aldersgruppe skyldes overvejende, at der i 2014 blev født 45 flere end forventet. Det gennemsnitlige antal fødte børn pr. kvinde har siden 2011 været på et lavere niveau end sædvanligt såvel i Favrskov, som i regionen og på landsplan, jfr. figur 19. Fertiliteten har i 2010 og tidligere været stabilt omkring 2,3 2,4 barn pr. kvinde i Favrskov. Efter at være faldet gradvist over årene siden til knap 2,0 i 2013, steg den i 2014 til knap 2,3. Den relativt store stigning i fertiliteten i 2014 var ikke forventet i prognosen, og det er en væsentlig årsag til, at fødselstallet i 2014 afveg med 45 flere end forventet. 16

17 Antallet af årige blev en del større end forventet. Det samme gjorde sig gældende året før. Denne aldersgruppe er typisk fleksibel og meget mobil i valg af bopæl, og dermed også en aldersgruppe med flyttemønstre, som ofte varierer fra år til år. Derfor er der ikke en entydig historik at anvende på den forventede udvikling for aldersgruppen fremadrettet. Figur 16. Fertilitetskvotienter for Favrskov Kommune, Region Midtjylland og hele landet Gennemsnitligt antal fødsler pr. kvinde 2,60 2,40 2,20 2,00 1,80 1,60 1,40 1,20 1,00 Hele landet Region Midtjylland Favrskov Tabel 8. Forskel mellem forventet antal personer i 14-prognosen og det faktiske antal 1. jan Aldersgrupper Faktisk Forventet i prognose 2014 Forskel 0-2 år år år år år år år år år Total befolkning Tabel 9. Forskel mellem forventet antal hændelser i 2014 i 14-prognosen og det faktiske antal Hændelser Forventet i prognosen 2014 Faktisk 2014 Afvigelse Fødsler Dødsfald Tilflytning Fraflytning Befolkningstilvækst I procent 0,25% 0,76% 0,51% Tabel 10. Forskel mellem forventet antal nye boliger i 14-prognosen og det faktiske antal Nye boliger Faktisk opført i 2014 Forventet i prognose 2014 Forskel Parcelhuse Rækkehuse Etageboliger I alt

18 Befolkningsprognosens forudsætninger CPR-udtræk Befolkningsprognosen bygger grundlæggende på befolkningsdata fra Det Centrale Personregister (CPR) for årene Udtrækkene indeholder oplysninger om antallet af kvinder og mænd i 1-års aldersklasser, fødsler og dødsfald samt antallet af flytninger såvel internt i kommunen, som til og fra kommunen. Bestanden og hændelserne blandt befolkningen i de 11 historiske år danner basis for prognosen, idet beregninger af fødselsniveau og flyttemønstre i perioden bruges til udregning af de fremtidige fødsler og flytninger. Antallet af dødsfald i de historiske år bruges til at justere den landsdækkende dødshyppighed til niveauet i Favrskov Kommune. Fødselsparametre Antal fødsler beregnes ved hjælp af antallet af kvinder i den fødedygtige alder samt den aldersbetingede fødselshyppighed (antallet af fødsler blandt kvinder i alderen år). Fertilitetsniveauet varierer meget selv indenfor en kommunes grænser, hvorfor der indarbejdes varierende fødselshyppigheder i de forskellige delområder. I prognosen er det gennemsnitlige fertilitetsniveau for 2011, 2012, 2013 og 2014 benyttet som forudsætning for beregning af niveauet i prognoseårene. Niveauet er justeret med Danmarks Statistiks fertilitetsprofil, som er medvirkende til en gradvis stigning fra 2,168 i 2015 til omkring 2,3 i 2020, hvorfra det forventes at stabilisere sig resten af prognoseperioden. Dødsfald Til beregning af antal dødsfald er anvendt landsdækkende aldersbetingede dødshyppigheder for både mænd og kvinder. Den aldersbetingede dødelighed er lig antallet af døde i en aldersgruppe i relation til antal mennesker i den pågældende alder. Tallene er korrigeret for det lokale niveau i Favrskov Kommune ud fra perioden Favrskovs gennemsnitlige niveau ligger godt 10% under landsgennemsnittet. Der er desuden indregnet forventninger om stigende levealder over tid. På trods af forventninger om stigende levealder ventes antallet af døde dog at være svagt stigende over hele prognoseperioden, som følge af stadigt flere ældre. Tilflytning til nye boliger Kommunens forventede fremtidige boligbyggeri fordelt på delområder indgår som en særskilt forudsætning i fremskrivningen. Antallet af tilflyttere til de nye boliger beregnes på basis af aldersfordelte husstandsstørrelser for de enkelte boligtyper. Den aldersfordelte husstandsstørrelse angiver hvor mange personer, der forventes at være i hver aldersklasse pr. ny bolig. Der regnes med lige kønsfordeling blandt tilflyttere til nye boliger. I prognosen er anvendt følgende tal for tilflytning til nye boliger i Favrskov Kommune: Boligtype Antal personer pr. ny bolig Parcelhuse 3,24 Rækkehuse 2,49 Etageboliger 2,01 Ungdomsboliger 1,08 Ældreboliger 1,00 Husstandssammensætningen i nye boliger behandles separat for parcelhuse, rækkehuse, etageboliger, ungdomsboliger og ældreboliger. Splitfaktor Ud over antallet af tilflyttere til nye boliger indgår også forudsætninger om hvor stor en andel af tilflytterne til nye boliger som kommer hhv. fra egen kommune (dvs. Favrskov Kommune) eller anden kommune andelen af eksterne tilflyttere til nye boliger kaldes splitfaktoren. Ud fra analyser af historisk tilflytning er den anvend-te splitfaktor i prognoseårene på omkring 40 %. 18

