Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen

Transkript

1 Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen AE har regnet på økonomien af regeringens 2025-plan vedr. skatteforslagene mv. for forskellige familietyper. Almindelige lønmodtagere står til en samlet gevinst på kr. om året, mens en direktørfamilie kan se frem til mere end kr. årligt. Folk uden for arbejdsmarkedet er derimod ikke en del af vinderne. En pensionist vil have nogenlunde det samme tilbage til sig selv, mens dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtageren mister kr. Dertil kommer at en del af gevinsten ved fjernelsen af PSO-afgiften er højst usikker. Uden den usikre effekt af fjernelsen af PSO-afgiften vil familierne have mindre gevinster. Medregnes denne usikre effekt ikke, vil pensionisten også tabe på regeringens skatteplaner. af Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl & Analysechef Jonas Schytz Juul 28. september 2016 Analysens hovedkonklusioner AE har regnet på effekten af skatteelementerne samt elementerne vedr. dæmpet regulering, tvungen opsparing for overførsler og aftrapning af børne- og ungeydelsen i regeringens 2025-plan for en række forskellige familietyper. For almindelige lønmodtagere vil den disponible indkomst stige med kr. om året, mens en direktørfamilie med to børn kan se frem til kr. mere om året. Personer uden for arbejdsmarkedet kan ikke se frem til flere penge mellem hænderne. En enlig pensionist uden renteudgifter vil have nogenlunde det samme til sig selv efter planen, mens personer på dagpenge og kontanthjælp vil miste kr. om året. En enlig pensionist med renteudgifter vil miste 900 kr. om året. Mange familier vil få et tab fra det lavere rentefradrag. Omkring ½ mio. voksne vil således få et tab på over kr. pr. år alene pga. det lavere rentefradrag. Heraf er ca pensionister. Kontakt Analysechef Jonas Schytz Juul Tlf Mobil jsj@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Tabere og vindere ved regeringens 2025-plan AE har ved hjælp af Skatteministeriets familietypemodel regnet på effekterne af regeringens fremlagte 2025-plan i forhold til fjernelsen af grøn check, aftrapning af børne- og ungeydelsen, nyt jobfradrag (inkl. pensionsbonus), lavere topskat (inkl. nyt progressionstrin for aktieindkomstbeskatning og høj positiv kapitalindkomst ikke længere skal indgå i topskattegrundlaget), tvungen opsparing for overførselsmodtagere, mindre regulering af overførsler samt fjernelse af PSO-afgift samt lavere rentefradrag. Der er regnet på betydningen af de forskellige tiltag fuldt indfaset i 2025 opgjort i 2017-priser. Forudsætningerne for beregningerne er angivet i boks 1. I beregningerne indgår Finansministeriets opgørelse af den umiddelbare effekt ved lempelsen af PSOafgiften. Den umiddelbare effekt, består dels af den direkte effekt og dels en indirekte effekt. Den direkte effekt kommer husholdningerne til gode i form af en reduktion i prisen på el-forbruget, mens den indirekte effekt kommer af at lempelsen for erhvervslivet forudsættes overvæltet i højere lønninger og yderligere lavere priser over tid. Denne indirekte del af effekten er dog usikker, derfor er den samlede effekt opdelt alt efter om den indirekte usikre effekt er medtaget eller ej. En enlig ufaglært med en lønindkomst på kr. årligt står til en samlet gevinst på lidt over kr., hvoraf de kr. kommer af jobfradraget, mens kr. kommer af fjernelsen af PSO-afgiften. Derudover mister vedkommende 900 kr. på fjernelsen af den grønne check. Ser man bort fra den indirekte usikre