Silkeborg Kommune, Vej og Trafik Søvej Silkeborg. Att. Bente Rands Mortensen

Transkript

1 Silkeborg Kommune, Vej og Trafik Søvej Silkeborg Att. Bente Rands Mortensen 5. marts 2014 Sags nr. EMN Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 og 16 og godkendelse efter 20 til modernisering af Resendalvej samt landzonetilladelse til anlæg af nedsivningsområde Silkeborg Kommune giver hermed dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 (beskyttet natur) og 16 (sø- og åbeskyttelseslinje) samt godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 (offentlige vejanlæg i det åbne land) til at gennemføre en modernisering af en strækning på 1,7 km af Resendalvej. Samtidig foretager vi en endelig udpegning af arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 langs vejens tracé. Silkeborg Kommune giver tilladelse efter planlovens 35 (landzonetilladelse) til anlæg af et nedsivningsområde på ca m 2 i hjørnet mellem Resendalvej og Porskærvej. Dispensationerne fra 3 og 16 er givet i medfør af bekendtgørelse nr. 951 af 03/07/2013 af lov om naturbeskyttelse 65, stk. 2 og 3. Godkendelsen efter 20 er givet i medfør af bekendtgørelse nr. 782 af 24/06/2010 om godkendelse af offentlige vejanlæg og af ledningsanlæg m.v. i det åbne land. Tværsnit, moderniseret vej: Projektbeskrivelse Projektet omfatter modernisering af Resendalvej på en ca. 1,7 km lang strækning mellem Gødvad og Resenbro. Moderniseringen skal forbedre trafiksikkerheden for alle trafikanter på strækningen, og særligt for de bløde trafikanter. Moderniseringen består i udvidelse af Sagsbehandler: Bodil Deen Petersen Direkte tlf: Mail: bdp@silkeborg.dk Silkeborg Kommune Teknik og Miljø Søvej 1-3, 8600 Silkeborg Søvej Silkeborg Tlf.:

2 vejbredden fra ca. 6 til 7 m og etablering af enkeltrettede cykelstier som fortsættelse af cykelstierne på den øvrige Højmarkslinje. Cykelstierne er enkeltrettede stier på 1,50 m bredde, med 1 m rabat mod kørebane og 0,5 m rabat bag cykelstien. Vejen udrettes for at forbedre oversigtsforholdene, men vil dog stadig til en vis grad følge landskabets kurver. Hastigheden nedsættes fra nuværende 80 km/t på dele af strækningen til 50 km/t mellem Porskærvej og rundkørslen ved Skærbækvej og til 60 km/t på resten af strækningen. Strækningen for projektet er angivet med rødt på nedenstående kort: For at sikre Gudenåen mod vejvand anlægges vejen med grøfter, og der etableres et nedsivningsområde ved Porskærvej. Endvidere udskiftes broen over Gudenåen, så cykelstierne kan videreføres hen over broen. Trækstien kan føres under broen, og broen anlægges med banketter, der vil forbedre odderens passage. Undervejs i projekteringen er den samlede bredde af vejanlægget (vej, cykelstier og rabatter) reduceret fra 14,4 m til 12 m for at mindske anlæggets påvirkning af natur og Side 2

3 landskab mest muligt. Behovet for terrænregulering er derved reduceret under hensyntagen til de sikkerhedsmæssige forskrifter i vejreglerne. Sikkerheden for fodgængere og cyklister på Trækstien, der forløber på nordsiden af Gudenåen forbedres, idet stien føres under Resendalvej. Forudgående sagsbehandling Silkeborg Kommune har på baggrund af en VVM-screening afgjort, at projektet er VVMpligtigt. Kommunen har derfor udarbejdet tillæg nr. 10 til Kommuneplan med tilhørende VVM-redegørelse og Miljørapport for modernisering af Resendalvej, som er endeligt vedtaget af Silkeborg Byråd 16. december Som opfølgning herpå har kommunen udarbejdet VVM-tilladelse af 19. december 2013 til gennemførelse af projektet. Kommuneplantillæg, VVM-redegørelse, VVM-tilladelse mm. kan ses på hjemmesiden En del af strækningen ligger inden for Gødvadfredningen (Overfredningsnævnets afgørelse af 30. september 1978 om fredning af arealer ved Gødvad). Fredningsnævnet for Midtjylland, østlig del, har 27. november 2013 givet dispensation til at gennemføre vejprojektet. Danmarks Naturfredningsforening har påklaget dispensationen til Natur- og Miljøklagenævnet, og klagen er endnu ikke afgjort. Partshøring Et udkast til nærværende dispensation har været sendt i partshøring hos alle berørte lodsejere. Der er modtaget følgende bemærkninger: Fra Knud Hjorth A/S, der vil sikre sig, at matr. nr. 1a Resendal By, Gødvad, ikke berøres af vejprojektet. Kommunen har bekræftet dette. Fra Naturstyrelsen, Søhøjlandet, der vil sikre sig, at der ved planlægning af broen over Gudenåen og underføring af Trækstien tages højde for forventede vandstandsstigninger i Gudenåen. Kommunen har bekræftet, at Naturstyrelsen vil blive inddraget i arbejdet med det videre arbejde med projektering af broen. Fra Silkeborg Forsyning, der vil have præciseret udlægning af erstatningsnatur og skov på forsyningens arealer ved Resendalvej. Kommunen og Silkeborg Forsyningen vil efterfølgende afklare, i hvilket omfang der kan lægges erstatningsnatur (overdrev) på Forsyningens areal på matr. nr. 10g Resendal By, Gødvad. Fra Bent Klode er det telefonisk meddelt, at den ene af indkørslerne til Resendalvej 9-13 bør fjernes, så der efterfølgende kun er én indkørsel, der går vinkelret på vejen, så også lastbiler og lign. kan bruge den. Er formidlet videre til Vej og Trafik. Fra kommunens Vej- og Trafiksektion er modtaget en præcisering af hastighedsgrænser og udledning af vejvand. Endelig udpegning af 3 beskyttede naturområder På baggrund af besigtigelse og gennemgang af flyfotos med dyrkningshistorie mv., udpeges nedenstående arealer som værende beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Det Side 3

