Værd at vide om håndhygiejne

Transkript

1 Værd at vide om håndhygiejne 1

2 Hvorfor er det vigtigt at forbedre håndhygiejnen? Fordi mikroorganismerne er overalt! Man kan ikke se dem, men de er over alt! Både i miljøet omkring os og på os. En person med normal hud afgiver i gennemsnit 10 6 hudpartikler i døgnet, som indeholder levende mikroorganismer. Midlertidig og blivende mikrobiel flora Mikroorganismer på hud og slimhinder kaldes også for mikrobiel flora. Den mikrobielle flora, som kan overføres via hænder og redskaber, kaldes den midlertidige, overførbare eller transiente flora. Den mikrobielle flora, der findes dybt i huden, kaldes den blivende eller residente flora. Normalfloraen er de mikro-organismer, som er personens blivende mikrobielle flora. Den normale mængde af mikroorganismer (normalfloraen), der findes på hud og slimhinder, har stor betydning for forsvaret mod udefrakommende skadelige mikroorganismer, fordi den forhindrer dem i at slå sig ned. Nogle gange bliver udefrakommende mikroorganismer en del af en persons normalflora. Man siger så, at personen er blevet koloniseret med den udefrakommende skadelige mikrobielle flora. Personen er således ikke syg, men er rask smittebærer. Først i det øjeblik mikroorganismen trænger ind i værtsorganismen og formerer sig skadeligt, siger man, at personen har fået en infektion. Infektionens tre trin 1. Forurenet Du kan blive forurenet ved at dine hænder midlertidigt har fået fremmede mikroorganismer påført, fx ved kontakt med en patient eller miljøet. Mikroorganismerne bliver siddende på hænderne, indtil du har udført effektiv håndhygiejne. De kan således føres videre til andre personer og steder (fx. et håndtag som mange rører ved, et rent redskab eller en anden patient), hvis håndhygiejne ikke udføres eller udføres mangelfuldt. 2. Koloniseret Når mikroorganismerne har slået sig ned på hud eller slimhinder udgør de en del af den samlede mikrobielle flora. De koloniserende mikroorganismer kan ikke fjernes ved håndvask eller hånddesinfektion, men kun ved målrettet behandling (fx med antibiotika). Er den koloniserede person sund og rask, betyder det oftest ingenting for ham selv, men mikroorganismerne kan overføres til andre steder eller personer (smittespredning fra rask smittebærer). Går der hul på den normale hudbarriere (sår), er immunforsvaret på anden 2

3 måde dårligt, eller ændrer antibiotika på den øvrige mikrobielle flora kan de koloniserende bakterier formere sig og give infektion. 3. Inficeret Mikroorganismerne har formeret sig kraftigt, fx i et sår, i svælget eller tarmen. Immunforsvaret prøver at bekæmpe dem. Tilsammen giver det udslag i infektion, fx hævelse, rødmen, varme, smerte, pus i et sår, belægninger i halsen eller diarre fra tarmen. På infektionsstedet er der myriader af de sygdomsfremkaldende bakterier som kan smitte videre. En infektion er den tilstand, der opstår, når en mikroorganisme: Trænger ind i værtsorganismen Formerer sig i værtsorganismen Udøver sin antigene, eventuelt beskadigende, effekt Man kan altså tale om, at infektionen sker i tre trin, og på hvert trin skal visse betingelser være tilstede for, at infektionen kan forekomme. Udbredte sygdomsfremkaldende mikroorganismer Nedenfor kan du læse om de sygdomsfremkaldende mikroorganismer, der oftest bliver overført via hænder, hvor der ikke er udført korrekt håndhygiejne. Først beskrives bakterier, dernæst vira. Staphylococcus aureus: procent af befolkningen er bærere af S. aureus, som findes på huden og i næseborene. Bakterien er en hyppig årsag til sårinfektioner og bylder, men kan også give alvorlige infektioner som knoglebetændelse og betændelse i hjertet. Op til 75 % af de bakterier, der findes på sundhedspersonalets hænder er S. aureus. Det er et kraftigt stigende problem, at bakterien kan udvikle resistens overfor antibiotika. Problemet optræder såvel på sygehusene som i primærsektoren. S. aureus og multiresistente S. aureus (MRSA) kan overleve på overflader som borde, paneler etc. i op til 7 måneder. Dermed er der stor risiko for indirekte kontaktsmitte med denne bakterie. Escherichia coli (E. coli) er en tarmbakterie, som lejlighedsvist er sygdomsfremkaldende. Den giver hyppigst urinvejsinfektioner, men kan også give alvorlige infektioner som blodforgiftning. Visse stammer giver diarré. Klebsiella er ligeledes en tarmbakterie, men findes også udbredt i naturen. Den forårsager primært urinvejsinfektion, lungebetændelse og sårinfektioner. Klebsiella er en hyppig årsag til infektion på hospitalsafdelinger med stort antibiotikaforbrug. 3