effekt af PSO-afgiftens fjernelse bliver gevinsten kr. En deltidsansat ufaglært med en årsindkomst på kr. vinder kr. på det nye jobfradrag og kr. ved fjernelsen af PSO-afgiften, men taber 900 kr. på den grønne check, hvorved den samlede effekt er lige knap kr. Uden den usikre indirekte effekt af fjernelsen af PSO-afgiften bliver den samlede effekt kr. En enlig LO er, der bor til leje, med en årsindkomst på kr. med pensionsopsparing vinder samlet set kr. De kr. som familien står til at vinde er dog kun, hvis den usikre indirekte effekt af PSO-afgiten medregnes. Udelades denne usikre effekt så bliver gevinsten kun kr. Hvis familien derudover har renteudgifter, vil det nedsætte gevinsten. I alt vil over ¾ af lønmodtagerne få et tab alene fra det lavere rentefradrag, hvilket er uddybet i afsnittet nedenfor. En LO-familie med tre børn i ejerbolig, hvor begge forældre har en årsindkomst på kr. og pensionsopsparing, vinder isoleret set næsten kr. på det nye jobfradrag (inkl. pensionsbonus), men samtidig mister familien ikke blot kr. ved fjernelsen af den grønne check, men også næsten kr. som følge af aftrapning af børnechecken. Familien har tre børn, og mister en fjerdedel af børnepengene på det ældste barn. Da familien er boligejer med renteudgifter på kr. årligt, så mister de kr. fra det lavere rentefradrag. Samlet set inkl. effekten af fjernelse af PSO-afgifter vinder familien kr. på regeringens plan. Uden den indirekte effekt af fjernelsen af PSO-afgiften er effekten kr. om året. En direktørfamilie med 2 børn, hvor den ene tjener 1,5 mio. kr. årligt i lønindkomst, og den anden tjener kr., vinder samlet set knap kr. i skattelettelser i form af lavere topskat. Dertil kommer som følge af jobfradrag (inkl. pensionsbonus) samt kr. grundet fjernelsen af PSO. Familien 2

3 mister ikke noget på grøn check, da de tjener for meget til at få den, og dermed vinder familien samlet set kr. svarende til en fremgang i den disponible indkomst på 3,5 procent 1. Fraregnet den usikre del af fjernelsen af PSO-afgiften, så falder effekten til kr. Figur 1. Samlet effekt af tiltag i 2025-planen for familietyper, 2017-priser Kr. Kr Direktørfamilie, 2 børn Enlig pensionist, ejer Enlig pensionist Enlig dagpengemodtager Enlig kontanthjælpsmodtager LO-familie, 3 børn, ejer Enlig LO, lejer Deltidsansat ufaglært, lejebolig Enlig ufaglært, lejebolig Incl. indirekte effekt af PSO Excl. indirekte effekt af PSO Anm.: Lønindkomsten for enlig ufaglært er kr., for deltidsansat ufaglært kr., for LO kr. I direktørfamilien har den ene en indkomst på 1,5 mio. kr., mens den anden har en indkomst på kr. Afrundet. Kilde. AE pba. Skatteministeriets familietypemodel Personer på overførselsindkomst får ikke glæde af jobfradraget eller lempelserne i topskatten. En enlig kontanthjælpsmodtager vil miste 900 kr. pga. den grønne check, og grundet videreførelsen af den lavere regulering i 2024 og 2025 samt en tvungen opsparing på 2 procent vil man yderligere miste kr. Regeringen har beregnet, at en enlig på overførsel vil vinde kr. pga. fjernelsen af PSO-afgiften, således at den enlige kontanthjælpsmodtager i alt mister kr. For den enlige dagpengemodtager er effekterne det samme som følge af PSO-afgiften og grøn check, men den lavere regulering af ydelserne og tvungne opsparing betyder, at det samlede tab bliver på knap kr. Hvis man ikke medtager den usikre gevinst ved fjernelsen af PSO-afgiften, så er tabet endnu større. En kontanthjælpsmodtager vil tabe kr. om året, og dagpengemodtagere vil tabe kr. Endelig har vi regnet på en enlig pensionist 2, der mister 900 kr. på at den grønne check forsvinder, og som ifølge regeringens beregninger vil vinde kr. ved fjernelsen af PSO-afgiften. Samlet set kommer 1 Hvis direktørfamilien samtidig havde haft positiv kapitalindkomst på kr., og begge har aktieindkomst på kr., så øges gevinsten til kr. 2 Har ikke egen pensionsopsparing. 3

