Opdateret analyse. driftsøkonomiske muligheder. pesticidanvendelse
|
|
- Maja Hansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 197 Opdateret analyse af de driftsøkonomiske muligheder for en Opdateret analyse reduceret af reduceret pesticidanvendelse pesticidanvendelse i i dansk dansk landbrug landbrug - en beskrivelse af udviklingen fra Jens Erik Ørum, Mads Vejlby Boesen, Lise Nistrup Jørgensen, Per Kudsk København 2008 Opdateret analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug FOI 1
2 ISBN (print, Opdateret analyse af de driftsøkonomiske muligheder for en reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug - en beskrivelse af udviklingen fra ) ISBN (online, Opdateret analyse af de driftsøkonomiske muligheder for en reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug - en beskrivelse af udviklingen fra )
3 - 3 - Indholdsfortegnelse Forord PROJEKTBESKRIVELSE FAKTOR- OG PRODUKTPRISER Jordbrugets prisforhold Fremtidig prisudvikling Vanskeligt at vurdere pesticidpriser UDVIKLING I PESTICIDFORBRUGET Behandlingshyppighed med ny og gammel metode Behandlingshyppighed for typer af pesticider Behandlingshyppighed for grupper af herbicider Behandlingshyppighed for afgrøder AREALANVENDELSE OG BEDRIFTSTYPER Bedriftstyper og geografiske zoner Arealanvendelse Sædskifte Behandlingshyppighed på bedriftstyper og geografiske zoner PLANTEVÆRNSFAGLIG OPDATERING Generelle problemstillinger og forhold Justeringer i God konventionel praksis (GKP) i Opdatering af behovet for herbicider og vækstregulering Opdatering af behovet for fungicider og insekticider Samlet effekt af de seneste opdateringer og justeringer DRIFTSØKONOMISKE ANALYSER Modelgrundlag Behandlingsstrategier (pesticidanvendelser) Modelberegninger Analyser af fem udfasningsscenarier Betydning af sædeskifte og ny teknologi Generel diskussion af prisernes betydning for pesticidforbruget Opdateret analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug, FOI 3
4 6.7. Om normer, moral, behov, adfærd og optimale løsninger Diskussion af økonomiske forudsætninger SAMMENDRAG OG KONKLUSION Rammer for sammendrag og konklusion Sammendrag Konklusion REFERENCER APPENDIKS A Prisstigninger på sprøjtemidler APPENDIKS B Store udsving på kornpriser i sigte APPENDIKS C Herbicidanvendelser og vækstregulering APPENDIKS D Fungicid- og insekticidanvendelser Opdateret analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug, FOI
5 - 5 - Forord I forbindelse med evaluering af regeringens pesticidhandlingsplan har Miljøstyrelsen og Fødevareministeriet bedt Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet analysere udviklingen i landbrugets ændrede behov for pesticider samt mulighederne for en reduceret pesticidanvendelse. Opgaven er blevet løst af en tværinstitutionel projektgruppe, hvis resultater præsenteres i nærværende rapport. Projektet er gennemført parallelt med fem andre projekter med tilknytning til evaluering af pesticidplanen, der alle forventes at være afsluttet i september Projekterne har været fulgt af en fælles følgegruppe af embedsmænd, interessenter og landbrugskyndige. I rapporten er alle behandlingshyppigheder (BH) og behandlingsindeks (BI) vurderet efter den såkaldte nye metode. Rapporten er udarbejdet og redigeret af seniorrådgiver Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet (FOI), seniorforsker Lise Nistrup Jørgensen og forskningsleder Per Kudsk, Det Jordbrugs Videnskabelige Fakultet, Aarhus Universitet (DJF). Desuden har videnskabelig assistent Mads Vejlby Boesen, FOI medvirket ved den statistik bearbejdning og redigering af rapporten. En stor tak for værdifulde bidrag til den faglige følgegruppe samt til Poul Henning Pedersen og Githa Cortsen Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning. Per Rydahl og Inge T. Kristensen, DJF, Karsten Larsen, Danmarks Statistik. Tove Christensen og Jens Abildtrup, FOI samt Jeppe Strandgaard Herring, Dorthe Hækkerup, Inger Larsen og Henrik B. Pedersen fra Fødevareøkonomisk Instituts statistiske afdeling. Den planteværnsfaglige opdatering af landbrugets behov for pesticider er forestået af Lise Nistrup Jørgensen og Per Kudsk bistået af den landbrugsfaglige følgegruppe. Jens Erik Ørum har forestået rapportens driftsøkonomiske analyser og anvendelsen af de planteværnsfaglige resultater i de disse analyser. Fødevareøkonomisk Instituts er ansvarlig for rapportens endelige sammendrag og konklusioner. Konstitueret direktør Henrik Zobbe Fødevareøkonomisk Institut København, oktober 2008 Opdateret analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug, FOI 5
6 6 Opdateret analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug, FOI
7 PROJEKTBESKRIVELSE Baggrund Den overordnede kvantitative målsætning i den nuværende pesticidplan, Pesticidplan om, at landbruget skal opnå en behandlingshyppigheden på 1,7 inden udgangen af 2009 bygger oprindeligt på Bicheludvalgets analyse af det driftsøkonomisk optimale pesticidforbrug. Udgangspunktet for Bicheludvalget var et politisk ønske om at bringe pesticidforbruget ned fra en behandlingshyppighed på 2,3 i midten af 90- erne. Bicheludvalgets konklusion var, at behandlingshyppigheden indenfor en femtiårig periode ville kunne reduceres til mellem 1,4 og 1,7 uden væsentlige driftsøkonomiske tab. I 2003 i forbindelse med pesticidplan II, iværksatte Miljøstyrelsen et projekt om opdatering af Bicheludvalgets analyser. Baggrunden herfor var erkendelsen af, at produkt- og faktorpriser, som er vigtige parametre for pesticidforbruget, var ændret i forhold til referencen 1995/96, som indgik i Bicheludvalgets beregninger. Herudover var der i perioden under Pesticidhandlingsplan II opnået positive erfaringer med at reducere pesticidforbruget for store afgrøder på ejendomme, der havde modtaget rådgivning. Opdateringen af Bicheludvalgets beregninger i 2003 blev gennemført af Fødevareøkonomisk Institut med assistance fra Danmarks JordbrugsForskning og Dansk Landbrugsrådgivning (Ørum 2003). Projektet viste, at det ville være økonomisk optimalt for dansk