Kvalitetsstandard for træning i ældreområdet i Næstved Kommune

Transkript

1 Kvalitetsstandard for træning i ældreområdet i Næstved Kommune Indledning Formål I det følgende beskrives det aktuelle serviceniveau for træning efter Serviceloven 86 stk. 1 og 2 i Næstved Kommune. Kvalitetsstandarden indeholder en generel information om den træning, kommunen tilbyder og en beskrivelse af serviceniveau i form af indhold, omfang og kvalitet i udførelsen. Formålet er at danne grundlag for et ensartet serviceniveau og kvalitet i forhold til de afsatte ressourcer, afgørelser og levering af hjælpen. Kvalitetsstandarden indeholder operationelle mål for, hvordan dette sikres og hvordan, der følges op på de fastsatte mål 1. Det skal således sikres, at borgerne som tilknyttes ældreområdet i Næstved Kommune, bevilges den rette indsats ud fra Serviceloven og det politisk fastsatte serviceniveau. Formålet med træning indenfor ældreområdet er, ved en helhedsorienteret, sundhedsfremmende og forebyggende indsats, at give borgeren mulighed for at leve et uafhængigt og aktivt liv. Kernen i indsatserne ligger i helheden og det overordnede mål. For at understøtte dette fokus lægges vægt på beskrivelse af kvalitet i indsatserne og hvad der forstås med dette. Træningsindsatsen skal tilrettelægges således, at borgerne får mulighed for at deltage aktivt i udførelsen i dagliglivets opgaver. Målet er, at borgeren opnår bedst mulig funktionsevne såvel bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt, emotionelt som socialt. Herunder gælder også de færdigheder, som borgeren har brug for i sine daglige gøremål. Kvalitetsstandarden er et styringsredskab for kommunalbestyrelsen og kan bruges af borgeren til at orientere sig om serviceniveau og tilbud om kommunal træning i ældreområdet. Principper for tildeling af træning Den indsats borgerne tilbydes skal understøtte principperne for kommunens hverdagsrehabiliteringsprogram 2 og Næstved Kommunes værdier: Dialog, Ansvarlighed, Professionalisme og Respekt. Samarbejdet tager udgangspunkt i en mestringstankegang, hvor det enkelte menneske støttes i at blive så selvhjulpen som muligt og leve et liv på egne betingelser. Ovenstående principper betyder, at de borgere, som er vurderet til at kunne øge sin funktionsevne gennem træning støttes til at styrke sine ressourcer, før der eventuelt tilbydes 1 Bekendtgørelse om kvalitetstandarder for hjemmehjælp og træning efter Servicelovens 83 og AA.ashx 1

2 varig hjælp i hjemmet. Hensigten er, at der skabes mulighed for at genvinde den fulde funktionsevne. Indsatsen er tidsbegrænset og kan kombineres med eventuel tildeling af hjælpemidler. De borgere, som ikke har ressourcer til at øge funktionsevne, kan tilbydes vedligeholdende træningsindsatser. Det er visitators afgørelse, om en borger er i målgruppe for tildeling af træning efter servicelovens Visitator har pligt til at inddrage alle muligheder for hjælp efter den sociale lovgivning samt være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos anden myndighed eller efter anden lovgivning, jf. 5 4 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Visitators arbejdsredskab er helhedsvurderingen i FællesSprog2 (FS2), som bygger på International Classification of Funktioning, Disability and Healths (ICF 5 ) forståelsesramme og benytter sig af samme systematik. Figur 1: ICF modellen illustrerer hvordan komponenterne i funktionsevnen (krop, aktivitet og deltagelse) gensidigt påvirker hinanden, og hvordan funktionsevnen interagerer med de kontekstuelle faktorer og med personens helbred. Leverandørens ansvar Leverandøren har tilbagemeldingspligt og må have et tæt, tværfagligt samarbejde med visitator, således at træningen evalueres og tilpasses borgerens aktuelle situation. 3 %20i%20kommuner%20og%20regionen/kap06.htm

