Notat om interviewundersøgelse med landmænd vedr. interesse for drænmålinger

Transkript

1 23. juni 2016 Notat om interviewundersøgelse med landmænd vedr. interesse for drænmålinger Der er stor interesse for drænvandsmålinger i landbruget, og landmænd efterspørger mulighed for at inddrage lokale målinger af nitratudvaskning og kvælstoftab gennem dræn i reguleringen. Der kan imidlertid være meget stor variation i kvælstofudledningen fra dræn; både mellem dræn der leder ud til samme vandløb og mellem dræn der afdræner fra samme mark. Miljøstyrelsen har derfor igangsat et projekt, der skal afdække sammenhængen mellem lokale drænvandsmålinger, kvælstofbelastningen fra dræn og den samlede kvælstofbelastning til vandløb. Projektet sigter mod at udvikle metoder til at måle og fastslå relevante parametre, som tilsammen kan vise den reelle nitratudledning fra valgte vandoplande til de pågældende vandområder. Den overordnede hensigt med projektet har været at styrke den fælles forståelse af muligheder og begrænsninger ved brug af drænvandsmålinger til at estimere drænvandføringen og kvantificere N-udledning via dræn. Det samlede projekt, Projekt om måling af nitrat i drænvand og vandløb, er gennemført ved et overordnet projektsamarbejde mellem Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, GEUS, SEGES (og derigennem DLSyd), NaturErhvervstyrelsen, Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen. Projektet er afrapporteret i tre dele, dvs. projektrapporten, Projekt om måling af nitrat i dræn og vandløb - Analyse af eksisterende data og felttest af sammenhængen i mellem drænafstrømning og nitrattransport indenfor deloplande, som dækker hovedaktiviteterne i projektet udført primært af Institut for Bioscience, AU og GEUS med bidrag fra SEGES. Derudover har SEGES udarbejdet faktaarkene Fakta om kvælstofudledning fra dræn og Fakta om måling af kvælstofudledning fra dræn, som afspejler projektets resultater. I projektet indgår endvidere en mindre interviewundersøgelse, der kvalitativt skal undersøge landmænds holdninger til målinger i dræn, som SEGES har gennemført. Resultaterne af denne interviewundersøgelse er beskrevet i dette notat. Gennemførelse af interviewundersøgelsen I forbindelse med projektet er der gennemført felttest med afprøvning af de metoder til punktmåling af drænafstrømning, som der er arbejdet med i projektet. Dette er sket i samarbejde med landmænd og konsulenter. SEGES har i denne forbindelse foretaget en række interviews med landmænd angående deres interesse i drænvandsmålinger. I alt der foretaget interviews med 7 landmænd, hvilket er hovedparten af de landmænd, som der har været kontakt med i forbindelse med demonstrationer og møder i projektet. Det medfører nødvendigvis, at bearbejdningen af interviewene er rent kvalitativ. De interviewede landmænd kan ikke antages at være repræsentative for landmænd generelt, både fordi der er tale om en gruppe af landmænd, der har valgt at deltage i møder og demonstrationer i projektet, og fordi landmændene kommer fra de relativt små geografiske områder, hvor der er holdt møder, nemlig Saltø Å-oplandet og Lolland-Falster. Der er stillet spørgsmål i tre hovedkategorier: Praktiske forhold ang. landmændenes bedrifter og deres dræning Landmændenes interesse i at få bestemt kvælstofudledningen fra dræn Landmændenes interesse i selv af få foretaget drænvandsmålinger på egen bedrift og deres betalingsvillighed i forhold til drænvandsprøver. Spørgeskemaet findes i sin helhed i notatets bilag 1.

