En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser"

Transkript

1 Baggrundsrapport II En sammenligning af udlændinges og danskeres karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og på de gymnasiale uddannelser Bjørg Colding, AKF

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund Data og afgrænsninger Grundskolekarakterer Eksamenskvotient fra gymnasiale uddannelser: Niveau og fordeling En grafisk illustration af karakterniveau og fordeling Eksamenskvotienter og køn Type af gymnasial uddannelse Påbegyndelse af kompetencegivende uddannelser og beskæftigelse Påbegyndelse af erhvervskompetencegivende uddannelse Valg af videregående uddannelse Beskæftigelse Frafald på de videregående uddannelser Sammenfatning Litteratur Bilag Bilag Bilag BAGGRUNDSRAPPORT II: INDHOLDSFORTEGNELSE

3 1. Indledning Tidligere analyser af danskeres og udlændinges vej gennem uddannelsessystemet viser, at den sociale arv har betydning for unges uddannelsesvalg, men ikke fuldt ud kan forklare observerede forskelle mellem danskere og udlændinge. Andre faktorer må derfor spille en rolle. En af disse faktorer er givetvis den unges faglige færdigheder. Et mål for faglige færdigheder er karakterer. I dette notat præsenteres derfor beskrivende analyser af karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og eksamenskvotienter på de gymnasiale uddannelser; hvordan de varierer mellem forskellige etniske grupper og mellem kvinder og mænd, ligesom sammenhængen mellem de gymnasiale eksamenskvotienter og den unges efterfølgende valg med hensyn til videre uddannelse eller beskæftigelse vil blive undersøgt. Oplysninger om karakterer fra grundskolen er ikke til rådighed over en tilstrækkelig lang periode til at kunne belyse, om minoritetsunge, der påbegynder en gymnasial uddannelse, har bedre eller dårligere faglige færdigheder fra grundskolen end danske unge på de gymnasiale uddannelser. Der fokuseres i analyserne på udlændinge fra mindre udviklede lande, 1 som opdeles på efterkommere, indvandrere, der kom til Danmark i alderen 0-5 år, indvandrere, der kom til Danmark i alderen 6-12 år, og på følgende udvalgte oprindelseslande: Pakistan, Tyrkiet, Vietnam, Iran, Libanon. 1 Mindre udviklede lande er lande uden for Europa, Nordamerika, Japan, Australien og New Zealand. Også Tyrkiet og Cypern samt dele af det tidligere Sovjetunionen (Aserbajdsjan, Usbekistan, Kasakhstan, Turkmenistan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Georgien og Armenien) er inkluderet i gruppen af mindre udviklede lande. 363

4 2. Baggrund I Tænketankens rapport»udlændinges vej gennem uddannelsessystemet«(2004) fremgår, hvor stor en andel af forskellige etniske grupper der påbegynder og fuldfører en gymnasial uddannelse. Disse resultater er opsummeret i tabel 1 for de i notatet inddragede etniske grupper. Tabellen viser, at andelen af efterkommere, indvandrere, der kom til Danmark i alderen 0-5 år, 1 danskere og pakistanere, der påbegynder en gymnasial uddannelse, er næsten den samme (45-49%), men mens knap 88% af danskerne fuldfører den påbegyndte uddannelse, er det kun tilfældet for godt 80% af de unge fra minoritetsgrupperne. Tabellen viser også, at andelen af iranere og vietnamesere, der påbegynder en gymnasial uddannelse er meget høj, men også at deres fuldførelsesprocenter er meget forskellige. På trods af det større frafald blandt iranere er andelen af en årgang, der fuldfører en gymnasial uddannelse 52,5%, den højeste blandt alle etniske grupper, hvilket skyldes, at så mange iranere starter på en gymnasial uddannelse. Endelig viser tabellen, at andelen af tyrkere (20,8%), indvandrere 6-12 (23,7%) og libanesere (21,1%), der får en gymnasial uddannelse er meget lav som følge af, at både andelen, der påbegynder, og andelen, der fuldfører, er lav. Eftersom andelen, der påbegynder en gymnasial uddannelse, og i særdeleshed andelen af disse, der fuldfører, er lavere blandt nogle minoritetsunge end blandt danskere, vil gruppen af personer, der har en gymnasial uddannelse og dermed indgår i data med en oplysning om den opnåede eksamenskvotient, sandsynligvis i højere grad omfatter de dygtigste elever blandt minoritetsunge, mens gruppen vil være mere blandet for danskere. Denne såkaldte selektion kan have betydning for resultaterne af de beskrivende analyser af eksamenskvotienter præsenteret i notatet, fordi karakterer for de dygtigste minoritetsunge sammenlignes med karakterer for danske unge med mere varierende evner og motivation. 1 Indvandrere, der er kommet til Danmark i alderen 0-5 år, og indvandrere, der er kommet til Danmark i alderen 6-12 år, refereres også til i teksten som henholdsvis indvandrere (0-5) og indvandrere (6-12). 364 BAGGRUNDSRAPPORT II: KAPITEL 2

5 Tabel 1: Andel unge, der påbegynder en gymnasial uddannelse efter grundskolen, andelen af disse, der fuldfører uddannelsen, samt andelen af en årgang unge, der får en gymnasial uddannelse opdelt på etnisk gruppe, for unge, der forlader grundskolen i perioden Andel unge, der påbegynder en gymnasial uddannelse efter grundskolen Andel unge, der fuldfører den påbegyndte gymnasiale uddannelse Andel af en grundskole årgang, der fuldfører en gymnasial uddannelse I II III=I*II Antal personer, der forlader grundskolen % N Danskere 49,0 87,7 43, Efterkommere 46,8 82,5 38, Indvandrere 0-5 år 45,0 80,3 36, Indvandrere 6-12 år 31,3 75,6 23, Tyrkiet 26,2 79,4 20, Pakistan 49,3 80,1 39, Vietnam 57,2 85,2 48, Iran 69,6 75,5 52, Libanon 29,0 72,8 21, Kilde: Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark (2004) Note: Kolonne III er produktet af kolonne I og kolonne II. Indvandrere 0-5 år refererer til indvandrere, der er kommet til Danmark i alderen 0-5 år, indvandrere 6-12 år refererer til indvandrere, der er kommet til Danmark i alderen 6-12 år, og efterkommere refererer til unge, der er født i Danmark af indvandrerforældre. Oprindelseslandene (Tyrkiet, Pakistan, Vietnam, Iran og Libanon) omfatter både efterkommere og indvandrere, der er kommet til Danmark i alderen 0-12 år. 365

6 3. Data og afgrænsninger Datagrundlaget for analyserne er akf s registre for 10% af den danske befolkning og samtlige indvandrere og efterkommere. Registrene opdateres årligt. Data anvendt i analyserne omfatter perioden Det vil sige, at de seneste uddannelsesinformationer er oplyst i oktober Registrene indeholder ikke information om karakterer. Derfor benyttes til dette projekt data fra det integrerede elevregister (INTE), som indeholder oplysninger om elevers eksamenskvotient fra den senest afsluttede gymnasiale uddannelse, 1 samt hvilken gymnasial uddannelse eleven senest har fuldført, ligesom data fra Danmarks Statistik om karakterer fra folkeskolens afgangsprøver for elever, der gik til eksamen i 2002 og 2003, anvendes. Grundskolekarakterer på individniveau er ikke til rådighed for tidligere år. Til gengæld er den gymnasiale eksamenskvotient til rådighed for alle individer i akf s registre, som har afsluttet en gymnasial uddannelse, siden INTE blev oprettet i 1970 erne. Der gennemføres i notatet to typer af analyser. Den første sammenligner karakterniveauet og karakterfordelingen mellem de udvalgte etniske grupper. Den anden undersøger, om der er en sammenhæng mellem de unges karakterer på gymnasiale uddannelser og deres efterfølgende valg mellem at påbegynde en erhvervskompetencegivende uddannelse, komme i beskæftigelse eller andet. For at gennemføre sidstnævnte analyse er det nødvendigt at kunne følge den unge i to år efter afsluttet uddannelse, fordi ordinær beskæftigelse defineres på baggrund af ATP indbetalt i forbindelse med beskæftigelse over en toårig periode. Derfor kan kun personer, der afslutter en gymnasial uddannelse i perioden , som aks s registre omfatter, inddrages i analysen af efterfølgende valg. En person er i ordinær beskæftigelse, hvis summen af ATP-indbetalinger i de to på hinanden følgende år umiddelbart efter, den unge har fuldført sin gymnasiale uddannelse, svarer til beskæftigelse i mindst ni måneder. Denne afgrænsning er 1 Det vil sige, at hvis en elev har fuldført to gymnasiale uddannelser, eksempelvis en sproglig studentereksamen og efterfølgende en 1-årig hhx-eksamen, er det karakteren fra den 1-årige hhx, der er til rådighed i data. 366 BAGGRUNDSRAPPORT II: KAPITEL 3