4 betyder, at tilstanden ikke må ændres uden dispensation. Afgrænsningen af de beskyttede arealer samt plantelister fra tilsyn er vedlagt som bilag. Hede k he på matr. nr. 10g Resendal By, Gødvad Overdrev k ov på matr. nr. 1m Resendal By, Gødvad Overdrev k ov på matr. nr. 1h Resendal By, Gødvad Overdrev k ov på matr. nr. 1ad Resendal By, Gødvad (arealet er tidligere endeligt udpeget som 3 i f.m. med en overtrædelsessag nærværende udpegning svarer til den tidligere) Overdrev k ov på matr. nr. 9a Resendal By, Gødvad Eng k en på matr. nr. 1o Resendal By, Gødvad Mose k mo på matr. nr. 1u Resendal By, Gødvad Vedlagt er bilag 2 med flyfotos med afgræsning af de 3 beskyttede naturarealer. Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 Formålet med naturbeskyttelseslovens 3 (beskyttet naturtype) er at sikre ferske enge, moser, overdrev, heder, vandløb, strandenge og søer mod tilstandsændringer. Bestemmelsen administreres restriktivt, og der meddeles normalt kun dispensation til helt underordnede eller naturforbedrende foranstaltninger. Ifølge vejledningen om naturbeskyttelsesloven skal der foreligge særlige omstændigheder, før den kan gives dispensation til foranstaltninger, som ændrer tilstanden i de beskyttede naturtyper, når ændringerne er væsentlige eller i modstrid med at opretholde de pågældende naturtyper som sådanne. De beskyttede naturområder, der berøres direkte af vejprojektet, er følgende: Hede k he: m 2 inddrages til vejareal. Heden er værdisat II og målsat B. Overdrev k ov: m 2 inddrages til vejareal. Overdrevet er værdisat III og målsat B. Overdrev k ov: m 2 inddrages til vejareal. Overdrevet er værdisat III og målsat B. Overdrev k ov: m 2 inddrages til vejareal. Ca m 2 indrages til nedsivningsområde. Overdrevet er værdisat III og målsat B. Overdrev k ov: 503 m 2 inddrages til vejareal. Overdrevet er værdisat II og målsat B. Eng k en: 975 m 2 inddrages til vejareal. Engen er værdisat II og målsat B. Mose k mo: 73 m 2 inddrages til vejareal. Mosen er værdisat II og målsat B. Projektet indebærer inddragelse til vej-, sti- og rabatareal af i alt 1,5 ha beskyttet natur samt m 2 til nedsivningsområde. Hertil kommer ca. ca m 2 erstatningsareal for arbejdsarealer. Der skal udlægges erstatningsnatur i forholdet 1:2, som kompensation for de 3 beskyttede arealer, der påvirkes af anlæg af vejprojektet inkl. arbejdsarealer. Ved projektet inddrages ca. 1 m arbejdsareal i hver side langs de beskyttede naturarealer. Ved arealer, der ikke er beskyttet natur, inddrages ca. 5 m langs hver side som arbejdsareal. Erstatningsnaturen vil udgøre i alt 4 ha, der planlægges udlagt på 1q, 3k, 2c eller 10g Re- Side 4