landbrug at reducere pesticidforbruget fra en behandlingshyppighed (BH) på 2,10 (som var udgangspunktet i 2002) til 1,7 og at en yderligere reduktion til 1,4 ville kunne gennemføres uden særlige omkostninger for dansk landbrug. En reduktion til 1,7 eller 1,4 ville imidlertid forudsætte en række adfærdsændringer blandt landmænd, og det blev konkluderet, at de økonomiske incitamenter til en sådan tilpasning var meget begrænsede. I 1999 var behandlingshyppigheden 2,45 og i 2007 er den beregnet til 2,51. I perioden fra 2000 til 2002 var behandlingshyppigheden med et niveau omkring 2,1 det laveste i mange år, men fra 2002 til 2005 har de årlige opgørelser af pesticidforbruget i Miljøstyrelsens bekæmpelsesmiddelstatistik vist, at behandlingshyppigheden har udviklet sig i opadgående retning fra et niveau omkring 2,1 til et nyt niveau omkring 2,5, som er væsentligt over målsætningen på 1,7. Opdateret analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug, FOI 7
8 Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at denne udvikling var utilfredsstillende. Landbruget har parallelt hermed fremført synspunkt om, at forudsætningerne for beregningerne er ændret siden opdateringen i Regeringen besluttede i juni 2007 at fremrykke evalueringen af Pesticidplan fra 2010 til Som led i denne evaluering skal der ifølge beslutning i regeringens økonomiudvalg gennemføres en række faglige projekter, herunder en vurdering af de ændrede forudsætninger. Projektet skal dermed bidrage til en samlet evaluering af Pesticidplan og til at etablere et grundlag for beslutninger om mål og midler i en fremadrettet pesticidpolitik. Grænseflade til tidligere, samtidige og muligt efterfølgende projekter Projektet har relation til andre faglige projekter, der gennemføres som led i evaluering af Pesticidplan , bl.a. et projekt i hvilket der skal gennemføres en faglig og systematisk vurdering af pesticidplanens enkelte mål og virkemidler (Rambøll 2008). I perioden fra den seneste evaluering af Pesticidhandlingsplan II i 2003 til foråret 2008 har der været gennemført en række supplerende analyser af fremdriften i pesticidhandlingsplanen og behovet for yderligere virkemidler: Notat udarbejdet for Fødevareministeriet med kommentarer til dansk landbrugs breve vedrørende merbehov for pesticider (Ørum, Kudsk og Jørgensen, 2007). Notat udarbejdet for Miljøstyrelsen med analyse af provenu- og fordelingsaspekter ved differentierede værdiafgifter for pesticider (Ørum, 2007). Rapport fra et tværministerielt udvalg med analyse af virkemidler til opfyldelse af pesticidplan mål om en behandlingshyppighed på 1,7 (Virkemiddeludvalget, 2007) med væsentlige bidrag fra Fødevareøkonomisk Institut og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Formål Projektet har til formål at vurdere de driftsøkonomiske muligheder for en reduceret pesticidanvendelse (beregnet som behandlingshyppighed) i dansk landbrug. Analysen skal være en opdatering af den analyse af reduktionsmulighederne som Fødevareøkonomisk Instituts gennemførte for Miljøstyrelsen i 2003 (Ørum, 2003), og den skal re- 8 Opdateret analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug, FOI
9 - 9 - degøre for de ændrede forudsætninger for beregningerne og for landbrugets pesticidanvendelse siden analyserne i Metode og aktiviteter Det tilstræbes, at projektet metodemæssigt gennemføres på samme måde som ved den seneste opdatering af Bicheludvalgets analyser (Ørum 2003). Det betyder bl.a., at analyserne baseres på den antagelse, at landmændene handler økonomisk rationelt. Og det betyder, at pesticiderne ved et krav om en reduceret pesticidanvendelse vil blive allokeret til de afgrøder, hvor de gør størst økonomisk nytte, og at der vil ske en optimering af sædskifte i forhold til bedriftens ressourcer og diverse prisrelationer samt de til enhver tid gældende restriktioner for planteavlen. Projektet har til formål at opdatere beregningerne fra 2003, og at redegøre for hvorledes forudsætninger for beregningerne og mulighederne for en reduceret pesticidanvendelse har ændret sig siden beregningerne i Analysen indeholder følgende elementer (kapitler): 1) En beskrivelse af baggrund og formål med projektet. 2) Analyse af udviklingen i faktorpriser og produktpriser. 3) En vurdering af udviklingen i det faktiske forbrug af pesticider. 4) En vurdering af, om og hvordan ændringer i arealanvendelse har påvirket pesticidbehovet. 5) En planteværnsfaglig opdatering af behovet og mulighederne for pesticidanvendelse i de væsentligste afgrøder. 6) en analyse af det driftsøkonomisk optimale pesticidforbrug og mulighederne for en reduceret pesticidanvendelse for de i kapitel 4 udvalgte bedriftstyper. For hvert enkelt element (kapitel) skal der reflekteres over udviklingen og forskellene i forhold til den situation, der lå til grund for beregningerne i Til sidst, i rapportens kapitel 7, følger en opsummering og konklusion på den gennemførte analyse. Projektets organisation Projektet udføres af seniorrådgiver Jens Erik Ørum (projektleder) og forskningsassistent Mads Boesen fra Fødevareøkonomisk Institut (FOI) ved Københavns Universitet samt af seniorforsker Lise Nistrup Jørgensen og forskningsleder Per Nielsen Kudsk, Forskningscenter Flakkebjerg (DJF) ved Århus Universitet. Projektet deler følgegruppe med 5 øvrige projekter, der gennemføres som led i evalueringen af Pesticidplan i regi af Miljøministeriet og Fødevareministeriet. Opdateret analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug, FOI 9
10 Følgegruppen består af følgende personer/institutioner: Anita Fjelsted, Miljøstyrelsen (Formand og projektets kontaktperson) Lise Samsøe-Petersen, Miljøstyrelsen Jørgen Schou, Miljøstyrelsen Fuldmægtig Annesofie Trydeman Knudsen, Finansministeriet Kontorchef Lene Mølsted Jensen, Fødevareministeriet Chefkonsulent Lars Ole Hansen, Fødevareministeriet Sektorchef Aksel Nielsen, Plantedirektoratet Miljø- og Arbejdsmiljøkonsulent Jesper Lund-Larsen, Fagligt Fælles Forbund 3F Direktør Helle Græsted Bennedsen, Dansk Planteværn Biolog Hans Nielsen, Det Økologiske Råd Konsulent Anne Marie Zink, Dansk Landbrug Miljømedarbejder Allan Andersen, Danmarks Naturfredningsforening Direktør Carl Åge Pedersen, Dansk Landbrugsrådgivning Professor Peter Esbjerg, Institut for Økologi, KU-LIFE Lektor Vibeke Langer, Institut for Jordbrugsvidenskab, KU-LIFE 10 Opdateret analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug, FOI