7 valgt for at undgå, at personer i aktivering medtages i gruppen af beskæftigede. Det betyder, at beskæftigelse for personer, der afslutter en gymnasial uddannelse i 1999, kan beregnes på baggrund af ATP-oplysninger i 2000 og Datagrundlaget, det vil sige antallet af personer, der indgår i analyserne af den gymnasiale eksamenskvotient, er derfor væsentlig større i analysen af karakterniveauet og karakterfordelingen end i analysen af efterfølgende uddannelses- og beskæftigelsesvalg. 367

8 4. Grundskolekarakterer Tabel 2 viser gennemsnitlige karakterer fra folkeskolens 9.-klasses-afgangsprøver i 2002 for forskellige etniske grupper for følgende udvalgte fag: mundtlig dansk, retskrivning, skriftlig dansk, mundtlig matematik og skriftlig matematik. Det samlede karaktergennemsnit analyseres ikke, eftersom folkeskolens eksamener er frivillige og antallet af prøver, samt hvilke fag den enkelte elev tager prøver i, varierer. Tabellen viser også, hvor stor en andel af årgangen der tager eksamen i hvert af de udvalgte fag, det gennemsnitlige antal eksamener, samt andelen af den etniske gruppe, der straks fortsætter i 10. klasse. Informationerne præsenteres i tabellen for den etniske gruppe samlet og opdelt på kvinder og mænd. Tabellen fylder i alt tre sider, og oplysningerne for danskere gentages på alle sider for at gøre sammenligninger med minoritetsgrupperne lettere. Det fremgår af afsnit A i tabellen, at den gennemsnitlige karakter i mundtlig dansk er højest for danskere (8,5) og lavest for indvandrere, der er kommet til Danmark i alderen 6-12 år (7,5), tyrkere (7,4) og libanesere (7,6). Det samme mønster genfindes for retskrivning, skriftligt dansk og de to matematikeksamener. Vietnameserne og iranerne får de højeste gennemsnitskarakterer blandt de etniske minoritetsgrupper. Med enkelte undtagelser opnås de højeste karakterer i mundtlig dansk og de laveste karakterer i skriftlig matematik. 1 Gennemsnittet for danskere i skriftlig matematik er 7,8, men kun 6,2 og 6,3 for henholdsvis libanesere og tyrkere, hvorimod vietnameserne klarer sig godt i matematik (7,9). Statistiske test 2 viser, at, danskeres karakterer i alle fag er signifikant forskellige fra minoritetsgruppernes karakterer med følgende undtagelser. Vietnamesernes karakterer er ikke signifikant forskellige fra danskernes i retskrivning og de to matematikprøver, og iranernes karakterer er ikke signifikant forskellige fra danskernes i mundtlig dansk og retskrivning. Test viser endvidere, at med undtagelse af mundtlig dansk, er gennemsnitskaraktererne for efterkommere og indvandrere 1 Vietnamesere får den højeste karakter i mundtlig matematik, og indvandrere 6-12 år får den laveste karakter i dansk retskrivning. 2 En række ANOVA-analyser er blevet gennemført. Resultaterne præsenteres ikke i detaljer her. 368 BAGGRUNDSRAPPORT II: KAPITEL 4

9 (0-5) ikke signifikant forskellige. Endelig viser testene, at blandt de analyserede oprindelseslande ligner især iranere og vietnamesere hinanden meget, men også tyrkeres og libaneseres karakterer ligner hinanden. Sammenlignes mænd og kvinders karakterer, fremgår det, at kvinder får bedre karakterer i dansk end mænd, og at kønsforskellene, med undtagelse af Vietnam og til dels Iran og Pakistan, er statistisk signifikante. Til gengæld er kønsforskellene ikke entydige i matematik, og kun få forskelle er signifikante. Afsnit B i tabellen viser, hvor stor en andel af årgangen der tager hver af de fem eksamener. Blandt danskere tager 96-97% eksamenerne sammenlignet med kun omkring 90% af indvandrere (6-12), som har den laveste andel af alle etniske grupper. En stor andel iranere og vietnamesere tager eksamener, men hvor andelene er stort set ens for vietnamesiske mænd og kvinder, tager langt flere iranske mænd end kvinder eksamenerne. Det fremgår endvidere, at blandt de fleste minoritetsgrupper er andelen, der tager den mundtlige matematikeksamen, lavere end andelen, der tager især danskeksamener. 369

10 Tabel 2: Gennemsnitskarakterer, andel af årgang, der tager prøver, samt det gennemsnitlige antal prøver ved 9. klasses afgangsprøve 2002 opdelt på etnisk gruppe (antal personer er angivet i parentes) Gennemsnitskarakterer, folkeskolens afgangsprøve (614) Efterkommere Indvandrere 0-5 Indvandrere 6-12 Danskere (719) (1.333) (464) (477) (941) Afsnit A (354) (355) (709) (2.446) (2.392) Dansk mundtligt 7,5 8,0* 7,8 7,8 8,2* 8,0 7,2 7,7* 7,5 8,2 8,7* 8,5 Dansk retskrivning 7,1 7,4* 7,3 7,1 7,3* 7,2 6,1 6,5* 6,3 7,7 8,3* 8,0 Dansk skriftligt 6,9 7,4* 7,2 7,0 7,5* 7,3 6,3 6,9* 6,6 7,7 8,4* 8,0 Matematik mundtligt 7,6 7,7 7,7 7,7 7,6 7,7 7,3 7,3 7,3 8,4 8,3* 8,3 Matematik skriftligt 6,9 6,6* 6,7 6,9 6,8 6,9 6,5 6,4 6,4 7,9 7,7* 7,8 Andel af årgang, der tager afgangsprøve (%) Dansk mundtligt 93,6 95,5 94,7 95,5 94,5 95,0 89,3 93,0 91,1 96,4 97,0 96,7 Dansk retskrivning 96,1 95,8 95,9 96,3 95,4 95,9 89,8 93,5 91,7 96,3 97,3 96,8 Dansk skriftligt 95,9 95,1 95,5 96,3 95,0 95,6 89,3 92,4 90,8 96,0 96,8 96,4 Matematik mundtligt 93,0 89,8 91,3 91,8 90,8 91,3 88,1 87,3 87,7 95,7 95,4 95,5 Matematik skriftligt 95,1 93,2 94,1 94,4 92,9 93,6 91,5 89,9 90,7 96,2 95,6 95,9 Det gennemsnitlige antal afgangsprøver for årgangen Andel af årgang, der straks fortsætter i 10. klasse (%) Afsnit B (4.838) 9,1 9,1 9,1 9,1 9,1 9,1 8,4 8,7 8,5 9,3 9,4 9, fortsættes Note: Indvandrere 0-5 år refererer til indvandrere, der er kommet til Danmark i alderen 0-5 år, indvandrere 6-12 år refererer til indvandrere, der er kommet til Danmark i alderen 6-12 år, og efterkommere refererer til unge, der er født i Danmark af indvandrerforældre. En * markerer, at forskellen mellem mænd og kvinder er signifikant på 5%- niveau. 370 BAGGRUNDSRAPPORT II: KAPITEL 4