4 Pseudomonas aeruginosa er en bakterie der lever i vand og andre fugtige miljøer. Den kan give lungebetændelse, urinvejsinfektion, sårinfektion, blodforgiftning og kroniske infektioner. Den ses på hospitalsafdelinger med stort antibiotikaforbrug, og desuden særligt hos patienter med svært påvirket immunforsvar, brandsår eller cystisk fibrose. Serratia er som E. coli og Klebsiella en tarmbakterie, der også forekommer i naturen. Den kan give alvorlig lungebetændelse, infektion i leddene og blodforgiftning. Den ses på hospitalsafdelinger med stort antibiotikaforbrug. Nyfødte og intensivpatienter kan være særligt udsatte. Der er også set udbrud af sygdom i tilfælde, hvor svigt i hygiejnen har medført forurening med Serratia af blodtransfusionsposer, medicin eller sæbe. Vira er årsag til ca. 5 % af sygehusinfektionerne. De fem vigtigste er: 1.Blodbårne vira: Hepatitis B, hepatitis C og HIV. 2.Vira der stammer fra luftvejene: RS virus, influenzavirus, rhinovirus, coronavirus og adenovirus. 3.Virus der stammer fra mave-tarmkanalen: Rotavirus, small round structure virus norovirus - calicivirus, enterovirus og hepatitis A virus. 4.Herpesvirus: Herpes simplex, varicella zoster virus, cytomegalovirus og Epstein Barr virus. 5.Til de mere eksotiske hører de hæmorragiske vira som fx Ebola og Lassa feber. RS Virus (Respiratorisk Syncytialvirus) er et virus som smitter via sekret fra luftvejene, især når sekretet forurener omgivelserne og personalets hænder. Det forårsager luftvejsinfektion, primært hos børn. Kan give alvorlig lungebetændelse hos spædbørn. Calicivirus er et meget smitsomt virus, som smitter via kontakt med afføring og opkast fra inficeret patient, samt via kontaminerede fødevarer og drikkevand. Det er en hyppig årsag til epidemiske udbrud på hospitaler, andre institutioner og i skoler. Calicivirus giver kortvarig opkastnings- og diarrésygdom, som også kaldes Roskildesyge. Resistensproblematikken Resistens fremmes af antibiotikabrug, fordi antibiotika slår de følsomme bakterier ihjel, mens de resistente bakterier bliver tilbage og vokser frem i større mængder, når konkurrencen fra de følsomme bakterier er forsvundet. Når antibiotikapåvirkningen ophører, kommer de følsomme bakterier tilbage og udkonkurrerer de resistente igen. Derfor skal antibiotika kun bruges, når sygdomsfremkaldende bakterier skal fjernes, og kun i kort tid, så selektion af resistente bakterier undgås. 4

