Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.
|
|
- Jonathan Fog
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle mennesker skal kunne leve og arbejde sammen i et harmonisk samfund, der er baseret på det enkelte individs rettigheder og ansvar. Forbedringer i uddannelsessystemet er en central forudsætning for, at alle børn udvikler deres talenter og evner, så de kan bidrage til fremtidens Europa. Evaluering i klasseværelset, skolen, regionen, nationen og på det europæiske niveau støtter og fremmer forbedringer i uddannelsessystemet. Intern og ekstern evaluering kan og skal dog være meget mere gensidigt understøttende og integrerede. Ved at følge anbefalingerne i denne deklaration og derved udvikle synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser, kan der skabes et klart fokus på forbedringer i uddannelse og dannelse af børnene i Europa. Alle har ret til at blive inddraget i evalueringsprocesserne og dermed arbejde sammen under fælles ansvar. Hver evaluering er forskellig. Omfanget er forskelligt: Klasse, skole, kommune, nation. Formålene er forskellige. Lovgivningen eller politikkerne bag evalueringen kan variere. De involverede kan være klasselærere med deres elever, eller der kan være tale om en mere omfattende proces med en bred gruppe involverede. Ligegyldigt hvad konteksten er, er det essentielt at acceptere retten til fælles ansvar for alle involverede. Disse rettigheder er i høj grad baseret på princippet om demokrati, som er grundlæggende for den Europæiske Union. Det fælles ansvar sikrer desuden, at alle involveredes evner og færdigheder inddrages i evalueringsprocessen. I skoler er det derfor en meget vigtig opgave for skolens ledelse at strukturere evalueringsprocesserne sådan, at alle parter involveres på en passende måde.
3 Alle involverede skal have en fælles vision for formålet med evalueringen. En fælles vision er afgørende for at skabe synergi mellem intern og ekstern evaluering. Visioner giver retning for evalueringsformålet. De forskellige involverede har forskellige roller og ser som en konsekvens heraf ikke nødvendigvis helt det samme formål med en evaluering. Det er en af grundene til, at både vision og formål skal defineres åbent. Det er også afgørende at have en dialog, som kan give visionen mening og ridse målene klart op. Alle involverede i evalueringsprocessen bør have en klar vision for formålet. Den skal fremkomme gennem en åben dialog. Evalueringen skal være åben og gennemskuelig og respektere alle involveredes rettigheder. For at synergi kan skabes og have en positiv effekt, skal grundlaget for evalueringen, de valgte metoder og de kriterier, som ligger bag vurderingerne, være gennemskuelige for alle. Hele evalueringsprocessen skal være baseret på klare værdier. Den skal anerkende alle involveredes betydning og respektere deres ret at blive hørt, til at have del i det fælles ansvar for evalueringen og til at få deres bidrag anerkendt, værdsat og brugt til at påvirke de endelige resultater. Synergi mellem intern og ekstern evaluering forudsætter, at alle involverede respekterer og værdsætter hinanden.
4 Evalueringen skal føre til udvikling af læring og undervisning. Først og fremmest skal formålet med evalueringen være at sætte lærere i stand til at forbedre deres praksis og børn til at forbedre deres læring. Dermed bliver evaluering nøglen til at udvikle uddannelse overalt i Europa. Formålet med alle evalueringer interne og eksterne er at skabe grundlag for forbedring og udvikling af læring og undervisning. Gennem synergi mellem intern og ekstern evaluering kan evaluering og evalueringskultur fremme ægte og grundlæggende forandring i børns læring. Evaluering er en vedvarende proces, som skal være en del af skolens hverdag. Vi er de handlinger, vi gentager. Det fremragende niveau er således ikke en handling men en vane. (Aristoteles) Evaluering er fundamental for kontinuerlig forbedring i uddannelse. Derfor er den et væsentligt aspekt af udviklingen af, hvad man kan betegne det fremragende niveau. Hvis det fremragende niveau tilmed ses som et præstationsniveau i en vedvarende udvikling og ikke som noget absolut, så er det åbenlyst, at evaluering ikke er en enkeltstående handling, men må forløbe i en kontinuerlig, indarbejdet og samarbejdende proces og dermed som en del af det daglige arbejde for alle involverede på en skole. På den måde er forbedring udtryk for en holdning og en væremåde. Når det forholder sig sådan på alle niveauer i et uddannelsessystem, så vil en række af betingelserne for synergi være til stede, idet alle accepterer evalueringens centrale betydning og nødvendigheden af et stadigt samarbejde for forbedring.