4 pensionisten ud med et plus på 400 kr. Uden den usikre gevinst ved fjernelsen af PSO-afgiften, så vil pensionisten tabe 400 kr. Hvis pensionisten har renteudgifter på kr. årligt, så man mister kr. på lavere rentefradrag, vil pensionisten stå til at miste 900 kr. samlet set med den usikre indirekte PSO-afgiftsfjernelsen, og uden denne vil pensionisten miste kr. I alt er der pensionister der står til at miste over kr. pga. det lavere rentefradrag. Det er uddybet i afsnittet nedenfor. Figur 2 viser den relative ændring i familiens rådighedsbeløb med og uden den indirekte effekt af fjernelsen af PSO-afgiften. Direktørfamilien kan se frem til en gevinst på 3,8 pct. af den disponible indkomst, men 3,5 procent, hvis man ser bort fra den usikre gevinst ved fjernelsen af PSO-afgiften. En ufaglært med en indkomst på kr. vil få en fremgang på 3,6 procent, men blot 2,8 procents fremgang, hvis man ser bort fra den usikre effekt af fjernelsen af PSO-afgiften. En deltidsansat ufaglært og en enlig LO er uden børn vil have en fremgang i den disponible indkomst på 2,4-2,5 procent. Indkomsten for LO-familien med 3 børn og renteudgifter vokser 0,8 procent, og blot 0,4 procent, hvis man ser bort fra den usikre effekt ved lempelsen af PSO-afgiften. Kontanthjælpsmodtageren og dagpengemodtageren vil miste omkring 2 procent af den disponible indkomst og ca. 3 procent, hvis man ser bort fra den usikre effekt af PSO en. Pensionisten oplever stort set at den disponible indkomst er uændret, hvis hun ikke har renteudgifter, men en pensionist med renteudgifter vil opleve at få 0,5 procent mindre at gøre godt med. Fraregner man den usikre effekt af PSO en så har pensionisten uden regneudgifter et tab på 0,2 procent af indkomsten, og med renteudgifter et tab på 1 procent. 4

5 Figur 2. Samlet relativ effekt af tiltag i 2025-planen for familietyper, 2017-priser Pct. Pct ,6 2,8 2,4 2,5 1,8 2,0 0,8 0,4 0,2 3,8 3, ,2-2,8-2,6-3,1-0,2-0,5-1, Direktørfamilie, 2 børn Enlig pensionist, ejer Enlig pensionist Enlig dagpengemodtager Enlig kontanthjælpsmodtager LO-familie, 3 børn, ejer Enlig LO, lejer Deltidsansat ufaglært, lejebolig Enlig ufaglært, lejebolig Incl. indirekte effekt af PSO Excl. indirekte effekt af PSO Anm.: Lønindkomsten for enlig ufaglært er kr., for deltidsansat ufaglært kr., for LO kr. I direktørfamilien har den ene en indkomst på 1,5 mio. kr., mens den anden har en indkomst på kr. Afrundet. Den samlede effekt fra figur 1 er opgjort i forhold til den disponible indkomst før bolig og daginstitution (med grøn check i 2025-niveau og dæmpede regulerede overførsler i 2023). Kilde. AE pba. Skatteministeriets familietypemodel Tabel 1. Dekomponering af samlet effekt af skatteelementer m.m. i 2025-planen, 2017-priser Enlig ufaglært, lejer Deltidsansat ufaglært, lejer Fjernelse af grøn check Aftrapning børneog ungeydelse Nyt jobfradrag Lavere topskat Lavere reg. + tvungen opsparing PSO-direkte PSO-indirekte Rentefradrag Enlig LO, lejebolig LO-familie, 3 børn, ejer Enlig kontanthjælpsmodtager Enlig dagpengemodtager Enlig pensionist, lejer Enlig pensionist, ejer Direktørfamilie, 2 børn Anm.: Lønindkomsten for enlig ufaglært er kr., for deltidsansat ufaglært kr., for LO kr. I direktørfamilien har den ene en indkomst på 1,5 mio. kr., mens den anden har en indkomst på kr. Afrundet. Kilde. AE pba. Skatteministeriets familietypemodel I alt 5