5 HUSK! Håndhygiejne udvikler ikke resistens. Vælg forebyggelse frem for behandling! Mere om antibiotika: Antibiotika virker på bakterier ved at gribe ind i en eller anden livsvigtig proces, som bakterien ikke kan undvære, f.eks. hæmme dannelsen af cellevæggen eller stoppe proteinsyntesen. Antibiotika skal derfor nå frem til og binde sig til en komponent som f.eks. et enzym eller et andet molekyle, der indgår i en sådan proces. Når en bakterie bliver resistent, er den i stand til at forhindre, at antibiotikummet når frem til sit bindingssted. Det kan ske på mange måder, fx.: At bakteriens cellemembran er blevet uigennemtrængelig for stoffet, At stoffet nedbrydes, inden det når frem, At bindingsstedet har ændret sin form, så stoffet ikke hænger fast. Den nye evne opstår som regel ved en ændring i et gen, enten ved en tilfældig mutation under bakteriens celledeling, eller at bakterien har fået overført genet fra en anden bakterie. En sådan overførsel af et såkaldt resistensgen sker meget hyppigt blandt bakterier i form af et plasmid. Det er en lille samling gener, som bakterien kan udnytte til at overleve et antibiotikaangreb og senere give videre til andre bakterier. Fordi hænderne giver smitten videre! Hænderne er blandt vores vigtigste arbejdsredskaber. Det er dem, vi rækker frem mod patienter og kolleger, når vi samarbejder. Det er med dem, vi byder velkommen, undersøger, behandler, plejer, lindrer og udtrykker vores professionelle omsorg. Men det er også hænderne, der giver smitten videre. Hænderne har altså en dobbeltrolle i vores arbejde: Dels som vores omsorgsfulde kontakt til omverden. og dels som en væsentlig faktor i både den direkte som indirekte kontaktsmitte. 5

6 Spredning af smitte Smitte overføres med dine hænder, hver gang du rører ved noget eller nogen. Dine hænder er nemlig et meget effektivt transportmiddel for sygdomsfremkaldende mikroorganismer. OBS! Smittespredning til og fra hænder med sår og rifter er større end fra hænder med hel hud. Personale med ikke hel hud bør derfor ikke deltage i den direkte patientpleje af hensyn til patienterne såvel som dem selv. De mest forurenende opgaver Hvor længe overlever mikroorganismerne på dine hænder? Acinetobacter species: 150 minutter eller mere E.coli: 6-90 minutter Influenzavirus: minutter Hepatitis A Virus (HAV): flere timer Klebsiella: op til 2 timer Pseudomonas spp: minutter Rotavirus: op til 260 minutter Salmonella SPP: op til 3 timer S. aureus: 150 minutter eller mere Vancomycin resistente enterokokker (VRE): op til 60 minutter 6

7 Fotos af smittespredning Et håndtryk er en glimrende måde at overføre mikroorganismer på specielt hvis man helt undlader håndhygiejne! Udfører man derimod håndhygiejne er overførslen af mikroorganismer meget begrænset ved håndtryk. Du var ikke så grundig med håndhygiejnen efter sidste patient, og nu har du lånt en kuglepen af en kollega... Tak for lån af kuglepennen! Bemærk afsætningen af mikroorganismer ved den røde pil. - Ved Leifs stue 7

8 Der er rig mulighed for at give og modtage mikroorganismer ved et besøg på toilettet. Ja, lige dér skal der nok være en spændende samling af mikroorganismer fra alle toilettets brugere! Det er ikke alle mikroorganismerne, der ryger med ud i afløbet, og sæben virker ikke dræbende, så der er god mulighed for at få andres mikroorganismer med fra håndvasken. Endnu et par steder, som alle toilettets brugere rører ved. Her låsen... Og her håndtaget og kontakten. 8

9 Forurenede overflader, som på skabet her, opstår nemt på en travl arbejdsdag. Havde du rene hænder, sidst du kløede dig ved øjet eller under næsen? Er der grund til at udføre håndhygiejne efter at have pudset næse? Det meste sidder vel i papiret!? Måske var der alligevel kommet lidt på fingrene? Nu sidder det i hvert fald også på brillerne og i håret! Der skal ikke meget til før mikroorganismerne er spredt rundt omkring på dig selv. Og dermed er det meget 9

