43% Vidste du at 43% af borgerne pendler til en anden kommune for at arbejde

Transkript

1 Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark 43% Vidste du at 43% af borgerne pendler til en anden kommune for at arbejde Faaborg-Midtfyn KOMMUNE 2011

2 INTRO Tal til strategien Indhold Strategier og planer for fremtiden kræver viden; viden om en enkelt kommune eller 22, om de enkelte områder i regionen, om regionen som helhed og om hele landet. Der er for eksempel brug for tal, der beskriver erhvervsstruktur, uddannelsesniveau, indkomstforhold og pendling. Kontur er en integreret del af den nye Regionale Udviklingsplan. Den viden og de oplysninger der samles i Kontur kan være vigtig baggrundsviden for kommuner og andre aktører og kan danne basis for strategier, handleplaner og projekter. Med venlig hilsen Bosætning / side 3 Befolkningsudvikling Flyttemønstre Pendling Indkomst Huspriser Livsstilsgrupper Klima / side 15 CO 2 udledning pr. indbygger Udledning fra husholdning og erhverv Udvikling i CO 2 udledning Bidrag til drivhuseffekt Regional Udvikling / Strategi & analyse Erhvervsforhold / side 19 Arbejdspladser og arbejdsstyrke Virksomhedsstørrelse Erhvervsstruktur Udvikling i erhvervsstruktur Iværksætteri Uddannelse / side 29 Befolkningens uddannelsesniveau De beskæftigedes uddannelsesniveau Uddannelsesforløb Hvor langt er der til uddannelserne? Appendiks / side 35 Kontur Fyn Som en del af områdeinitiativ Fyn i den Regionale Udviklingsplan, er nøgletal for hele Fyn samlet i en Kontur Fyn. Her kan de fynske kommuner sammenligne sig selv med resten af Fyn. Se Kontur Fyn på Kontur 2011 for Faaborg-Midtfyn Kommune er udgivet af Region Syddanmark Redaktion: Region Syddanmark Regional Udvikling / Strategi & analyse Forside: Faaborg-Midtfyn kommune Foto: Lasse Hyldager Design: Mediegruppen Reklamebureau Kort: Kort & Matrikelstyrelsen Side 2 KONTUR 2011

3 BOSÆTNING I Faaborg-Midtfyn Kommune bor der personer. Befolkningstallet er stigende, men det er kun aldersgruppen over 65 år, der bliver større Faaborg-Midtfyn har haft nettotilflytning Mange unge flytter fra kommunen, mens der er positiv nettotilflytning blandt de 0-5 og årige. Det indikerer, at kommunen tiltrækker færdiguddannede - mange af dem med børn Der er størst nettofraflytning blandt dem med lave indkomster, men der ses også en lille tendens til nettofraflytning blandt de mest velstillede borgere Over borgere pendler ud af kommunen for at komme på arbejde, ca. halvdelen af dem til Odense Huspriserne i Faaborg-Midtfyn Kommune ligger under regionsgennemsnittet, og der har været et fald i priserne siden 2007 KONTUR 2011 Side 3

4 BOSÆTNING Befolkningspyramide 2011 Faaborg-Midtfyn Hele landet år år år år år år år år år Alder indbyggere i kommunen Mænd Kvinder Figuren viser befolkningen fordelt på køn og 10 års aldersgrupper i kommunen og i hele landet. Sådan har befolkningen udviklet sig Kortet viser den procentvise udvikling i befolkningens størrelse fra 2006 til 2010 i kommunen fordelt på sogne. over 10 pct. 5 til 10 pct. 0 til 5 pct. -5 til 0 pct. -10 til -5 pct. under -10 pct. Faaborg Årslev Ringe Sådan vil befolkningen udvikle sig aldersopdelt 0-24 år år 65+ år Faaborg-Midtfyn -4% -9% 35% Syddanmark -4% -7% 44% Hele landet 1% -2% 45% Tabellen viser den forventede procentvise udvikling fra 2011 til 2031 i antallet af borgere i tre forskellige alderskategorier. Side 4 KONTUR 2011

5 BOSÆTNING Befolkningsfremskrivning Faaborg-Midtfyn Syddanmark Hele landet = Indeks Kurverne viser den forventede befolkningsudvikling fra 2011 til 2031 i kommunen, i Syddanmark og i hele landet. FLYTninger 2000 og Vækst (%) Tilflytning ,3 Indvandring ,0 Samlet tilflytning ,0 Fraflytning ,5 Udvandring ,2 Samlet fraflytning ,2 Nettotilflytning Tabellen giver både et billede af de aktuelle flyttemønstre og et billede af udviklingen over tid. Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. UDVIKLING I FLYTninger Tilflytning Fraflytning Figuren giver et billede af udviklingen fra 2000 til Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet. KONTUR 2011 Side 5

6 BOSÆTNING Faaborg-Midtfyn Hvem flytter Til og fra kommunen? 150 Antal flytninger Antal flytninger år 10 år 20 år 30 år 40 år 50 år 60 år 70 år 80 år 90 år 100 år Til Fra Netto Alder Figuren viser tilflyttere og fraflyttere fordelt på alder. Samtidig er nettotilflytningen vist som en kurve. Antallet er Netto Til Fra opgjort som et årligt gennemsnit af det samlede antal til- og fraflyttere i 2009 og Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet. B07_Hvem flytter til og fra kommunen træk.xlsx hvilke kommuner har nettotilflytning 2010? over til til 100 under 0 (nettofraflytning) Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet. Side 6 KONTUR 2011