5 Synergi i evaluering kræver, at der er strukturelle muligheder for at dele praksiserfaringer og for at opbygge fælles viden. Evalueringsprocesser forbedrer læring og undervisning, når alle aktører i processen arbejder aktivt sammen. Derfor er det vigtigt at skabe strukturelle muligheder (mødefora, team, kritiske venner, netværk, workshops), hvor alle involverede kan bringes sammen for at arbejde for de fælles mål. Det er afgørende, at disse strukturelle muligheder understøtter, at samarbejdet foregår jævnligt og som en systematisk del af evalueringen, og at strukturen sammen med kulturen sikrer en fælles tilgang til processen. Dette er vigtigt i alle evalueringsprocesser, og det understøtter udviklingen af synergi mellem intern og ekstern evaluering på alle niveauer. Kvalitetsudvikling i skoler kræver en løbende professionel udvikling af alt pædagogisk personale. Evalueringsprocesser skal være en integreret del af en løbende kvalitetsudvikling gennem kontinuerlig professionel udvikling. Kvalitetsudviklingen kan beskrives som en udviklingsspiral, der forløber cyklisk. Kvalitetsudvikling, som er forbundet med løbende skoleevaluering, skal gennemføres med et højt niveau af evalueringskompetencer. Der er behov for forskellige former for kompetencer, afhængigt af deltagerens rolle og ansvar i evalueringsprocessen. De mest grundlæggende kompetencer har at gøre med personlig og fælles motivation viden om evalueringsteori, evalueringsmetoder og evalueringsprocesser kommunikationsevner evner til at arbejde med følelser, ledelse og styring. Udvikling og vedligeholdelse af de relevante kompetencer er en kontinuerlig udfordring og kræver professionel udvikling af medarbejderne og af ledelsen. Det skal ses som en del af livslang læring. Udvikling på dette område kan inkludere nye evalueringsideer og -teorier, at dele erfaringer gennem benchmarking eller at fremme innovative erfaringer for at opbygge ny viden om evaluering
6 Resultaterne fra nationale og internationale sammenlignende studier skal kobles til den interne evaluering, for at der kan opstå synergi. Internationale sammenlignende studier (PISA, TIMMS osv.) har primært til formål at informere nationale uddannelsessystemer. Den enkelte skole kan imidlertid også bruge data fra sådanne studier, især hvis skolen er udvalgt til at deltage i undersøgelsen og har adgang til et sæt detaljerede data om sig selv. Det eksterne perspektiv hjælper den enkelte skole til at klargøre sig sine egne standarder og til at placere sig selv i en bredere kontekst. Sammenligning med andre skoler hjælper til at identificere objektive kriterier for fortolkningen af egne data. De nationale eller internationale sammenlignende studiers potentiale kan bruges fuldt ud, hvis den enkelte skole inddrager data i sine overvejelser om sin egen udvikling og kombinerer informationer fra de eksterne resultater med resultaterne fra interne evalueringer. De involveredes rolle i evalueringsprocesserne skal være klar fra starten for at sikre synergi. Inden en evaluering igangsættes, er det essentielt at alle involverede (elever, lærere, forældre, team, kritiske venner, skoleledelse, pædagogiske konsulenter, kvalitetsudviklere, skolebestyrelse, forvaltning osv.) deltager i rolleafklaringen. Dette giver et sikkert udgangspunkt, fordi det betyder, at evalueringen gennemføres med mennesker i stedet for at blive udført på mennesker. Denne tilgang er en af forudsætningerne for udviklingen af synergi. Den understøtter implementeringen af alle andre aspekter af denne deklaration såsom åbenhed, tillid og især udviklingen af fælles ansvar.