10 sandsynligt at en overførsel til kolleger, patienter eller pårørende finder sted. Der skal ikke meget til før mikroorganismerne er spredt rundt omkring på dig selv. Og dermed er det meget sandsynligt at en overførsel til kolleger, patienter eller pårørende finder sted. Billederne ovenfor er lavet ved hjælp af "glitterbug", som er en fluorescerende creme, der bliver selvlysende i ultraviolet belysning. Cremen skal altså opfattes som forurening med mikroorganismer, og når den fordeles på hænderne, kan man illustrere, hvordan både tør og våd forurening overføres ved almindelige opgaver. Fordi håndhygiejne virker! En forbedring af håndhygiejnen blandt sygehuspersonalet er et væsentligt indsatsområde, når man vil reducere antallet af sygehusinfektioner. Derfor er det meget vigtigt at forbedre rutinerne for håndhygiejne på sygehusene. Her ser du hvor rene dine hænder bliver efter håndhygiejne. Bemærk: det er ikke kun i sundhedsvæsenet det virker! En historie om håndhygiejnens fødsel Allerede i 1822 fandt en fransk apoteker ud af, at en opløsning af klor, kalk og soda kunne fjerne såvel lugt som virke desinficerende efter at have håndteret lig. I 1825 skrev han i en artikel, at læger og andre, der havde med inficerede personer at gøre, kunne have gavn af at fugte deres hænder med denne kloropløsning. Den ungarske fødselslæge Ignaz Phillip Semmelweis var i 1840'erne blandt de første, der fandt en sammenhæng mellem manglende håndhygiejne og infektioner. Han observerede, at barselsfeber optrådte i epidemier og dræbte op mod 20 procent af de kvinder, der fødte på fødselsanstaltens ene afdeling i Wien. Dette var den afdeling, som blev tilset af lægerne. På afdelingen, der blev betjent af jordemødrene, var dødeligheden under 7 procent. På sygehuset var det på det tidspunkt almindeligt, at lægen gik direkte fra sektionsstuen til fødegangen uden at vaske hænder. Det ledte Semmelweis til i 1847 at fremsætte den teori, at epidemierne kunne skyldes et usynligt smitstof fra lig, som overførtes til de sunde kvinder via bl.a. personalets hænder. 10

11 I sit forsøg på at sænke dødeligheden indførte Semmelweis klorkalkvand som hånddesinfektion for alle læger, før de tilså kvinderne på barselsgangen, og dermed lykkedes det at sænke dødeligheden effektivt. Håndhygiejnen var indført! Fordi det er dyrt at lade være! Vidste du, at vi bruger ca. en milliard kroner om året på at behandle patienter, der har fået en infektion under deres ophold i sygehusvæsenet? De øgede udgifter skyldes bl.a.: Forlænget indlæggelse af patienter Længere ventelister Belastede arbejdsgange Sygdom blandt personalet Resistensproblematik Et skræmmende regnskab Sygehusinfektioner koster mange penge. Under en epidemi, som skyldtes calicivirus (roskildesyge), på et dansk sygehus i 1998, blev der lavet en udregning af ekstra forbrug i den berørte sengeafdeling og de tilknyttede serviceafdelinger. Fordi det er slemt at blive ramt! Sygehusinfektioner er infektioner, som rammer såvel patienter under deres indlæggelse som personale under deres arbejde på sygehuse og lignende offentlige institutioner. Sygehusinfektioner kan have store konsekvenser for den ramte i form af: Lidelse og smerter Forlænget indlæggelse Isolation Invaliditet Fravær fra arbejde Fravær fra familie Evt. død 11

12 Definition af sygehusinfektioner Sygehusinfektioner kaldes også nosokomielle infektioner, og følgende typer af infektioner registreres som nosokomielle: En infektion, der hverken er påvist, beskrevet eller under udvikling på indlæggelsestidspunktet, anses for erhvervet under indlæggelse og registreres som nosokomiel også selvom infektionen først viser sig efter afsluttet indlæggelse eller behandling. En infektion, der påvises eller er under udvikling ved indlæggelse eller overflytning, registreres også som nosokomiel, såfremt infektionen er erhvervet under en tidligere indlæggelse og ikke allerede er registreret som sådan i sundhedsvæsnet. En infektion opstået ved passage af fødselskanalen. En erhvervsbetinget infektion hos sygehuspersonale. Sygehusinfektioner kan altså ramme såvel patienten som dig selv! 12