7 BOSÆTNING FLYTNINGER TIL OG FRA Faaborg-Midtfyn top 10 over Tilflytninger Tilflyttere Nettotilflytning over til til til til -50 under ,8% Svendborg ,0% Assens 495 7,0% Nyborg 396 5,6% København 246 3,5% Kerteminde 175 2,5% Nordfyns 156 2,2% Aarhus 129 1,8% Middelfart 106 1,5% Langeland 104 1,5% Odense top 10 over fraflytninger Fraflyttere Andel af samtlige tilflyttere Andel af samtlige fraflyttere Odense ,8% Svendborg ,8% Assens 525 7,1% Nyborg 445 6,0% København 380 5,1% Aarhus 185 2,5% Kerteminde 177 2,4% Tabellerne viser de kommuner i landet, som kommunen får flest tilflyttere fra og afgiver flest fraflyttere til i Nordfyns 156 2,1% Middelfart 144 1,9% Langeland 121 1,6% Grøn viser fra hvilke kommuner, der har været en nettotilflytning til Faaborg-Midtfyn. Orange viser til hvilke kommuner, der har været en nettofraflytning fra Faaborg-Midtfyn i perioden NettotilFlytning fordelt på indkomst kr kr kr kr kr Figuren viser nettotilflytning i 2010 i antal personer, fordelt på indkomstintervaller. Med i opgørelsen er kun flytninger mellem kommunerne for personer over 15 år. KONTUR 2011 Side 7

8 BOSÆTNING familietilflytninger % Andel af familietilflytninger 40% 20% Faaborg- Midtfyn Syddanmark Hele landet 0% Enlig uden børn Enlig med børn Par uden børn Par med børn Figuren viser hvilke familietyper der flyttede til kommunen i Andelene for regionen og hele landet er gennemsnit af hhv. kommunerne i regionen og af alle kommuner i hele landet. pendlingsmønstre i Kommunen Vækst Antal ,4% Indpendling I procent af antal arbejdspladser 26,4% 32,1% 5,6 pct.point Antal ,6% Udpendling I procent af antal beskæftigede borgere 35,3% 43,2% 8,0 pct.point Nettoindpendling Totalt antal Indpendlere arbejder i kommunen, men bor i en anden kommune. Udpendlere har bopæl i kommunen, men arbejder i en anden. Indpendlere, der bor uden for landet, indgår ikke. Datakilde: CRT (SAM-K) Side 8 KONTUR 2011

9 BOSÆTNING Udpendling fra faaborg-midtfyn 2000 og Antal pendlere Odense Svendborg Assens Nyborg Kerteminde Figuren viser udpendling i 2000 og i 2010 til de kommuner, som flest pendler til. Datakilde: CRT (SAM-K) Indpendling til faaborg-midtfyn 2000 og Antal pendlere Odense Svendborg Assens Nyborg Kerteminde Figuren viser indpendling i 2000 og i 2010 fra de kommuner, hvor flest indpendlere bor. Indpendlere, der bor uden for landet, indgår ikke. Datakilde: CRT (SAM-K) KONTUR 2011 Side 9

10 BOSÆTNING Så langt kan man komme! Skanderborg Beder Frederiksværk Odder Børkop Egtved Brande Fredericia Bogense Strib en Søndersø Grindsted Kerteminde Vamdrup Langeskov Hedensted Billund Greve Strand Fredericia Bogense Strib Skælskør Søndersø Kerteminde Vamdrup Odense Aarup Rødding Svendborg Nordborg Aabenraa Assens VojensHaderslev Faaborg Faaborg Rødekro Aabenraa Løgumkloster Rudkøbing Haslev Fensmark Næstved Skælskør Svendborg Nordborg Sønderborg Vordingborg Fynshav Tårs Marstal Tønder Nakskov Tinglev Rudkøbing Sønderborg Gråsten Tårs Padborg Nakskov Marstal Maribo Flensborg Padborg Nykøbing F Maribo Flensborg Fra Faaborg i bil på: Fra Ringe i bil på: 0-30 min min min min. Skanderborg Beder Frederiksværk Odder Børkop Brande Egtved Fredericia Give Høng Otterup Søndersø Grindsted Kerteminde Vamdrup Slagelse Munkebo Odense Aarup Sorø Lynge Hedensted Billund Korsør Langeskov Bellinge Greve Strand Bogense Strib Skælskør Søndersø Kerteminde Vamdrup Aarup Rødding VojensHaderslev Faaborg Assens Munkebo Langeskov Fynshav Løgumkloster Rudkøbing Gråsten Ringsted Lynge Nyborg Haslev Fensmark Næstved Skælskør Ringe Faaborg Rødekro Aabenraa Sønderborg Nordborg Svendborg Marstal Tønder Nakskov Tinglev Flensborg Fra Faaborg med offentlig transport på: 0-30 min min min. Maribo Rudkøbing Sønderborg Gråsten Padborg Tårs Marstal Padborg Flensborg Fra Ringe med offentlig transport på: 0-30 min min min. Øverste kort viser, hvor langt man kan nå fra byen i bil på hhv. 30 minutter og 60 minutter. Det forudsættes, at farten i byer er 50 km/t, på motortrafikveje 80 km/t, på motorveje 110 km/t og på andre veje er 60 km/t. Nederste kort viser tilsvarende, hvor langt man kan nå ved hjælp af kollektiv transport på hhv. 30, 60 og 90 minutter. Datakilde: Rejseplanen.dk og egne beregninger KONTUR 2011 Vordingborg Fynshav Tårs Korsør Sorø Skærbæk Tinglev Side 10 Slagelse Svendborg Nordborg Aabenraa Odense Bellinge Ribe Rødekro Høng Otterup Kolding Middelfart Brørup Vejen mming Køben Hvidovre Rødovre Taastrup Tår Roskilde Kalundborg Børkop Egtved Fredericia Ringe Lyngby-Taa Gentof Gladsaxe Holbæk Vejle Nyborg Assens Haderslev Horsens Bogense Strib Middelfart Kolding Vojens Køge Ringsted Lynge Skærbæk Gråsten en Korsør Sorø Nyborg Ringe Fynshav Tinglev Slagelse Munkebo Langeskov Bellinge Ribe Rødekro Høng Otterup Kolding Middelfart Brørup Vejen mming Køben Hvidovre Rødovre Taastrup Tår Roskilde Kalundborg Børkop Egtved Ringe Lyngby-Taa Gentof Gladsaxe Holbæk Vejle Nyborg Assens Haderslev Sorø Lynge Korsør Bellinge Vojens Slagelse Munkebo Odense Aarup Horsens Give Høng Otterup Middelfart Kolding Nakskov Maribo Nykøbing F Køge