3 Leverandøren skal, som visitator, arbejde ud fra et helhedssyn, have et indgående kendskab til kommunens serviceniveau og afstemme borgerens forventninger. Leverandøren har tilbagemeldingspligt og må have et tæt, tværfagligt samarbejde med visitator, således at træningen evalueres og tilpasses borgerens aktuelle situation. Kvalitet Træning gives således, at borger deltager i aktiviteter i og/eller udenfor hjemmet og oplever en sammenhæng i hverdagslivet. Støtten gives med et helhedsorienteret sigte og i et sammenhængende forløb, hvilket fordrer et tæt samarbejde mellem leverandør af træning, sygepleje og hjemmepleje samt visitation og hjælpemiddelafdelingen. Den helhedsorienterede indsats som træningen er en del af, skal medvirke til, at indlæggelser og genindlæggelser så vidt muligt forebygges. Borgerinddragelse er fundamentet i mødet mellem borgeren og de sundhedsprofessionelle, hvor borgers individuelle behov så vidt muligt tilgodeses. ICF og FS2 bidrager med et redskab og en forståelsesramme, hvor både leverandør/terapeut og visitator har mulighed for at specialisere rehabilitering på en fornuftig måde og systematisere data. ICF er både en helhedsmodel (bio-psyko-social) og en klassifikation. Ved at anvende ICF er det muligt at beskrive funktionsevnen med fokus på krop, aktivitet og deltagelse samt de helbredsmæssige og kontekstuelle (personlige og omgivelsesmæssige) faktorer, der påvirker funktionsevnen. FS2 bygger på modellen, og er et simplificeret klassifikationsredskab, visitator benytter til at understøtte sin sagsbehandling samt kvalitetssikre og målrette indsatserne. FS2 vægter borgerinddragelse og har fokus på borgerens hverdagsliv. Det er ved hjælp af FS2 muligt at identificere borgerens funktionsevnetab og prioriteringer. Leverandørens træningshandleplaner skal tage afsæt i ICF s fem domæner inden for funktionsevne: krop, aktivitet, deltagelse, omverdens- og personlige faktorer, således at det er muligt at evaluere inden for alle fem kategorier. Borger og terapeut fastsætter i fællesskab mål for træningen efter SMART-modelen 6, hvor målene skal opfylde følgende kriterier: S = Specifikke, M = Målbare, A = Acceptable, R = Realistiske, T = Tidsbestemte samt evalueres løbende og efter endt periode. Kvalitetsmål for levering af træningsydelser: Mål for træningsindsats tager udgangspunkt i borgers hverdag Fast kontaktperson hos træningsterapeut Tilstræbe samme træningsmedarbejder Træningsperioden er et forløb, og træningsseancer aflyses som hovedregel ikke 6 3

4 Der tilbydes erstatningstræning ved nødvendig aflysning fra terapeuten Ved afvigelser i tidspunktet for leveringen af træning meddeles borgeren herom Opfølgningen på kvalitetsmålene sker i et samarbejde mellem myndighed og leverandør og foregår ved løbende egenkontrol af træningsindsatsen, handleplaner samt ved revisitationer. Lovgrundlag Serviceloven er en rammelovgivning og 86 beskriver i henhold til dette rammerne for de indsatser, kommunen skal tilbyde ældre og svækkede borger for at understøtte, at de kan klare hverdagen. Loven præciserer, at formålet er at fremme den enkelte borgers mulighed for at klare sig selv, lette hverdagen og forbedre livskvaliteten 7. Bevilling af træning sker ud fra en konkret, individuel vurdering, hvor borgerens samlede ressourcer og potentialer for udvikling vurderes. Lovgrundlaget for bevilling af genoptræning og vedligeholdende træning findes i lov om Social Service 86 stk. 1 og 2. Efter Serviceloven er der ikke krav om lægefaglig vurdering af behovet for træning. Inddragelse heraf vil afhænge af den konkrete sag. Det vil ofte være hjemmeplejen eller den praktiserende læge, der konstaterer behov for træning. Ligeledes vil et behov også kunne opfanges i forbindelse med forebyggende hjemmebesøg eller andre former for opfølgning. Borger selv eller pårørende kan også rette henvendelse til visitator for anmodning om træning. Ved den samlede vurdering af borgerens behov for hjælp vil alle relevante oplysninger om borgerens situation indgå i det samlede oplysningsgrundlag, som ligger til grund for visitators afgørelse. En afgørelse om kommunalt træningstilbud efter servicelovens regler giver borgeren ret til et tilbud om omkostningsfri træning. Visitator træffer afgørelse om, hvilken form for træning, der skal iværksættes. Omfang og indhold bestemmes ud fra kvalitetsstandarden. En afgørelse om træning skal endvidere ses i sammenhæng med den hjælp, der eventuelt gives efter servicelovens 83 (personlig og praktisk hjælp) og forudsættes koordineret hermed. Genoptræning til voksne efter serviceloven Serviceloven fastsætter følgende: 86, stk. 1: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en 7 4