19 Til- og fraflytning Flytninger opdeles i interne flytninger (indenfor kommunen) og eksterne flytninger (imellem kommuner og/ eller udlandet). I prognosen beregnes såvel interne som eksterne til- og fraflytningshyppigheder ud fra flyttemønstrene i 2012, 2013 og Figur 17. Årligt antal til- og fraflyttere fordelt på 1-årsintervaller (årligt gennemsnit for ) Gnmst Tilflyttere Fraflyttere Netto Ses der på aldersfordelingen blandt til- og fraflyttere - jf. grafen ved siden af - er der tilflytningsoverskud, eller balance, i de fleste aldersgrupper. Kun i aldersgruppen år sender Favrskov Kommune flere indbyggere ud af kommunen, end der modtages fra andre kommuner Usikkerheder En befolkningsprognose bør og skal altid vurderes med en vis forsigtighed, idet en prognose som bekendt er et skøn over den fremtidige udvikling, og vil være behæftet med en række usikkerheder. Denne befolkningsprognose må dog alt andet lige betragtes som det bedste bud på en fremtidig befolkningsudvikling i Favrskov Kommune. Tidsmæssigt vil usikkerheden naturligvis være størst desto længere ud i fremtiden prognosen skal forudsige udviklingen. Samtidigt vil den overordnede udvikling være behæftet med en mindre usikkerhed end udviklingen på et basisområde (eksempelvis en landsby eller et skoledistrikt), da sikkerheden øges med størrelsen af datagrundlaget. Såvel fertilitets- og dødelighedskvotienter som beregningen af flyttemønsteret udgør en kilde til usikkerhed. Dog ligger såvel dødsfald og fødsler typisk på et stabilt niveau over en årrække, og eventuelle (periodiske) udsving må forventes at blive udjævnet over tid. Til- og fraflytninger vil derimod kunne variere meget over tid, og tilflytningerne er afhængige af boligprogrammet. Boligprogrammet må anses for at være den største kilde til usikkerhed, idet det dels baserer sig på konkrete skøn og dels er meget afhængig af udefra kommende forhold, der styrer efterspørgselen efter bosætningsmuligheder. Dette kunne eksempelvis være de økonomiske konjunkturer, herunder renteniveau. Etablering eller lukning af større arbejdspladser kan ligeledes påvirke efterspørgslen. 19