11 BOSÆTNING INDKOMST PR. INDBYGGER 2008 og 2009 Indkomst 2008 Område Indkomst 2009 Fanø Middelfart Vejle Kolding Fredericia Esbjerg Kerteminde Haderslev Billund Nyborg Varde Svendborg Odense Assens Faaborg-Midtfyn Aabenraa Vejen Nordfyns Ærø Langeland Tønder Sønderborg Syddanmark Hele landet INDKOMST PR. indbygger I ALLE LANDETS KOMMUNER 2009 over kr til kr. under kr. Både tabel og kort viser den samlede indkomst (i kr.) pr. indbygger. Faaborg-Midtfyn INDKOMSTFORDELING 2009 Faaborg-Midtfyn Syddanmark Hele landet kr kr kr kr kr. 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Figuren viser en fordeling på indkomstniveauer for borgere i alderen år i kommunen, i Syddanmark og i hele landet. 49 Faaborg-Midtfyn Syddanmark Hele landet KONTUR 2011 Side 11

12 BOSÆTNING Huspriser i Syddanmark fordelt på kommuner og byer Kommune Gennemsnitspris i kommunen (kr. pr. m 2 ) Tabellen viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse i kommunerne og i de større byer. Priserne er for parcel- og rækkehuse, som er handlet i 3. og 4 kvartal 2010 og 1. og 2. kvartal By Gennemsnitspris i byen (kr. pr. m 2 ) Odense Odense Middelfart Middelfart Fanø Kolding Kolding Vejle Vejle Fredericia Fredericia Svendborg Svendborg Esbjerg Bramming Esbjerg Ribe Nyborg Nyborg Kerteminde Kerteminde Munkebo Sønderborg Nordborg Sønderborg Faaborg-Midtfyn Faaborg Ringe Billund Billund Grindsted Assens Assens Haarby - Varde Varde Haderslev Haderslev Vojens Aabenraa Rødekro Aabenraa Nordfyns Bogense Otterup Vejen Rødding - Vejen Ærø Marstal Ærøskøbing - Tønder Skærbæk - Tønder Langeland Rudkøbing Syddanmark Byer I byer med under 20 handler i perioden er der ikke vist nogen pris. Datakilde: OIS Side 12 KONTUR 2011

13 BOSÆTNING Huspriser i alle landets kommuner Over landsgennemsnittet Under landsgennemsnittet, men over gennemsnittet i Syddanmark Under gennemsnittet i Syddanmark Kortet viser gennemsnitligt kvadratmeterpris 2010 på handlede parcel- og rækkehuse. Datakilde: Realkreditrådet og Realkreditforeningen Udvikling i huspriser Kommune (pct.) (pct.) (pct.) (pct.) Assens 6,5% -4,8% -2,8% -1,4% Billund 11,9% -6,7% 1,0% 5,5% Esbjerg 1,5% -5,1% 3,7% -0,1% Fanø 7,3% 1,6% -3,0% 5,7% Fredericia 2,2% -10,4% -2,8% -11,0% Faaborg-Midtfyn 5,8% -8,6% -2,7% -5,8% Haderslev 6,2% -4,2% -6,1% -4,5% -0,9% -10,4% -1,5% -12,5% Kerteminde Kolding 1,0% -8,1% 1,0% -6,2% Langeland 2,0% -0,2% -7,6% -5,9% Middelfart 3,1% -11,0% 5,4% -3,2% Nordfyns 6,3% -9,2% -1,0% -4,4% Nyborg 3,5% -2,3% 1,3% 2,4% Odense -0,8% -9,2% 1,9% -8,3% Svendborg 5,7% -8,5% -1,3% -4,5% Sønderborg 4,9% -3,6% -3,3% -2,3% Tønder -2,2% 1,8% 5,7% 5,2% Varde 6,1% -2,4% 0,9% 4,5% Vejen 10,4% -5,0% -6,6% -2,1% Vejle 2,5% -5,3% -2,0% -4,9% Ærø -2,1% 6,3% -5,3% -1,4% Aabenraa 2,4% -4,2% 1,2% -0,8% Syddanmark 2,8% -6,5% -0,4% -4,2% Hele landet -4,3% -10,2% 2,9% -11,6% Tabellen viser prisudviklingen i pct. for parcel- og rækkehuse (kr. pr. m2). Datakilde: Realkreditrådet og Realkreditforeningen KONTUR 2011 Side 13

14 BOSÆTNING Livsstilsgrupper Faaborg Ringe Velhavere Fællesskab Storbyliv Seniorer Boligejere med overskud Komfort og hygge Unge på vej Livet på gården Kortet Kortene viser kommunens Faaborg og største Ringe opdelt by opdelt på kvadrater på (100mx100m). Farven Farven angiver angiver den den dominerende livstilstype for de for personer de personer der der bor bor i kvadratet. i Livsstilsgrupperne giver giver et billede et billede af måden af måden vi lever vi lever på, vores på, vores værdier værdier og præferencer, og og er og beskrevet er beskrevet nærmere nærmere i i appendiks, s. 35. Datakilde: Geomatic a/s Side 14 KONTUR 2011