5 sygehusindlæggelse ( ) Kommunalbestyrelsen skal tilbyde genoptræning til voksne efter en konkret individuel vurdering af træningsbehovet. Det kommunale genoptræningstilbud indgår sammen med kommunens øvrige tilbud i en samlet indsats der giver borgeren mulighed for, at leve et selvstændigt liv uafhængigt af andre. Målgruppen for kommunal genoptræning efter Serviceloven vil typisk være ældre borgere, der efter sygdom og som i den forbindelse ikke har været indlagt, er midlertidigt svækkede. Genoptræning efter servicelovens 86, stk. 1, er en målrettet og tidsmæssigt begrænset til den periode, hvor funktionsniveauet fortsat kan forbedres gennem træning. Tilbud om genoptræning skal gives i de tilfælde, hvor anden form for træning, herunder også egen træningsindsats, ikke kan øge borgerens funktionsniveau. Tilbuddet om genoptræning kan gives for at undgå vedvarende eller yderligere svækkelse og for at forebygge, at der opstår behov for øget hjælp, f.eks. i form af personlig og praktisk hjælp. Vedligeholdelsestræning til voksne efter serviceloven Serviceloven fastsætter følgende: 86, stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor ( ) Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder, jf. afsnit 3.1. Tilbuddene gives efter en konkret individuel vurdering og skal bidrage til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. 88, stk. 3. Tilbud om vedligeholdelsestræning gives til personer, som har brug for træningsindsats med henblik på at kunne fastholde fysiske, psykiske eller sociale færdigheder. Træningsindsatsen tilrettelægges på en sådan måde, at den dels forebygger borgers funktionstab, dels sigter på at vedligeholde erhvervede funktioner. Målgruppen for vedligeholdelsestræning efter Serviceloven vil typisk være ældre borgere, som på grund af nedsat fysisk, psykisk og social funktionsevne, vurderes at have behov herfor. Vedligeholdelsestræning omfatter også træning af personer med kroniske lidelser, i det omfang disse personer har brug for en træningsindsats. 5

6 Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Indsatsens lovgrundlag Lov om social service 86,1 Genoptræning efter Serviceloven. Et afgrænset træningsforløb, der har til formål at borger udvikler eller undgår forringelse af sit fysiske, psykiske og sociale funktionsniveau. Formål med indsatsen At borger udvikler kompetencer, funktioner og/eller færdigheder til at klare hverdagen, med henblik på at blive helt eller delvist selvhjulpen og forbedre livskvaliteten. At forebygge funktionstab og indlæggelse. Aktiviteter i indsatsen Træningsforløbet består typisk af en terapeutfaglig udredning, og et afgrænset træningsforløb enten individuelt, i små grupper eller på hold. Der trænes mod et klart mål, med tydelige delmål og midler jf. en handleplan. Målgruppe Borgere, fortrinsvis ældre, som oplever moderate eller væsentlige begrænsninger i at klare sig i hverdagen og som er motiveret for at øge deres funktionsniveau: Borger har udviklingspotentiale og er motiveret for at øge sit funktionsniveau Borger gennem træning vil kunne blive helt eller delvist selvhjulpen i hverdagen Funktionstabet ikke trænes i andet regi Indsatsen er visiteret, tids afgrænset og målrettet, i henhold til indsatskatalog. Et typisk træningsforløb vil ligge mellem 1 og 16 uger. Længde og hyppighed afhænger af træningspotentialet og den faglige vurdering. Alle forløb visiteres på baggrund af den faglige dokumentation. Indsatsen kan leveres over døgnet, fortrinsvis på hverdage og i dagtimerne. Kompetencekrav til udfører Den ansvarshavende terapeut skal være autoriseret fysioterapeut eller ergoterapeut. Dele af træningen kan uddelegeres til andet 6