13 De mest udbredte sygehusinfektioner 13

14 Fordi smittekæden kan brydes! Inden der kan opstå en infektion, skal der være en række faktorer tilstede. I forhold til forebyggelse af sygehusinfektioner er det væsentligt, at du kan identificere: Om der er en risiko for smitte Hvordan smitten sker Hvordan smitten kan forebygges Som arbejdsmodel til at identificere disse forhold kan du anvende, det vi kalder, smittekæden. Den beskriver de faktorer, der har betydning, når det gælder overføring af sygdomsfremkaldende mikroorganismer fra en person til en anden. 14

15 Hvordan udfører du god håndhygiejne? Brug den nye metode hånddesinfektion Håndhygiejne kan udføres som hånddesinfektion og håndvask. Der er en lang tradition for at anvende håndvask, som den foretrukne metode, men i dag anbefales det at bruge hånddesinfektion i langt de fleste situationer. Hånddesinfektion skal således være dit første valg før alle rene procedurer og efter alle urene procedurer, hvor dine hænder er tørre og ikke synligt forurenede. Det er fordi hånddesinfektion i forhold til håndvask: Er hurtigere at bruge. Er mere effektivt til at dræbe mikroorganismer. Er mere skånsomt mod hænderne Desuden kan hånddesinfektionsmiddel placeres tæt på det sted, hvor du har brug for det og er uafhængig af vask og tekniske installationer. Vigtigt! Du skal være opmærksom på, at du stadig skal vaske dine hænder, hvis du er blevet synligt forurenet med blod, sekreter eller ekskreter. Hånddesinfektion er hurtigere end håndvask Med hånddesinfektion bliver du dobbelt så ren på den halve tid! 15

16 Hånddesinfektion er effektivt til at dræbe mikroorganismer Hånddesinfektion virker ved at dræbe hændernes mikrobielle transiente flora, mens håndvask kun fjerner den mikrobielle transiente flora. Figuren nedenfor viser at reduktionen af mikroorganismer sker hurtigere (næsten øjeblikkeligt) og holder længere ved brug af hånddesinfektion frem for håndvask. Ethanol reducerer den midlertidige bakterieflora med 2,6 til 6,8 log 10, hvorimod den blivende flora kan reduceres med 1.5 og 2.9 log 10. Ethanol er generelt mere effektiv end propanol overfor såvel bakterier som vira, men er ikke virksomt overfor sporer. Der er ikke relevant risiko for udvikling af resistens overfor ethanol. Alkohol virker ved at ødelægge cellerne nemlig ved at denaturere og koagulerer proteiner. 16

17 Cellerne lyseres og dermed ødelægges den cellulære metabolisme. Nedenfor kan du se, at hånddesinfektion er en væsentlig mere effektiv håndhygiejnemetode end almindelig håndvask. Testpersonerne dyppede fingerspidserne i en bakteriekultur (Serratia marcescens),hvorefter testperson nr. 1 trykkede fingerspidserne mod testperson nr. 2's fingerspidser, der igen trykkede fingerspidserne mod testperson nr. 3's fingerspidser o.s.v. I alt 5 testpersoner fik således et håndtryk med en forurening for at illustrere indirekte smittespredning. 17

18 Hver person afsatte herefter fingeraftryk på agarplader henholdsvis uden håndhygiejne, efter håndvask og efter hånddesinfektion for at illustrere effekten af de to forskellige håndhygiejnemetoder. Hånddesinfektion er skånsomt mod hænderne Nogle oplever gener i form af tør hud ved hyppig håndvask. Undersøgelser har vist, at hånddesinfektion er langt mere skånsomt mod hænderne end vask med vand og sæbe. Videre er allergi overfor alkoholbaserede hånddesinfektionsmidler inklusiv klorhexidinprodukter kun sjældent beskrevet. Du kan altså skåne dine hænder uden at gå på kompromis med den gode håndhygiejne ved at skifte håndvask ud med hånddesinfektion. Husk dog, at du skal vaske hænderne, når du er blevet synligt eller vådt forurenet. Fakta om alkohol Alkohol virker ved at ødelægge cellerne nemlig ved at denaturere og koagulerer proteiner. Cellerne lyseres og dermed ødelægges den cellulære metabolisme. Til hånddesinfektion anbefales ethanol i styrken %. Produktet skal være tilsat hudplejemidlet glycerol 1-3 %. Ethanol er generelt mere effektiv end propanol overfor såvel bakterier som vira, men er ikke virksomt overfor sporer. Der er ikke relevant risiko for udvikling af resistens overfor ethanol. Ethanol er det anbefalede middel til hånddesinfektion i Danmark. Det er valgt, fordi det selv ved gentagen brug i relevante koncentrationer ikke kan påvises i blodet. Der er derfor ikke grund til at mistænke sprit for at have alvorlige bivirkninger ved normal anvendelse til hud- og overfladedesinfektion. Hånddesinfektionsmidler skal være optaget i Råd og anvisninger om desinfektion i sundhedssektoren, i kapitlet Desinfektionsmidler og desinfektionsopgaver, eller skal kunne dokumentere effekt i henhold til gældende standarder. Vær opmærksom på: 18