15 KLIMA KL MA CO 2 udledningen pr. indbygger i Faaborg-Midtfyn Kommune er på et lidt højere niveau end udledningen i resten af Syddanmark og i hele landet 59 procent, eller godt 5 ton af den årlige CO 2 udledning pr. indbygger i Faaborg-Midtfyn kommer fra virksomhederne. Husholdningerne bruger de resterende 41 procent Siden 2000 er den årlige CO 2 udledning i Faaborg-Midtfyn faldet godt 1 ton pr. indbygger. Det er servicesektorens øgede udledning, der gør at udslippet ikke er reduceret mere markant Det går dog den rigtige vej med det samlede bidrag til drivhuseffekten. Virksomhedernes bidrag er faldet med 10 procent og husholdningernes bidrag er faldet 13 procent fra 2000 til 2009 Opgørelsen af regional- og kommunalfordelt CO 2 udledning er et af klimainitiativerne i den Regionale Udviklingsplan for Syddanmark. Yderligere materiale findes på i rapporten Energiregnskaber, der indeholder yderligere analyse af energiforbrug, udledning af drivhusgasserne og produktion af vedvarende energi, og i talbanken, hvor alle baggrundstal er gjort tilgængelige. KONTUR 2011 Side 15

16 KLIMA CO2 udledning pr. indbygger i kommunerne ,7 til 25 ton 7 til 8,7 ton 0 til 7 ton Kortet viser den årlige CO2 udledning pr. indbygger i ton i alle landets kommuner. CO2 udledning pr. indbygger 2009 Faaborg-Midtfyn Faaborg-Midtfyn Syddanmark RSD 3,24 37% 3,73 41% 5,40 59% Erhverv Husholdninger 5,44 63% Husholdninger Erhverv Husholdninger Figurerne viser CO2 udledning pr. indbygger i ton i kommunen og regionen i 2009 K02 CO2 udslip pr. indbygger fordelt på erhverv og husholdninger xlsx for henholdsvis husholdninger og erhverv. Side 16 KONTUR 2011 Erhverv K02 CO2 udslip pr. indbygger fordelt på erhverv og husholdninger xlsx

17 KLIMA co 2 Udledning I DE SYDDANSKE KOMMUNER 2009 Figuren viser CO 2 udledningen i ton pr. indbygger i 2009 for de syddanske kommuner samt Syddanmark og hele 5,8 9,3 9,2 9,1 8,7 8,6 8,6 8,6 8,5 8,5 8,4 8,1 8,1 7,5 7,4 7,2 6,9 6,6 8,7 8,8 10,9 10,7 10,4 18,2 landet. Udvikling i CO 2 udledning pr. indbygger Faaborg-Midtfyn Syddanmark Hele landet Ton udslip pr. indbygger 10 9 Figuren viser udviklingen i CO 2 udledning pr. indbygger i kommunen målt i ton Faaborg-Midtfyn Syddanmark Hele landet KONTUR 2011 Side 17

18 KLIMA CO 2 udledning pr. indbygger fordelt på sektor Fremstilling Service Husholdninger Befolkningsudvikling Figuren viser udviklingen i udledningen af CO 2 pr. indbygger i kommunen i 2009 fordelt på fremstilling, service og husholdning samt befolkningsudviklingen i samme periode. Indekstal (år 2000 = indeks 100). Bidrag til drivhuseffekten Absolut udslip (ton GWP) Udvikling Faaborg- Midtfyn Syddanmark Faaborg- Midtfyn Syddanmark Landbrug, fiskeri og råstofudvinding % -7% Fremstillingsvirksomhed % -46% Energi- og vandforsyning % 54% Bygge og anlæg % 14% Handel, hotel- og restauration % 3% Transport, post og tele % -1% Finansiering og forretningsservice % 7% Offentlige og personlige tjenester % -4% Erhverv i alt % -19% Husholdninger % -11% Tabellen viser niveauet og udviklingen i erhvervslivets og husholdningernes bidrag til drivhuseffekten. Bidraget kaldes Global Warming Potential (GWP) og er en sammenvejning af udledningen af CO 2, lattergas og methan. I sammenvejningen er udledningen af lattergas og methan omregnet til CO 2 ækvivalenter. Side 18 KONTUR 2011

19 ERHVERVSFORHOLD ERHVERV$- FORHOLD I Faaborg-Midtfyn Kommune er der ca arbejdspladser, herunder private. Dermed er der 74 arbejdspladser pr. 100 indbyggere (25-64-årige). Man kan nå arbejdspladser inden for en times kørsel fra Faaborg Små virksomeheder med under 10 ansatte beskæftiger en større andel borgere i Faaborg-Midtfyn Kommune end de gør i resten af regionen og på landsplan Erhvervslivet i kommunen er secialiseret i fødevarer, transport og bygge/bolig. Det er dog i områderne medico/sundhed og energi/miljø, at der har været vækst i beskæftigelsen fra 2009 til 2010 Faaborg-Midtfyn Kommune har oplevet et større fald i andelen af nye virksomheder i erhvervslivet fra 2007 til 2008 end det er set hos regionen og i hele landet NB! Antal arbejdspladser i tabellen på s. 20 og i cirkeldiagrammerne på s. 24 er ikke direkte sammenlignelige med tilsvarende tal i Kontur Det skyldes dels at Kontur 2011 viser arbejdsstedsbeskæftigelse mens Kontur 2010 viser antal job, dels at Danmarks Statistik i 2011 skiftede til en bedre datakilde, hvilket resulterede i et fald i beskæftigelsen på personer på landsplan. KONTUR 2011 Side 19