2 Datagrundlag og karakteristik af bedrifterne Det er interviewet 7 landmænd, 6 fra Saltø Å-oplandet og 1 fra Falster. Alle driver selv landbrug, enten som ejere eller som driftledere på andre bedrifter. Bedrifternes størrelse spænder fra 120 ha til 900 ha, og på de fleste bedrifter er langt hovedparten af arealet systemdrænet, hvilket stemmer overens med, at jordtyperne i begge oplande er meget lerede, og terrænet er relativt fladt. En enkelt landmand svarer dog, at der ikke er systemdrænede arealer på hans bedrift. Drænene på bedrifterne løber ikke om sommeren, undtagen på en enkelt bedrift, der har et stort lavbundsområde, der afvandes med to pumpestationer. Oplysninger om placering af dræn og tilgængelighed af drænkort Der er meget stor forskel på, hvor godt kendskab landmændene har til placeringen af deres dræn, og til hvilke arealer drænene afvander. På enkelte bedrifter har man drænkort, der dækker 90 pct. af arealet, mens andre slet ikke har kort. Enkelte af de landmænd, der mangler kortmateriale, mener dog at have kendskab til drænenes placering. Man skal være opmærksom på, at selvom landmanden ikke selv har drænkort over sine arealer, kan der nogle gange findes kortmateriale i tilgængelige arkiver. I nogle tilfælde kan drænkort indhentes fra arkiver, f.eks. førte Hedeselskabet et omfattende arkiv over deres dræningsprojekter, og dette administreres i dag af Orbicon A/S. Andre dræningsentreprenører har i visse tilfælde også arkiver over drænkort. Som eksempel kan det nævnes, at der i forbindelse med GUDPprojektet Emissionsbaseret kvælstof- og arealregulering er indhentet drænkort på to marker i Saltø Å-oplandet. Man skal dog være opmærksom på, at arkiverne ofte også indeholder kort over drænprojekter, der er projekteret med henblik på salg af en dræningsopgave, men som aldrig er udført i marken. Desuden er kortene ikke ajourført med eventuelle senere ændringer i drænsystemerne. Praktiske muligheder for at måle i drænene Landmændene blev spurgt, om det var praktisk muligt at måle i deres dræn, herunder om drænene var dykkede eller har udløb i brønde, der ikke er tilgængelige. Cirka halvdelen af landmændene svarer, at deres drænudløb er tilgængelige, mens den anden halvdel svarer at de ikke er det hele året eller en stor del af året. Årsagen til, at drænene er utilgængelige, kan være, at de er dykkede en stor del af året, eller at de har udløb i en brønd, hvor der ikke er adgang med flowmåleudstyr. Det er SEGES erfaring, at man godt kan tage vandprøver i drænudløb i brønde, og i visse dykkede dræn, men flowmåling i disse dræn kan ikke foretages. I projektets målekampagne er det desuden erfaret, at en del af de dræn, som landmændene beskriver som tilgængelige, i praksis er i for dårlig stand til, at der kan måles flow på dem med flere af metoderne. Årsager til landmændenes interesse i drænmålinger Landmændenes motivation for at deltage i de afholdte møder er både, at de gerne vil se hvordan målingerne foregår i praksis, og at de gerne vil have større kendskab til, hvad de faktisk udleder fra deres bedrifter. Landmændene begrunder deres interesse i drænmålinger med, at de gerne vil kende egenudledningen, og at de gerne ved selvsyn vil konstatere, om de rent faktisk udleder den mængde kvælstof, som myndighederne antager i reguleringen. For flere landmænd har interessen således

3 også et større landbrugspolitisk sigte, idet det for dem handler om at få tal for udledningen, som de mener, man kan stole på. En enkelt begrunder da også sin interesse specifikt med de store indsatskrav til kvælstofreduktion i Karrebæk fjord. Interesse for selv af få foretaget drænmålinger og betalingsvillighed Alle de adspurgte landmænd er interesserede i at få målt kvælstofkoncentrationen i deres drænvand. De fleste vil også gerne have bestemt afstrømningen gennem drænene, men flere udtrykker tvivl om målemetodernes nøjagtighed. Samtidig understreger flere landmænd, at de ikke er interesserede i målinger, hvis det blot skal bruges til at få mere viden. Resultaterne skal i stedet anvendes i praksis. Nogle få landmænd har tidligere fået målt kvælstofkoncentrationen i deres drænvand i forbindelse med landbrugets egne drænvandsundersøgelser. Landmændenes betalingsvillighed i forhold til at få taget drænvandsprøver er meget forskellig, men afhænger ofte af, hvad prøverne kan bruges til. Deres betalingsvillighed afhænger således af en cost/benefit analyse. Flere understreger dog også, at deres personlige betalingsvillighed er begrænset, fordi de ser det som en fælles opgave for landbruget at få bedre estimater for kvælstofudledningen. Derfor mener de, hvis det er landbruget, der skal betale for drænvandsprøver og afstrømningsmålinger, skal det ske solidarisk eller evt. finansieres gennem EU s landdistriktsmidler el. lign. Det er meget afhængigt af målingernes antal, om landmanden selv vil stå for prøvetagningen eller vil have en konsulent til at gøre det. Hvis der skal tages mange målinger, vil landmændene typisk få en konsulent til at forestå opgaven; særligt hvis det er tale om afstrømningsmålinger. Opsamling Interviewundersøgelsen viser, at der er store forskelle fra bedrift til bedrift, i forhold til om drænvandsmålinger er praktisk mulige, og i forhold til om datagrundlaget for at fortolke resultaterne er til stede. Det skyldes, at det er meget variabelt, hvor tilgængelige drænene er på de enkelte bedrifter, og at der er stor forskel på, om landmændene har drænkort, der kan danne grundlag for en vurdering af, hvilket opland drænet modtager vand fra. Undersøgelsen viser også, at landmændene er meget interesserede i drænvandsmålinger, fordi de mener, at det er vigtigt at kvalificere vidensgrundlaget i forhold til kvælstofudledning gennem dræn. Deres individuelle betalingsvillighed er dog meget forskellig og spænder fra, at de ser det som en fælles solidarisk opgave for landbruget at foretage drænvandsmålinger, til at de gerne vil betale selv, hvis de kan se en fordel for dem selv i at gøre det. /Kristoffer Piil SEGES Planter & Miljø