11 Tabel 2: Fortsat.. Gennemsnitskarakterer, folkeskolens afgangsprøve (370) Tyrkiet Pakistan Vietnam Danskere (422) (792) (125) (169) (294) Afsnit A (61) (75) (136) (2.446) (2.392) Dansk mundtligt 7,1 7,6* 7,4 7,7 8,2* 8,0 8,1 8,1 8,1 8,2 8,7* 8,5 Dansk retskrivning 6,7 7,0* 6,9 7,0 7,2 7,1 7,8 8,0 7,9 7,7 8,3* 8,0 Dansk skriftligt 6,5 7,0* 6,8 6,9 7,4* 7,2 7,5 7,6 7,5 7,7 8,4* 8,0 Matematik mundtligt 7,2 7,4 7,3 7,6 7,8 7,7 8,2 8,2 8,2 8,4 8,3* 8,3 Matematik skriftligt 6,4 6,2 6,3 6,7 6,3 6,5 8,1 7,7 7,9 7,9 7,7* 7,8 Andel af årgang, der tager afgangsprøve (%) Dansk mundtligt 92,2 93,4 92,8 96,0 95,3 95,6 95,1 96,0 95,6 96,4 97,0 96,7 Dansk retskrivning 95,4 93,8 94,6 96,0 96,4 96,3 96,7 94,7 95,6 96,3 97,3 96,8 Dansk skriftligt 95,1 92,7 93,8 96,8 95,3 95,9 95,1 94,7 94,9 96,0 96,8 96,4 Matematik mundtligt 90,5 85,8 88,0 93,6 87,6 90,1 98,4 94,7 96,3 95,7 95,4 95,5 Matematik skriftligt 94,1 90,3 92,0 96,8 92,3 94,2 96,7 97,3 97,1 96,2 95,6 95,9 Det gennemsnitlige antal afgangsprøver for årgangen Andel af årgang, der straks fortsætter i 10. klasse (%) Afsnit B (4.838) 8,7 8,6 8,6 9,2 9,2 9,2 9,5 9,3 9,4 9,3 9,4 9, fortsættes Note: Oprindelseslandene (Tyrkiet, Pakistan, Vietnam, Iran og Libanon) omfatter både efterkommere og indvandrere, der er kommet til Danmark i alderen 0-12 år. En * markerer, at forskellen mellem mænd og kvinder er signifikant på 5%-niveau. 371

12 Tabel 2: Fortsat.. Gennemsnitskarakterer, folkeskolens afgangsprøve (77) Iran Libanon Danskere (72) (149) (137) (181) Afsnit A (318) (2.446) (2.392) (4.838) Dansk mundtligt 8,1 8,2 8,1 7,3 7,7* 7,6 8,2 8,7* 8,5 Dansk retskrivning 7,6 7,7 7,7 6,1 6,5* 6,3 7,7 8,3* 8,0 Dansk skriftligt 7,4 7,9* 7,6 6,2 6,8* 6,5 7,7 8,4* 8,0 Matematik mundtligt 8,2 7,6* 7,9 7,3 7,3 7,3 8,4 8,3* 8,3 Matematik skriftligt 7,6 6,8* 7,2 6,2 6,3 6,2 7,9 7,7* 7,8 Andel af årgang, der tager afgangsprøve (%) Afsnit B Dansk mundtligt 97,4 93,1 95,3 94,2 93,9 94,0 96,4 97,0 96,7 Dansk retskrivning 97,4 97,2 97,3 94,9 96,1 95,6 96,3 97,3 96,8 Dansk skriftligt 97,4 94,4 96,0 94,9 95,0 95,0 96,0 96,8 96,4 Matematik mundtligt 94,8 91,7 93,3 87,6 89,0 88,4 95,7 95,4 95,5 Matematik skriftligt 97,4 94,4 96,0 92,7 91,7 92,1 96,2 95,6 95,9 Det gennemsnitlige antal afgangsprøver for årgangen Andel af årgang, der straks fortsætter i 10. klasse (%) 9,5 9,2 9,3 8,6 8,9 8,8 9,3 9,4 9, Note: Oprindelseslandene (Tyrkiet, Pakistan, Vietnam, Iran og Libanon) omfatter både efterkommere og indvandrere, der er kommet til Danmark i alderen 0-12 år. En * markerer, at forskellen mellem mænd og kvinder er signifikant på 5%-niveau. 372 BAGGRUNDSRAPPORT II: KAPITEL 4

13 Tabellen viser også det gennemsnitlige antal prøver, eleverne tager, og hvor stor en andel der straks efter 9. klasse påbegynder 10. klasse. Det gennemsnitlige antal prøver viser det samme mønster som beskrevet ovenfor. Indvandrere (6-12) tager det laveste antal prøver (8,5), efterfulgt af Tyrkiet (8,6) og Libanon (8,8). Resten af grupperne tager i gennemsnit 9,3-9,4 eksamener. Generelt er der ikke de store kønsforskelle, men iranske og vietnamesiske mænd tager lidt flere eksamener end kvinder, hvorimod libanesiske kvinder tager lidt flere eksamener end mænd. Endelig viser tabellen, at kun knap 40% af vietnameserne og iranerne straks går i gang med 10. klasse sammenlignet med 55% af danskerne. Igen er der imidlertid kønsforskelle i de to landegrupper, idet langt flere iranske kvinder end mænd starter 10. klasse, hvor det modsatte er tilfældet for vietnameserne. Der er stor forskel på pakistanske mænd og kvinder; hele 57% af mændene og kun 44% af kvinderne starter i 10. klasse umiddelbart efter 9. klasse. Tabel B1.1 i bilag 1 viser, fordelingen af personer fra de forskellige oprindelseslande på herkomst. Det fremgår af 79% af de 792 tyrkere, der gik i 9. klasse i skoleåret 2001/2002, var efterkommere, mens dette kun var tilfældet for knap 18% af libaneserne. Efterkommere udgør også langt størstedelen af pakistanerne. Tabel B2.1-B2.5 i bilag 2 viser gennemsnitskarakterer fra folkeskolens 9. klasses afgangsprøve i 2002 opdelt på oprindelsesland og herkomst. Tabellerne viser, at efterkommere generelt får højere karakterer end indvandrere, og at indvandrere, der er kommet til Danmark i førskolealderen, får højere karakterer end indvandrere, der er kommet til Danmark senere. Der er dog undtagelser. Blandt iranere får indvandrere, der er kommet til Danmark i alderen 0-5 år, bedre karakterer end efterkommere i alle dansk- og matematikfagene. Overraskende får libanesiske indvandrere, både de der er kommet til Danmark i alderen 0-5 år og de, der er kommet til Danmark i alderen 6-12 år, bedre karakterer i de to mundtlige fag end libanesiske efterkommere. Pakistanske indvandrere 0-5 år får højere karakterer end pakistanske efterkommere i mundtlig dansk og indvandrere 6-12 år får lidt højere karakterer i skriftlig matematik end andre pakistanere. Endelig 373

14 viser tabel B2.5, at tyrkiske indvandrere 6-12 får lidt højere karakterer end indvandrere, der er kommet til Danmark i førskolealderen. Tabel B3.1 og tabel B3.2 i bilag 3 giver oplysninger om gennemsnitskarakterer og andel af hver etnisk gruppe, der tager dansk- og matematikeksamener for de elever, der fortsætter i 10. klasse. I 10. klasse kan eleven vælge at tage folkeskolens afgangsprøver eller folkeskolens 10.-klasses-prøver. 3 Afsnit C i tabel 1B viser, at 7-8% af danskerne tager folkeskolens afgangsprøve i dansk og omkring 10% tager folkeskolens afgangsprøve i matematik, mens 82-88% tager folkeskolens 10.-klasses-prøver (jf. afsnit D). Forholdsvis mange pakistanere tager folkeskolens afgangsprøve i 10. klasse (20-30%). Ifølge afsnit D i tabellen tager indvandrere (6-12), tyrkere og pakistanere færrest 10.-klasses-prøver. Blandt de to førstnævnte tager flere kvinder end mænd 10.-klasses-prøver i dansk, mens flere mænd end kvinder tager matematikeksamenerne, hvilket også er tilfældet for danskere. Andelen af pakistanske kvinder, der tager 10.-klasses-prøver, er større i alle fire fag end andelen af mænd. Gennemsnitskaraktererne for 10.-klasse-prøverne viser, som det var tilfældet for 9. klasse ovenfor, at danskerne få højest karakterer, og indvandrere (6-12), tyrkere og libanesere får lavest karakterer. Vietnameserne og iranerne klarer sig relativt godt. 3 Med undtagelse af retskrivning, som ikke udbydes som folkeskolens 10.-klasse-prøve. 374 BAGGRUNDSRAPPORT II: KAPITEL 4