20 ERHVERVSFORHOLD Arbejdspladser i de syddanske kommuner 2010 Arbejdspladser pr. 100 indbyggere Antal arbejdspladser (heraf private) Antal arbejdspladser pr årige (heraf private) Assens (10.573) 68 (47) Billund (12.848) 121 (94) Esbjerg (38.356) 95 (63) (670) 58 (38) Fredericia (16.670) 101 (63) Faaborg-Midtfyn (13.362) 74 (49) Haderslev (15.331) 84 (52) Kerteminde (8.458) 88 (68) Kolding (35.371) 103 (75) Langeland (3.172) 72 (45) Middelfart (10.448) 80 (52) Nordfyns (6.824) 63 (43) Nyborg (6.473) 69 (39) Odense (57.845) 96 (58) Svendborg (14.197) 78 (46) Sønderborg (22.279) 87 (57) Tønder (12.012) 86 (58) Varde (15.491) 87 (60) Vejen (13.928) 84 (63) Vejle (34.753) 92 (62) Ærø (1.551) 73 (46) (18.337) 86 (58) ( ) 89 (58) ( ) 91 (58) Fanø Aabenraa Syddanmark Hele landet Antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen år 87 til til 87 0 til 73 Tabellen viser samtlige arbejdspladser i kommunerne, samt antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen årige. I parentes vises antal arbejdspladser i det private. Beskæftigede i Kommunen Nørre Lyndelse Årslev Antal beskætigede i de enkelte sogne i 2. kvartal 2010 Ringe Ryslinge til til til Kværndrup Datakilde: CVR Faaborg Side 20 KONTUR 2011

21 ERHVERVSFORHOLD Adgang til arbejdspladser 2011 Tabellen viser antallet af beskæftigede borgere i kommunen, samt hvor mange indenlandske arbejdspladser der findes inden for en afstand af hhv. 30 og 60 min. fra centrum i den største by. Udenlandske arbejdspladser, eksempelvis tyske, indgår ikke i opgørelsen. og CVR Kommune Antal beskæftigede borgere Antal arbejdspladser inden for 30 min. fra den største by i kommunen Antal arbejdspladser inden for 60 min. fra den største by i kommunen Assens Billund Esbjerg Fanø Fredericia Faaborg-Midtfyn Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø Aabenraa Job fordelt på Virksomhedsstørrelse 2010 Område 1-9 job job job 50+ job Job i alt Faaborg-Midtfyn 30,5% 19,3% 19,2% 31,0% Syddanmark 22,9% 14,7% 18,8% 43,7% Hele landet 21,5% 13,2% 18,1% 47,2% Tabellen viser fordelingen af job efter arbejdsstedernes størrelse for kommunen. KONTUR 2011 Side 21

22 ERHVERVSFORHOLD arbejdsstyrke og beskæftigelse Arbejdsstyrke (DK) Arbejdsstyrke (Faaborg-Midtfyn) Beskæftigelse (DK) Beskæftigelse (Faaborg-Midtfyn) Andel af befolkningen år (%) Figuren viser udviklingen i, hvor stor en andel af de årige der hhv. er i beskæftigelse eller indgår i arbejdsstyrken (beskæftigede og ledige). Udviklingen vises for kommunen og for hele landet. Hvad laver de årige? Faaborg-Midtfyn 7,0 67,0 3,3 13,8 8,9 Selvstændige Lønmodtagere Arbejdsløse Pensionister Uden for arbejdsstyrken Hele landet 5,8 68,8 2,9 11,6 10,9 0% 20% 40% 60% 80% 100% Figuren viser den socioøkonomiske status for borgerne i alderen år i Side 22 KONTUR 2011

23 ERHVERVSFORHOLD Udvikling I Ledighed , Odense-midtfyn Antal arbejdsløse Figuren viser ledighedsudviklingen fordelt på køn i pendlingsområdet Odense-Midtfyn (Assens, Faaborg- Midtfyn, Kerteminde, Nordfyns, Nyborg og Odense kommuner). De stiplede linier er fremskrevne tal. Datakilde: CRT (SAM-K og LINE) Kvinder Mænd År Område Indkomst pr. beskæftiget (kr.) Fanø Middelfart Vejle Fredericia Kolding Kerteminde Esbjerg Odense Billund Sønderborg Varde Svendborg Haderslev Nyborg Assens Aabenraa Vejen Faaborg-Midtfyn Nordfyns Tønder Ærø Langeland Syddanmark Hele landet indkomst pr. beskæftiget 2009 Tabellen viser bruttoindkomst pr. beskæftiget borger i alderen år. Bruttoindkomst er primært erhvervsindkomst. Datakilde: CRT (SAM-K) KONTUR 2011 Side 23

24 ERHVERVSFORHOLD arbejdspladser i privat og offentlig sektor % % Offentlige arbejdspladser Private arbejdspladser % % Faaborg-Midtfyn Hele landet Kommunens erhvervsstruktur - den private sektor 2010 Fødevarer Møbler/beklædning Turisme Bygge/bolig IT/kommunikation Transport Figuren viser fordeling af de private arbejdspladser i kommunen, i Syddanmark og i hele landet, fordelt på ressourceområder. Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige erhverv procent Faaborg-Midtfyn Syddanmark Hele landet erhvervsspecialisering 2010 Figuren viser kommunens andel af den private beskæftigelse i hele landet inden for hvert ressourceområde. Den lodrette linje viser kommunens samlede andel af den private fuldtidsbeskæftigelse i hele landet. Fødevarer Transport Bygge/bolig Turisme Øvrige erhverv Energi/miljø Medico/sundhed Møbler/beklædning IT/kommunikation 0,77 0,0 0,5 1,0 1,5 procent Side 24 KONTUR 2011