7 sundhedsfagligt personale under supervision og ansvar af terapeuten. Det er et krav at terapeuten udarbejder handleplan og sikrer det faglige niveau og dokumentation. Det skal fremgå tydeligt om ansvaret for træningen ligger hos en fysio- eller ergoterapeut. Andet personale skal have en sundhedsfaglig baggrund og være specifikt oplært til opgaven. Det skal skriftligt tydeliggøres i handleplan hvilke opgaver andet personale end terapeuten varetager. Kvalitet i indsatsen At det fagligt kan dokumenteres at borger har udviklet sig under træningsforløbet. Der skal være tydelig sammenhæng mellem mål og midler, samt at det kan overføres til borgers hverdag. Der skal trænes efter en tydelig handleplan, og indsatsen skal kunne varetages af en anden træningsterapeut efter planen, såfremt det kan blive nødvendigt. Den samlede indsats evalueres skriftligt af terapeuten. Al faglig dokumentation ajourføres i kommunens Elektroniske omsorgssystem. Det forventes at færdigheder implementeres i borgerens hverdag og at den del af træningen, der kan varetages af andet sundhedsfagligt personale, uddelegeres. Leverandøren skal være bekendt med Næstved Kommunes serviceniveau og arbejde ud fra denne kvalitetsstandard og tilhørende indsatsbeskrivelser. Leverandøren skal arbejde ud fra Næstved Kommunens værdier og politik. Opfølgning på indsats Indsatsen er altid tidsafgrænset. Der forventes en skriftlig status og at træningen tilpasses borgerens aktuelle niveau. Der skal som minimum under træningsforløbet evalueres skriftligt 1-2 gange. Denne evaluering skal indeholde: Om borger forsat har udviklingspotentiale og motivation Om midler opfylder krav til at nå mål Om det forsat er den rette træningsindsats (individuel, mindre gruppe eller hold) Om mål nås før forventet eller borger kan fortsætte med selvtræning Ved ændring i behov under/efter træningsforløb sendes vurdering til visitator, som træffer ny afgørelse på baggrund af henvendelse og handleplan. 7

8 Selve indsatsen er omkostningsfri for borgeren. Kan borgeren ikke selv transportere sig, kan der ud fra en individuel vurdering bevilges kørsel mod en vis egen betaling (jf. gældende aftaler om kørsel). Leverandøren skal sikre en kørselsordning som borger kan benytte. Ud fra en faglig vurdering vurderes det om genoptræningen skal foregå i et træningslokale eller i borgerens eget hjem/omgivelser. Klagevejledning Der henvises til klagevejledning på Næstved Kommunes hjemmeside. Der kan klages over faglig virksomhed til: Patientombuddet, Finsensvej 15, 2000 Frederiksberg. 8