15 5. Eksamenskvotient fra gymnasiale uddannelser: Niveau og fordeling Tabel 3 viser den gennemsnitlige gymnasiale eksamenskvotient for hver af de i analysen inddragede etniske grupper, udvalgte fraktiler samt antallet af individer, der indgår i analyserne. Blandt de godt efterkommere, der har afsluttet en gymnasial uddannelse, er gennemsnittet 7,8, og fraktilerne viser, at de 25% efterkommere, der har de laveste karakterer, har 7 eller mindre i gennemsnit, og de 75% efterkommere, der har de laveste karakterer, har 8,5 eller mindre i gennemsnit. Indvandrere, der er kommet til Danmark i alderen 0-5 år og har en gymnasial uddannelse, ligner efterkommerne meget, både hvad gennemsnit og fordeling af karaktererne angår. Danskere og vietnamesere har det højeste gennemsnit og tyrkerne det laveste. 375

16 Tabel 3: Gennemsnit og fordeling af eksamenskvotienter opdelt på etnisk gruppe Fraktiler Gennemsnit N Danskere 8,1 7,4 8,1 8, Efterkommere 7,8 7,0 7,7 8, Indvandrere 0-5 år 7,8 7,0 7,8 8, Indvandrere 6-12 år 7,7 6,9 7,6 8, Tyrkiet Pakistan Vietnam Iran Libanon efterkommere 7,5 6,8 7,3 8,0 847 indvandrere 0-5 år 7,6 6,8 7,6 8,3 251 indvandrere 6-12 år 7,6 6,9 7,5 8, ,5 6,8 7,4 8, efterkommere 7,8 7,0 7,7 8,5 970 indvandrere 0-5 år 8,0 7,0 7,9 8,9 207 indvandrere 6-12 år 7,8 7,0 7,7 8, ,8 7,0 7,8 8, efterkommere 8,1 7,4 8,0 8,7 133 indvandrere 0-5 år 8,0 7,3 8,0 8,7 238 indvandrere 6-12 år 7,7 7,0 7,7 8, ,9 7,2 7,9 8,6 613 efterkommere 8,0 7,2 7,8 8,8 20 indvandrere 0-5 år 7,8 7,0 7,8 8,6 139 indvandrere 6-12 år 7,7 7,0 7,7 8, ,8 7,0 7,7 8,5 497 efterkommere 8,0 6,9 8,1 8,8 9 indvandrere 0-5 år 7,8 7,0 7,8 8,4 68 indvandrere 6-12 år 7,6 7,0 7,5 8, ,7 7,0 7,6 8,4 239 Note: Indvandrere 0-5 år refererer til indvandrere, der er kommet til Danmark i alderen 0-5 år, indvandrere 6-12 år refererer til indvandrere, der er kommet til Danmark i alderen 6-12 år, og efterkommere refererer til unge, der er født i Danmark af indvandrerforældre. 376 BAGGRUNDSRAPPORT II: KAPITEL 5

17 Statistiske test 1 viser, at danskernes gennemsnit fra gymnasiet er signifikant højere end alle minoritetsgrupperne. Til gengæld er gennemsnitskaraktererne mellem efterkommere og indvandrere (0-5) ikke signifikant forskellige. Med hensyn til oprindelseslandene viser testene, at tyrkernes gennemsnitskarakterer er signifikant forskellige fra de øvrige oprindelseslandes, efterkommere og indvandrere (0-5) er signifikant forskellige blandt tyrkerne, men ikke blandt vietnameserne. Forventningen er, at efterkommere klarer sig bedre end indvandrere, fordi efterkommere er født i Danmark og derfor har bedre forudsætninger for at tale dansk, ligesom deres forældre har opholdt sig i Danmark længere og derfor også forventes at tale bedre dansk og have en bedre forståelse af det danske samfund, herunder uddannelsessystemet. Derfor forventes indvandrere også at klare sig bedre, jo yngre de var, da de kom til Danmark. De to største etniske minoritetsgrupper i Danmark, fra Pakistan og Tyrkiet, følger ikke det forventede mønster, som det fremgår af tabellen. For begge grupper synes indvandrere 0-5 at klare sig bedst. Til gengæld følger Vietnam, Iran og Libanon det forventede mønster, idet det dog bemærkes, at antallet af efterkommere er forholdsvis lille især blandt de to sidstnævnte etniske grupper. I de efterfølgende analyser er det derfor vigtigt at huske på, at analyserne af tyrkere og pakistanere hovedsageligt omfatter efterkommere, mens de øvrige oprindelseslande hovedsageligt omfatter indvandrere. Det er endvidere vigtigt at huske på, at personer, der har afsluttet en gymnasial uddannelse, ikke er repræsentative for den samlede population i de etniske grupper. Studenterne har sandsynligvis bedre akademiske færdigheder end den samlede population i alle etniske grupper, men det er derudover muligt, at det er de flittigste og bedst begavede blandt de etniske minoriteter, som påbegynder og fuldfører en gymnasial uddannelse, mens gruppen af danskere måske er mere blandet, hvad flid og evner angår. Dette kunne forklare, at forskellen på eksamenskvotienterne i tabel 3 ikke er større mellem danskere og etniske minoriteter, og at indvandrere 0-5 i nogle tilfælde klarer sig bedre end efterkommere. 1 En række ANOVA-analyser er blevet gennemført. Resultaterne præsenteres ikke i detaljer her. 377

18 Karakteroplysningerne dækker som nævnt en længere periode, og det er derfor af interesse at undersøge, om fordelingen af eksamenskvotienter har ændret sig over årene. Der er ikke oplysninger om, hvilket år den unge fuldfører sin gymnasiale uddannelse i de anvendte data fra INTE, men der er oplysninger om, hvilket år den unge forlader 9. og 10. klasse. Figur 1 viser andelen af henholdsvis efterkommere, indvandrere 0-5, indvandrere 6-12 og danskere, der har under 8 i gennemsnit, 8-9 i gennemsnit eller over 9 i gennemsnit, over analyseperioden. Årstallet for, hvornår den unge fuldførte sin gymnasiale uddannelse, var ikke til rådighed i de anvendte data, men det var årstallet for, hvornår den unge forlod 9. og 10. klasse. Derfor refererer årstallene i figuren til det år, den unge forlod 9. klasse, og hvis dette ikke var oplyst til året, den unge forlod 10. klasse. 2 Det fremgår af figurerne, at fordelingen varierer en del i årene før 1990 for alle etniske minoritetsgrupper, hvilket skyldes, at antallet af personer i disse tidlige år er meget lavt. For efterkommere er antallet af personer under 100 i årene før 1990, og for indvandrere 6-12 er antallet kun større end 100 fra 1993 og frem, mens dette blot er tilfældet for indvandrere 0-5 i perioden Figuren viser, at andelen med lave karakterer har været stigende i 1990erne blandt efterkommerne, hvilket givetvis skyldes, at landefordelingen har ændret sig over årene. 3 Der er til gengæld ingen klar udvikling over tid blandt indvandrere. Derimod har der været en jævn udvikling over tid blandt danskerne, for hvem andelen med lave karakterer har været støt faldende frem til 1990, mens andelen med høje karakterer har været støt stigende i samme periode. Siden 1990 er udviklingen vendt. 2 Personer uden information om, hvilket år de forlod 9. eller 10. klasse, indgår ikke i figurerne. Antal personer uden disse oplysninger var meget lille. 3 Tyrkere udgør eksempelvis en stigende andel blandt efterkommere. 378 BAGGRUNDSRAPPORT II: KAPITEL 5

19 Figur 1: Andelen af efterkommere, indvandrere 0-5, indvandrere 6-12 og danskere med under 8, mellem 8-9 og over 9 i eksamenskvotient opdelt på elever, der fuldførte grundskolen i perioden Efterkommere <8 8-<9 9- Indvandrere 0-5 år <8 8-<

20 Indvandrere 6-12 år <8 8-<9 9- Danskere <8 8-< En grafisk illustration af karakterniveau og fordeling Figur 2-6 illustrerer, hvor stor en andel af hver etnisk gruppe der har en eksamenskvotient i udvalgte intervaller. I figur 2 er karaktererne opdelt i følgende tre grupper: under 8 i eksamenskvotient, 8-9 i eksamenskvotient, og 9 eller mere i eksamenskvotient. Figuren viser, at spredningen er mindre blandt danske unge, for hvem knap 45% har under 8 i gennemsnit, og godt 20% har 9 eller mere i gennemsnit. Vietnameserne klarer sig bedst blandt de etniske minoritetsgrupper. Over 70% af tyrkerne har under 8 i gennemsnit, men andelen er også høj for ind- 380 BAGGRUNDSRAPPORT II: KAPITEL 5