25 ERHVERVSFORHOLD Transport Bygge/Bolig Turisme IT/kommunikation Medico/Sundhed Offentlige sektor Fødevarer Energi/miljø Møbler/Beklædning Øvrige Erhverv Alle erhverv Udvikling i erhvervsstrukturen Figuren viser udvikling i antallet af beskæftigede i kommunen og i hele landet, dels i den private sektor fordelt på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor procent Faaborg-Midtfyn Hele landet Udvikling i erhvervsstrukturen Figuren viser udvikling i antallet af beskæftigede i kommunen og i hele landet, dels i den private sektor fordelt på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor. Medico/Sundhed Energi/miljø Offentlige sektor IT/kommunikation Fødevarer Transport Møbler/Beklædning Turisme Bygge/Bolig Øvrige Erhverv Alle erhverv procent Faaborg-Midtfyn Hele landet Ressourceområder hvad er det? Et ressourceområde samler de virksomheder, der indgår i samme værdikæde fra primærproducent (fra jord) via forarbejdning til salg (til bord). Det indebærer at et ressourceområde i princippet er en blanding af fire delområder (i parentes et eksempel fra ressourceområdet fødevarer): Primære erhverv (svineproduktion) Fremstillingserhverv (slagterier og forarbejdning af fødevarer) Støtteerhverv (fremstilling af foder og produktionsudstyr) Serviceerhverv (detailhandel med salg af fødevarer) Se appendiks, s.35, for en beskrivelse af hvert enkelt ressourceområde. KONTUR 2011 Side 25

26 ERHVERVSFORHOLD Detaljeret erhvervsstruktur 2010 Ressourceområde Primære erhverv Fremstillingserhverv Støtteerhverv Serviceerhverv I alt Fødevarer Møbler Beklædning Turisme Bygge/bolig IT/kommunikation Transport Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige I alt Erhvervsspecialisering: lidt specialiseret specialiseret meget specialiseret Tabellen viser antallet af private arbejdspladser i kommunen på delområder inden for ressourceområderne. Lidt specialiseret betyder, at kommunens andel af landets arbejdspladser på delområdet er op til en halv gang større end kommunens samlede andel af landets arbejdspladser. For specialiserede delområder er andelen mindst en halv gang større, og for meget specialiserede delområder er andelen mindst tre gange så stor. bearbejdet af e-statistik.dk styrker og svagheder 5% Medico/sundhed Vækst i beskæftigelse i kommunen % -5% -10% -15% IT/kommunikation Møbler/beklædning Energi/miljø Øvrige erhverv Turisme Transport Bygge/bolig Fødevarer -20% Svag Neutral Stærk Gns. vækst i beskæftigelse på landsplan Gns. vækst i beskæftigelse i kommunen Erhvervsspecialisering Antal beskæftigede: Få Mange Vækst i beskæftigelse på landsplan : Høj Mellem Lav Figuren viser erhvervsmæssige styrker og svagheder i den private sektor i kommunen. og e-statistik.dk (af diskretionshensyn medtages kun områder med en vis minimumsstørrelse). Side 26 KONTUR 2011

27 ERHVERVSFORHOLD Faaborg Midtfyn Nye virksomheder % 10% Etableringsrate Etableringsrate 9% 8% 7% 6% Faaborg-Midtfyn Syddanmark Hele landet År Etableringsrate defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder. Faaborg-Midtfyn Region Syddanamrk Hele landet E16_Nye virksomheders etableringsrate xlsx Nye virksomheder 2008 Andel nyetablerede virksomheder ud af samtlige virksomheder 8,9 til 10,7 pct. 7,5 til 8,9 pct. 5,6 til 7,5 pct. KONTUR 2011 Side 27

28 ERHVERVSFORHOLD Iværksætteri overlevelse og jobvækst 7 Billund 6 5 Jobskabelse Fanø Esbjerg Odense Kolding Nordfyns Nyborg Haderslev Sønderborg Vejle Vejen Varde Ærø Assens Tønder Svendborg Fredericia Faaborg-Midtfyn Kerteminde Aabenraa Middelfart 1 Langeland 0 52% 54% 56% 58% 60% 62% 64% Overlevelsesandel Overlevelsesandelen angiver, hvor stor en andel af de virksomheder, der blev etableret i 2004 og 2005, stadig eksisterer efter 5 år. Jobskabelse er gennemsnitligt antal ansatte 2009 og år efter at virksomhederne blev etableret. De stiplede linier viser landsgennemsnittet. De nye virksomheders jobandel 5,7% 6,3% 6,9% 7,3% 7,5% 7,7% 7,8% 8,3% 8,6% 9,4% 9,5% 10,4% 11,3% 11,4% 11,6% 11,9% 11,9% 12,2% 12,6% 12,9% 14,0% 17,6% 9,2% 9,7% Søjlerne viser, hvor stor en andel beskæftigelsen i de nye virksomheder (etableringsår ) udgør af den samlede beskæftigelse i den private sektor i Side 28 KONTUR 2011

29 UDDANNELSE Andelen af borgere i Faaborg-Midtfyn Kommune med en mellemlang eller lang videregående uddannelse ligger under regions- og landsgennemsnittet Næsten 10 procent af de beskæftigede i den private sektor i kommunen har en mellemlang eller lang videregående uddannelse, mens det i den offentlige sektor er godt 37% Mere end hver fjerde, som fortsat bor i Faaborg-Midtfyn 15 år efter at have forladt grundskolen,er fortsat ufaglært Dem, der er flyttet fra kommunen og ikke er vendt tilbage, har klart den højeste uddannelse 16 procent af drengene, der forlader grundskolen i 2009, forventes ikke få en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det samme gælder for 11 procent af pigerne Frem mod 2020 forventes et stort fald i efterspørgslen efter arbejdskraft uden kompetencegivende uddannelse i Odense-Midtfyn, mens der forventes mere beskæftigelse til personer med videregående uddannelser KONTUR 2011 Side 29