5 sendal By, Gødvad, der alle ligger i tilknytning til Resendalvej, eller på den sydligste del af 17g Gødvad By, Gødvad, der ligger ca. 1 km sydvest for Resendalvej. Nedsivningsområdet udlægges som et areal på ca m 2, hvor vejvand kan samles og nedsive. Det vil have udtryk af en bevokset lavning, som kun udtagelsesvis vil være vandfyldt. Der kan undtagelsesvis give dispensation til anlægget i et 3 beskyttet område, da vejvandet ikke må udledes direkte til Gudenåen, og der ikke er andre muligheder for placering af nedsivningsområde. Nedsivningsområdet anlægges desuden i den mindst værdifulde del af det beskyttede overdrev. Naturområderne er værdisat II-III og målsat B (middel). I bilag til afgørelsen er plantelister fra tilsyn af områderne i juni Nogle af naturarealerne har en høj naturværdi pga. indholdet af plantearter og insekter. Det er specielt heden (k he) og et fåregræsset overdrev (k ov). I de beskyttede naturområder er der fundet fire arter af sommerfugle, der er på den danske rødliste som sårbare eller næsten truede: okkergul pletvinge, violetrandet ildfugl, engblåfugl og dukatsommerfugl. Silkeborg Kommune vurderer, at der kan gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til projektet med modernisering af Resendalvej, da det ikke påvirker unikke naturværdier. Vejprojektet er minimeret og tilpasset terrænet og landskabet i så stor udstrækning, som det er muligt inden for vejlovens regler, og vejen er af overordnet samfundsmæssig betydning. Projektet vil forbedre trafiksikkerheden og fremkommeligheden for især de bløde trafikanter. Nærværende dispensation omhandler ikke selve broen over Gudenå, der behandles i en særskilt afgørelse. Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 16 Formålet med naturbeskyttelseslovens 16 (sø- og åbeskyttelseslinje) er at sikre søer og åer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Bestemmelsen omfatter et forbud mod at placere bebyggelse (bygninger, campingvogne og lignende), foretage beplantning eller ændringer i terrænet i en afstand af 150 m fra de omfattede søer og åer. Bestemmelsen administreres forholdsvis restriktivt, især for bebyggelse og beplantning i uberørte ådale og søbredder. De terrænændringer, der foretages i forbindelse med vejprojektet i form af hævning af vejen og gravning af grøfter inden for en afstand af 150 m fra Gudenåen, kræver dispensation fra 16. Silkeborg Kommune vurderer, at der kan gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens 16 til modernisering af den pågældende strækning af Resendalvej, da vejprojektet er minimeret og tilpasset terrænet i så stor udstrækning, som det er muligt inden for vejlovens regler, og da vejen er af overordnet samfundsmæssig betydning. Kommunen vurderer, at projektet ikke forstyrrer åens og ådalens funktion som landskabselement eller som spredningskorridor, da terrænændringerne er begrænsede. Side 5

6 Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 Bestemmelsen skal sikre, at man ved placering af veje og andre strækningsanlæg i det åbne land skal varetage hensyn til de landskabelige og geologiske værdier samt naturværdierne i landskabet. Det skal tilstræbes at friholde større, sammenhængende landskaber, og der skal tages hensyn til befolkningens friluftsliv og sikres de nødvendige spredningsveje for dyrelivet. I vejledningen til naturbeskyttelsesloven er det desuden anført, at man ved placering af vejanlæg bør tilstræbe brug af eksisterende vejstrækninger. Gudenåen og dens nære omgivelser er udpeget som økologiske forbindelse (spredningskorridor) i Kommuneplan , og med etablering af en ny bro over Gudenåen vil funktionen som spredningskorridor forbedres væsentligt for dyrelivet, herunder odderen, der er strengt beskyttet efter EU s habitatdirektiv. Størstedelen af den pågældende vejstrækning ligger i et område, der udpeget som landskabeligt og geologisk interesseområde. Projektet vil påvirke landskabet visuelt, men i begrænset omfang, idet vejen fortsat i vid udstrækning vil følge landskabet og den eksisterende vej. Den nye bro, der bygges over Gudenåen, vil ligge højere i terræn, men have færre bropiller og vurderes ikke at medføre væsentlig påvirkning af landskabet. Nedsivningsområdet forventes at fremstå som en periodevis oversvømmet mark med et naturligt udseende. Vedlagt er et uddrag af VVM-redegørelsen med beskrivelse af landskab og kulturmiljø. Silkeborg Kommune vurderer, at projektet med modernisering af Resendalvej kan godkendes efter 20, da vejprojektet er minimeret og tilpasset terrænet og landskabet i så stor udstrækning, som det er muligt inden for vejlovens regler, og da vejen er af overordnet samfundsmæssig betydning. Vejen moderniseres desuden i et eksisterende vejtracé, hvorfor der ikke sker unødig opsplitning af landskabet og naturen. Landzonetilladelse til anlæg af nedsivningsområde Ændring i arealanvendelsen i det åbne land kræver en tilladelse efter planlovens 35. Vi vurderer, at der kan gives tilladelse, da anlægget er nødvendigt for vejprojektet, da der kun er mulighed for at placere anlægget som ansøgt, og da det i vid udstrækning indpasses i det eksisterende terræn. Vejvandet vest for broen over Gudenåen (inklusiv vejvand fra broen) opsamles og føres til et nedsivningsområde på m 2, der anlægges med overløbsrør til Gudenåen, så der kun ved større regnhændelser ledes regnvand til Gudenåen. Resendalvej og Porskærvej er begge anlagt på forhøjede "dæmninger" i forhold til terrænet, og der dannes derfor en lavning nord for sammenløbet af de to veje. Lavningen er således mod sydvest og sydøst afgrænset af "vejdæmningerne" med hhv. Resendalvej og Porskærvej, mens udstræknin- Side 6