21 vandrere 6-12 og libanesere. En meget lille andel tyrkere og libanesere har 9 eller mere i gennemsnit. Figur 2: Andelen af personer med under 8, mellem 8-9 og over 9 i eksamenskvotient opdelt på etnisk gruppe og oprindelsesland for elever, der fuldførte grundskolen i perioden danskere efterkommere indvandrere 0-5 indvandrere 6-12 Tyrkiet Pakistan Libanon Vietnam Iran <8 8-<9 9-<13 I figurerne 3-6 er eksamenskvotienterne opdelt på fire grupper: under 7 i eksamenskvotient, 7-8 i eksamenskvotient, 8-9 i eksamenskvotient og over 9 i eksamenskvotient. Figur 3 viser andelen af hver etnisk gruppe, der har under 7 i gennemsnit. Det fremgår, at danskerne helt entydigt har den laveste andel i denne gruppe, efterfulgt af vietnameserne. Tyrkiet har den højeste andel på godt 30%. Efterkommere og indvandrere 0-5 har næsten den samme andel. 381

22 Figur 3: Andel med under 7 i gennemsnit opdelt på etnisk gruppe for elever, der fuldførte grundskolen i perioden danskere efterkommere indvandrere 0-5 indvandrere 6-12 Tyrkiet Pakistan Libanon Vietnam Iran 382 BAGGRUNDSRAPPORT II: KAPITEL 5

23 Figur 4 viser andelen, der har mellem 7 og 8 i gennemsnit. Her synes forskellen mellem grupperne at være mindre. Danskerne, pakistanerne og indvandrere 0-5 har den laveste andel og tyrkerne og libaneserne den højeste. Figur 4: Andel med 7-8 i gennemsnit opdelt på etnisk gruppe for elever, der fuldførte grundskolen i perioden danskere efterkommere indvandrere 0-5 indvandrere 6-12 Tyrkiet Pakistan Libanon Vietnam Iran 383

24 Figur 5 viser andelen, der har mellem 8 og 9 i gennemsnit. Danskerne og vietnameserne har den højeste andel og tyrkerne den klart laveste. Andelen er større for indvandrere 0-5 end for efterkommere. Figur 5: Andel med 8-9 i gennemsnit opdelt på etnisk gruppe for elever, der fuldførte grundskolen i perioden danskere efterkommere indvandrere 0-5 indvandrere 6-12 Tyrkiet Pakistan Libanon Vietnam Iran 384 BAGGRUNDSRAPPORT II: KAPITEL 5

25 Figur 6 viser andelen, der har over 9 i gennemsnit. Danskerne har den klart højeste andel efterfulgt af pakistanerne, vietnameserne og indvandrere 0-5. Tyrkerne har den laveste andel. Figur 6: andel med over 9 i gennemsnit opdelt på etnisk gruppe for elever, der fuldførte grundskolen i perioden danskere efterkommere indvandrere o-5 indvandrere 6-12 Tyrkiet Pakistan Libanon Vietnam Iran Alt i alt viser figurerne, at tyrkerne har dårligst karakterer og danskerne de bedste. Vietnameserne og pakistanerne har også forholdsvis høje karakterer. Endelig er det lidt overraskende, at indvandrere 0-5 har bedre karakterer end efterkommere. 5.2 Eksamenskvotienter og køn Tabel 4 viser karaktergennemsnittet på de gymnasiale uddannelser opdelt på køn og etnisk gruppe. Det fremgår, at vietnamesiske kvinder får noget højere karakterer end vietnamesiske mænd, og med undtagelse af indvandrere (6-12) er forskellene signifikante. Forskellen er størst blandt efterkommere. Også blandt iranere får kvinder i gennemsnit signifikant højere karakterer, men det er ikke muligt at opdele på efterkommere og indvandrere, da antallet af efterkommere er 385

26 lille. s gennemsnitskarakterer er kun højere end kvinders for danskere og for pakistanske indvandrere, der kom til Danmark i alderen 6-12 år. For danskerne er forskellen signifikant. Tabel 4: Karaktergennemsnit på de gymnasiale uddannelser opdelt på køn og etnisk gruppe Gennemsnit Antal Mand Kvinde Mand Kvinde Efterkommere 7,7 7, Indvandrere 0-5 år 7,8 7,9** Indvandrere 6-12 år 7,7 7, Danskere 8,2 8,1** Tyrkiet efterkommere 7,4 7, indvandrere 0-5 år 7,5 7, indvandrere 6-12 år 7,6 7, ,5 7, Pakistan efterkommere 7,8 7, indvandrere 0-5 år 8,0 8, indvandrere 6-12 år 7,8 7, ,8 7, Vietnam efterkommere 7,8 8,3** indvandrere 0-5 år 7,9 8,2** indvandrere 6-12 år 7,7 7, ,8 8,0** Iran 7,7 7,9* Libanon 7,7 7, Note: * og ** betyder, at forskellen på mænd og kvinders gennemsnit er signifikant på henholdsvis 10- og 5%-niveau. I figur 7-9 præsenteres kønsforskelle i karakterer for hver etnisk gruppe. Karaktererne er som i figur 1 opdelt i tre grupper. Figur 7 viser, at med undtagelse af danskere, pakistanere og libanesere er andelen af mænd, der har under 8 i gennemsnit, større end andelen af kvinder. Figuren viser også, at kønsforskellene i 386 BAGGRUNDSRAPPORT II: KAPITEL 5

27 de fleste etniske grupper er forholdsvis små. Kønsforskellene er dog signifikant forskellige for danskere, indvandrere (0-5), vietnamesere og iranere. 4 Figur 7: Andel med under 8 i gennemsnit opdelt på etnisk gruppe og køn for elever, der fuldførte grundskolen i perioden danskere efterkommere indvandrere 0-5 indvandrere 6-12 Tyrkiet Pakistan Libanon Vietnam Iran mand kv inde Figur 8 viser, at med undtagelse af efterkommere fra Pakistan og Libanon er andelen, der har mellem 8 og 9 i gennemsnit, større for kvinder end for mænd. Kønsforskellen er forholdsvis stor for iranere, indvandrere 0-5 og libanesere. Forskellen er signifikant for de to førstnævnte grupper. 4 Hvor intet andet er nævnt, betyder signifikans, at forskellen er signifikant på 5%-niveau. 387

28 Figur 8: Andel med 8-9 i gennemsnit opdelt på etnisk gruppe og køn for elever, der fuldførte grundskolen i perioden danskere efterkommere indvandrere 0-5 indvandrere 6-12 Tyrkiet Pakistan Libanon Vietnam Iran mand kv inde Endelig viser figur 9 andelen, der har 9 eller mere i gennemsnit. For det første fremgår det, at andelen af både danske kvinder og mænd med høje karakterer er større end blandt de andre etniske grupper. Flere danske mænd end kvinder har høje karakterer. Blandt vietnameserne har klart flere kvinder end mænd høje karakterer, mens forholdsvis mange pakistanere har høje karakterer, og kønsforskellen er meget lille. Forskellen er signifikant for danskere, efterkommere og vietnamesere, for efterkommere dog kun på 10%-niveau. 388 BAGGRUNDSRAPPORT II: KAPITEL 5

29 Figur 9: Andel med 9 eller mere i gennemsnit opdelt på etnisk gruppe og køn for elever, der fuldførte grundskolen i perioden danskere efterkommer e indvandrere 0-5 indvandrere 6-12 Tyrkiet Pakistan Libanon Vietnam Iran mand kv inde Resultatet for danskere er muligvis en smule overraskende, eftersom den almindelige opfattelse er, at piger klarer sig bedre end drenge på de gymnasiale uddannelser. Figur 10 viser andelen af danske drenge og piger, der får 9 eller mere i gennemsnit for elever, der forlader grundskolen i perioden Det fremgår, at andelen af drenge med høje karakterer er større i det meste af den betragtede periode. Andelen af både drenge og piger med karakterer over 9 var stigende frem til 1989, hvorefter andelen af kvinder stabiliserede sig på omkring 23%, mens andelen af mænd faldt støt frem til 1997/98. Kurverne krydser i Figuren bekræfter altså resultatet om, at drenge, i modsætning til den gængse opfattelse, får højere karakterer end piger. Som det fremgår af tabel 5, er antallet af piger (59.276), som fuldfører en gymnasial uddannelse, til gengæld langt større end antallet af drenge (36.294). 389