9 Kvalitetsstandard Indsatsens lovgrundlag Lov om Social Service 86,2 Vedligeholdende træning efter Serviceloven. Et afgrænset træningsforløb, der har til formål at borger fastholder og undgår forringelse af det fysiske, psykiske og sociale funktionsniveau. Formål med indsatsen At borger fastholder kompetencer, funktioner og/eller færdigheder til at mestre mest muligt i hverdagen, med henblik på øget livskvalitet og med mindst mulig behov for hjælp. At forebygge og afhjælpe væsentlige følger af funktionstab og undgå indlæggelse. Aktiviteter i indsatsen Træningsforløbet består af en terapeutfaglig vurdering, og et afgrænset træningsforløb enten individuelt, i små grupper eller på hold. Der trænes mod et klart mål, med tydelige delmål og midler jf. en handleplan. Målgruppe Borgere, fortrinsvis ældre, som oplever moderate eller væsentlige begrænsninger i at klare sig i hverdagen og som er motiveret for at fastholde deres funktionsniveau. Borger har en funktionsnedsættelse som kræver en træningsindsats for at holde et funktionsniveau ved lige Borger er motiveret for at træne og fastholde sit funktionsniveau Borger vil gennem træning vil kunne opretholde et nødvendigt fysisk, psykisk og socialt funktionsniveau med mindst mulig behov for hjælp Funktionsnedsættelse ikke trænes i andet regi Indsatsen er visiteret, tids afgrænset og målrettet, i henhold til indsatskatalog. Et typisk træningsforløb vil ligge mellem 1 og 24 uger, og i særlige tilfælde for 1 år. Længde og hyppighed afhænger af træningspotentialet og den faglige vurdering. Alle forløb visiteres på baggrund af den faglige dokumentation. Indsatsen kan leveres over døgnet, dog fortrinsvis på 9

10 hverdage og i dagtimerne. Kompetencekrav til udfører Den ansvarshavende terapeut skal være autoriseret fysioterapeut eller ergoterapeut. Dele af træningen kan uddelegeres til andet sundhedsfagligt personale under supervision og ansvar af terapeuten. Det er et krav at terapeuten udarbejder handleplan og sikrer det faglige niveau og dokumentation. Det skal fremgå tydeligt om ansvaret for træningen ligger hos en fysio- eller ergoterapeut. Andet personale skal have en sundhedsfaglig baggrund og være specifikt oplært til opgaven. Det skal skriftligt tydeliggøres i handleplan hvilke opgaver andet personale end terapeuten varetager. Kvalitet i indsatsen At det fagligt kan dokumenteres at borger fortsat har udbytte af træningsforløbet. Der skal være tydelig sammenhæng mellem mål og midler, samt at det kan overføres til borgers hverdag. Der skal trænes efter en tydelig handleplan, og indsatsen skal kunne varetages af en anden træningsterapeut efter planen, såfremt det kan blive nødvendigt. Den samlede indsats evalueres skriftligt af terapeuten. Al faglig dokumentation ajourføres i kommunens Elektroniske omsorgssystem. Det forventes at færdigheder implementeres i borgerens hverdag og at den del af træningen, der kan varetages af andet sundhedsfagligt personale, uddelegeres. Leverandøren skal være bekendt med Næstved Kommunes serviceniveau og arbejde ud fra denne kvalitetsstandard og tilhørende indsatsbeskrivelser. Leverandøren skal arbejde ud fra Næstved Kommunens værdier og politik. Opfølgning på indsats Indsatsen er altid tidsafgrænset. Der forventes en skriftlig status og at træningen tilpasses borgerens aktuelle niveau. Der skal som minimum under træningsforløbet evalueres skriftligt 1-2 gange. Denne evaluering skal indeholde: Om borger forsat har udviklingspotentiale og motivation Om midler opfylder krav til at nå mål Om det forsat er den rette træningsindsats (individuel, mindre gruppe eller hold) 10

11 Om mål nås før forventet eller borger kan fortsætte med selvtræning Ved ændring i behov under/efter træningsforløb sendes vurdering til visitator, som træffer ny afgørelse på baggrund af henvendelse og handleplan. Selve indsatsen er omkostningsfri for borgeren. Kan borgeren ikke selv transportere sig, kan der ud fra en individuel vurdering bevilges kørsel mod en vis egen betaling (jf. gældende aftaler om kørsel). Leverandøren skal sikre en kørselsordning som borger kan benytte. Ud fra en faglig vurdering vurderes det om træningen skal foregå i et træningslokale eller i borgerens eget hjem/omgivelser. Klagevejledning Der henvises til klagevejledning på Næstved Kommunes hjemmeside. Der kan klages over faglig virksomhed til: Patientombuddet, Finsensvej 15, 2000 Frederiksberg. 11