19 At desinfektionsservietter ikke altid indeholder væske nok til at opfylde kravet om våde hænder i 30 sekunder At nogle studier har vist at hånddesinfektionsmiddel i gel-form ikke var fuldt så effektivt som i flydende form. Ethanol reducerer den midlertidige bakterieflora med 2,6 til 6,8 log 10, hvorimod den blivende flora kan reduceres med 1.5 og 2.9 log 10. Allergi overfor alkoholbaserede hånddesinfektionsmidler inklusiv klorhexidinprodukter er kun sjældent beskrevet. Vær opmærksom på, at ethanol er en brandfarlig væske. Kontakt Statens Brandinspektion om oplagring og transport, hvis du vælger produkter, der indeholder over 77 % ethanol. Hånddesinfektionmiddel kan placeres, hvor det skal bruges En dispenser med hånddesinfektionsmiddel fylder ikke ret meget og kan sættes op der, hvor den skal bruges uden hensyntagen til installering af afløb og vask. Det gør det meget nemmere, hurtigere og billigere at indføre hånddesinfektion, som den primære håndhygiejnemetode. Udfør håndhygiejne på rette tidspunkt For at vide, hvornår det er vigtigt at udføre håndhygiejne, er det essentielt at vide, hvorfor det skal gøres. Der er to væsentlige mål med håndhygiejne: At forebygge overførsel af mikrobiel flora til rene områder. At forebygge spredning af mikrobiel flora fra urene områder. Håndhygiejne skal derfor udføres før alle rene og efter alle urene procedurer, opgaver og personkontakter: Hånddesinfektion er første, bedste og hurtigste valg før alle rene procedurer. Hånddesinfektion er første, bedste og hurtigste valg efter urene procedurer, hvor du er blevet ikke synligt eller tørt forurenet. Håndvask er valget efter urene procedurer, hvor du er blevet synligt eller vådt forurenet. Når uheldet er ude, og du er blevet groft forurenet uden at have handsker på, skal du supplere din håndvask med en efterfølgende hånddesinfektion. Håndvask er generelt ikke så effektiv en metode som hånddesinfektion, så du kan altid forbedre din håndvask ved 19

20 at supplere med hånddesinfektion. Det gælder altså om at fjerne mikroorganismerne fra dine hænder, inden de bliver videreført til andre mennesker eller overflader. Derfor skal du altid udføre håndhygiejne, når du skal til at arbejde i et rent område, og når du lige har arbejdet i et urent område fx.: Mellem hver patient dvs. før og efter patientkontakt. Mellem uren og ren kontakt ved samme patient. Før håndtering af rene redskaber. Efter håndtering af urene redskaber. Efter brug af handsker. Før håndtering af lægemidler. Før håndtering af mad. Hvad er rene og urene områder? Rene områder er steder, hvor man ikke ønsker at tilføre mikroorganismer. Det kan være områder på patienten eller i miljøet. Omvendt er urene områder steder, hvor der findes mange mikroorganismer, som man ikke ønsker at sprede til rene områder på patienten, til omgivelserne eller personalets hænder. En ren opgave ender som oftest med at være uren. Hvad der er rent, og hvad der er urent, må altid afgøres i forhold til omgivelserne. Opfattelser af rent og urent Vidste du at ordet ren kommer fra græsk krinein hvilket betyder, at fraskille eller skelne? Man skal altså vide, hvad der er rent for at vide, hvad der er urent!! Næsten alle har stiftet bekendtskab med definitionen på rene og urene opgaver gennem deres opdragelse. Hvem kan ikke genkalde sig sin mors: Har du vasket dine hænder? når man satte sig ved middagsbordet eller gik ud fra toilettet? I sundhedsvæsenet er der dog en del flere rene og urene opgaver at skelne mellem end i hjemmet. Idé: Diskuter med dine kolleger, hvad der er rent og urent i jeres afdeling. Desinficer korrekt Målet med hånddesinfektion er at dræbe 99 % af den midlertidige mikrobielle flora på hænderne. 20