30 Figur 10: Andel danskere med 9 eller mere i gennemsnit opdelt på køn for elever, der forlader grundskolen i perioden mænd 9-13 kvinder Tabel 5 viser antallet af personer, der har eksamenskvotienter i fem intervaller opdelt på etnisk gruppe og køn. Der er eksempelvis 327 mandlige efterkommere, der har mindre end 7 i gennemsnit ud af de i alt mandlige efterkommere, der har afsluttet en gymnasial uddannelse. Tabellen viser også, at antallet af personer, der har 10 eller mere i eksamenskvotient, er forholdsvis lille blandt de etniske minoriteter. Kun 13 mandlige indvandrere 6-12 falder således i denne kategori. Det lille antal personer i de to højeste karakterintervaller er grunden til, at den grafiske illustration ovenfor omfatter færre intervaller. 390 BAGGRUNDSRAPPORT II: KAPITEL 5

31 Tabel 5: Antal personer opdelt på eksamenskvotient, etnisk gruppe og køn, for elever, der fuldførte grundskolen i perioden Efterkommere Indvandrere 0-5 år Indvandrere 6-12 år Danskere mand kvinde mand kvinde mand kvinde mand kvinde antal < < < < All Note: Indvandrere 0-5 år refererer til indvandrere, der er kommet til Danmark i alderen 0-5 år, indvandrere 6-12 år refererer til indvandrere, der er kommet til Danmark i alderen 6-12 år, og efterkommere refererer til unge, der er født i Danmark af indvandrerforældre. Tabel 6 viser den procentvise fordeling på de fem karakterintervaller opdelt på etnisk gruppe og køn. Blandt indvandrere 0-5 er andelen, der har under 7 i gennemsnit, eksempelvis 25,1 procent for mænd og kun 21,3 for kvinder. Tabel 6: Andel personer i hver af fem intervaller af eksamenskvotienter opdelt på etnisk gruppe og køn, for elever, der fuldførte grundskolen i perioden Efterkommere Indvandrere 0-5 år Indvandrere 6-12 år Danskere mand kvinde mand kvinde mand kvinde mand kvinde antal < 7 26,0 22,6 25,1 21,3 26,4 23,8 12,0 13,6 13,872 7-<8 33,7 35,8 33,9 31,8 37,1 37,7 30,5 32,7 32,625 8-<9 27,7 27,3 26,3 31,3 25,1 27,8 33,0 33,4 33,478 9-<10 10,2 12,6 13,1 13,5 9,9 9,8 19,8 17,2 18, ,4 1,7 1,6 2,1 1,5 1,0 4,6 3,1 3,647 All 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 101,687 Note: Indvandrere 0-5 år refererer til indvandrere, der er kommet til Danmark i alderen 0-5 år, indvandrere 6-12 år refererer til indvandrere, der er kommet til Danmark i alderen 6-12 år. og efterkommere refererer til unge, der er født i Danmark af indvandrerforældre. 391

32 Tabel 7 og 8 indeholder tilsvarende oplysninger for de fem udvalgte oprindelseslande, idet antallet af personer i de to øverste intervaller dog var for lille og disse intervaller derfor er slået sammen. Tabel 7: Antal personer opdelt på fem grupper af karakterer, etnisk gruppe og køn, for elever, der fuldførte grundskolen i perioden Tyrkiet Iran Libanon Vietnam Pakistan mand kvinde mand kvinde mand kvinde mand kvinde mand kvinde antal < < < All Tabel 8: Andel personer opdelt på fem grupper af karakterer, etnisk gruppe og køn, for elever, der fuldførte grundskolen i perioden Tyrkiet Iran Libanon Vietnam Pakistan mand kvinde mand kvinde mand kvinde mand kvinde mand kvinde antal < 7 34,4 30,1 25,3 22,1 24,4 25,0 22,4 13,8 24,4 22,8 1,029 7-<8 37,4 40,6 39,5 32,0 36,1 40,0 34,6 33,6 31,3 33,7 1,438 8-<9 20,1 23,0 23,3 32,0 29,4 25,0 31,5 33,6 28,3 27,4 1, ,1 6,4 11,9 13,9 10,1 10,0 11,5 18,8 16,0 16,0 491 All 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 4, Type af gymnasial uddannelse Det er også af interesse at undersøge, om karakterer er forskellige afhængigt af, hvilken type gymnasial uddannelse den unge har gennemført. Tabel 9 viser fordelingen af de etniske grupper på de forskellige gymnasiale uddannelser. Det fremgår, at almengymnasiale uddannelser udgør over 50% for alle etniske grupper, og at med en enkelt undtagelse er hf den næststørste gymnasiale uddannelse. Det er imidlertid interessant at bemærke, at andelen, der tager en 3-årig hhx, er 392 BAGGRUNDSRAPPORT II: KAPITEL 5

33 langt større blandt de etniske minoriteter end blandt danskere. 5 Især efterkommere, tyrkere, libanesere og vietnamesere vælger den 3-årige hhx. Tabel 9: De etniske gruppers fordeling på gymnasiale uddannelser (%) alm. gym. internat. gym. hf stud. kursus hhx hhx, 3 år htx andet antal Danskere 68,8 0,0 22,1 2,3 3,4 2,6 0,7 0, Efterkommere 59,1 2,6 14,3 2,6 5,0 13,8 2,4 0, Indvandrere (0-5) 65,1 0,8 17,8 2,0 3,7 8,0 2,3 0, Indvandrere (6-12) 61,6 1,2 18,4 3,1 2,4 9,8 3, Tyrkiet 54,3 0,1 21,9 1,1 4,6 15,8 2,2 0, Iran 71,0 0,4 13,7 3,0 2,6 6,8 2,2 0,2 497 Libanon 51,9-21,8 2,1 4,2 13,8 6,3-239 Vietnam 67,0 0,3 8,8 1,5 5,1 12,9 4,1 0,3 613 Pakistan 61,3 2,8 14,8 4,3 4,4 10,5 1,7 0, Note: Indvandrere 0-5 år refererer til indvandrere, der er kommet til Danmark i alderen 0-5 år, indvandrere 6-12 år refererer til indvandrere, der er kommet til Danmark i alderen 6-12 år, og efterkommere refererer til unge, der er født i Danmark af indvandrerforældre. Fordi almengymnasiale uddannelser, hf og den 3-årige hhx er langt de mest populære uddannelser, er antallet af personer, der gennemfører de øvrige uddannelser, forholdsvis lille. Derfor præsenteres kun den gennemsnitlige karakter på hver af uddannelserne i tabel 10. Gennemsnitskaraktererne er generelt højere for danskere og lavest for tyrkere, men forskellen mellem grupperne er ikke stor. Det er dog interessant at bemærke, at forskellen er større på de erhvervsgymnasiale uddannelser og HF end på de almengymnasiale uddannelser, som de etniske minoriteter, med undtagelse af iranere og vietnamesere, ifølge tabel 9 vælger i mindre omfang end danskere. 5 Det skal dog bemærkes, at først pr. 1. august 1995 blev den flerårige hhx ændret til en treårig uddannelse og dermed sidestillet med den almengymnasiale uddannelse. Eftersom karakteroplysninger dækker en længere periode for danskere end for etniske minoriteter som følge af sidstnævntes aldersfordeling kan dette være en del af forklaringen på den observerede forskel. 393

