Sundhedsprofilen i Region Syddanmark. Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF)

Transkript

1 Sundhedsprofilen i Region Syddanmark Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF)

2 Sundhedsloven prioriterer ikke! Forebyggelse og sundhedsfremme (Kapitel 35) 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Stk. 3. Regionsrådet tilbyder patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksissektoren m.v. samt rådgivning m.v. i forhold til kommunernes indsats efter stk. 1 og Sundhedsprofilen i Region 2 Hovedstaden

3 Hvordan skal vi prioritere? 1. Vi skal gøre det, der virker - og undlade at gøre det, der ikke virker 2. Vi skal udnytte de muligheder, vi har i forhold til borgerne og samarbejdspartnere 3. Vi skal gøre det, vi er bedst til - og undlade at gøre, hvad andre kan gøre bedre/ billigere Sundhedsprofilen i Region 3 Syddanmark

4 Skal vi fortsætte eller? Rygestopkurser som åbent fast tilbud: kommer der nogen? kommer der nok? Lær at leve med kronisk sygdom: hvem når vi - er der nogen varig effekt? Sundhedsklinikker/ sundhedsbusser: hvorfor give tilbud til de raske og samtidig skabe besvær for/ med de praktiserende læger? Sundhedsprofilen i Region 4 Syddanmark

5 De skal : Hvilke indsatser prioriterer vi? være rimelig dokumenterede mht relevans og effekt kunne sættes i drift inden for normale administrative og økonomiske rammer, suppleret med kompetenceudvikling nå veldefinerede, større målgrupper gennem skoler, sundhedspleje, jobcenter, praktiserende læger mv. styrke andre forvaltningers kerneydelser (fx idrætsundervisning, aktivering af ikkearbejdsmarkedsparate borgere, brug af svømmehal, træning af ældre). udføres omkostningseffektivt i kommunen Sundhedsprofilen i Region 5 Syddanmark

6 Hvad kan sundhedsprofilerne bruges til i samarbejdet på tværs i kommunen på det korte sigt? Politisk og administrativ gennemslagskraft i kommunen: Tallene gælder kommunens egne borgere og er ikke bare et lands- eller regionsgennemsnit? Hvor har vi behov for en ekstra indsats? Prioriteringsredskab: Hvad er de vigtigste problemer i kommunen? Hvor adskiller kommunen sig fra nabokommunerne eller beslægtede kommuner? Planlægning af sundhedsindsatser: Hvem er målgrupperne - deres størrelse, socioøkonomiske baggrund, kontakt til egen læge, motivation for ændringer mv? Kompetenceudvikling af medarbejdere: Hvordan er borgernes sundhedstilstand i kommunen? Hvordan har den ældre borger det? Hvordan har en borger på overførselsindkomst det? Hvad er borgernes motivation for at ændre livsstil? Hvad skal medarbejderne i jobcentret, socialforvaltningen, ældreområdet, fritid og kultur vide om borgernes helbred og motivation for sundhedsfremme? Sundhedsprofilen i

7 Hvad kan sundhedsprofilerne bruges til i samarbejdet på tværs i kommunen på det lidt længere sigt? Følge udviklingen i borgernes sundhed: Hvordan er udviklingen i borgernes sundhed og livsstil? Følger kommunen de landsdækkende udviklingstendenser? Sikre kvaliteten i kommunens sundhedstilbud: Nås de rigtige målgrupper med de kommunale tilbud? Og hvem nås ikke? Sundhedskonsekvenser af kommunale beslutningsforslag: Hvilke helbredsmæssige følger kan et givet forslag have for borgerne? Hvilke borgere kan blive ramt - og hvorledes er deres sundhedsprofil? Hvilke sundhedsmæssige følger kan forventes ud fra sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen i

8 Hvornår kan sundhedsprofilen have gennemsslagskraft i kommunen? Sundhedsprofilen giver nærmest uanede analysemuligheder Der skal skelnes mellem need to know og nice to know for politikere og forvaltningerne i kommunen Brug af sundhedsprofilen i forhold til det politiske og administrative niveau skal være meget målrettet for ikke at drukne folk i data Man kan ikke forvente, at andre uden for sundhedsudvalget/ sundhedsafdelingen selv umiddelbart kan se det spændende i sundhedsprofilens data Der skal tænkes langsigtet, og sundhedsprofilen skal bruges til at sætte dagsordenen på sundhedsområdet i kommunen Data skal derfor bruges med det direkte sigte, at resultaterne af andre 1) opleves som relevante og 2) operationelle - giver anledning til eller inspirerer til udvikling af konkrete initiativer Sundhedsprofilen i