21 Vask korrekt Målet med håndvask er at fjerne 99 % af den midlertidige mikrobielle flora på hænderne. Du skal vaske hænder, når du er blevet synligt forurenet med fx blod, sekreter eller ekskreter. Nogle oplever gener ved hyppig håndvask, og generne forværres ofte af: At der bruges sæbe på tørre hænder, især flydende sæbe er hårdt ved tørre hænder. At hænderne ikke skylles helt fri for sæbe. At hænderne ikke tørres helt tørre, fordi håndklædekvaliteten er for ringe og dermed skader huden mere end den opsuger vandet. At hænderne vaskes i for varmt vand. Varmt vand udtørrer huden. Kirurgisk håndvask med desinfektion Formålet med kirurgisk håndvask med desinfektion er at fjerne og dræbe den midlertidige mikrobielle flora og hæmme den blivende hudflora betragteligt. Du skal foretage kirurgisk håndvask med desinfektion før dagens første kirurgiske indgreb: Hænder og underarme skal skylles med vand fra fingerspidserne og til albuen. Ved den første håndvask på dagen skal negle og neglebånd vaskes med en engangsneglebørste og neglene skal renses med en engangsneglerenser. Herefter fordeles den flydende sæbe ligeligt på hver finger, mellem fingrene, på håndryggen, på håndfladen, omkring håndleddet og underarmene op til albuen. Vask i mindst 15 sekunder. Sæben skylles herefter grundigt af fra fingerspidserne til albuerne og tørres i et rent håndklæde. Herefter desinficeres hænder og underarme op til albuerne med desinfektionsmiddel i rigelig mængde mindst ml. Hænder og underarme skal desinficeres samlet i mindst 2 minutter. Desinfektionsmidlet skal gnides ind; det må ikke bare lufttørre. Bemærk! Mellem to på hinanden følgende operationer, hvor du ikke bliver synligt forurenet med blod, sekreter eller ekskreter, kan du nøjes med at desinficere hænder og albuer i mindst 2 minutter. Metoden er den samme som beskrevet ovenfor. Lidt at tænke over! Kirurgisk håndvask har en særlig status, hvor der oftest gives tid og ro til at udføre proceduren grundigt. Tænk, hvis der i den travle dagligdag var samme respekt for den almindelige håndhygiejne... Kom hele vejen rundt Her kan du se, hvilke områder der ofte udelades, når hænder desinficeres eller vaskes. Du skal altså være meget opmærksom på, at du får alle områder med særligt fingerspidserne, omkring neglene og hele tommelfingeren. 21

22 Denne illustration stammer fra en undersøgelse om håndvask. Måden, man fordeler desinfektionsmiddel på hænderne, er imidlertid den samme, som når man fordeler vand og sæbe ved håndvask. Det vil derfor højst sandsynligt være de samme områder, som ikke bliver desinficeret grundigt nok ved hånddesinfektion. Brug den tid der skal til Håndhygiejne er lige så effektiv, som den tid du tager dig! Her ses hænder, der er påført fluorescerende creme, inden håndvask. Efter 5 sekunders håndvask. Efter 10 sekunders håndvask. 22