34 Tabel 10: Gennemsnitlige eksamenskvotient opdelt på etnisk gruppe og gymnasial uddannelse, for elever, der fuldførte grundskolen i perioden alm. gym. internationalt gym. hf stud. kurs. hhx hhx, 3 år htx andet antal efterkommere 8,0 8,2 7,3 7,6 7,8 7,4 7,8 8, indvandrere 0-5 år 8,0 8,5 7,4 8,0 8,1 7,5 7,5 7, indvandrere 6-12 år 7,9 8,3 7,4 7,7 7,7 7,3 7, danskere 8,2 8,6 7,9 8,1 8,2 7,9 8,0 8, Antal Note: Indvandrere 0-5 år refererer til indvandrere, der er kommet til Danmark i alderen 0-5 år, indvandrere 6-12 år refererer til indvandrere, der er kommet til Danmark i alderen 6-12 år, og efterkommere refererer til unge, der er født i Danmark af indvandrerforældre. Tabel 10: Fortsat alm. gym. internationalt gym. hf stud. kurs. hhx hhx, 3 år htx andet antal Tyrkiet 7,7 7,7 7,2 7,5 7,8 7,2 7, Iran 7,9 8,4 7,6 7,7 7,7 7,1 7,5-497 Libanon 7,9-7,4 7,7 7,6 7,3 7,8-239 Vietnam 8,0 9,9 7,4 8,0 7,9 7,7 7,6-613 Pakistan 8,0 8,2 7,4 7,6 7,8 7,5 7, Antal Note: Indvandrere 0-5 år refererer til indvandrere, der er kommet til Danmark i alderen 0-5 år, indvandrere 6-12 år refererer til indvandrere, der er kommet til Danmark i alderen 6-12 år, og efterkommere refererer til unge, der er født i Danmark af indvandrerforældre. En betyder, at der er for få observationer til at kunne beregne et gennemsnit. Fordelingen af karakterer opdelt i fire grupper er præsenteret for almengymnasiale uddannelser og HF i tabel 11. Det fremgår, at en langt større andel af unge på HF får en eksamenskvotient under 7 end unge på almengymnasiale uddannelser. Forskellen mellem karakterfordelingerne på de to største gymnasiale uddannelser er mindst for danskere og iranere. 394 BAGGRUNDSRAPPORT II: KAPITEL 5

35 Tabel 11: Karakterer opdelt på etnisk gruppe og de to største gymnasiale uddannelser, for elever, der fuldførte grundskolen i perioden Efterkommere Indvandrere 0-5 år Indvandrere 6-12 år Danskere alm. gym. hf alm. gym. hf alm. gym. hf alm. gym. hf Antal < 7 17,9 41,5 17,8 42,7 19,4 39,3 10,3 21,5 12,388 7-<8 32,6 33,7 32,2 29,1 36,8 35,9 31,0 34,1 29,184 8-<9 32,1 17,7 31,7 21,1 30,0 18,5 35,0 27,8 30, ,3 7,2 18,3 7,0 13,9 6,3 23,7 16,6 19,791 All 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 91,583 Tabel 11: fortsat alm. gym. Tyrkiet Iran Libanon Vietnam Pakistan hf alm. gym. hf alm. gym. hf alm. gym. hf alm. gym. < 7 24,1 48,5 21,2 29,4 16,1-16,1-16,7 44, <8 39,1 34,1 33,1 38,2 37,9-30,4-32,0 27,4 1,052 8-<9 26,8 15,0 30,0 22,1 32,3-35,0-32,6 16, ,0 2,4 15,6 10,3 13,7-18,5-18,7 11,7 414 All 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0-100,0-100,0 100,0 3,098 hf Antal Note: Indvandrere 0-5 år refererer til indvandrere, der er kommet til Danmark i alderen 0-5 år, indvandrere 6-12 år refererer til indvandrere, der er kommet til Danmark i alderen 6-12 år, og efterkommere refererer til unge, der er født i Danmark af indvandrerforældre. En betyder, at der er for få observationer til at kunne beregne karakterfordeling. Resultaterne i dette afsnit viser, at minoritetsunge vælger almengymnasiale uddannelser i mindre omfang end danske unge, at danskere generelt får højere karakterer end minoritetsunge, og at denne forskel i karakterer er større på de erhvervsgymnasiale uddannelser. 395

36 6. Påbegyndelse af kompetencegivende uddannelser og beskæftigelse Efter fuldført gymnasial uddannelse kan den unge enten påbegynde en erhvervskompetencegivende uddannelse, komme i ordinær beskæftigelse eller tage et sabbatår, rejse eller komme på overførselsindkomster. Der er to typer af kompetencegivende uddannelser, som den unge kan vælge imellem: videregående uddannelser og erhvervsfaglige uddannelser. Datagrundlaget for analyserne i dette afsnit omfatter elever, som fuldfører deres gymnasiale uddannelse efter 1985 (se afsnit 3 for detaljer). 6.1 Påbegyndelse af erhvervskompetencegivende uddannelse Tabel 12 viser for hver etnisk gruppe andelen, der påbegynder en kompetencegivende uddannelse 1 opdelt på de unges eksamenskvotient fra deres seneste gymnasiale uddannelse. Tabellen viser, at jo højere eksamenskvotient jo større er sandsynligheden for at påbegynde en uddannelse, og at andelen, der påbegynder en erhvervsfaglig uddannelse, falder med eksamenskvotienten, mens andelen, der påbegynder en videregående uddannelse, vokser. Andelen af efterkommere, indvandrere 0-5 og indvandrer 6-12 i hvert af de fem eksamenskvotient, intervaller, der påbegynder en uddannelse, er meget ens. Som ventet (se fodnote 1) er andelen blandt danskere lavere end blandt minoritetsgrupperne. Andelen, der påbegynder en erhvervskompetencegivende uddannelse, er højest blandt iranere og pakistanere. Det bemærkes, at antallet af personer, der indgår i analysen, er forholdsvis lille, især for Iran, Vietnam og Libanon. Data for sidstnævnte indgår derfor ikke i tabel 1 I analysen beregnes andelen af de unge, der påbegynder en kompetencegivende uddannelse inden for to år efter fuldført gymnasial uddannelse. Denne afgrænsning betyder givetvis, at andelen af danskere, der påbegynder en kompetencegivende uddannelse er undervurderet, eftersom flere danskere end etniske minoriteter tager mere end to sabbatår. Danskerne er altså længere om at komme i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse. 396 BAGGRUNDSRAPPORT II: KAPITEL 6

37 12. Som diskuteret ovenfor i afsnit 3 skyldes dette, at kun personer, der fuldfører en gymnasial uddannelse i perioden , indgår i analysen af den unges valg efter fuldført gymnasial uddannelse. I betragtning af det begrænsede datamateriale bør resultater for de enkelte oprindelseslande tages med et vist forbehold. Tabel 12: Andel, der påbegynder en erhvervskompetencegivende uddannelse efter fuldført gymnasial uddannelse opdelt på etnisk gruppe (%) Påbegynder erhvervskompetencegivende uddannelse erhvervsfaglig Videregående uddannelse N Danskere Efterkommere Indvandrere 0-5 år Indvandrere 6-12 år Tyrkiet Iran < 7 48,6 22,5 26, <8 57,4 14,1 43, <9 70,8 7,5 63, ,0 3,4 79, < 7 65,0 10,9 54, <8 73,7 7,2 66, <9 88,6 4,1 84, ,1 1,7 89,4 236 < 7 64,3 13,4 51, <8 71,0 5,4 65, <9 82,1 4,2 77, ,3 1,7 84,6 117 < 7 64,3 11,7 52, <8 76,0 7,0 69, <9 89,2 1,4 87, ,3 1,8 87,5 112 < 7 63,4 9,4 54, <8 77,7 6,4 71, <9 88,3 1,1 87, ,8 2,9 89,9 69 < 7 71,7 19,6 52, <8 78,6 7,1 71, <9 85,7 0,0 85, ,3 0,0 92,

38 Tabel 12: Andel, der påbegynder en erhvervskompetencegivende uddannelse efter fuldført gymnasial uddannelse opdelt på etnisk gruppe (%) Påbegynder erhvervskompetencegivende uddannelse erhvervsfaglig Videregående uddannelse N Libanon < < < Vietnam < 7 74,5 10,9 63, <8 76,2 6,6 69, <9 88,8 3,4 85, ,2 0,0 93,2 59 Pakistan < 7 69,0 14,4 54, <8 79,1 7,1 71, <9 93,5 4,2 89, ,0 3,5 91,5 141 Note: Indvandrere 0-5 år refererer til indvandrere, der er kommet til Danmark i alderen 0-5 år, indvandrere 6-12 år refererer til indvandrere, der er kommet til Danmark i alderen 6-12 år, og efterkommere refererer til unge, der er født i Danmark af indvandrerforældre. En betyder, at der er for få observationer til at kunne beregne karakterfordeling. 6.2 Valg af videregående uddannelse I tabel 13 vises fordelingen på uddannelsens længde blandt unge, der påbegynder en videregående uddannelse. Det fremgår, at jo højere eksamenskvotient desto større andel af de unge vælger en lang videregående uddannelse, og jo mindre andel vælger en kort videregående uddannelse. Eksempelvis påbegynder 34,1% og 2,2% af efterkommere med en eksamenskvotient under 7 på henholdsvis en kort og en lang videregående uddannelse, mens andelene er henholdsvis 2,8% og 52,1% for efterkommere med en eksamenskvotient på mellem 9 og BAGGRUNDSRAPPORT II: KAPITEL 6