30 UDDANNELSE Gymnasial udd. Grundskole Erhvervsudd. KVU MVU LVU I alt - pct. Faaborg-Midtfyn 25,1 4,0 44,0 7,0 15,8 4,1 100 Syddanmark 25,2 4,8 41,3 6,5 17,1 5,1 100 Hele landet 22,9 6,3 38,0 6,1 17,8 8,9 100 Uddannelsesniveau 2010 Tabellen viser andel (i pct.) borgere i alderen år fordelt på højest fuldførte uddannelse. Uddannelserne er hhv. grundskole, gymnasial uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregående uddannelse), MVU (mellemlang videregående uddannelse) og LVU (lang videregående uddannelse). beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU 2010 beskæftigede i den offentlige sektor med MVU eller LVU ,5% 31,6% 33,1% 34,8% 35,2% 35,4% 36,4% 36,5% 37,3% 37,5% 37,7% 38,3% 38,8% 39,0% 39,4% 41,0% 42,9% 43,0% 44,6% 46,1% 46,3% 46,6% 41,3% 42,5% 7,2% 7,2% 7,5% 8,3% 8,4% 8,6% 8,9% 9,1% 9,5% 9,5% 10,0% 10,2% 10,3% 10,4% 11,2% 11,2% 11,7% 12,1% 12,3% 13,5% 13,8% 13,9% 10,8% 16,0% De to søjlediagrammer viser andelen af højtuddannede beskæftiget på arbejdspladser i kommunen. Offentlig sektor inkluderer offentligt ejede selskaber. bearbejdet af e-statistik.dk Side 30 KONTUR 2011

31 UDDANNELSE bopæl og uddannelse 15 år efter grundskolen Tabellen viser uddannelsesniveauet, for de der forlod grundskolen i 1991, 1992, 1993 og 1994, fordelt på fire grupper: de unge, der forlod grundskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune og fortsat var bosat i kommunen 15 år senere de unge, der forlod grundskolen i Faaborg-Midtfyn og flyttede væk, men igen var bosat i kommunen 15 år senere de unge, der forlod grundskolen i en anden kommune end Faaborg-Midtfyn, men var bosat i Faaborg-Midtfyn 15 år senere de unge, der forlod grundskolen i Faaborg-Midtfyn, men ikke var bosat i kommunen 15 år senere Fortsat i kommunen Piger Drenge Uden erhvervskomp. udd. 26% 28% Erhvervsfaglig + KVU 64% 69% MVU + LVU 10% 3% Samlet antal Hjemvendte Piger Drenge Uden erhvervskomp. udd. 16% 20% Erhvervsfaglig + KVU 47% 65% MVU + LVU 37% 15% Samlet antal Tilflyttere Piger Drenge Uden erhvervskomp. udd. 21% 25% Erhvervsfaglig + KVU 47% 59% MVU + LVU 32% 16% Samlet antal Fraflyttere Piger Drenge Uden erhvervskomp. udd. 15% 18% Erhvervsfaglig + KVU 32% 41% MVU + LVU 53% 41% Samlet antal KONTUR 2011 Side 31

32 UDDANNELSE De unges uddannelsesniveau om 25 år Faaborg-Midtfyn Drenge Piger 18% 23% 29% 37% 52% 39% Uden erhvervskompetence Erhvervsfaglig Videregående Hele landet Drenge Piger 17% 25% 25% 32% 57% 42% Figurerne viser forventet uddannelsesniveau om 25 år, hos drenge og piger, som forlod 9. klasse i 2009, i kommunen og i hele landet. Tallene er baseret på en fremskrivning fra Undervisningsministeriets profilmodel. Uden erhvervskompetence omfatter personer der har en grundskoleuddannelse eller en gymnasial uddannelse som deres højeste fuldførte uddannelse. Datakilde: Undervisningsministeriet Side 32 KONTUR 2011

33 UDDANNELSE Så mange forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse Assens Billund Esbjerg Fanø Fredericia Faaborg-Midtfyn Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø Aabenraa Syddanmark Hele landet Drenge Piger Tabellen viser andel (i pct.) af de unge, som forlod 9. klasse i 2009, der forventes at tage mindst en ungdomsuddannelse i de efterfølgende 25 år. Nationalt er målsætningen, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og 60 pct. skal tage en videregående uddannelse. Datakilde: Undervisningsministeriet Udvikling i antal beskæftigede Odense-midtfyn Uden kompetencegivende udd Erhvervsfaglig udd. 550 KVU MVU LVU Alle uddannelser Figuren viser en fremskrivning af udviklingen i antal beskæftigede fordelt på højest fuldført uddannelse fra 2010 til Figuren viser den samlede udvikling for pendlingsområdet Odense-Midtfyn (Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Nordfyns, Nyborg og Odense kommuner). Datakilde: CRT (SAM-K og LINE) KONTUR 2011 Side 33