6 Mange bliver ramt af lavere rentefradrag En væsentlig del af finansieringen af skattelettelserne i 2025-planen kommer fra en nedsættelse af rentefradraget. Regeringen forventer således, at nedsættelsen af rentefradraget giver 5 mia. kr. i umiddelbart provenu. I de ovenstående familietypeeksempler er der blot to familietyper der bliver ramt af det lavere rentefradrag. I praksis er det dog omkring 2/3 af alle voksne i Danmark som vil opleve et tab som følge af det lavere rentefradrag. Desto mere man bliver ramt af dette forslag, desto mindre vil den samlede gevinst blive. Og for nogle familier, fx dagpengemodtagere og pensionister, vil det lavere rentefradrag betyde et samlet tab for familien. I tabel 2 er tabet på det lavere rentefradrag vist opdelt på socioøkonomiske grupper. I tabellen er personerne opdelt på, hvor meget de taber isoleret på det lavere rentefradrag. Som det fremgår er der over ½ mio. personer der mister over kr. årligt alene på dette element. Heraf er de pensionister. Disse personer får altså kun en samlet gevinst fra skattelettelserne, hvis de overstiger tabet fra det lavere rentefradrag. Tabel 2. Tab ved reduktion af rentefradraget, socioøkonomisk status Selvstændige Lønmodtagere Pensionister Andre I alt Tab pr. år personer Ingen ændring 55,8 509,9 610,7 223, , kr. 28,0 466,0 253,6 236,7 984,2 > kr. 15,9 240,7 106,4 46,6 409,6 > kr. 14,4 219,0 72,3 28,5 334,2 > kr. 13,0 196,5 49,5 21,4 280,4 > kr. 11,1 169,3 32,2 16,0 228,6 > kr. 9,2 141,9 21,5 12,1 184,6 Over kr. 40,4 422,6 45,9 31,3 540,2 Anm: Isoleret effekt opgjort i kr. pr. år af at sænke skatteværdien af rentefradraget med 5 pct.point. Beregning er baseret på en fremskrivning af negative kapitalindkomster og derfor behæftet med usikkerhed. Fremskrivning er kalibreret så det samlede provenu er på 5 mia. kr. svarende til det umiddelbare provenu i 2025-planen. Dette er uddybet i bilag 2. Kilde: AE på baggrund af AE s skattemodel baseret på lovmodellens datagrundlag I tabel 3 er antallet omregnet til en procentvis fordeling. Af tabellen ses det, at 18 pct. af alle voksne lønmodtagere får et tab på over kr. fra reduktionen af rentefradraget. Blandt pensionister er det 3,8 pct. der får et tab over kr. 6

7 Tabel 3. Tab ved reduktion af rentefradraget, socioøkonomisk status Selvstændige Lønmodtagere Pensionister Andre I alt Tab pr. år Pct. Ingen ændring 29,7 21,6 51,2 36,2 32, kr. 14,9 19,7 21,3 38,4 22,6 > kr. 8,5 10,2 8,9 7,6 9,4 > kr. 7,6 9,3 6,1 4,6 7,7 > kr. 6,9 8,3 4,2 3,5 6,4 > kr. 5,9 7,2 2,7 2,6 5,2 > kr. 4,9 6,0 1,8 2,0 4,2 Over kr. 21,5 17,9 3,8 5,1 12,4 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Anm: Isoleret effekt opgjort i kr. pr. år af at sænke skatteværdien af rentefradraget med 5 pct.point. Beregning er baseret på en fremskrivning af negative kapitalindkomster og derfor behæftet med usikkerhed. Fremskrivning er kalibreret så det samlede provenut er på 5 mia. kr. svarende til det umiddelbare provenu i 2025-planen. Dette er uddybet i bilag 2 Kilde: AE på baggrund af AE s skattemodel baseret på lovmodellens datagrundlag 7