4 Bilag 1 Spørgeskema om måling af nitrat i dræn og vandløb Interview af landmændene i forbindelse med felttest og demonstration af målemetoder den 9. december 2015 i Saltø Å-oplandet. Erfaringer og landmændenes tilkendegivelser vedr. drænmåling er opsamlet. Derudover er nogle af landmændene interviewet efterfølgende. Det nævnes før demonstrationen, at der er ønske om at tale lidt uddybende med nogle af landmændene lige efter demonstrationen. Forklaring til landmand før interview Vi skriver lidt sammen på de praktiske erfaringer og interessen for drænmålinger. Det kommer til at indgå i afrapporteringen sammen med måleresultaterne. I den forbindelse vil vi gerne have lov til at stille dig nogle få spørgsmål. Er det i orden? Perspektivet i at kunne måle N-udledningen fra dræn kunne f.eks. værre, at man så kan placere virkemidler på de marker, hvor udledningen af kvælstof er størst. Man kunne forestille sig, at en stor effekt af virkemidler kunne føre til, at der kræves færre efterafgrøder. Baggrund for interesse for drænmålinger 1. Hvorfor er du kommet til denne demonstration i dag? 2. Hvad er baggrunden for din interesse for målinger i dræn? 3. Driver du selv et landbrug? Ja Nej Antal ha i alt? 4. Antal ha, der er detail-drænet (systemdrænet)? Har du drænkort over dine drænede arealer? (hvis nej) Har du kendskab til placeringen af dine dræn? Har du kendskab til om drænene løber om sommeren 5. Har du et dræn, der er med i dette projekt med drænmålinger? Ja Nej Hvis Ja, kan vi og må vi hente dyrkningsoplysninger via Mark Online?

5 6. Har du nogensinde tidligere fået analyseret kvælstofindholdet i drænvandet? Ja Nej Hvis ja, hvor mange år/gange? 7. (Hvis nej) Kunne du være interesseret i at få undersøgt kvælstofindholdet i drænvandet? Udledning af kvælstof gennem dræn Koncentrationsmålinger alene kan ikke fortælle os, hvor meget kvælstof, der udledes gennem dræn, da den samlede mængde kvælstof også afhænger af vandmængden, der afstrømmer gennem drænene. Det er derfor vi afprøver enkle metoder til at måle og beregne vandmængden. 8. Kunne du være interesseret i at få bestemt den samlede kvælstofudledning gennem dine dræn, dvs. både få målt koncentration og drænafstrømning? 9. Hvorfor synes du det er interessant? / Hvorfor synes du ikke det er interessant? Udførelse af drænmålinger 10. Hvis du vil have lavet drænvandsmålinger, kan du så forestille dig, at du selv vil stå for målingerne? Eller vil du købe hjælp til det hos din konsulent? Drænvandsprøver? Både drænvandsprøver og punktflowmåling? 11. Er det praktisk muligt at måle på alle dine dræn, dvs. er drænudløbet tilgængeligt? Hvor mange drænudløb er dykkede og hvor stor en del af tiden? Drænudløb ligger ikke på egne marker (dræn passerer nabomarker før udløb)? Kun muligt at måle i drænbrønde? 12. Vi gennemfører afprøvning med 3 målinger på en sæson ved hvert dræn. For at få tilstrækkeligt sikre måleresultater, er det måske nødvendigt at måle flere gange. Hvor meget tid (eller penge) vil du være villig til at bruge på drænmålinger? Andet 13. Har du andre bemærkninger vedr. drænmålinger?