12 Indsatsområder Ud fra serviceloven og med udgangspunkt i FS2 kan visitator bevilge træning med et genoptrænende, vedligeholdende og udredende sigte. Funktionsafklaring 86.1 genoptræning 86.1 Hverdagsrehabilitering Pakke 1, 2, vedligeholdende træning Individuel træning Pakke 1, 2, 3 Holdtræning Pakke 1, 2 Individuel træning Pakke 1, 2, 3 Holdtræning Pakke 1, 2 12

13 Indsatskatalog Indsatskatalog Terapeutfaglig udredning, funktionsafklaring Formålet med indsatsen Individuel terapeutfaglig udredning 1-2 gange At vurdere om borgeren har mulighed for at øge funktionsevnen og blive helt eller delvist selvhjulpen. Afdækning af borgers: - træningsbehov/-potentiale - ressourcer i forhold til træning - motivation for træning - potentiale for hverdagsrehabilitering - behov for kompenserende tiltag - opstilling af et Specifikt, Målbart, Attraktivt, Realistisk og Tidsbestemt (SMART) mål Hvem kan modtage indsatsen Borgere, fortrinsvis ældre, der oplever at have væsentlige begrænsninger i hverdagslivet 60 min. 1-2 gange Grunduddannelse som ergoterapeut eller fysioterapeut. 13

14 Indsatskatalog Individuel genoptræning Formålet med indsatsen Individuel genoptræning 1-3 gange ugentligt i 4-16 uger Øge borgerens fysiske, psykiske og sociale færdigheder, således at borgeren bliver helt eller delvist selvhjulpen. Forebygge funktionstab. Oplæring af borger, pårørende eller andet personale. Effekten af træningen skal overføres til borgerens hverdagsliv og fremgangen skal måles på en borgerspecifik måleskala fra Målet for træningen skal være Specifikt, Målbart, Attraktivt, Realistisk og Tidsbestemt (SMART) Hvem kan modtage indsatsen Borgere med udviklingspotentiale, der er motiveret for at øge funktionsniveauet. Borgere hvor funktionstabet ikke trænes i andet regi Pakke 1: 4 timer Pakke 2: 6 timer Pakke 3: 8 timer Der kan tidligst søges om ny træningsvisitation efter 4 uger. 14

15 Indsatskatalog Genoptræning på hold Formålet med indsatsen Genoptræning på hold 2-3 gange ugentligt i uger Øge borgerens fysiske, psykiske og sociale færdigheder, således at borgeren bliver helt eller delvist selvhjulpen. Forebygge funktionstab. Oplæring af borger, pårørende eller relevant personale. Effekten af træningen skal overføres til borgerens hverdagsliv og fremgangen skal måles på en borgerspecifik måleskala fra Målet for træningen skal være Specifikt, Målbart, Attraktivt, Realistisk og Tidsbestemt (SMART) Hvem kan modtage indsatsen Borgere med udviklingspotentiale, der er motiveret for at øge funktionsniveauet. Borgere hvor funktionstabet ikke trænes i andet regi Pakke 1: 4 timer (holdstørrelse 8 personer) Pakke 2: 6 timer (holdstørrelse 6 personer) Pakke 3: 8 timer (holdstørrelse 4 personer) Der kan tidligst søges om ny træningsperiode efter 16 uger 15