8 Boks 1. Forudsætninger for familietypeberegningen Beregningerne er foretaget på Skatteministeriets Familietypemodel (seneste udgivne version, dec. 2015) tilpasset skattessystemet i 2017-priser. Vi har regnet på følgende isolerede effekter af regeringens 2025-planer: - Fjernelse af grøn check i 2025 (kalibreret til 2025-niveau) - Aftrapning af børne- og ungeydelsen - Nyt jobfradrag incl. pensionsbonus - Sænkning af topskattesats til 10 % for alle indkomster under 1 mio. kr., positiv kapitalindkomst udgår af topskattegrundlaget samt nyt progressionstrin på aktieindkomstskatten. - Lavere regulering for overførselsindkomster såsom kontanthjælp og dagpenge fra samt tvungen opsparing på 2 procent. Effekten er beregnet i forhold til 2023-niveau, hvor ydelserne i forvejen er dæmpet reguleret siden Den procentvise effekt er regnet i forhold til den disponible indkomst (før bolig og daginstitution) med grøn check på niveau (1.700 kr. for LO-familien) og med ydelser efter dæmpet regulering i Rentefradrag Effekten af lavere rentefradrag er hentet fra Regeringens 2025-plan tabel 4.11 i "Jobreform". PSO Effekten af fjernelse af PSO-afgiften fra figur 9 i "Vækst 2016". Vi har brugt den umiddelbare effekt, dvs. vi har set bort fra PSO-effekten som følge af højere produktivitet. Derudover har vi opdelt den umiddelbare effekt i en direkte og indirekte effekt ud fra et svar fra Skatteministeriet fra 29. april 2016 spm. 351 ( I dette svar udgør den direkte effekt i gennemsnit 38% af den samlede effekt, og det forhold har vi skaleret med. Bilagstabel 1 viser omregningen til hhv. direkte og indirekte effekter. Regeringen har ikke fremlagt effekter af fjernelse af PSO-afgiften for alle familietyper. De har fremlagt følgende: LO-par m. 2 børn, højtlønnet funktionærpar m. to børn, ufaglært HK er (mindsteløn), enlig LO er uden børn, dagpengemodtager og pensionistpar. I beregningerne i denne analyse har vi brugt effekten for dagpengemodtageren også for kontanthjælpsmodtageren. Effekten for ufaglærte HK'er# er brugt for den enlige deltidsansatte ufaglærte, mens effekten for enlig LO er er brug både for den enlige ufaglærte samt for den enlige LO er. Direktørparret har i vores beregninger PSO-effekten for funktionærparret fra regeringens beregninger. Den enlige pensionist, som regeringen ikke har fremlagt nye beregninger på, har fået samme relative effekt som parret i FT-svaret fra 29. april 2016 spm. 351 (70% af effekten for et pensionistpar). Om familierne: - Enlig ufaglært (uden børn). Årsløn kr. Bor på 70 kvm. til en husleje på kr. årligt. - Enlig deltidsansat ufaglært (uden børn). Årsløn kr. Bor på 70 kvm. til en husleje på kr. årligt - Enlig LO'er (uden børn). Årsløn kr. (excl. pension) Antages at have pensionsopsparing. Bor på 70 kvm. til en husleje på kr. årligt - LO-familie med 3 børn. Årsløn kr. (excl. pension) Antages at have pensionsopsparing. Boligejere med renteudgifter på kr. Børnene er 2, 4 og 8 år. - Direktørpar med 2 børn. Årsløn hhv. 1,5 mio. kr. samt kr. (excl. pension). Antages at begge har pensionsopsparing. Børnene er 4 og 8 år. 4 - Enlig kontanthjælpsmodtager (uden børn). Antages ikke at have pensionsopsparing. Bor på 45 kvm. til en husleje på kr. årligt - Enlig dagpengemodtager (uden børn). Antages ikke at have pensionsopsparing. Bor på 70 kvm. til en husleje på kr. årligt. - Enlig pensionist med en ATP. Bor på 70 kvm. til en husleje på kr. årligt. Uden egen pensionsopsparing - Enlig pensionist med renteudgifter med en ATP. Bor på 70 kvm. til en husleje på kr. årligt. Uden egen pensionsopsparing. Har renteudgifter på kr. årligt. Der er ikke indregnet forbrug til el, varme og vand for familierne, hvilket er standard i modellen. Det er antaget, at familie 2,3 samt 4 har pensionsopsparing på mindst 7,5 %. 3 De 2 procent har vi nedjusteret ydelsen med, som effekt af at modtageren ikke kan disponere over beløbet nu og her, men vil få det igen ved pension. 4 Det er også regnet på, hvor meget skatten bliver sat ned for familien, hvis de begge har aktieindkomst på kr. og direktøren har positiv kapitalindkomst på kr. 8