9 Sundhedsloven prioriterer ikke! Forebyggelse og sundhedsfremme (Kapitel 35) 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Stk. 3. Regionsrådet tilbyder patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksissektoren m.v. samt rådgivning m.v. i forhold til kommunernes indsats efter stk. 1 og Sundhedsprofilen i Region 9 Syddanmark

10 Sundhedsprofilen kan skabe fælles platform for indsatser på tværs i kommunen: alkohol et eksempel Hvor dukker borgernes alkoholproblemer op i kommunen? jobcenter: sygefravær, aktivering socialcentret: misbrugsbehandling, familier institutioner og skoler: børn i misbrugsfamilier ældreområdet: hjemmepleje, plejehjem, hjælpemidler mv Sundhedsprofilen i

11 Hvad kan sundhedsprofilen fortælle os om alkohol i Hørsholm? Hvor stort er problemet: 29% / har risikabel alkoholadfærd Hvor mange med risikabel alkoholadfærd ønsker at nedsætte forbruget: 32%/ Matcher kommunens behandlingstilbud borgernes behov for behandling:? Hvor mange med risikabel alkoholadfærd bor sammen med børn: 23% / Hvor mange ældre har alkoholproblemer:? Hvor mange med risikabel alkoholadfærd har fået rådgivning af deres læge: 7 % / 300 Hvor mange ønsker alkoholforbud i sportshaller/ idrætsklubber: 77 % Sundhedsprofilen i

12 Den regionale medfinansiering Forventede udgifter 2010: 52,8 mio. kr. Stigning på19 % (realvækst) Udvikling i udgifter til medfinansiering Udgifter 2007 Udgifter 2008 Udgifter 2009 Forventede udgifter 2010 Somatik Psykiatri Sygesikringsydelser Budget Sundhedsprofilen i

13 Hvad kan sundhedsprofilen bruges til: Kronisk sygdom og den regionale medfinansiering Den regionale medfinansiering stiger hvert år mere end forventet Ca 80% af medfinansieringen handler formodentlig - om kronisk sygdom Den regionale medfinansiering skal kobles til sundhedstilstanden i kommunen Medfinansieringen har en meget større kommunal "modpart": sygedagpenge, aktivering, hjemmehjælp, hjælpemidler, hjemmesygepleje, plejehjem osv. Kommunen har ansvar for den patientrettede forebyggelse uden for sygehus Sundhedsprofilen i

14 Sundhedsprofilen: Hvad kan den bruges til i forhold til den patientrettede forebyggelse Hvor mange borgere har kronisk sygdom, fordelt på hoveddiagnoser? (sygdom og eftervirkninger: 11) Hvem er de? (køn, alder, erhvervsmæssig status: 60) Hvorledes er deres funktionsevne? (fysisk/psykisk funktionsevne:1-7) Hvilke sundhedsfremmetilbud er der behov for/ efterspørges blandt kronisk syge? (kram/ efterspørgsel: 20,31,39,44) Hvorledes er deres kontakt til egen læge? (kontakt, rådgivning om sundhedsfremme:51) På sigt: har den kommunale indsats i forhold til borgere med kronisk sygdom den fornødne effekt? ( omfang/ kvalitet) Sundhedsprofilen i

15 Borgere med KOL og Type 2 diabetes i Hørsholm KOL Diabetes Antal med sygdommen Andel rygere/ ønsker rygestop Andel fysisk inaktive/ ønsker mere fysisk aktivitet Andel med risikabelt alkoholforbrug/ ønsker nedsætte forbrug Andel med usunde kostvaner/ ønsker bedre kostvaner Information fra egen læge om rygestop Information fra egen læge om fysisk aktivitet 44 % 65 % 22 % 54 % 54 % 63 % 50 % 61 % 32 % 31 % 24 % 23 % 21 % 46 % 11 % 49 % 71 % 63 % 36 % 51 % Sundhedsprofilen i Region Syddanmark 15