7 gen mod nord afgrænses af et naturligt stigende terræn. Derved undgås omfattende terrænreguleringer og anlæg af volde videst muligt, og området vil fremstå som en oversvømmet mark i en naturlig lavning. Det periodevis oversvømmede område anvendes som infiltrationsområde for nedsivning af regnvand. Der forventes maksimalt at komme til at stå knap 0,4 m vand i nedsivningsområdet. Den maksimale opstuvning i nedsivningsområdet sikres ved, at der etableres et Nødoverløb til Gudenåen. For at undgå en risiko for personer, der færdes omkring nedsivningsområdet, og som evt. falder i det, bør vejdæmningernes skrænter dog anlægges med en hældning på maksimalt 1:5. Skråningsanlæg til nedsivningsområdet der vender bort fra vejdæmningerne kan anlægges med en hældning på 1:3. Anlægningen af skråningerne kan her tilpasses konturerne i det omkringliggende landskab, så de ikke fremstår som lige vinklede skråninger. Ligeledes kan skråningernes indpasning i landskabet sikres ved at de etableres med varierende karakter i form af struktur og plantedække. Konsekvensvurdering i forhold til EU s habitatdirektiv VVM-redegørelsen indeholder en Natura 2000 konsekvensvurdering af projektet, hvori konsekvenserne for arter og naturtyper på udpegningsgrundlagene for hhv. Natura 2000 området N49 Gudenå og Gjern Bakker samt N57 Silkeborgskovene. Sidstnævnte område ligger opstrøms projektområdet og i stor afstand fra dette, og det vurderes derfor ikke påvirket. Det konkluderes, at moderniseringen af Resendalvej kan ske med de beskrevne afværgeforanstaltninger (jf. vilkårene) uden, at der sker forringelser for de naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for N49 Gudenå og Gjern Bakker. Projektet vurderes ikke at true bestande af særligt beskyttede arter, herunder arter på bilag IV i EU's habitatdirektiv. Ændret faunapassage ved Gudenåen som følge af, at broen udskiftes, vil medføre en forbedring for bl.a. odder, som både er på bilag II og IV. Vedlagt er konsekvensvurdering af Natura 2000 områder og bilag IV arter fra VVMredegørelsen. Vilkår i forbindelse med nærværende dispensationer og godkendelse efter naturbeskyttelsesloven og planloven Vilkårene fremgår af VVM-tilladelsen og omfatter følgende: 1.1 Der skal udpeges erstatningsarealer i forholdet 1:2 for beskyttet natur, der inddrages som følge af vejanlægget. Placering og omfang af erstatningsnaturen fastsættes i dispensationen fra naturbeskyttelseslovens 3, der meddeles særskilt. 1.2 Der må ikke tilføres muld udefra til området, og afrømmet muld skal videst muligt genanvendes som muldlag. Side 7

8 Muld fra stedet indeholder frø fra områdets naturlige vegetation og genanvendelse vil sikre hurtig tilgroning med områdets naturlige plantearter. 1.3 Ved kørsel i områder omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 skal benyttes køreplader alle steder, hvor kørslen ikke foregår i det nye vejtracé. Vilkåret skal indgå i miljøhandlingsplanen. Derved sikres de beskyttede naturområder mod unødig skade som følge af kørsel. 1.4 Vejrabatter skal anlægges med varieret topografi. Varieret topografi giver et varieret mikroklima, der især tilgodeser insektlivet. 1.5 Den naturlige vegetation skal videst muligt have lov at indvandre på de berørte arealer. Inden for 3 beskyttede områder må der ikke ske tilsåning. På vejskrænter må tilsåning kun foretages om nødvendigt for at holde på overjorden, og i så tilfælde kun med blanding med naturgræsser (fx rød svingel) og naturligt hjemmehørende blomsterplanter. Tilsåning medfører tilførsel af plantearter, der ikke er naturlige for lokaliteten og hindrer arealernes naturlige vegetation i at indfinde sig. 1.6 Vejkanterne skal slås varieret eller højst 1 gang årligt, sidstnævnte skal ske i eftersommeren/efteråret. Vejkanter indeholder mange nektar- og værtsplanter for områdets insektarter, herunder især dagsommerfugle, og varieret og/eller sen slåning tilgodeser arternes fødesøgningsbehov, idet alle blomstrende planter derved ikke fjernes inden for insekternes flyvetid. 1.7 De store træer langs Gudenåen skal bevares. Hvis det undtagelsesvis viser sig nødvendigt at fjerne enkelte af de store træer, skal det indgå i miljøhandlingsplanen for anlægsarbejdet. Der skal opsættes en flagermuskasse som erstatning for hvert træ. Evt. afskæring af Rød-el skal ske med mindst ½ m stub, så de kan skyde igen. Store træer langs vandløb er potentielt vigtige for flagermus. Rød-el holder på brinken. Vedr. nedsivningsområdet: 3.2 Nedsivningsområdet ved Porskærvej skal anlægges med mindst mulig terrænregulering, og det skal efter etableringen fremstå som en naturlig lavning med varieret svag bredhældning. Arealet ligger i en landskabsfredning, og anlægget må derfor ikke fremstå som et unaturligt fremmedelement i landskabet. Andre tilladelser og dispensationer Øvrige dispensationer og tilladelser: o Grøfterne kræver tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 19 og spildevandsbekendtgørelsens 31 (kommunen). o Nedsivningsområdet kræver udover tilladelse efter planlovens 35 også tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 19 og spildevandsbekendtgørelsens 31 (kommunen). Side 8

9 o o o Overløb af regnvand kræver tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 28 (kommunen). Broen over Gudenåen kræver tilladelse efter vandløbslovens 47, bekendtgørelsen om regulering og restaurering af vandløb samt dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 (kommunen). Dispensation fra skovloven til at nedlægge fredskov og etablere erstatningsskov er søgt ved Naturstyrelsen, Søhøjlandet. Klagevejledning Afgørelsen vil blive offentliggjort på kommunens hjemmeside. Meddelelse om, hvorvidt arealer er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, kan kun påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af ejeren af de berørte arealer. Afgørelserne efter naturbeskyttelsesloven 3 og 16 kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af ansøger, ejeren af ejendommen, offentlige myndigheder, lokale foreninger og organisationer, som har væsentlig interesse i afgørelsen, og landsdækkende foreninger og organisationer, som har beskyttelse af natur og miljø eller rekreative interesser som formål. Afgørelsen efter naturbeskyttelseslovens 20 kan ikke påklages, jf. naturbeskyttelseslovens 78, stk. 2, og 10 i bekendtgørelse nr. 782 af 24/06/2010. Afgørelsen efter planloven kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af enhver med retlig interesse i sagens udfald, herunder ejer og ansøger, samt landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen. En eventuel klage skal være skriftlig og sendes til Silkeborg Kommune, Teknik- og Miljøafdelingen, så vidt muligt elektronisk. Kommunens adresse og adresse kan ses på dette brev side 1 nederst. Klagen skal være modtaget på Silkeborg Kommune senest 4 uger fra d.d. inden kontortids ophør. Kommunen videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet sammen med sagens akter. Ansøger vil straks få besked, hvis der modtages klage. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af klagen, at klager indbetaler et gebyr på 500 kr. til Natur- og Miljøklagenævnet. Nævnet sender et girokort med opkrævning på gebyret, når nævnet har modtaget klagen fra kommunen. Girokortet skal anvendes ved indbetalingen. Natur- og Miljøklagenævnet vil ikke påbegynde behandlingen af klagen, før gebyret er modtaget, hvilket skal ske inden for en frist på 14 dage. Gebyret tilbagebetales, hvis klager får helt eller delvis medhold i klagen. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Side 9

10 Afgørelsen må ikke udnyttes før klagefristens udløb. I tilfælde af klage må afgørelsen ikke udnyttes, før sagen er afgjort af Natur- og Miljøklagenævnet, medmindre nævnet bestemmer andet. Hvis afgørelsen ikke udnyttes inden 3 år, bortfalder den. Hvis afgørelsen ønskes indbragt for domstolene, skal det ske inden 6 måneder efter modtagelsen af dette brev. Venlig hilsen Bodil Deen Petersen Biolog Bente Sørensen Biolog Bilag: Bilag 1: Plantelister for de berørte 3 områder Bilag 2: Flyfotos med afgrænsning af de udpegede 3 områder Uddrag af VVM-redegørelsen vedr. landskab og kulturmiljø Uddrag af VVM-redegørelsen vedr. vurdering af Natura 2000 og bilag IV arter Side 10

11 Kopi til: Gødvad Lokalråd, Resenbro Lokalråd, Morten Nielsen, Porskærvej 4, 8600 Silkeborg, Skoleleder Thor Utting, Gødvadskolen, Mie Sørensen, Gødvad, Danmarks Naturfredningsforening, og Gjern Natur, Naturbeskyttelse.dk Friluftsrådet, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Ornitologisk Forenings Lokalkomité, Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, Sportsfiskerforbundet, : ; ta@sportsfiskerforbundet.dk Naturstyrelsen, Søhøjlandet, shl@nst.dk Kulturstyrelsen, post@kulturstyrelsen.dk Museum Silkeborg, info@museumsilkeborg.dk Knud Hjorth A/S, Resendalvej 3, 8600 Silkeborg, knudhjorth@hotmail.com Anne-Merete Hilmersen, Vårseterveien 87, N-2600 Lillehammer, Norge Anna Eriksen og Thomas Møldrup Black, Resendalvej 7, 8600 Silkeborg Andelsforeningen Møllegården, Resendalvej 16, 8600 Silkeborg Bent Klode, Resendalvej 9, 8600 Silkeborg Tove Hundahl Jakobsen og Keld Klode, Resendalvej 11, 8600 Silkeborg Jane Kirkegaard Johansen og Ole Gedsø Johansen, Resendalvej 13, 8600 Silkeborg Karin Thornvig Vestergaard og Kristoffer Pors Jakobsen, Resendalvej 15, 8600 Silkeborg Lars Troelsgaard, Søholt Allé 40, 8600 Silkeborg Knud Troelsgaard, Åhavevej 33, 8600 Silkeborg Jens Fuglesang Christensen, Digevangsvej 20, 8600 Silkeborg Silkeborg Boligselskab Afd. 46, info@sb-silkeborg.dk Naturstyrelsen, Søhøjlandet, shl@nst.dk Silkeborg Spildevand A/S, mail@silkeborgforsyning.dk Silkeborg Kommune, Plan og Byg, Lene Sack-Nielsen pr. mail Side 11

12 Bilag 1 3 arealer langs Resendalvej med angivelse af nr. Nedenfor er plantelister fra tilsyn i juni 2011 for de 3 arealer, der bliver berørt af vejprojektet. Side 12

13 Hede k he Tilsyn 10. juni Værdisat II, målsat B. Hedebakke, som er under tilgroning med buske og træer. Mange naturtypiske arter: Ahorn Birk, dun- Birk, vorte- Blæresmælde Blåbær Blåhat Blåmunke Borst, høst- Brandbæger, eng- Brombær Bævreasp Bøg Bølget bunke Bynke, grå- Draphavre Druehyld Dværgbunke, udspærret Eg, alm. Engelskgræs, strand- Engelsød Fladstjerne, græsbladet Flipkrave Fløjlsgræs Frytle, mark- Fugleklo, liden Fyr, skov- Gederams Gran, rød- Gran, ædel Gulaks, vellugtende Gulerod, vild Gyldenris, alm. Gyldenris, kanadisk Gyvel Gæslingeblomst, vår- Gåsepotentil Hanekro, skov- Hedelyng Hestegræs, krybende Hestehov, rød Hindbær Hundegræs, alm. Hvene, alm. Hvidtjørn, engriflet Hæg, glansbladet Høgeurt, håret Hønsetarm, alm. Hønsetarm, femhannet Jomfruhår Kattefod, alm. Klokke, liden Kløver, bugtet Kløver, fin Kløver, gul Kløver, hare- Kløver, hvid- Kløver, rød- Kongepen, alm. Kvik, alm. Kællingetand, alm. Kørvel, vild Lærk sp. Mangeløv, alm. Mangeløv, smalbladet Markarve Mælkebøtte Nælde, stor Padderok, ager- Perikon, prikbladet Pimpinelle, alm. Potentil, krybende Rajgræs, alm. Randfrø, hvas Ranunkel, bidende Ranunkel, lav Rapgræs, alm. Rapgræs, eng- Rapgræs, enårig Rensdyrlav sp. Rose, blågrøn Rose, glat hunde- Rottehale, eng- Rundbælg Rødknæ Røllike, alm. Røn, alm. Siv, knop- Skræppe, kruset Sneglebælg, humle- Snerle, ager- Snerre, gul Snerre, hvid Snerre, lyng- Star, hare- Star, håret Star, pille- Star, vår- Storkenæb, blød Svingel, bakke- Svingel, fåre- Svingel, rød- Syre, alm. Syre, dusk Tidsel, ager- Tidsel, horse- Tormentil Torskemund, alm. Tusindfryd Tyttebær Vejbred, glat Vejbred, lancet- Vikke, muse- Vikke, smalbladet Vikke, tofrøet Visse, engelsk Visse, farve- Ærenpris, mark- Ærenpris, tveskægget Side 13

14 Overdrev k ov Tilsyn 11. juni Værdisat III og målsat B. Uudnyttede overdrevsarealer, som er under tilgroning med urter. Relativt få typiske overdrevsarealer: Blæresmælde Blåhat Borst, høst- Brandbæger, eng- Bunke, mose- Bynke, grå- Draphavre Eg, alm. Engelskgræs, strand- Evighedsblomst, rank Fladstjerne, græsbladet Flipkrave Fløjlsgræs Frytle, mangeblomstret Frytle, mark- Fyr, skov- Gedeskæg, eng- Gulaks, vellugtende Gulerod, vild Gyldenris, alm. Gåsepotentil Hanekro, skov- Hejre, blød Hestegræs, krybende Hundegræs, alm. Hvene, alm. Hvene, kryb- Hvidtjørn, engriflet Hyld, alm. Høgeurt, håret Hønsetarm, alm. Kamgræs, alm. Klokke. Liden Kløver, gul Kløver, hare- Kløver, hvid- Kløver, rød- Kongepen, alm. Kvik, alm. Kællingetand, alm. Kørvel, vild Markarve Mirabelle Mælkebøtte Nælde, stor Okseøje, hvid Padderok, ager- Perikon, prikbladet Potentil, krybende Potentil, sølv- Pragtstjerne, aften- Rajgræs, alm. Ranunkel, bidende Ranunkel, lav Rapgræs, alm. Rapgræs, eng- Rapgræs, enårig Rottehale, eng- Rødknæ Røllike, alm. Siv, knop- Siv, lyse- Skræppe, kruset Sneglebælg, humle- Snerle, ager- Snerre, gul Snerre, hvid Star, håret Svingel, eng- Svingel, rød- Syre, alm. Syre, dusk- Tidsel, ager- Tidsel, horse- Tidsel, kær- Torskemund, alm. Tusindfryd Vejbred, glat Vejbred, lancet- Vikke, muse- Vikke, smalbladet Ærenpris, mark- Ærenpris, tveskægget Sagsbehandler: Bodil Deen Petersen Direkte tlf: Mail: Silkeborg Kommune Teknik og Miljø Søvej 1-3, 8600 Silkeborg Søvej Silkeborg Tlf.:

15 Overdrev k ov Tilsyn 10. juni Værdisat III og målsat B. Græsset overdrev med fugtige arealer ned mod bækken vest for. En del typiske plantearter for overdrev (biologisk overdrev): Bakkestjerne, bitter Blæresmælde Blåhat Blåmunke Borst, høst- Brandbæger, eng- Brunelle, alm. Bægerlav sp. Bølget bunke Bynke, grå- Draphavre Eg, alm. Engelskgræs, strand- Evighedsblomst, rank Fladstjerne, græsbladet Flipkrave Fløjlsgræs Frytle, mark- Fugleklo, liden Gedeskæg, eng- Gulaks, vellugtende Gyldenris, alm. Gåsepotentil Hejre, blød Hejrenæb Hestegræs, krybende Hundegræs, alm. Hvene, alm. Hvene, kryb- Høgeskæg, tag- Høgeurt, håret Hønsetarm, alm. Hønsetarm, femhannet Kamgræs, alm. Klokke. Liden Kløver, fin Kløver, gul Kløver, hare- Kløver, hvid- Kløver, rød- Kongepen, alm. Kvik, alm. Kørvel, vild Markarve Museurt, liden Mælkebøtte Okseøje, hvid Padderok, ager- Perikon, prikbladet Potentil, krybende Rajgræs, alm. Ranunkel, bidende Ranunkel, lav Rapgræs, alm. Rapgræs, eng- Rapgræs, enårig Rejnfan Rensdyrlav Rottehale, eng- Rundbælg Rødknæ Røllike, alm. Siv, knop- Siv, lyse- Skjoldlav sp. Skræppe, kruset Sneglebælg, humle- Snerre, gul Snerre, hvid Star, hare- Star, håret Storkenæb, blød Svingel, rød- Syre, alm. Syre, dusk Tidsel, ager- Tidsel, horse- Torskemund, alm. Tusindfryd Vejbred, glat Vejbred, lancet- Vikke, smalbladet Vikke, tofrøet Ærenpris, mark- Ærenpris, tveskægget Side 15

16 Overdrev k ov Tilsyn 10. juni Værdisat III og målsat B. Sandmarker som har udviklet sig til biologisk overdrev. En del arter for surt og sandet overdrev: Bakkestjerne, bitter Birk, vorte- Blæresmælde Blåhat Blåmunke Borst, høst- Brandbæger, eng- Bølget bunke Bynke, grå- Bynke, mark- Draphavre Eg, alm. Engelskgræs, strand- Evighedsblomst, rank Fladstjerne, græsbladet Flipkrave Fløjlsgræs Frytle, mangeblomstret Frytle, mark- Fugleklo, liden Fyr, skov- Gedeskæg, eng- Gulaks, vellugtende Gyldenris, alm. Gyvel Gåsepotentil Hanekro, skov- Hedelyng Hejre, blød Hestegræs, krybende Hundegræs, alm. Hvene, alm. Hvene, kryb- Hvidtjørn, engriflet Høgeurt, smalbladet Hønsetarm, alm. Hønsetarm, femhannet Kamgræs, alm. Kattefod, alm. Katteskæg Klokke. Liden Kløver, fin Kløver, gul Kløver, hare- Kløver, hvid- Kløver, rød- Knavel, enårig Knopurt, alm. Kongepen, alm. Kvik, alm. Kællingetand, alm. Kørvel, vild Museurt, liden Mælkebøtte Okseøje, hvid Padderok, ager- Perikon, prikbladet Pileurt, vej- Potentil, krybende Potentil, sølv- Pragtstjerne, aften- Rajgræs, alm. Ranunkel, bidende Ranunkel, lav Rapgræs, eng- Rejnfan Rensdyrlav Rottehale, eng- Rundbælg Rødgran Rødknæ Røllike, alm. Skt. Hansurt Siv, knop- Siv, lyse- Skjaller, liden Skjoldlav sp. Skræppe, kruset Sneglebælg, humle- Snerre, gul Snerre, hvid Spergel, alm. Star, hare- Star, håret Storkenæb, blød Svingel, eng- Svingel, fåre- Svingel, rød- Syre, alm. Syre, dusk Tidsel, ager- Tidsel, horse- Tidsel, kær- Torskemund, alm. Vejbred, glat Vejbred, lancet- Vikke, muse- Vikke, smalbladet Vikke, tofrøet Ærenpris, mark- Ærenpris, tveskægget Side 16