9 Bilagstabel 1. Effekt af fjernelse af PSO (umiddelbar effekt) I alt Direkte Indirekte LO-par med to børn Højtlønnet funktionærfamilie med to børn Ufaglært HK er (minimalløn) uden børn Enlig LO'er uden børn Enlig dagpengemodtager Pensionistpar Anm: I alt er hentet fra figur 9 fra Regeringens 2025-plan Vækst 2016, den umiddelbare effekt. Denne er opdelt i direkte og indirekte effekt ud fra den forholdsvise fordeling i svar på spm. 351 fra skatteudvalget af 29/ Kilde: AE på baggrund af svar på spm. 351 fra skatteudvalget af 29/ samt figur 9 fra Regeringens 2025-plan Vækst 2016 og egne beregninger. Kr. 9

10 Bilag 2. Følsomhedsberegning af rentefradraget Beregningen af reduktionen af rentefradraget er baseret på en fremskrivning af den negative kapitalindkomst og derfor behæftet med usikkerhed. Størrelsen af den negative kapitalindkomst er således meget afhængig af renteudviklingen frem mod I tabel 2 og 3 er fremskrivningen dannet så det samlede provenu fra det lavere rentefradrag rammer det offentliggjorte umiddelbare provenu fra 2025-planen. Hvis man laver en fremskrivning med lavere negative kapitalindkomster bliver tabene også mindre. Til gengæld bliver provenugevinsten også mindre. I tabel 4 er der vist en følsomhedsberegning, hvor den negative kapitalindkomst er fremskrevet med udskrivningsgrundlaget fra skatteministeriet. Som det ses er der med denne fremskrivningsmetode personer der mister mere end kr. pr. år. Heraf er de pensionister. Denne fremskrivning giver en umiddelbar provenugevinst på 3 mia. kr. i stedet for de 5 mia. kr. opgivet i 2025-planen. Tabel 4. Tab ved reduktion af rentefradraget, socioøkonomisk status, følsomhedsberegning Selvstændige Lønmodtagere Pensionister Andre I alt Tab pr. år personer Ingen ændring 55,8 509,9 610,7 223, , kr. 38,8 629,3 329,5 271,0 1268,5 > kr. 24,0 364,5 121,3 48,7 558,3 > kr. 19,6 297,7 63,2 29,6 410,1 > kr. 14,6 218,7 31,5 18,4 283,2 > kr. 10,6 142,4 15,9 10,7 179,6 > kr. 7,0 84,5 8,3 5,8 105,7 Over kr. 17,4 118,8 11,6 8,4 156,3 Anm: Isoleret effekt opgjort i kr. pr. år af at sænke skatteværdien af rentefradraget med 5 pct.point. Beregning er baseret på en fremskrivning af negative kapitalindkomster og derfor behæftet med usikkerhed. Fremskrivning er dannet ud fra udskrivningsgrundlaget fra Skatteministeriet. Det giver et samlet umiddelbart provenu på 3 mia. kr. Kilde: AE på baggrund af AE s skattemodel baseret på lovmodellens datagrundlag Tabel 5. Tab ved reduktion af rentefradraget, socioøkonomisk status, følsomhedsberegning Selvstændige Lønmodtagere Pensionister Andre I alt Tab pr. år Pct. Ingen ændring 29,7 21,6 51,2 36,2 32, kr. 20,6 26,6 27,6 44,0 29,1 > kr. 12,8 15,4 10,2 7,9 12,8 > kr. 10,5 12,6 5,3 4,8 9,4 > kr. 7,8 9,2 2,6 3,0 6,5 > kr. 5,6 6,0 1,3 1,7 4,1 > kr. 3,7 3,6 0,7 0,9 2,4 Over kr. 9,3 5,0 1,0 1,4 3,6 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Anm: Isoleret effekt opgjort i kr. pr. år af at sænke skatteværdien af rentefradraget med 5 pct.point. Beregning er baseret på en fremskrivning af negative kapitalindkomster og derfor behæftet med usikkerhed. Fremskrivning er dannet ud fra udskrivningsgrundlaget fra Skatteministeriet. Det giver et samlet umiddelbart provenu på 3 mia. kr. Kilde: AE på baggrund af AE s skattemodel baseret på lovmodellens datagrundlag 10