11 FAKTOR- OG PRODUKTPRISER I det følgende kapitel skal der redegøres for udviklingen i landbrugets faktor- og produktpriser Jordbrugets prisforhold Det er valgt at beskrive udviklingen i landbrugets faktor- og produktpriser fra ved hjælp af publikationen Jordbrugets prisforhold (Fødevareøkonomisk Institut, 2007). Prisindekset for pesticider er baseret på de såkaldte landmandspriser, dvs. inklusiv pesticidafgift, men eksklusiv moms. For en nærmere forklaring til beregningsgrundlaget for prisstatistikken samt dens vægtning og indeksering henvises i øvrigt til Fødevareøkonomisk Institut (2007). Figur 2.1 viser prisindeks for udvalgte faktor- og produktpriser i landbruget Figur 2.1. Prisudvikling for udvalgte faktor- og produktpriser i landbruget Prisindeks( = 100) Korn Salgsafgrøder Pesticider Arbejdsløn Kilde: Jordbrugets prisforhold (Fødevareøkonomisk Institut, 2007). Det fremgår af figuren, at prisen for pesticider har været rimelig stabil i perioden fra 2001 til 2005, men fra 2005 til 2007 er den faldet med ca. 20 pct. Bemærk prisstig- Opdateret analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug, FOI 11
12 ningen fra 1998 til 1999, som formentligt skyldes den seneste afgiftsforhøjelse. Priserne på arbejdskraft (og dermed marksprøjtning) har været jævnt stigende i hele perioden. Priserne for korn og andre salgsafgrøder har varieret med plus-minus 10 pct. pr. år, men er generelt faldet med 30 pct. fra 1995 til Fra 2006 til 2007 er prisen på korn og andre salgsafgrøder imidlertid steget med godt 50 pct. Prisstigningen på korn fandt væsentligst sted i sommeren Udviklingen i faktorpriserne kan også udtrykkes ved det relative bytteforhold til fx korn. Bytteforholdet mellem fx pesticider og korn kan beregnes ved at dividere prisindekset for pesticider med prisindekset for korn. Figur 2.2 viser prisindeks for udvalgte faktor- og produktpriser i landbruget relativt til (delt med) prisindekset for korn. Figur 2.2. Prisindeks for udvalgte faktor- og produktpriser i landbruget relativt til (delt med) prisindekset for korn 150 Prisindeks relativt til kornpris ( = 100) Pesticider Arbejdsløn Energi Kunstgødning Kilde: Jordbrugets prisforhold (Foreløbig opgørelse, Fødevareøkonomisk Institut, 2008 Hvis priserne og prisindekset for korn og fx energi havde udviklet sig helt ens, ville kurven for energi have været helt flad og haft værdien Opdateret analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug, FOI
13 Det fremgår af figuren, som er baseret på en foreløbig opgørelse i august 2008, at priserne på de udvalgte faktor- og produktpriser fra 1992 til 1998 er steget mere end priserne på korn. Fra 1998 til 2004 har priserne udviklet sig rimeligt ens. Prisstigningen på korn i 2007 har tilsyneladende neutraliseret prisstigningen på energi og kunstgødning fra 2004 til 2005, så bytteforholdet i 2008 nu er på niveau med bytteforholdet fra 1998 til Figuren viser også, at prisen på pesticider relativt til prisen på korn nu, i 2007 og 2008, er den laveste siden Ligeledes er de relative priser for arbejdskraft, og dermed også prisen for udbringning, nu de laveste siden Når landmanden skal træffe beslutning om at anvendelse af pesticider, kan det være relevant at beregne om merudbyttet ved en pesticidbehandling overstiger værdien af pesticiderne og udbringningen (marksprøjtning). Når omkostningerne til pesticider og udbringning trækkes fra merudbyttet får man det såkaldte nettomerudbytte, som normalt, i en planteværns sammenhæng, ikke udtrykkes i kr. pr. ha, men netop i udbytteenheder pr. ha. Udviklingen i bytteforholdet mellem pesticider, udbringning og afgrøder har betydet, at de relative omkostninger til pesticider og sprøjtning er halveret. En sprøjtning med fungicider, som i 1999 kostede 300 kr. pr. ha for fungiciderne og 88 kr. pr. ha for udbringning vil i dag stort set koste det samme (265 plus 120) målt i kr. pr. ha, men udtrykt i udbytteenheder er prisen for sprøjtningen reduceret fra 5,54 hkg ved en kornpris på fx 70 pr. hkg i 2000 til 2,64 hkg pr. ha ved en kornpris på fx 145 kr. pr. hkg i Hvor en behandlingen i 2000 skulle give et merudbytte på 5,54 hkg pr. ha for at være rentabel, er det i dag tilstrækkeligt med et merudbytte på 2,64 hkg pr. ha. For at reetablere bytteforholdet, som det var i 1999, skulle prisen på fungiciderne, som i eksemplet kostede 300 kr., stige til 690 kr. Det svarer til en prisforhøjelse på 130 pct Fremtidig prisudvikling For sprøjtesæsonen 2008 forventedes en prisstigning på 10 pct. for pesticider, dog således, at glyphosat forventedes at stige med 200 pct. som følge af en øget udækket efterspørgsel. På længere sigt må det forventes, at markedskræfterne vil sikre, at den øgede efterspørgsel efter glyphosat vil blive dækket, og at prisen derfor vil normaliseres. Primo juni 2008 forventedes et prisfald på korn i forhold til sommeren Et prisfald fra fx 180 til mindre end 150 kr. pr. hkg svarende til mindst 15 pct. er ikke urealistisk. Et sådan prisfald vil i kombination med de stigende pesticidpriser medføre, at Opdateret analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug, FOI 13
14 den relative pris for pesticider i 2008 øges med 25 pct. i forhold til foråret 2007, dog således, at den relative pris for pesticider fortsat, jf. figur 2.2, vil være meget lav og den laveste siden Det er naturligvis vanskeligt at spå om de fremtidige kornpriser, men det virker som om priserne på korn og andre afgrøder i fremtiden, dels vil være højere end i perioden , dels vil variere mere end hidtil. Se Appendiks B for en nærmere diskussion af den fremtidige kornpris baseret på en ny rapport, Agricultural Outlook, som er udarbejdet af FAO og OECD i foråret Vanskeligt at vurdere pesticidpriser Prisstatistikken for pesticider er baseret på de såkaldte landmandspriser, som er vejledende detailpriser inkl. afgift og eksklusiv moms, og som løbende opdateres af Dansk Landbrugsrådgivning. Landmandspriserne fremgår fx af Middeldatabasen (Dansk Landbrugsrådgivning, 2008). På grund af fx størrelsesrabatter, kampagnetilbud og modkøbsrabatter har det altid været vanskeligt at vide, hvilken pris den enkelte landmand har betalt for pesticiderne. Men landmandspriserne i Middeldatabsen har i nogen grad afspejlet prisudviklingen på de enkelte pesticidprodukter. Fra og med 2005/2006 har udbyderne af pesticider imidlertid ændret strategi, og markedet er ikke længere så gennemskueligt. Siden 2005/2006 har det således været vanskeligt selv for den enkelte landmand (ved ordreafgivelsen) i alle tilfælde at vide, hvad han i sidste ende (på fakturaen) kommer til at betale for pesticiderne. Se appendiks A for en diskussion i fagpressen (Landbrugsavisen Mark, 2008) af prisstigninger på sprøjtemidler. 14 Opdateret analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug, FOI
15 UDVIKLING I PESTICIDFORBRUGET I det følgende kapitel beskrives udviklingen i behandlingshyppigheden for pesticider opgjort ved den såkaldte nye og gamle metode, samt udviklingen i behandlingshyppigheden for forskellige pesticidtyper og afgrøder Behandlingshyppighed med ny og gammel metode Pesticidforbruget vil i alle efterfølgende afsnit i såvel de planteværnsfaglige diskussioner som i de økonomiske analyser være opgjort som behandlingshyppigheder (BH) og behandlingsindeks (BI). Behandlingshyppigheden kan opgøres efter en ny metode, hvor der fokuseres på mængden af aktivstoffer, og en gammel metode, hvor der fokuseres på produkter. Behandlingshyppigheden (BH) opgjort efter den nye metode og behandlingsindeks (BI) er synonymer. BH benyttes, hvor der refereres til Miljøstyrelsen forbrugsstatistik og målsætningen, mens BI benyttes i planteværnsfaglige sammenhænge og på bedriftsniveau. Ifølge Miljøstyrelsen har BH baseret på den ny metode i gennemsnit ligget ca. 6 pct. over BH beregnet på basis af den gamle metode. Figur 3.1 viser målsætningen for 2002 og 2009 samt udviklingen i den samlede behandlingshyppighed (BH) fra 1997 til 2007 efter ny og gammel metode. Figur 3.1. Målsætningen for 2002 og 2009 samt behandlingshyppighed (BH) fra 1997 til 2007 efter ny og gammel metode 2,7 2,5 BH ny metode 2,3 2,1 1,9 2,0 BH i 2002 BH gammel metode 1,7 1,7 BH i , Kilde: Bekæmpelsesmiddelstatistikken (Miljøstyrelsen 2008) (ny og gammel metode Opdateret analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug, FOI 15
16 Det fremgår af figuren, at pesticidforbruget fra 2000 til 2002 havde stabiliseret sig på det laveste niveau siden 1997 og i 2002 var meget tæt på de i Pesticidhandlingsplan II fastsatte delmål om 2,0 BH i Fra 2002 er forbruget imidlertid steget jævnt fra godt 2,0 til ca. 2,5 BH i Fra 2005 til 2007 har forbruget ligget på et niveau i omkring 2,5 BH. Dermed er forbruget i dag kun en anelse (0,05 BH) højere end forbruget i Opgjort efter den gamle metode (stiplet, grøn kurve), blev delmålet om 2,0 BH i 2000 opnået. Bemærk, at udviklingen i forbruget opgjort efter gammel og ny metode har haft forskelligt fortegn fra 2003 til 2004 og fra 2005 til I den efterfølgende planteværnsfaglige opdatering og i de driftsøkonomiske analyser bliver pesticidforbruget målt og opgjort som behandlingsindeks (BI). BI svarer godt til behandlingshyppighed (BH) opgjort efter den ny metode. Det kan imidlertid diskuteres, hvorvidt pesticidplanens målsætning om 1,7 BH refererer til den ny metode, den gamle metode eller blot skal opfyldes efter en af metoderne. Hvor intet andet tydeligt er anført, vil der i rapporten, lige som i Ørum (2003), kun blive refereret til behandlingshyppighed (BH) (og BI) opgjort efter den nye metode Behandlingshyppighed for typer af pesticider Ved beskrivelsen af udviklingen i typer af pesticider, er pesticiderne opdelt i herbicider, til ukrudtsbekæmpelse, vækstreguleringsmidler, fungicider, til svampe og sygdomsbekæmpelse, samt insekticider, der anvendes til bekæmpelse af insekter og snegle mv. Tabel 3.1 og figur 3.2 viser udviklingen i behandlingshyppigheden (BH) for typer af pesticider fra 1999 til Det fremgår af tabellen såvel som figuren, at herbicidforbruget, som udgør en meget stor del af det samlede pesticidforbrug (mellem 54 og 62 pct.), er jævnt stigende og stort set følger udviklingen i det samlede pesticidforbrug. I modsætning hertil, er der ikke den store stigning i forbruget af fungicider, insekticider og vækstreguleringsmidler, men her er der til gengæld en reaktiv stor variation i forbruget fra år til år. Forbruget af fungicider, insekticider og vækstreguleringsmidler er i 2007 på niveau med forbruget i perioden fra , mens forbruget af herbicider i samme periode er øget med 0,3 BI svarende til 25 pct. 16 Opdateret analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug, FOI
17 Tabel 3.1. Udviklingen i behandlingshyppigheden (BH) for typer af pesticider fra 1999 til BH Herbicider 1,37 1,28 1,18 1,30 1,39 1,40 1,46 1,44 1,56 Vækstregulering 0,11 0,10 0,15 0,08 0,09 0,12 0,13 0,08 0,11 Fungicider 0,60 0,50 0,50 0,46 0,50 0,61 0,63 0,52 0,54 Insekticider 0,37 0,19 0,35 0,26 0,36 0,27 0,28 0,47 0,30 Samlet 2,45 2,07 2,19 2,10 2,33 2,39 2,49 2,50 2, pct Heraf herbicider Kilde: Bekæmpelsesmiddelstatistikken (Miljøstyrelsen 2008) (ny metode) Figur 3.2 Udvikling i behandlingshyppighed (BH) for typer af pesticider fra 1999 til ,6 1,4 1,2 1,0 0,8 Herbicider Fungicider Insekticider Vækstregulering 0,6 0,4 0,2 0, Kilde: Bekæmpelsesmiddelstatistikken (Miljøstyrelsen 2008) (ny metode) 3.3. Behandlingshyppighed for grupper af herbicider Herbiciderne kan opdeles i grupper efter deres primære planteværnsformål. Mange af herbiciderne (deres aktivstoffer) har effekt på meget forskelligt ukrudt, men i neden- Opdateret analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug, FOI 17
18 stående oversigt er der foretaget en gruppering på grundlag af aktivstoffernes primære anvendelse og formål. Kode KORN EJKO GLYP MCPA FLYV ØHRB Primær anvendelse og formål Græsukrudtsmidler til anvendelse i bl.a. korn Græsukrudtsmidler til anvendelse i specialafgrøder Glyphosatmidler (Roundup) til bekæmpelse af ukrudt i sædskiftet MCPA til bekæmpelse af rodukrudt som fx tidsler i korn Flyvehavremidler til anvendelse i korn Ukrudtsmidler til bekæmpelse af bredbladet ukrudt i diverse afgrøder Figur 3.3 viser den relative udvikling i herbicidforbruget fordelt efter primært formål. Figur 3.3. Relativ udvikling i herbicidforbruget fordelt efter formål (pct.) 350% 300% 250% 200% KORN GLYP MCPA FLYV EJKO ØHRB 150% 100% 50% 0% Kilde: Bekæmpelsesmiddelstatistikken (Miljøstyrelsen 2008) (ny metode) 18 Opdateret analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug, FOI
19 Det fremgår af figuren, at forbruget af græsukrudtsmidler til anvendelse i bl.a. korn (KORN) er steget stabilt og med mere end 200 pct. fra 1999 til Forbruget af glyphosatmidler (GLYP) og MCPA er i samme periode steget med op imod 50 pct., men udviklingen har været mindre stabil. For de øvrige grupper af herbicider har forbruget været faldene frem til 2001, hvorefter det tilsyneladende har stabiliseret sig. Figur 3.4 viser udvikling i herbicidforbrug fordelt på grupper af primære formål (BH). Figur ,0 1,8 1,6 1,4 1,2 Udvikling i herbicidforbruget fordelt på grupper af primære formål (BH) EJKO KORN GLYP ØHRB FLYV MCPA 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0, Kilde: Bekæmpelsesmiddelstatistikken (Miljøstyrelsen 2008) (ny metode) Det fremgår af figuren, at det samlede forbrug af ukrudtsmidler til bekæmpelse af flyvehavre (FLYV), rodukrudt (MCPA) og bredbladet ukrudt (ØHRB) i afgrøderne siden 2001 har ligget rimeligt stabilt omkring 0,8 BH, men trods alt er steget fra 0,74 til 0,88 BH. Forbruget af glyphosatmidler er i samme periode steget fra 0,30 BH til 0,42 BH, og forbruget af græsukrudtsmidler til anvendelse i bl.a. korn er steget fra 0,14 til 0,25 BH. I alt er forbruget steget fra 1,18 BH i 2001 til 1,56 BH i Stigningen på 0,37 BH kan groft fordeles på Glyphosatmidler med 0,12 BH, græsukrudtsmidler til anvendelse i bl.a. korn med 0,11 BH og øvrige herbicider med 0,14 BH. Opdateret analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug, FOI 19
20 3.4. Behandlingshyppighed for afgrøder Det kan også være relevant at vurdere udviklingen i pesticidforbruget i de enkelte afgrøder. I Miljøstyrelsens bekæmpelsesmiddelstatistik er behandlingshyppigheden (BH) forsøgt fordelt på hovedafgrøder som fx vintersæd, vårsæd og raps. Figur 3.5 viser udvikling i behandlingshyppigheden (BH) for udvalgte afgrøder fra 1999 til Figur 3.5. Udvikling i behandlingshyppigheden (BH) for udvalgte afgrøder fra 1999 til ,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 Vintersæd Alle afgrøder Vinterraps Vårsæd 0, Kilde: Bekæmpelsesmiddelstatistikken (Miljøstyrelsen 2008) (ny metode) Det fremgår af figuren, at udviklingen i pesticidforbruget i vintersæd, som dækker mere end 40 pct. af det behandlede areal, nøje svarer til udviklingen i det samlede pesticidforbrug. Hvor forbruget siden 2002 har været jævnt stigende i kornafgrøderne, har der til gengæld været nogle væsentlige udsving i forbruget af pesticider i vinterraps. 20 Opdateret analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug, FOI
21 AREALANVENDELSE OG BEDRIFTSTYPER I dette kapitel introduceres de bedriftstyper og geografiske zoner, der skal benyttes i de planteværnsfaglige og driftsøkonomiske opdateringer og analyser af landbrugets areal- og pesticidanvendelse Bedriftstyper og geografiske zoner Det er valgt at justere de bedriftstyper, som blev benyttet af Bicheludvalget samt ved opdateringen af Bicheludvalgets driftsøkonomiske analyser i 2003 (Ørum, 2003). Ved opdateringen i 2003 viste analyser af landbrugets pesticidforbrug, at der er væsentlige regionale forskelle i forbruget af svampe- og insektmidler. Og et nyligt afsluttet projekt for Miljøstyrelsen (Jørgensen et al., 2007) har påvist regionale nedbørsbetingede forskelle i behovet for svampebekæmpelse i vinterhvede Det er også, jf. Nielsen et al. (2008), muligt at identificere regioner med en særlig risiko for angreb af bladlus i efteråret. Tilsvarende har data fra konsulenternes registreringsnet vist regionale forskelle i risikoen for angreb af havrerødsot foranlediget af bladlusforekomster om efteråret. Disse observationer og indikationer er sammen med regionale forskelle i jordboniteten forsøgt inddraget i de nye analyser. Det har ikke kun givet anledning til, at landet ved den nye opdatering er blevet opdelt i tre zoner. Også bedriftstyperne er blevet opdateret, så de i kombination med de tre zoner bedst muligt afdækker forskellene i udbytter, sædskifter, planteværnsproblemer, specialiseringsgrad, husdyrhold og afregningspriser mv. De nye geografiske zoners placering er beskrevet i Tabel 4.1 og vist på kortet i Figur 4.1. Tabel 4.1. Definition af geografisk zoner ZONE Placering og kriterier 1 Østjylland, Bornholm og nordlige dele af Fyn og Sjælland (Lerjord) 2 Lolland-Falster, sydlige del af Fyn og Sjælland samt sydøstligste Jylland (Lerjord) 3 Vestlige og nordlige Jylland (Sandjord) Opdateret analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug, FOI 21
University of Copenhagen
university of copenhagen University of Copenhagen Opdateret analyse af de driftsøkonomiske muligheder for en reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug Ørum, Jens Erik; Boesen, Mads Vejlby; Jørgensen,
Læs mereOpdatering af Bicheludvalgets driftsøkonomiske beregninger
Opdatering af Bicheludvalgets driftsøkonomiske beregninger Jens Erik Ørum og Mads Vejlby Boesen Fødevareøkonomisk Institut, KU Lise Nistrup Jørgensen og Per Kudsk Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet,
Læs mereUniversity of Copenhagen. Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per. Published in: Sammendrag af indlæg
university of copenhagen University of Copenhagen Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per Published in: Sammendrag af indlæg Publication date: Document Version
Læs mereDriftsøkonomisk analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug Ørum, Jens Erik
university of copenhagen University of Copenhagen Driftsøkonomisk analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug Ørum, Jens Erik Publication date: 2003 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereOpdatering af Bicheludvalgets driftsøkonomiske analyser
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 20 2003 Opdatering af Bicheludvalgets driftsøkonomiske analyser Jens Erik Ørum Fødevareøkonomisk Institut Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre
Læs mereUniversity of Copenhagen
university of copenhagen University of Copenhagen Notat til Fødevareministeriet med kommentarer til Dansk Landbrugs breve vedrørende merbehov for pesticider Ørum, Jens Erik; Kudsk, Per; Jørgensen, Lise
Læs mereBelastningsindeks (B pr. BI) Solgte mængder (bilag 6) 1,39 0,29 0,21 Indberettede sprøjtejournaldata (bilag7) 1,32 0,28 0,21 (BH)
Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling) MOF Alm.del Bilag 111 Offentligt Effekterne på pesticidbelastningen ved indførelse af glyfosat-resistent majs Notat udarbejdet til Miljøstyrelsen (MST) Jens
Læs mereArealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Læs mereØkonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard
university of copenhagen Københavns Universitet Økonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard Publication
Læs mereFinn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven
Læs mereUniversity of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):
Læs mereInput til besvarelse af spørgsmål 1017 stillet til Miljø og Fødevareministeren.
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1017 Offentligt AARHUS Input til besvarelse af spørgsmål 1017 stillet til Miljø og Fødevareministeren. Institut for Agroøkologi
Læs mereVelkommen til Seminar om Planteværn Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl
Velkommen til Seminar om Planteværn 2002 Introduktion og aktuelt nyt ved Poul Henning Petersen & Jens Erik Jensen Pesticidforbruget Miljøstyrelsens statistik for salg og behandlingshyppighed (BH) Database
Læs mereUkrudtsbekæmpelse. Lidt, effektivt og alternativt. Landskonsulent Hans Kristensen. Afsnit B, C og D
Ukrudtsbekæmpelse Lidt, effektivt og alternativt Landskonsulent Hans Kristensen Afsnit B, C og D Lidt 1999 bød på! Lavere afgrødepriser! Højere pesticidafgift! Lavere nettomerudbytter Lidt! Færre behandlinger!
Læs mereSpark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det!
Spark til dosen 1 - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! 2 Du kan bestille flere eksemplarer af denne pjece til uddeling ved markvandringer, erfagruppemøder og lignende. Pjecen er
Læs mereDriftsøkonomiske muligheder for en reduceret og miljøvenlig pesticidanvendelse
1. Danske Planteavlskongres 2004 Driftsøkonomiske muligheder for en reduceret og miljøvenlig pesticidanvendelse Farm economic potential for a reduced and environmental-friendly use of pesticides Jens Erik
Læs mereÆndring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Læs merePesticidhandlingsplan II. Landskonsulent Poul Henning Petersen og Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen
Pesticidhandlingsplan II Landskonsulent Poul Henning Petersen og Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen Pesticidhandlingsplan II Status Landmandens økonomi Kan vi reducere forbruget yderligere? Mekanisk
Læs mereDel af mappe 6) Tre danske brugstyper ud fra Danmarks Statistik.
Del af mappe 6) Tre danske brugstyper ud fra Danmarks Statistik. Opstilling af modelbrug med udgangspunkt i regnskabsstatistikken for 2014 er udarbejdet af cand.oecon. Bjarne Brønserud (uafhængig analytiker)
Læs mereDÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE
FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form
Læs mereAnalyse af provenu- og fordelingsaspekter ved differentierede værdiafgifter for pesticider Ørum, Jens Erik
university of copenhagen Analyse af provenu- og fordelingsaspekter ved differentierede værdiafgifter for pesticider Ørum, Jens Erik Publication date: 2007 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereRelevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i korn. ved landskonsulent Poul Henning Petersen & konsulent Jens Erik Jensen
Ukrudtsbekæmpelse i korn ved landskonsulent Poul Henning Petersen & konsulent Jens Erik Jensen Behandlingshyppighed Mål 2002 2,0 81-85 1990 1994 1998 2000 Landbrugets Rådgivningscenter Lavt behandlingsindeks
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs mereUniversity of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010
university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version
Læs mereReduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det
Læs mereSammenfatning og konklusioner
Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 97 Offentligt Sammenfatning og konklusioner Rapporten omfatter bekæmpelsesmiddelstatistikken baseret på salgstal for kalenderåret 2013 samt sprøjtemiddelstatistik
Læs mereKonklusionerne fra udredningsarbejdet om moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer
Konklusionerne fra udredningsarbejdet om moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer Jørgen Axelsen Aarhus Universitet Institut for Bioscience Udredningen var bestilt af: Miljøstyrelsen Udarbejdet
Læs mereSædskifter med høj produktivitet og lav afhængighed af pesticider er det muligt? Per Kudsk Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet
Sædskifter med høj produktivitet og lav afhængighed af pesticider er det muligt? Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Baggrund Direktiv 2009/128/EC kræver at alle landmænd følger de 8 principper
Læs merePotentialet for økologisk planteavl
Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.
Læs mereUkrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,
Læs mereLandbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Tlf Fax Hjemmeside:
Pesticidhandlingsplan II Rådgivning nytter! 1 Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Tlf. 8740 5000 Fax. 8740 5090 Hjemmeside: www.lr.dk Oplag 10.000
Læs mereMASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG
FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereForventninger til prisudviklingen på planteprodukter og indtjeningen i planteavlen Faglige udfordringer og muligheder
Forventninger til prisudviklingen på planteprodukter og indtjeningen i planteavlen Faglige udfordringer og muligheder Direktør Carl Åge Pedersen Videncentret for Landbrug Er der guldkorn i sigte? Høje
Læs mereForpagtninger, arealer under omlægning og årlig tilvækst i økologiske arealer
Forpagtninger, arealer under omlægning og årlig tilvækst i økologiske arealer Økologiske afhoppere Notat til NaturErhvervstyrelsen, 28. november 2011. Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU Baggrund
Læs mereHvorfor og hvordan bruger landbruget pesticider, og. hvad gør branchen. for at begrænse brugen? v/ landskonsulent Poul Henning Pedersen, SEGES
Hvorfor og hvordan bruger landbruget pesticider, og hvad gør branchen for at begrænse brugen? v/ landskonsulent Poul Henning Pedersen, SEGES Mine budskaber Pesticider er afgørende for den konventionelle
Læs mereLandbruget og pesticiderne
en faktuel og historisk oversigt Nærværende artikel giver en oversigt over udviklingen i landbrugets forbrug af pesticider og den hidtidige politik på området. Målt ved mængden af aktivt stof er landbrugets
Læs mereForbruget af pesticider i landbrugets planteavl
Ha 2. semester Seminarhold nr. Forfatter Seminarvejleder Forbruget af pesticider i landbrugets planteavl Handelshøjskolen i Århus 2001 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Salget af pesticider 2 2.1 Årsager
Læs mereBehandlingshyppighed, pesticidbelastning og effekt af pesticidafgiften
Behandlingshyppighed, pesticidbelastning og effekt af pesticidafgiften Jens Erik Ørum IFRO-KU Per Kudsk og Lise Nistrup Jørgensen AGRO-AU Indlæg 37.1 Plantekongressen i Herning 17. januar 2017 Plantekongres
Læs mereDisposition. Reducerat jordbearbetning. Reducerat jordbearbetning. Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Mange definitioner:
Disposition Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Jens Erik Ørum Fødevareøkonomisk Institut, LIFE - KU og Elly Møller Hansen, DJF - Århus Universitet Hvad er reduceret jordbearbetning
Læs mereStrategier for planteværn i Danmark og i vore nabolande
Strategier for planteværn i Danmark og i vore nabolande Lise Nistrup Jørgensen Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr DJF - Aarhus Universitet Jens Erik Jensen Videncentret for Landbrug Baggrund og
Læs mereVejledning til beregningsskema
Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke
Læs mereVæsentlige konklusioner og oplysninger i Bekæmpelsesmiddelstatistikken
Væsentlige konklusioner og oplysninger i Bekæmpelsesmiddelstatistikken 2011 Behandlingshyppigheden Behandlingshyppigheden angiver det antal gange, det konventionelt dyrkede landbrugsareal i gennemsnit
Læs mereRegler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...
Læs mereNotat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen
Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug
Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt
Læs mereKoordinator for DJF s myndighedsrådgivning
Plantedirektoratet Besvarelse/kommentering af to af landbrugets (Landbrug & Fødevarer) høringssvar på gødskningsloven. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Susanne Elmholt Dato: 19.08.2009 Dir.: 8999 1858
Læs mereIPM Fremtidens planteværn (8 principper med eksempler)
Efterårets faglige møder v / planteavlskonsulent Erik Skov Nielsen IPM Fremtidens planteværn (8 principper med eksempler) + 3 konkrete forslag til natur- og vildtvenlige tiltag Integreret plantebeskyttelse
Læs mereVedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge
university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document
Læs merePlanteværn Online. Forsøgsgrundlag for anbefalinger og nye værktøjer
Planteværn Online Forsøgsgrundlag for anbefalinger og nye værktøjer Per Rydahl og Leif Hagelskjær Danmarks Jordbrugsforskning Afd. for Plantebeskyttelse Indledning n PVO frigivet vinteren 2002 n ingen
Læs mereUniversity of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012
university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereKøbenhavns Universitet. Behandlingshyppighed og pesticidbelastning Ørum, Jens Erik. Publication date: 2016
university of copenhagen Københavns Universitet Behandlingshyppighed og pesticidbelastning 2007-2014 Ørum, Jens Erik Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published
Læs mereVinterhvede, reduceret jordbearbejdning
Sædskifte Sortsvalg Såsæd Stubbearbejdning Dyrk ikke hvede efter hvede på let sandjord. Overvej rug og triticale som alternativ på sandjord. Undgå at dyrke hvede efter majs. Vær opmærksom ved forfrugt
Læs mereNotatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.
15. september 2016 Priser på grovfoder for 2016, 2017 og 2018 Indhold 1. Sammendrag... 1 2. Typer af grovfoderpriser... 2 3. Vejledende Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder i 2016, 2017 og
Læs mereProjekt Miljø i sædskiftet
Projekt Miljø i sædskiftet Hvorfor? I projektet ønsker vi at afprøve og demonstrere nogle af de miljøordninger, der knyttet sig til arealer i omdrift. Vi vil undersøge konsekvensen og effekten af en mere
Læs mereMarkbrug mod nye mål. -herunder strategi for anvendelsesorienteret planteavlsforskning på kort og lang sigt.
Markbrug mod nye mål -herunder strategi for anvendelsesorienteret planteavlsforskning på kort og lang sigt. Chefkonsulent Carl Åge Pedersen, Landscentret Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Hvilke udviklings-
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Læs mereMuligheder og udfordringer i efter- og
Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Læs mereHvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider?
Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Januar 2011 Indhold Side: 1 Planlæg indkøb af herbicider 2 1.1 Forskelligt ukrudt kræver forskellige behandlinger 2 1.2 Hvilke
Læs mereSPRØJTEMIDDEL REDUKTION
SPRØJTEMIDDEL REDUKTION INDEN FOR KARTOFFELAVL - EN DANFOIL BRUGERUNDERSØGELSE Danfoil Production Aalborg Universitet Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med: November 2010 FORORD Sprøjtemiddelreduktion
Læs mereØkologiske afhoppere - en analyse af strukturudviklingen i det økologiske landbrug
- 1 - Økologiske afhoppere - en analyse af strukturudviklingen i det økologiske landbrug Rapport til Fødevareministeriet, NaturErhverv, af 28. november 211 Jens Erik Ørum Fødevareøkonomisk Institut, KU
Læs mereB.1.1. Landbrugsarealets anvendelse 1998
B.1.1. Landbrugsarealets anvendelse 1998 Landbrugsarealer Arealet af markblokkene kan anvendes som et udtryk for det potentielle landbrugsareal. I Figur B-1 er vist markblokareal i procent af landarealet.
Læs mereØkologi uden konventionel gødning og halm
Økologi uden konventionel gødning og halm Niels Tvedegaard Fødevareøkonomisk Institut Dias 1 Vigtigste forudsætninger Priser Korn: Ært/lupin Blandsæd Grovfoder: 2,00 kr. pr kg. 2,00 kr. pr kg. 1,90 kr.
Læs mereDet økonomiske øko-sædskifte
Det økonomiske øko-sædskifte Sektionsleder Michael Tersbøl og konsulent Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag De tekniske resultater fra de økologiske
Læs mereUkrudt - prioritering af indsats og kemikanisk bekæmpelse
Ukrudt - prioritering af indsats og kemikanisk bekæmpelse Af Poul Henning Petersen og Je Erik Jeen, Landbrugets Rådgivningscenter, Landskontoret for Planteavl, Skejby Forbruget af herbicider (incl. glyphosat)
Læs mereKornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000
Danmarks Miljøundersøgelser November 22 Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden -2 Ruth Grant Kornudbytterne er steget i løbet af perioden -2. Ved Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereAktuelt om ukrudt. ved Poul Henning Petersen & Jens Erik Jensen. Landskontoret for Planteavl. Landbrugets Rådgivningscenter
Aktuelt om ukrudt ved Poul Henning Petersen & Jens Erik Jensen Hussar Gode erfaringer fra 2002 Bekæmper rajgræs med 75-100 g/ha tidligt forår Opfølgning med 50-70 g/ha forår mod rajgræs og vindaks efter
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl
Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål
Læs merePlanteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen
Planteavl 2018 Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Program Planteavl 2017 Regnskabstal Afgrødepriser Økonomi salgsafgrøder Økonomi grovfoder Afgrødekalkuler 2018
Læs mereEfterafgrøder som virkemiddel i FarmN.
1 Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN. Der gives her en kort beskrivelse af hvordan efterafgrøder håndteres i FarmN og hvilken effekt efterafgrøder har på N-udvaskning i standardsædskifterne. Alle beregninger
Læs mereSådan benchmarker vi!
Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?
Læs mereBeregning af indkomsttab ved etablering af obligatoriske randzoner
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12 L 145, endeligt svar på spørgsmål 32 Offentligt Københavns Universitet Fødevareøkonomisk Institut Faggruppe for miljø og naturressourcer Brian H. Jacobsen
Læs merePESTICIDHANDLINGSPLAN II
PESTICIDHANDLINGSPLAN II MARTS 2000 MILJØ- OG ENERGIMINISTERIET MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI 3 1. Indledning Anvendelse af pesticider medfører en række uønskede effekter på miljøet og
Læs mereDriftsøkonomiske konsekvenser af reduceret kvælstofgødskning på udvalgte landbrugsbedrifter Ørum, Jens Erik; Schou, Jesper Sølver
university of copenhagen Københavns Universitet Driftsøkonomiske konsekvenser af reduceret kvælstofgødskning på udvalgte landbrugsbedrifter Ørum, Jens Erik; Schou, Jesper Sølver Publication date: 2015
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...
Læs mereVandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.
Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster
Læs mereRegisteranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug?
Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug? Notat Carsten Lynge Jensen, Fødevareøkonomisk Institut, KU 1. Formålet &
Læs mereØkologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument
Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det
Læs mereHØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR.
Webinar 4. december kl. 9.15 LANDSKONSULENT POUL HENNING PETERSEN HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Integreret plantebeskyttelse
Læs mereStrategier for dyrkning af korn
Strategier for dyrkning af korn v. landskonsulent Jon Birger Pedersen og konsulent Erik Sandal Landbrugets Rådgivningscenter Strategier for dyrkning af korn Danske og udenlandske dyrkningskoncepter Hvad
Læs mereStandardsædskifter og referencesædskifter
NOTAT Standardsædskifter og referencesædskifter Erhverv J.nr. Ref. Den 8. februar 2012 Dette notat indeholder tabeller, som viser de standardsædskifter, der kan anvendes i forbindelse med miljøgodkendelser
Læs mereKonsekvenser af et forbud mod glyphosat
Konsekvenser af et forbud mod glyphosat Hvad sker der i UK, Frankrig og Tyskland? Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Danmark Lidt historik Nyvurdering af glyphosat senest d. 30. juni 2016 I marts
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 106 Offentligt Den 22. november 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Læs mereAktuelt om ukrudt optimal anvendelse af nye midler i korn og frøgræs samt ukrudt ved reduceret jordbehandling
Indlæg på Seminar om Planteværn 23 arrangeret af Landbrugets Rådgivningscenter Aktuelt om ukrudt optimal anvendelse af nye midler i korn og frøgræs samt ukrudt ved reduceret jordbehandling Poul Henning
Læs mereMULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS
Webinar 5. november kl. 9.15 SPECIALKONSULENT MARIAN D. THORSTED MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse
Læs mereHvordan optimerer vi den kemiske ukrudtsbekæmpelse med henblik på kløver?
Hvordan optimerer vi den kemiske ukrudtsbekæmpelse med henblik på kløver? Sammenfatning af forsøg og erfaringer fra plænegræs og frøgræs A A R H U S U N I V E R S I T E T Peter Hartvig, Forskningscenter
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i vintersæd. DuPont. Lexus
Ukrudtsbekæmpelse i. vintersæd DuPont Lexus Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd Fortsat vigtig med effektiv ukrudtsbekæmpelse i efteråret Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd Lexus i DuPont mix : Meget bred løsning
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...
Læs mereForenklet jordbearbejdning
Forenklet jordbearbejdning det økologiske bud på reduceret jordbearbejdning I økologisk jordbrug bruges ploven til at rydde op i ukrudtet, så man har en ren mark til den næste afgrøde. Læs her, hvordan
Læs mereREGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015
REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Susi Lyngholm, sil@seges.dk D +45 8740 5427 Forsidefoto
Læs mereLandskonsulent Poul Henning Petersen
Nyt fra landsforsøgene 2010 Anbefalede strategier for bekæmpelse af ukrudt i korn og raps Landskonsulent Poul Henning Petersen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter
Læs mereHvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?
Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder
Læs mereErfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012
Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye
Læs mereB1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk
Læs mereEfterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?
Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,
Læs mereFULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016
FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 NU ER DER GÅET HUL PÅ GØDNINGSSÆKKEN! Udbytte (ton pr. ha) MANGE ÅRS UNDERGØDSKNING 1994 N kvoter indføres i DK
Læs mereHvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?
Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter
Læs mere