16 Indsatskatalog Hverdagsrehabilitering Formålet med indsatsen Et rehabiliteringsforløb, der er en målrettet samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk indeholdende: faglig udredning rehabiliteringsforløb opfølgning ca. 1-3 måneder efter endt forløb At borgeren opnår og fastholder et meningsfuldt og selvstændigt liv i så vid udstrækning som muligt. At borgeren får sat fokus på egne ressourcer i forhold til at udvikle og fastholde mestring af hverdagens aktiviteter. Fremgangen skal måles på en borgerspecifik måleskala fra Målet for træningen skal være Specifikt, Målbart, Attraktivt, Realistisk og Tidsbestemt (SMART) Hvem kan modtage indsatsen Borgere som har eller er i risiko for at få væsentlige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne Borgeren skal have et udviklingspotentiale ift. hverdagens personlige og praktiske aktiviteter Pakke 1: 45 timer Pakke 2: 90 timer Pakke 3: 180 timer hele den tværfaglige indsats Rehabiliteringsforløbet afvikles inden for 3 måneder og kan ikke forlænges Tværfaglig koordineret indsats på baggrund af en terapeutfaglig, valideret udredning 16

17 Indsatskatalog Individuel vedligeholdende træning Formålet med indsatsen Individuel vedligeholdende træning 1-3 gange ugentligt i 4-16 uger og i særlige tilfælde 52 uger Vedligeholde borgerens fysiske, psykiske og sociale færdigheder, således at borgeren forbliver så selvhjulpen som muligt. Forebygge funktionstab. Oplæring af borger, pårørende eller andet personale. Effekten af træningen skal overføres til borgerens hverdagsliv og fremgangen skal måles på en borgerspecifik måleskala fra Målet for træningen skal være Specifikt, Målbart, Attraktivt, Realistisk og Tidsbestemt (SMART) Hvem kan modtage indsatsen Borgere med begrænset udviklingspotentiale, der er motiveret for at fastholde funktionsniveauet. Borgere hvor funktionstabet ikke trænes i andet regi Pakke 1: 4 timer Pakke 2: 8 timer Pakke 3: 12 timer Der kan tidligst søges om ny træningsperiode efter 12 uger 17

18 Indsatskatalog Vedligeholdende træning på hold Formålet med indsatsen Vedligeholdende træning på hold 1-2 gange ugentligt i uger Vedligeholde borgerens fysiske, psykiske og sociale færdigheder, således at borgeren forbliver så selvhjulpen som muligt. Forebygge funktionstab. Oplæring af borger, pårørende eller andet personale. Effekten af træningen skal overføres til borgerens hverdagsliv og fremgangen skal måles på en borgerspecifik måleskala fra Målet for træningen skal være Specifikt, Målbart, Attraktivt, Realistisk og Tidsbestemt (SMART) Hvem kan modtage indsatsen Borgere med begrænset udviklingspotentiale, der er motiveret for at fastholde funktionsniveauet. Borgere hvor funktionstabet ikke trænes i andet regi Pakke 1: 4 timer (holdstørrelse 6-8 pers. op til 24 uger) Pakke 2: 8 timer (holdstørrelse 6-8 pers. op til 52 uger) Der kan tidligst søges om ny træningsperiode efter 16 uger 18

19 Specialiserede indsatser Indsatskatalog BBAT, individuel genoptræning Formålet med indsatsen BBAT, individuel genoptræning Bedring af borgers fysiske, psykiske eller sociale færdigheder. Effekten af træningen kan overføres til borgerens hverdagsliv Effekten af træningen evalueres ved borgerspecifik måleskala fra 0-10 samt observationer af borgerens fysiske, psykisk eller sociale funktionsfærdigheder. Derudover kan BARS og Senior Fitness Test bruges som måleredskab Målet for træningen skal være Specifikt, Målbart, Attraktivt, Realistisk og Tidsbestemt (SMART) Hvem kan modtage indsatsen Borgere med psykiske eller psykosomatiske problemstillinger. Borgere, hvor der er manglende sammenhæng mellem borgerens oplevelse af sit funktionsniveau og de faglige observationer heraf Pakke 1: 6 timer Pakke 2: 8 timer Pakke 3: 12 timer Der kan tidligst søges om ny træningsperiode efter 8 uger BBAT varetages af specialistuddannet BBAT terapeut 19