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Indvandrernes pensionsindbetalinger

Indvandrernes pensionsindbetalinger 26. OKTOBER 215 Indvandrernes pensionsindbetalinger 23-13 AF METTE NYRUP OG SØS NIELSEN Indledning og sammenfatning I analysen belyses forskelle i pensionsindbetalinger mellem tre herkomstgrupper; indvandrere

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2011 Aksel Thomsen August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER FRA FREDERIKSBERG Danmarks Statistik

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Pigerne er bedst til matematik i gymnasiet

Pigerne er bedst til matematik i gymnasiet ANALYSE Pigerne er bedst til matematik i gymnasiet I den offentlige debat fremstilles det ofte som om, at sprog er noget for piger, mens matematik er noget for drenge. Denne analyse viser, at det langt

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Education and Ethnic Minorities in Denmark

Education and Ethnic Minorities in Denmark Ph.D. Dissertation Education and Ethnic Minorities in Denmark by Bjørg Colding Aalborg University AMID, Academy for Migration Studies in Denmark AKF, Institute of Local Government Studies Denmark Chapter

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,

Læs mere

Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?

Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Center for ungdomsforskning i samarbejde med Ligestillingsministeriet og Forum 100 % Statusnotat marts 2011 v. lektor Camilla Hutters & videnskabelig

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven

Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven Den 1. juli 2002 trådte en række stramninger af udlændingeloven i kraft. Der blev bl.a. indført en 24 års-regel, som indebærer, at begge ægtefæller

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Metodenotat Indhold Sammenfatning... 5 Baggrund... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable...

Læs mere

ETNISKE MINORITETER I TAL

ETNISKE MINORITETER I TAL ETNISKE MINORITETER I TAL Karen Margrethe Dahl Børn, integration og ligestilling Arbejdspapir 3:2005 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research 2005 Karen

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Ungdomsuddannelser otte år efter 9.klasse

Ungdomsuddannelser otte år efter 9.klasse Rapport 20. februar 2013 LEAD Ungdomsuddannelser otte år efter 9.klasse Analyse af data fra Danmarks Statistik, andel delrapport Indledende om analysen Det brændende spørgsmål: Hvad betyder socioøkonomiske

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

HVEM ER GF1 ELEVERNE?

HVEM ER GF1 ELEVERNE? HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB... 2 1.2 FÆRRE ELEVER... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 FÆRREST GF1-ELEVER I NORDJYLLAND...

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2017 - Fokus på ikke-vestlige lande Maj 2017 1 Indhold OPBYGNING 4 1. BEFOLKNING 6 1.1 Sammenfatning vedr. befolkningstal 6 1.2 Indvandrere og efterkommere i Danmark 7

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående

Læs mere

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares 30. november 2017 2017:18 19. december 2017: Der var desværre fejl i et tal i boks 2. Rettelsen er markeret med rødt. Desuden er der tilføjet en boks 4 sidst i analysen. En stor del af indvandreres og

Læs mere

Næsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende

Næsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende Næsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende Hvordan vil en 9. klasse-årgang uddanne sig de næste 25 år? Undervisningsministeriets profilmodel fremskriver, hvordan de elever, som afsluttede

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Indsigt om gymnasiale uddannelser

Indsigt om gymnasiale uddannelser DI Den 27. oktober 2014 rada Indsigt om gymnasiale uddannelser 1. Indledning Regeringen har bebudet et udspil, der skal øge den faglige kvalitet i de gymnasiale uddannelser. Dette udspil skal også forholde

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 2016 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.

Læs mere

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen 14. november 218 218:23 Rettet 3. december 218 Figur 1 var fejlbehæftet (y-akse var forkert). Figur er udskriftet. Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen Af Anne Nissen Bonde, Charlotte

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 1999

Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 1999 Århus Kommune Økonomisk Afdeling April 2000 Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 1999 Statistisk Kontor Telefon 89 40 20 00 Rådhuset Telefax 89

Læs mere

Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test

Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test Af Center for Data og Analyse Følgende notat belyser forskellen i faglige præstationer mellem elever med dansk herkomst og elever med

Læs mere

Køns betydning for karakterer på hf

Køns betydning for karakterer på hf NOTAT 60 september 2018 Køns betydning for karakterer på hf Dette notat undersøger karakterforskellen mellem hf, stx, htx og hhx med et særligt fokus på køn. Der tages højde for socioøkonomiske forskelle,

Læs mere

Tillæg til LEKS-Longitudinal

Tillæg til LEKS-Longitudinal 1 Tillæg til LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Vibeke Hetmar, Peter Allerup og André Torre Institut for Uddannelse

Læs mere

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold 2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under

Læs mere

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse 1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en

Læs mere

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk

Læs mere

Tabel 1. Elever fra Behandlingsskolerne opdelt efter hvad de laver 1 til 5 år efter endt grundskole.

Tabel 1. Elever fra Behandlingsskolerne opdelt efter hvad de laver 1 til 5 år efter endt grundskole. HVAD FORETAGER DE UNGE SIG EFTER ENDT GRUNDSKOLE? SIDEPAPIR TIL NOTATET Mette Lausten, mel@vive.dk Asger G. Andreasen, aga@vive.dk 24. januar 2018 Dette lille sidepapir er et supplement til notatet Elever

Læs mere

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Bilag 5 Clusteranalyser på vestlige/ikke-vestlige lande samt EU/EØS/Resten af Europa/Resten af verden

Bilag 5 Clusteranalyser på vestlige/ikke-vestlige lande samt EU/EØS/Resten af Europa/Resten af verden 23. november 18 Befolkning og Uddannelse Bilag 5 Clusteranalyser på vestlige/ikke-vestlige lande samt EU/EØS/Resten af Europa/Resten af verden For at give et indtryk af, hvordan indvandrere og efterkommere

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer Baggrund Den enkelte skoles faktiske karaktergennemsnit i 9. klasse har sammenhæng med mange forskellige forhold. Der er både forhold, som skolen

Læs mere

3. TABELLER OG DIAGRAMMER

3. TABELLER OG DIAGRAMMER 3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse 16.500 nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse En uddannelse forbedrer sandsynligheden for at komme i job. Men mere end hver femte ung nydansker er hverken i gang med en uddannelse eller

Læs mere

En prøveform for piger?

En prøveform for piger? 1 En prøveform for piger? Over de seneste ti år er karaktergabet mellem drenge og piger i folkeskolen vokset, når vi ser på resultaterne af folkeskolens afgangsprøve. I samme periode er karaktergabet mellem

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Skolekundskaber og integration1

Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2017 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger.

9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2017 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger. Undervisningsudvalget 2017-18 UNU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 399 Offentligt 9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2017 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger. Samlet

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

En prøveform for piger?

En prøveform for piger? 1 En prøveform for piger? Over de seneste ti år er karaktergabet mellem drenge og piger i folkeskolen vokset, når vi ser på resultaterne af folkeskolens afgangsprøve. En stigning på 6 procentpoint i perioden

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

Studentereksamensresultater

Studentereksamensresultater Studentereksamensresultater - 2018 Sammenfatning Karaktererne på eksamensbeviset er over landsgennemsnittet. Dog ligger eksamensresultater fra Skanderborg Gymnasium under, hvad der kan forventes på baggrund

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Uddannelsesudvalget UDU alm. del Bilag 39 Offentligt. Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Uddannelsesudvalget UDU alm. del Bilag 39 Offentligt. Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 39 Offentligt Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober 2014.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober 2014.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015 NYKØBING KATEDRALSKOLE Katedralskolen i Tal 2015 Lars Erik Petersen 01-07-2015 0 Indhold Antal elever der er startet på Katedralskolen... 2 Rekrutteringsgrundlag for STX... 3 Folkeskolens afgangselever

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere