Dagtilbud i sammenhæng med folkeskolereformen Børne- og Skoleudvalget 1. juni 2015

Transkript

1 Dagtilbud i sammenhæng med folkeskolereformen Børne- og Skoleudvalget 1. juni 2015

2 Sagsfremstilling På mødet gives en overordnet orientering om aktiviteter og indsatser på dagtilbudsområdet i Horsens Kommune set i sammenhæng med folkeskolereformen. Orienteringen omfatter bl.a.: Sammenhæng og forskellighed mellem dagtilbudsloven og folkeskoleloven Eventuel kommende reform på dagtilbudsområdet Sammenhæng mellem dagtilbudsområdet og reformer på folkeskole-, ungdoms- og uddannelsesområdet Hvordan arbejder dagtilbudsområdet med elementer fra folkeskolereformen i den fælles indsats "Fælles læring - stærkere resultater" Hvad er ens og hvad er forskelligt mellem dagtilbud og skole? Eksempler på, hvordan dagtilbudsområdet arbejder med målstyret læring 2

3 Dagtilbudsområdet - lovgivning Dagtilbudsloven, formål med dagtilbud: Fremme børns trivsel, udvikling og læring Give familien fleksibilitet og valgmuligheder Forebygge negativ social arv og eksklusion Skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene 3

4 Dagtilbudsområdet kerneopgaven LÆRING PASNING Serviceloven indtil 2007: Dagtilbudsloven efter 2007: Servicetilbud om pasning Læringstilbud Pasningsgaranti Indhold og kvalitet Børns trivsel Børns trivsel, udvikling og læring 4

5 Reformer - mål 1. august 2007 Dagtilbudsloven Mål: Fremme børns trivsel, udvikling og læring Give familien fleksibilitet og valgmuligheder Forebygge negativ social arv og eksklusion Skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene 1. august 2014 Folkeskolereform Mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan 1. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til de faglige resultater 1. Tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes bl.a. gennem respekt for professionel viden og praksis 1. august august 2016 Erhvervsuddannelsesreform Forventede lovændringer på gymnasieområdet Mål: 1. Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse Mål*: 1. Gymnasieskolerne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan 1. Flere skal fuldføre en påbegyndt erhvervsuddannelse 1. Gymnasieskolerne skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til de faglige resultater 1. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan 1. Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes 1. Trivslen i de gymnasiale uddannelser skal styrkes 1. En større andel skal påbegynde en videre5 gående uddannelse *) Regeringens udspil

6 Uddannelse og Arbejdsmarked den fælles opgave fra barn til beskæftigelse Reform Reform på vej? Reform Dagtilbud Folkeskole Erhvervsuddannelse Gymnasial uddannelse Arbejde og selvforsørgelse Videregående uddannelse Arbejde og selvforsørgelse Reform på vej HJÆLPEFUNKTIONER Tværgående enhed for læring Ungeenheden Jobcentret Reform 6

7 Regeringsudspil den 21. maj 2015 En god start på livet for alle børn: 1) Et samlet løft af dagtilbudsområdet 2 ½ mia. i perioden ) En fælles retning med 3 udviklingsmål for dagtilbudsområdet Styrket sproglig udvikling Bedre trivsel for alle børn Større social mobilitet 3) Mere pædagogisk personale 4) Styrket kvalitet for de 0-2 årige 5) Bedre trivsel for alle børn 6) Mere læring og bedre sammenhæng med skolen 7) Vidensstrategi 8) Revision af de pædagogiske læreplaner Kan hentes på 7

8 KL konference den 27. maj om Dagtilbud Kan det betale sig at investere i højkvalitet i dagtilbud? v./michael Rosholm, professor ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet 8

9 9

10 10

11 11

12 12

13 13

14 14

15 15

16 16

17 Eksempler på rige læringsmiljøer Målstyret læring under oplæsning: Fokusord: Alsidig, personlig udvikling: Samling: 17

18 Dagtilbudsområdet set i sammenhæng med folkeskolereformen LÆRING PASNING Serviceloven: Dagtilbudsloven: Servicetilbud om pasning Læringstilbud Pasningsgaranti Indhold og kvalitet Børns trivsel Børns trivsel, udvikling og læring Folkeskolereformen betyder et skifte fra fokus på undervisning og timetælleri til fokus på elevernes læring og trivsel. Folkeskolereformen indfører mål- og resultatstyring på folkeskoleområdet 18

19 Fælles læring stærkere resultater 19

20 Grundsyn 1: Byggeklods -idéen Kognitiv stimulering og læring er højeste prioriteret. Tidlig start skal etablere de grundlæggende færdigheder (f.eks. i sprog, tal/mængde). Flere klodser kan så bygges ovenpå fundamentet. Indlysende: Jo tidligere vi starter, desto bedre bliver børnene forberedt til skolen. Skolen bygger videre, og afleverer endnu dygtigere elever til næste udd.niveau. Etc. Dion Sommer, Professor, Psykologisk Institut, AU

21 Grundsyn 2: Legende læring Små børn oplever, opfatter, lærer og skaber aktiv mening på deres unikke måder. Små børn lærer kvalitativt anderledes end større børn. Små børns læring bør derfor ikke tilrettelægges efter didaktiske og pædagogiske strategier, der handler om skolebørn. v Små børn er ikke små voksne i svøb. Små børns læring foregår ikke efter byggeklods-princippet. Grundsyn 2 en del af et paradigme opstået efter årtiers evidensbaseret forskning i udviklingspsykologien. v Dion Sommer, Professor, Psykologisk Institut, AU

22 Muligheder og udfordringer Muligheder: Større viden om hvordan små børn lærer Systematik og struktur Guidede rammer Samspil med forældre Effekt af digitale muligheder Eksperimenterende tilgang til læring både erfarings- og vidensbaseret Udfordringer: Pædagogiske læreplaner sammenhæng og tydeligere mål Ny arbejdstidsaftale fra månedsnorm til årsnorm Ingen forberedelsestid Mange timer åbent Fortsat ca. 50% ufaglært (1200 ansatte, heraf ca. 600 pædagoger) 22