23 Efter 15 sekunders håndvask. Billederne ovenfor er lavet ved hjælp af "glitterbug", som er en fluorescerende creme, der bliver selvlysende i ultraviolet belysning. Cremen skal altså opfattes som forurening med mikroorganismer, og når den fordeles på hænderne, kan man illustrere, hvordan både tør og våd forurening overføres ved almindelige opgaver. Brug handsker korrekt Handsker skal bæres ved enhver risiko for kontakt med blod, sekreter og ekskreter. Sådan bruger du handsker: Hænderne skal være rene og tørre, når handskerne tages på. Efter handskebrug skal hænderne enten desinficeres eller vaskes. Det er der flere grunde til: Ved handskebrug sker en opformering af den mikrobielle flora, der findes på dine hænder. Handsken kan perforeres under brug eller små mikroskopiske huller kan opstå. Det kan ikke undgås, at dine hænder bliver forurenede, når du tager de snavsede handsker af efter endt arbejdsopgave Handsker skal skiftes, når de ved et uheld perforeres, og der skal udføres håndhygiejne, inden en ny handske tages på. Medicinske engangshandsker er til engangsbrug. Dermed må de ikke vaskes eller desinficeres, men skal skiftes mellem hver patient eller opgave. 23

24 Billederne ovenfor er lavet ved hjælp af "glitterbug", som er en fluorescerende creme, der bliver selvlysende i ultraviolet belysning. Cremen skal altså opfattes som forurening med mikroorganismer, og når den fordeles på hænderne, kan man illustrere, hvordan både tør og våd forurening overføres ved almindelige opgaver. Krav til medicinske handsker Rene medicinske engangshandsker, der bruges i sundhedssektoren, skal opfylde kravet om at være et værnemiddel, der beskytter brugeren i kontakten med blod, sekreter og ekskreter. I forbindelse med procedurer, der involverer indgreb, hvor der sker brud på hud eller slimhinde, skal der anvendes sterile medicinske engangshandsker. Medicinske engangshandsker af latex opfylder dette krav, fordi de har en god barriereegenskab overfor de mikroorganismer, man ønsker at beskytte sig imod. Videre har latexhandsker den bedste pasform og den bedste stræk- og slidstyrke under brug. Medicinske engangshandsker skal være CE mærkede, idet de så opfylder sundhedsministeriets bekendtgørelse om medicinsk udstyr. Handsker skal være pudderfri, idet pudrede handsker: Kan øge infektionsrisikoen, idet pudderet er et fremmedlegeme. Kan have en betydning for dannelse af sammenvoksninger når de anvendes under indgreb i abdomen. Kan øge risikoen for latexallergi. Hav dine egne forudsætninger i orden Det er en god faglig og omsorgsfuld vane at tage ure, ringe og smykker af samtidig med, at du tager din kittel på ved arbejdsdagens begyndelse husk også vielsesringen! De mest grundlæggende forudsætninger, for at du kan udføre korrekt håndhygiejne, er, at: Din hud på hænderne skal være hel og uden revner. Prøv at desinficere dine hænder med ren sprit uden glycerol. Hvis det svier enkelte steder, er det tegn på, at din hud ikke er hel. Hvis du har rifter, sår eller plaster på hænderne, bør du og din daglige ledelse vurdere, om du skal deltage i den direkte patientpleje. 24

25 Du må ikke bære smykker, ringe og ure på dine hænder, håndled og underarme, når du har kontakt med patienter. Jo flere ringe du bærer jo flere mikroorganismer bærer du på dine hænder. Det er IKKE muligt at udføre en god håndhygiejne med smykker på. Og mikroorganismerne sidder også under vielsesringen intet er dem helligt! Dine negle skal være kortklippede, rene og uden neglelak eller negleudsmykning. Du må ikke bruge kunstige negle. Du må ikke have lange ærmer, armskinner, fingerforbindinger eller andet på under albuerne, der kan forhindre dig i at udføre en god håndhygiejne. Smykker og håndhygiejne? Her kan du se, hvor svært det er at udføre god håndhygiejne med ringe på fingrene. Forsøgspersonen har smurt sine hænder med en bakteriekultur (Serratia marcescens) og derefter udført håndhygiejne. Det du har på dine ringe, giver du ikke kun videre til patienterne du tager det også med hjem! 25