20 Områdeinddeling Basisområder Parameterområder Favrskov Kommune er i prognosesammenhæng opdelt i 117 basisområder. Der er knyttet befolkningsdata til hvert område, og prognosen er i princippet beregnet for hvert enkelt af disse områder. Basisområderne er dannet udfra de enkelte by- og landområder, således at disse er adskilte. Sammenhængende landområder er afgrænset ved skoledistrikterne. Hadsten, Hammel og Hinnerup byer er yderligere opdelt i delområder. Desuden er områder med helt særlige befolkningsforhold udskilt, som f.eks. ældrecentre og institutioner. Folketallene i disse specielle områder er forudsat konstante over hele prognoseperioden. For at minimere usikkerheder i beregningssammenhæng er basisområderne samlet i parameterområder for henholdsvis flyttemønster og fertilitet. Det vil sige, at områder, der minder om hinanden med hensyn til flyttemønster og fertilitet, er beregnet som samlede enheder. I prognosen regnes med 13 parameterområder. 13 skoledistrikter Vest 3 plejecenterdistrikter Nord Syd Distriktsinddelinger Favrskov Kommune er inddelt i skole- og ældredistrikter som vist efterfølgende. Distrikterne er sammensat af basisområderne. Der er 13 skoledistrikter. Ældredistrikterne er inddelt i 2 funktionsbestemte varianter; 3 plejecenterdistrikter samt 2 hjemmeplejedistrikter. Vest 2 hjemmeplejedistrikter Øst I forbindelse med udarbejdelse af analyser m.m. på dagtilbudsområdet anvendes inddelinger på pasningsog anvisningsdistrikter. 20

21 Bilag til befolkningsprognose Boligprogram og resultattabeller Efterfølgende vises først boligprogrammet, fordelt på skoledistrikter. De følgende resultattabeller herefter viser den forventede befolkningsudvikling for hele kommunen, fordelt på en række aldersgrupper med relevans for kommunens forskellige forvaltninger. Herefter vises den forventede befolkningsudvikling for skoledistrikterne (i alfabetisk rækkefølge), fordelt på samme aldersgrupper som ovenfor. Voldum skoledistrikt er pr. 1. august 2012 sammenlagt med Hadbjerg skoledistrikt, og befolkningsudviklingen historisk og forventet fremtidig vises samlet i tabellen for Hadbjerg skoledistrikt. Efter tabellerne med udviklingen i de enkelte skoledistrikter vises prognosens resultater inddelt i de 3 plejecenterdistrikter, ligeledes fordelt på aldersgrupper, som nævnt ovenfor. Endelig viser den sidste tabel den forventede befolkningsudvikling for byerne i Favrskov Kommune. Alle folketal er opgjort pr. 1. januar det pågældende år. Bemærk at personer bosat på fiktive adresse (ca personer) ikke indgår i optællingerne på distriktsniveau, idet de ikke kan placeres nærmere end kommuneniveau. Sammentællinger af folketal på distrikter vil derfor ikke give samme resultat som kommunetotalen. Vellev skoledistrikt er pr. 1. august 2013 sammenlagt med Ulstrup skoledistrikt, og befolkningsudviklingen historisk og forventet fremtidig vises samlet i tabellen for Ulstrup skoledistrikt. 21

22 Boligprogram og resultattabeller Tabel 1. Boligprogram fordelt på skoledistrikter Skoledistrikter SUM Skovvangskolen Tungelundskolen Søndervangskolen Haldum-Hinnerup Skole Lilleåskolen Korsholm Skole Rønbækskolen Præstemarkskolen Hadsten Skole Østervangsskolen Bavnehøjskolen Ulstrup Skole Hadbjerg Skole Boliger i alt Tabel 2. Hidtidig og forventet befolkningsudvikling totalt for Favrskov Kommune, fordelt på aldersgrupper Aldersgrupper år år år år år år år år år I alt

23 Tabel 3. Hidtidig og forventet befolkningsudvikling for Bavnehøjskolens skoledistrikt, opdelt på aldersgrupper Bavnehøjskolen år år år år år år år år år I alt Tabel 4. Hidtidig og forventet befolkningsudvikling for Hadbjerg Skoles skoledistrikt, opdelt på aldersgrupper Hadbjerg Skole år år år år år år år år år I alt

24 Tabel 5. Hidtidig og forventet befolkningsudvikling for Hadsten Skoles skoledistrikt, opdelt på aldersgrupper Hadsten Skole år år år år år år år år år I alt Tabel 6. Hidtidig og forventet befolkningsudvikling for Haldum-Hinnerup Skoles skoledistrikt, opdelt på aldersgrupper Haldum- Hinnerup Skole år år år år år år år år år I alt

25 Tabel 7. Hidtidig og forventet befolkningsudvikling for Korsholm Skoles skoledistrikt, opdelt på aldersgrupper Korsholm Skole år år år år år år år år år I alt Tabel 8. Hidtidig og forventet befolkningsudvikling for Lilleåskolens skoledistrikt, opdelt på aldersgrupper Lilleåskolen år år år år år år år år år I alt