34 UDDANNELSE Hvor langt er der til Gymnasierne? Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med offenlig transport for at komme til nærmeste: Grindsted Vejle Alment gymnasium (STX) Teknisk gymnasium (HTX) Handelsgymnasium (HHX) Højere forberedelseseksamen (HF) Varde Fredericia Esbjerg Vejen Kolding Middelfart Søndersø Odense Nyborg Ribe Glamsbjerg Haderslev Ringe Toftlund Tønder Oure Faaborg Aabenraa Svendborg Rejsetider: 0-30 min min min. Over 90 min. nmarks Statistik Sønderborg Marstal Hvor Langt er der til de Erhvervsfaglige uddannelser? Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med offentlig transport for at komme til nærmeste: Grindsted Vejle Varde Social- og sundhedsskole Teknisk skole Handelsskole Fredericia Esbjerg Vejen Kolding Middelfart Odense Nyborg Ribe Glamsbjerg Haderslev Svendborg Aabenraa Tønder Rejsetider: 0-30 min min min. Over 90 min. nmarks Statistik Sønderborg Kortene viser den samlede tid, det tager at rejse med offentlig trafik fra hjemadressen til uddannelsesstedet, inklusive eventuel ventetid indtil undervisningen starter. For rejser, der er tættere på uddannelsesstedet end 5 km, er der udregnet en rejsetid med hastighed på 16 km/t (anslået cykelhastighed). Data er indsamlet november Datakilde: Rejseplanen Side 34 KONTUR 2011

35 APPENDIKS livsstilsgrupper Boligejere med overskud overskud udgør en gruppe af relativt velhavende familier. Disse residerer i attraktive forstæder og i provinsbyer over hele landet. Aldersprofilen er bred og voksen i den yngre ende sidder man i gode stillinger, i den anden udgør pensionen og den stor friværdi i boligen et bekvemt grundlag for at forsøde alderdommen. Komfort og hygge er en bred og sammensat gruppe bestående primært af familier med børn. Både familier med de helt små børn, teenagere og tweens, samt typen B2 Plads i reden hvor de voksne er over 50, og børnene er flyttet fra hjemmet. I Komfort og hygge arbejder man hårdt på at rykke fremad og opad, hvilket man trives godt med. For en stor del af gruppen er efterløn og et frit otium noget der nærmer sig, og dette ser man frem til. Livet på landet omfatter både de professionelle landmænd, de stolte håndværksmestre og de lokale, som gennem flere generationer har levet livet på landet. Derudover er der et tilflyttende segment i denne gruppe, som flytter til landbrugsejendomme grundet behov for et liv på en gård, men uden at have erhvervsmæssig tilknytning til landbruget. Fællesskab udgøres af forskellige boliggrupper i både parcelhuse, lejligheder og række- og kædehuse og befinder sig geografisk såvel i byområder i hovedstadsområdet som i provinsen. Offentlig leje er typisk, men også andelsboliger, ejerboliger og privat leje er en mulighed i dette segment. Fælles for hele gruppen er, at man søger fællesskabet med andre og er bosat på et mindre areal, og ofte er man mere blandet socialt end andre grupper. Seniorer er en sammensætning af mange uensartede typer. De bor landet over i egne boliger, i sommerhuse, i lejligheder eller værelser på plejehjem. Seniorer rummer mange forskellige holdninger og tendenser, hvad angår baggrund og erfaringer fra arbejdsmarkedet og stillingtagen til moderne virkemidler i hverdagen. I andre henseender ligner seniorer hinanden meget og har alle alderen og erfaringen tilfælles. Storbyliv findes i mange varianter, og gruppen spænder bredt: helt fra unge, nyetablerede familier i og omkring de største danske byer, til mere etablerede familier godt i gang med job og familie, og videre til ældre husstande med enlige voksne eller singler i leje- eller andelsboliger. Velhavere dækker landets mest velhavende familier og højest uddannede i samfundet. Man har et stort økonomisk råderum og bor i store huse landet over, fra herskabslejligheder og penthouselejligheder i de største byer, til liebhavervillaer eller ligefrem palæer i de mest eftertragtede kvarterer. Ofte residerer de nær skov og strand og sjældent langt fra en golfbane. Hvis man vil vide mere om livsstilstyperne kan man få en mere fyldig forklaring og en detaljeret beskrivelse af både livsstilstyper og -grupper på ressourceområder Fødevarer Virksomheder inden for landbrug, fiskeri og gartneri, industrivirksomheder, der forarbejder fødevarer, samt støtte-, handelsog rådgivningsvirksomheder inden for fødevaresektoren. Møbler/beklædning Producenter af møbler, tøj, sko m.v. samt virksomheder, der designer, udvikler, markedsfører og sælger møbler eller beklædning. Turisme Virksomheder, som udbyder produkter og aktiviteter, der knytter sig til fritids- og forretningsrejser. Bygge/bolig Virksomheder, der projekterer, opfører, vedligeholder eller driver bygninger, producenter af materialer og komponenter, som indgår i bygninger, samt tilknyttede handelsvirksomheder. IT/kommunikation Virksomheder, som udvikler, producerer og distribuerer produkter og tjenesteydelser inden for IT, edb-software, tele, post, reklame og film samt grafiske virksomheder. Transport Virksomheder, der transporterer gods og personer, handels- og rådgivningsvirksomheder i tilknytning hertil samt virksomheder, der producerer og vedligeholder veje, jernbaner, broer m.v. Energi Virksomheder, der indvinder og leverer energi- og vandressourcer, eller som håndterer og behandler spildprodukter samt virksomheder, der leverer anlæg, udstyr og rådgivning hertil. Medico/sundhed Virksomheder, som producerer og forhandler lægemidler, medicoteknik m.v. KONTUR 2011 Side 35

36 Tal til tiden - et øjebliksbillede Hvem er vi? Hvad tjener vi? Hvordan uddanner vi os? Hvordan flytter vi rundt? Hvordan klarer virksomhederne sig? Kort sagt: Tal til tiden. Tal med viden til alle, der er interesseret i kommunens og regionens tilstand og udvikling. Kontur er en opfølgning på Regional UdviklingsPlan, der handler om fremtiden for borgere, institutioner og virksomheder i regionen. Se mere på Regional Udvikling Damhaven Vejle