20 Indsatskatalog BBAT, genoptræning på hold Formålet med indsatsen BBAT, genoptræning på hold Bedring af borgers fysiske, psykiske eller sociale færdigheder. Effekten af træningen kan overføres til borgerens hverdagsliv Effekten af træningen evalueres ved borgerspecifik måleskala fra 0-10 samt observationer af borgerens fysiske, psykisk eller sociale funktionsfærdigheder. Derudover kan BARS og Senior Fitness Test bruges som måleredskab Målet for træningen skal være Specifikt, Målbart, Attraktivt, Realistisk og Tidsbestemt (SMART) Hvem kan modtage indsatsen Borgere med psykiske eller psykosomatiske problemstillinger, som kan deltage i holdtræning Borgere, hvor der er manglende sammenhæng mellem borgerens oplevelse af sit funktionsniveau og de faglige observationer heraf 8 timer Der kan tidligst søges om ny træningsperiode efter 8 uger BBAT varetages af specialistuddannet BBAT terapeut. Borgeren skal inden deltagelse på hold have gennemgået et individuelt BBAT-forløb 20

21 Indsatskatalog BBAT, beroligende behandling Individuel beroligende behandling 5-10 gange ugentlig i 3 uger. Formålet med indsatsen At borgerens urolige eller aggressive adfærd reduceres. Behandlingseffekten evalueres ved brug af uroskema samt gennem observation af borgerens adfærd og generelle velbefindende. Hvem kan modtage indsatsen Borgere med en urolig eller aggressiv adfærd f.eks. demensramte. Pakke 1: 5 timer Pakke 2: 15 timer Pakke 3: 30 timer Det tilstræbes, at behandlingsperioden ikke skal forlænges, men ved behov kan der søges om ny behandlingsperiode efter 3 uger. Herefter afsluttes ydelsen, og den kan kun genvisiteres, hvis der på et senere tidspunkt opstår ændringer i borgerens adfærd, som argumenterer herfor. BBAT varetages af specialistuddannet BBAT-terapeut. Ydelsen leveres i borgerens eget hjem. 21

22 Indsatskatalog FOTT, individuel genoptræning Formålet med indsatsen FOTT, individuel genoptræning At der sker en bedring af: kommunikationsevnen via mimik og tale, således at borger bliver i stand til at kommunikere med omverdenen evne til at spise og drikke således at borger ikke fejlsynker mundhygiejne således at borgerens mundhule kan holdes ren for madrester Bedring af borgers fysiske, psykiske og sociale færdigheder. Effekten af træningen skal overføres til borgerens hverdagsliv og fremgangen skal måles på en borgerspecifik måleskala fra Målet for træningen skal være Specifikt, Målbart, Attraktivt, Realistisk og Tidsbestemt (SMART) Hvem kan modtage indsatsen Borgere med sensibilitets- og tonusforstyrrelser i ansigt, mund og svælg Pakke 1: 6 timer Pakke 2: 8 timer Pakke 3: 12 timer Der kan tidligst søges om ny træningsperiode efter 6 uger FOTT varetages af specialistuddannet FOTT terapeut 22

23 Indsatskatalog Palliativ behandling Palliativ behandling i eget hjem f.eks. manuel behandling, thermoterapi, lungefysioterapi, lejring, lymfødembehandling, fysisk træning, ud-/afspænding, instruktion af plejepersonale/pårørende Formålet med indsatsen Lindring af symptomer forårsaget af livstruende sygdom, således at borgeren oplever livskvaliteten så god som mulig, vurderet efter valideret måleredskab. Effekten af behandlingen skal overføres til borgerens hverdagsliv og udbyttet skal måles på en borgerspecifik måleskala fra 0-10 Hvem kan modtage indsatsen Borgere som har en livstruende sygdom Pakke 1: 6 timer Pakke 2: 8 timer Pakke 3: 12 timer Lymfødembehandling varetages af terapeut med efteruddannelse i lymfødembehandling 23