17 Overdrev k ov Tilsyn 10. juni Værdisat II og målsat B. Den sydlige del er bakket og græsset af får. Her findes mange typiske overdrevsarter. Den nordlige del er ugræsset og med relativt få typiske overdrevsarter: Birk, dun- Blæresmælde Blåhat Blåmunke Brandbæger, eng- Brombær sp. Brunelle, alm. Bægerlav sp. Bævreasp Bølget bunke Bynke, grå- Djævelsbid Draphavre Eg, alm. Engelskgræs, strand- Fladstjerne, græsbladet Flipkrave Fløjlsgræs Frytle, mangeblomstret Frytle, mark- Fugleklo, liden Gederams Gulaks, vellugtende Gulerod, vild Gyldenris, alm. Gyvel Gåsepotentil Hedelyng Hejre, blød Hestegræs, krybende Hindbær Hundegræs, alm. Hvene, alm. Hvene, kryb- Hvidtjørn, engriflet Høgeurt, håret Hønsetarm, alm. Hønsetarm, femhannet Jomfruhår Kamgræs, alm. Klokke. Liden Kløver, fin Kløver, gul Kløver, hare- Kløver, hvid- Kløver, rød- Kongepen, alm. Kvik, alm. Kællingetand, alm. Kørvel, vild Markarve Mælkebøtte Nælde, stor Okseøje, hvid Padderok, ager- Perikon, prikbladet Pimpinelle, alm. Potentil, krybende Potentil, sølv- Rajgræs, alm. Ranunkel, bidende Ranunkel, lav Rapgræs, alm. Rapgræs, eng- Rapgræs, enårig Rejnfan Rensdyrlav Rottehale, eng- Rottehale, knold- Rødknæ Røllike, alm. Siv, knop- Siv, lyse- Skræppe, kruset Sneglebælg, humle- Snerle, ager- Snerre, gul Snerre, hvid Snerre, lyng- Star, hare- Star, håret Storkenæb, blød Svingel, bakke- Svingel, fåre- Svingel, rød- Syre, alm. Syre, dusk Tidsel, ager- Tidsel, horse- Torskemund, alm. Vejbred, glat Vejbred, lancet- Vikke, muse- Vikke, smalbladet Vikke, tofrøet Ærenpris, mark- Ærenpris, tveskægget Side 17

18 Eng k en, østlige del langs Gudenåen Tilsyn 10. juni Værdisat II og målsat B. Fugtige engarealer med våde områder. Langs Gudenåen findes arealer med rørsump. Den nordligste del er kun moderat fugtig. Græsning med kreaturer på en del af engen, og tilgroning med sumpplanter på den ugræssede del: Andemad, liden Angelik, skov- Baldrian, krybende Birk, vorte- Borst, høst- Brandbæger, eng- Bunke, mose- Draphavre Dueurt, kirtlet Dueurt, kær- Dueurt, lodden Engkarse Fladstjerne, græsbladet Fladstjerne, kær- Forglemmigej, eng- Forglemmigej, sump- Fredløs, almindelig Galtetand, kær- Gulaks, vellugtende Gåsepotentil Hanekro, skov- Hundegræs, alm. Hvene, hunde- Hvene, kryb- Hvene, stortoppet Hønsetarm, alm. Iris, gul Kabbeleje, eng- Kamgræs, alm. Kattehale Kløver, hvid- Kløver, rød- Korsknap Kragefod Kvik, alm. Kællingetand, sump- Kørvel, vild Mjødurt, alm. Mynte, vand- Mælkebøtte Nellikerod, eng- Nælde, stor Padderok, ager- Padderok, kær- Perikon, prikbladet Pil, femhannet Pil, grå- Pil, øret Pileurt, bidende Pileurt, vand- Potentil, krybende Rajgræs, alm. Ranunkel, bidende Ranunkel, kær- Ranunkel, lav Rapgræs, alm. Rapgræs, eng- Rottehale, eng- Rævehale, knæbøjet Røllike, alm. Røllike, nyse- Rørgræs Siv, glanskapslet Siv, lyse- Siv, tudse- Skjolddrager, alm. Skræppe, butbladet Skræppe, kruset Skræppe, vand- Snerre, burre- Snerre, kær- Snerre, sump- Star, alm. Star, hare- Star, håret Star, nikkende Star, næb- Star, toradet Sumpkarse Svingel, eng- Svingel, rød- Svovlrod, kær- Sværtevæld Syre, alm. Sødgræs, høj Sødgræs, manna- Tagrør Tidsel, ager- Tidsel, kær- Tidsel, kål- Tusindfryd Vejbred, glat Vikke, muse- Viol, eng- Ærenpris, lancetbladet Ærenpris, tveskægget Side 18

19 Mose k mo, vestlige del langs Gudenåen Tilsyn 10. juni Værdisat II, målsat B. Næringsrige mosearealer langs Gudenå med rørsump og hængesæk. Typiske plantearter for naturtypen: Andemad, liden Andemad, stor Angelik, skov- Baldrian, krybende Bunke, mose- Dueurt, kær- Dueurt, lodden Fladbælg, gul Fladstjerne, kær- Forglemmigej, eng- Fredløs, alm. Galtetand, kær- Gifttyde Hvene, hunde- Hvene, kryb- Iris, gul Kabbeleje, eng- Kalmus Kattehale Kragefod Kællingetand, sump- Mjødurt, alm. Mynte, vand- Padderok, dynd- Padderok, kær- Pil, grå- Pileurt, vand- Ranunkel, kær- Ranunkel, tigger- Rapgræs, alm. Rævehale, eng- Rævehale, knæbøjet Rørgræs Sideskærm Siv, glanskapslet Siv, lyse- Skjolddrager, alm. Skræppe, kruset Skræppe, vand- Snerre, kær- Snerre, sump- Star, alm. Star, håret Star, kær- Star, nikkende Star, næb- Sumpkarse Sværtevæld Syre, alm. Sødgræs, høj Sødgræs, manna- Tidsel, kær- Ærenpris, tykbladet Side 19

20 Bilag 2 3 udpegning af eng k en og mose k mo (øst for Resendalvej) 3 udpegning af hede k he Side 20

21 3 udpegning af overdrevene k ov, k ov, k ov og k ov Side 21