K O M M U N E P L A N

Transkript

1 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Forslag til tillæg for Nordjyllandsværket mv Den 20. juni 2011 er et forslag til kommuneplantillæg 5.008, der rummer en sammenlægning af rammerne ved Nordjyllandsværket og deponeringsanlæggene ved Rærup, godkendt af byrådet. Planforslag lokalplan I perioden 29. juni september 2011 er planforslaget fremlagt i offentlig høring. Planforslaget består af: Redegørelse tillæg for Nordjyllandsværket mv Retningslinie Konsekvenszoner for risikovirksomheder Kommuneplanramme 5.9.T1 Nordjyllandsværket og affaldsdepoter Sammen med kommuneplantillægget offentliggøres et forslag til lokalplan Nordjyllandsværket, Landområde Nord. Lokalplanen giver mulighed for etablering af et MaxBio-anlæg ved Nordjyllandsværket, der skal bidrage til, at værket bliver CO 2 -neutral i Anlægget kan ikke etableres indenfor de gældende kommuneplanrammer, hvorfor nærværende tillæg er udarbejdet. Tillægget benyttes som anledning til, at kommuneplanrammerne for Nordjyllandsværket og affaldsdepoterne ved Rærup lægges sammen til én ramme, og at konsekvenszonerne om ammoniaklageret ved Nordjyllandsværket (risikovirksomhed) indarbejdes i en ny retningslinie. Planen er først og fremmest tænkt som en digital plan. Det er dog op til dig selv, hvorvidt du ønsker at læse planen på skærmen, eller du vil udskrive den. Ønsker du en pdf-fil af det samlede tillæg, så tryk her. Har du spørgsmål om planens indhold eller til planens brug, er du velkommen til at kontakte Mette Kristoffersen, tlf Side 1 af 17

2 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Vejledning tillæg Hvad er en kommuneplan? Kommuneplanen udtrykker byrådets overordnede politikker og mål for Aalborg Kommunes fremtidige udvikling. Planen berører på mange måder borgernes dagligdag og fastlægger rammer for handlemulighederne og levevilkår i lokalområderne. Derfor er planen også udarbejdet i et samarbejde mellem politikere, borgere og en række organisationer og foreninger. Kommuneplanen består af en hovedstruktur og kommuneplanrammer. Hovedstrukturen er den sammenfattende del af kommuneplanen. Den omfatter hele kommunen og fastlægger de overordnede mål for udviklingen inden for de enkelte sektorer og bydele i Aalborg Kommune. Byrådets langsigtede politik fremgår af retningslinierne for det fremtidige bymønster og den enkelte bys rolle. Den kommer konkret til udtryk i den geografiske fordeling af boliger, erhverv, trafikbetjening og serviceydelser i de enkelte bysamfund og i byernes indbyrdes samspil. Hovedstrukturen er byrådets overordnede udviklingsværktøj, og den er retningsgivende for økonomisk prioritering mellem forskellige kommunale opgaver. Kommuneplanrammerne angiver, hvordan de enkelte arealer i Aalborg Kommune kan anvendes. Rammebestemmelserne må ikke være i strid med hovedstrukturen. Både hovedstrukturen og kommuneplanrammerne er bindende for lokalplanlægningen. Der kan, med andre ord, ikke vedtages lokalplaner, som er i strid med kommuneplanen. Til gengæld kan byrådet beslutte at ændre kommuneplanen ved at udarbejde et kommuneplantillæg. Hvornår laves der kommuneplantillæg? De fleste kommuneplantillæg omfatter mindre ændringer i de gældende rammebestemmelser. Ofte sker det på baggrund af et konkret bygge- eller anlægsprojekt, der ønskes gennemført. Et sådant projekt vil normalt også betyde, at der skal udarbejdes lokalplan, hvor der mere detaljeret fastlægges krav til, hvordan nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes. Indsigelsesfristen for et forslag til kommuneplantillæg er mindst 8 uger. Der er samme indsigelsesfrist for et lokalplanforslag, hvilket betyder, at de to planer kan følges ad gennem offentlighedsproceduren. Hvis der er tale om omfattende ændringer, som bryder med kommuneplanens hovedstruktur, eller hvis der er tale om en hovedrevision af kommuneplanen, skal der gennemføres en større offentlighedsprocedure. Kommunen skal forud for planlægningsarbejdet afholde en fordebat for at indkalde ideer, forslag mv. fra offentligheden. Fristen for at afgive ideer mv. er mindst 8 uger. Yderligere skal kommunen forestå en oplysningsvirksomhed med henblik på at fremkalde en offentlig debat om planrevisionens målsætning og nærmere indhold. Herefter kan kommunen udarbejde et forslag til kommuneplantillæg. Fristen for at fremsætte indsigelser mod forslaget er også her på mindst 8 uger. Forslaget til kommuneplantillæg Når byrådet har vedtaget et forslag til kommuneplantillæg offentliggøres det, som beskrevet ovenfor, i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages tillægget endeligt. Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt forslag til kommuneplantillæg. Så længe kommuneplantillægget foreligger som forslag, har det ingen direkte retsvirkninger over for de Side 2 af 17

3 ejendomme, der er omfattet af tillægget. Om miljøvurdering (MV) Planforslag, der kan få en væsentlig indvirkning på miljøet, skal ledsages af en miljøvurdering af planen i form af en miljørapport (MV). Det fremgår af Miljø-vurderingsloven (LBK nr af om Miljøvurdering af planer og forslag) med senere ændringer. Om vurdering af virkning på miljøet (VVM) Forud for etablering af større enkeltanlæg, som kan påvirke miljøet i væsentlig grad, skal der vedtages et kommuneplantillæg med en VVM-redegørelse, dvs. en Vurdering af anlæggets Virkning på Miljøet (VVM). Dette fremgår af planlovens 11 g (LBK nr af om planlægning) med senere ændringer og VVM-bekendtgørelsen (Miljøministeriets bekendtgørelse nr af om Vurdering af visse anlægs virkninger på miljøet). Det endelige kommmuneplantillæg Når byrådet har vedtaget kommuneplantillægget endeligt og bekendtgjort det i avisen, er det en del af kommuneplanen. Herefter gælder følgende retsvirkninger: Inden for byzoner kan kommunalbestyrelsen modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan. Inden for byzoner og sommerhusområder kan byrådet modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelserne i rammerne. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt Side 3 af 17

4 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Redegørelse tillæg for Nordjyllandsværket mv Ændringer i forhold til den gældende kommuneplan Kommuneplantillægget er udarbejdet for at sikre, at der kan opføres et MaxBio-anlæg ved Nordjyllands for at reducere CO 2 -belastningen fra værket. Anlægget kan ikke etableres indenfor de gældende kommuneplanrammer, hvorfor nærværende tillæg er udarbejdet. Tillægget bruges som anledning til, at kommuneplanrammerne for Nordjyllandsværket og affaldsdepoterne lægges sammen til én ramme, der er udvidet til at dække hele værkets område. Endvidere indarbejdes en konsekvenszone/sikkerhedszone omkring ammoniaklageret ved Nordjyllandsværket, der er en risikovirksomhed i hht. Risikobekendtgørelsen, i en ny retningslinie. Beskrivelse af ændringerne Kommuneplantillægget omfatter de tidligere kommuneplanrammer 5.9.T1 Nordjyllandsværket og affaldsdepoter, 9.6.1Tek1 Nordjyllandsværket (fra tidligere Hals Kommune) samt en mindre del af Landområde Hals. Kommuneplanrammerne for Nordjyllandsværket og affaldsdepoterne lægges sammen til én ramme. Den nye kommuneplanramme 5.9.T1 Nordjyllandsværket og affaldsdepoter erstatter derfor de tidligere kommuneplanrammer 5.9.T1 Nordjyllandsværket og affaldsdepoter og 9.6.1Tek1 Nordjyllandsværket (fra tidligere Hals Kommune). MaxBio-anlægget kan ikke etableres indenfor de bestemmelser for bygningshøjder, der findes i kommuneplanramme 5.9.T1. Den nye kommuneplanramme 5.9.T1 Nordjyllandsværket og affaldsdepoter giver derfor mulighed for opførelse af øvrige bygninger, transformere, siloer, tanke og lign. på op til 60 m i modsætning til 40 m i den tidligere ramme samt etablering af et biomasselager med en højde på op til max kote 45. Resten af indholdet i kommuneplanramme 5.9.T1 Nordjyllandsværket og affaldsdepoter genvedtages uden ændringer. Indenfor deponiområderne for Havnen, Reno Nord og Nordjyllandsværket, der ikke berøres af Maxbioanlægget, findes et interesseområde for beskyttede plante- og dyrearter. Interesseområdet er vist med rød skravering på nedenstående kort. Side 4 af 17

5 Interesseområde for beskyttede plante- og dyrearter vist med rød skravering Indenfor interesseområdet er registreret natur, der er beskyttet iht. Naturbeskyttelseslovens 3, og indenfor 3- områderne er fundet spidssnudet frø og løgfrø, der er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV. Disse naturinteresser er vigtige fokusområder for fremtidige planer, projekter og tilladelser for deponiområderne. Ny retningslinie Konsekvenszoner for Risikovirksomheder Nordjyllandsværket omfatter et lager for flydende, vandfrit ammoniak med en samlet lagerkapacitet på 2 x 120 m 3 svarende til op til 128 tons ammoniak. Da lageret overstiger 50 tons, er lageret ifølge Risikobekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer) underlagt reglerne for kolonne 2-virksomheder med krav om udarbejdelse af sikkerhedsdokument. I miljøministeriets cirkulære nr. 37 udlægges generelt en planlægningszone omkring alle virksomheder omfattet af risikobekendtgørelsen på 500 m. Miljøministeriet har i skrivelse af 21. september 2010 meddelt accept af sikkerhedsdokument for Vattenfall A/S, Nordjyllandsværket. Ud fra sikkerhedsdokumentet konkretiseres denne zone med udarbejdelse af en ny retningslinie Konsekvenszoner for Risikovirksomheder. I retningslinien er indarbejdet en sikkerhedszone omkring ammoniaklageret, der tager udgangspunkt i den samlede 10-6 Iso-risikokurve for alle de beregnede typer af udslip af ammoniak ved Nordjyllandsværket. Sikkerhedszonen er vist med rød på nedenstående figur. Side 5 af 17

6 Sikkerhedszone omkring ammoniaklager Indenfor sikkerhedszonen må der ikke etableres ny følsom anvendelse, som fx boliger, institutioner, rekreative områder, butikker, hoteller, steder, hvor der opholder sig mange mennesker, samt bygninger og områder, som er svært evakuerbare. Ammoniaklageret ved Nordjyllandsværket er den første risikovirksomhed i Aalborg Kommune, der får udlagt en konsekvenszone/sikkerhedszone i kommuneplanen. Konsekvenszoner/sikkerhedszoner for de øvrige risikovirksomheder i kommunen vil blive indarbejdet i kommuneplanen i kommende kommuneplanrevisioner. Miljøvurdering Lokalplanen og kommuneplantillægget er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Kommunen har derfor foretaget en screening af planen i forhold til kriterierne angivet i lovens bilag 2 og herefter vurderet, at kommuneplantillægget ikke er omfattet af kravet om udarbejdelse af miljøvurdering, da planen fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan og ikke må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet. Screeningen af kommuneplantillægget er foretaget sammen med screening af lokalplan Nordjyllandsværket, Landområde Nord. Vurdering af virkning på miljøet VVM Naturstyrelsen Aarhus har på baggrund af en VVM-screening vurderet, at projektet ikke vil kunne påvirke miljøet væsentligt og derfor ikke er VVM-pligtigt. Afgørelsen er truffet efter bekendtgørelsens 3, stk. 2. Der er primært tale om ændring af brændselstypen og etablering af et mellemlager. Projektet vil kun have en begrænset visuel påvirkning, da det etableres i forbindelse med et større eksisterende teknisk anlæg, og det vil ikke medføre en forøgelse af den miljømæssige belastning af omgivelserne jf. visualiseringerne nedenfor. Projektet reducerer CO 2 -belastningen fra Nordjyllandsværket fra tons til tons pr. år svarende til en reduktion på 30% ved maksimal anvendelse af træflis. Visualisering Side 6 af 17

7 Fotostandpunkter for visualiseringer Side 7 af 17

8 Side 8 af 17

9 Side 9 af 17

10 Side 10 af 17

11 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Konsekvenszoner for risikovirksomheder (ammoniaklageret ved Nordjyllandsværket) Indenfor konsekvenszonen/sikkerhedszonen omkring ammoniaklageret ved Nordjyllandsværket (der er vist på ovenstående kort) må der ikke etableres ny følsom anvendelse, som fx boliger, institutioner, rekreative områder, butikker, hoteller, steder, hvor der opholder sig mange mennesker, samt bygninger og områder, som er svært evakuerbare. Bemærkninger til retningslinien Konsekvenszonen/Sikkerhedszonen Konsekvenszonen/sikkerhedszonen omkring ammoniaklageret ved Nordjyllandsværket tager udgangspunkt i den samlede 10-6 Iso-risikokurve for alle de beregnede typer af uheld ved ammoniaklageret. Risikovirksomhed En risikovirksomhed er en virksomhed med særlige beliggenhedskrav, fordi der forekommer farlige stoffer i sådanne mængder, at de udgør en risiko for omgivelserne, hvis der skulle opstå et større uheld. Side 11 af 17

12 Ammoniaklageret ved Nordjyllandsværket (Vattenfall), Nefovej 50, 9310 Vodskov er jf Bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer defineret som en risikovirksomhed Side 12 af 17

13 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer 5.9.T1 Nordjyllandsværket og affaldsdepoter Anvendelse Fritidsformål Tekniske anlæg (primært kraftværk mv.) Oplagsvirksomhed o.l. Særlig industri Natur Landbrug Vindmøller Anvendelsen er specificeret i Bilag A. Mål Området forbeholdes miljøproblematiske anlæg som kraftværk og affaldsdeponering samt oplags- og industrivirksomhed, der fx kan udnytte kraftværkets faciliteter eller restprodukter. De højeste bygninger og anlæg skal så vidt muligt lokaliseres nær ved selve kraftværket. Anvendelse Der kan kun placeres fritidsformål, som kan indordnes de miljømæssige konsekvenser af områdets primære anvendelse til tekniske anlæg, industri, deponering mv. med tilhørende konsekvensområder. Anvendelsen til teknisk anlæg omfatter alle bygninger, anlæg, tekniske installationer, havnefaciliteter, mv. til energiproduktion. Endvidere oplag af fx forbrændings- og procesprodukter samt deponering af faste og flydende genbrugs-, rest- og affaldsprodukter, herunder havnesedimentdeponering og kontrolleret losseplads. Byggemuligheder Højde: Kraftværksbygninger: Max. 100 m. Øvrige bygninger, transformere, siloer, tanke og lign.: Max. 60 m. Skorstene: Max. 200 m. Master og lign.: Max. 110 m. Transportanlæg, kraner og lign.: Max. 60 m. Vindmøller: Navhøjde min. 60. Deponering langs Limfjorden: Max. kote 20 inden for en afstand af 300 m fra kysten. Deponering iøvrigt: Max. kote 25. Biomasselager ved Nordjyllandsværket max. kote 45 Beskyttelseslinie: strand (300 m). Sø- og å (150 m). Miljø Miljøklasse 4-7, se Bilag A Beskyttet natur ( 3) Vejledende grænseværdier for støj fra erhverv, se Bilag B Støj fra vindmøller, se Bilag D. Side 13 af 17

14 Særlig industri omfatter kun oplags- og industrivirksomhed, som kan udnytte kraftværkets faciliteter eller restprodukter. Byggemuligheder Vindmøllernes maximale navhøjde og rotordiameterens størrelse skal være i overensstemmelse med regionplanens retningslinjer. Møllerne skal placeres i tilknytning til Nordjyllandsværket. Miljø Miljøklassen i depotområderne kan ændres, efterhånden som arealer overgår til naturformål eller landbrug. Men depoterne vil fortsat have status af konsekvensområde omkring Nordjyllandsværket. Trafik - Veje og stier Ny adgangsvej til Nordjyllandsværket via en forlængelse af den østlige del af Sømærkevej. Parkering i overensstemmelse med Bilag F. Stiforbindelser skal sikres, se illustrationsplan. Teknisk forsyning Fjernvarmepligt Omkring depoterne skal der udlægges et ca. 300 m bredt bælte som konsekvensområde. Herudover fastsættes der følgende vejledende krav til minimumsafstand mellem den til enhver tid igangværende deponering og forureningsfølsom anvendelse: - fra havnesedimentdeponering 150 m. - fra askedeponering 150 m. - fra losseplads 300 m. - fra losseplads (lugtende affald) 400 m. Indenfor deponiområderne for Havnen, Reno Nord og Nordjyllandsværket findes et interesseområde for beskyttede plante- og dyrearter. Interesseområdet er vist med rød skravering på modstående kort. Naturinteresserne i interesseområdet er vigtige fokusområder for fremtidige planer og projekter. Interesseområder for beskyttede plante- og dyrearter vist med rød skravering Zoneforhold By- og landzone Arkitektur - Byrum og landskab Side 14 af 17

15 Kraftværket fremtræder i sin nuværende fysiske form som et roligt og velordnet teknisk anlæg i landskabet. Nybyggeri skal indordne sig denne hoveddisposition af orden og enkelthed, så bebyggelsen fortsat opleves i harmoni med landskabet. Deponeringen af havnesediment, affalds- og restprodukter mv. skal ske efter en samlet plan som sikrer, at der opnås en god landskabelig helhedsløsning, så området efterfølgende kan henligge som naturområde eller dyrkes landbrugsmæssigt. Omkring de enkelte depoter kan der opsættes trådhegn. Hegn må dog ikke hindre adgangen til stierne, jf. nedenfor. Hegn skal så vidt muligt fjernes, i takt med at arealerne efterbehandles. Trafik - Veje og stier Som aflastning af Vesterladenvej og Nefovej reserveres en ny adgangsvej til Nordjyllandsværket via en forlængelse af den østlige del af Sømærkevej, som i forvejen betjener lossepladsen, jf. Illustrationsplanen. Limfjordsstien føres igennem området med et forløb så tæt på fjorden som muligt, jf. Illustrationsplanen Side 15 af 17

16 Signaturforklaring for rammeområder Signaturforklaring for by- og bydelsafsnit Signaturforklaring for områder Side 16 af 17

17 Side 17 af 17