7 Synergi i evaluering kræver tillid, tillid kræver dialog og dialog fører til en fælles forståelse. Synergi mellem intern og ekstern evaluering betyder integration af viden og erfaringer fra forskellige kilder og fra forskellige mennesker. For at kunne dele viden og erfaringer kræves tillid til de øvrige involverede. Derfor skal synergi mellem intern og ekstern evaluering baseres på gensidig tillid, på respekt, på fælles værdier og understøttes af fælles sprog og begreber. Tillid opstår i en atmosfære og i en kultur med demokratisk dialog, hvilket er mere end retten til at tale og blive lyttet til. Det handler mere om at lytte end om at tale. I evalueringsprocessen er det vigtigt at styrke hinanden og fremme retfærdighed og integritet. Den løbende dialog kræver en kultur, hvori det er indlejret at bringe folk sammen for at forhandle, at diskutere og at dele ideer. Det er en positiv måde at konstruere et fælles grundlag for en evaluering på. Ingen evalueringsresultater fra enkelte aktører har større legitimitet end andre. Udsagnene i denne deklaration beskriver betingelserne for synergi og for evaluering af høj kvalitet. Både intern og ekstern evaluering bidrager til sikring og udvikling af kvalitet. Men vi mener, at den bedste og stærkeste evaluering opstår ved synergi mellem de to evalueringsformer. Når tilgangen til evaluering er som beskrevet, vil intern og ekstern evaluering lede til højere kvalitetsstandarder. En sådan ikke-hierarkisk tilgang både fremmer og styrker udviklingen af synergi.
8
Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen
Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder
Læs mereFælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune
Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune Juni 2017 1 I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med vores børne- og læringssyn at sætte
Læs mereBørne- og læringssyn i Allerød Kommune
Børne- og læringssyn i Allerød Kommune April 2017 1 ALLERØD KOMMUNES FÆLLES BØRNE- OG LÆRINGSSYN I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med
Læs mereVision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen
Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Forudsætningen for at få et liv med mening og glæde er livsduelighed. Skolen skal
Læs mereVision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen
Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Skolen skal udvikle kompetencer hos børnene, som sætter dem i stand til at håndtere
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereAnti-mobbestrategi for Risingskolen
Anti-mobbestrategi for Risingskolen Skolens kerneopgave Alle elever skal opleve personlig optimisme, og udvikle sig i fællesskaber Kerneværdier - skolens værdigrundlag som tager sit udgangspunkt i skolens
Læs mereLundehusskolens Værdigrundlag
Lundehusskolens Værdigrundlag Stærk Faglighed Trivsel for Alle Den Åbne og Mangfoldige Skole Det Forpligtende Fællesskab Anerkendende Børnesyn Stærk faglighed På Lundehusskolen lægger vi vægt på en stærk
Læs mereVision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen
Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Forudsætningen for at få et liv med mening og glæde er livsduelighed. Skolen skal
Læs mereKvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005
Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mereTRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI
Vores sted TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI Formål Antimobbestrategien har til formål at understøtte vores daglige trivselsarbejde med at skabe inkluderende fællesskaber, hvor alle elever kan trives
Læs mereInklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014
Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Handleplanen for inklusionsarbejdet i Bjedstrup Skole og Børnehus tager sit udgangspunkt i Skanderborg Kommunes strategi for inklusion, Børn og
Læs mereBørn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer
Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereInklusion på Skibet Skole
Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre
Læs mereLangelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?
Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereGældende fra den 1/ FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Sikre trivsel hos børn og voksne BEGREBER. Hvad forstår vi ved trivsel?
Antimobbestrategi for Firkløverskolen Gældende fra den 1/1-2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Sikre trivsel hos børn og voksne BEGREBER Hvad forstår vi ved trivsel? Firkløverskolen skal
Læs mereDen inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013
Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereAntimobbestrategi 2013
God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både
Læs mereMette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen
Mette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen INDLEDNING Jeg har valgt at gøre brug af anerkendende relationer, da jeg mener at mennesker altid udvikler sig i
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereUDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO
UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO Indhold Forord...1 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO...2 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...3 Folkeskolens formålsparagraf...3
Læs mereTeams 7 bevidsthedsniveauer
Teams 7 bevidsthedsniveauer Af Richard Barrett Oversat til dansk af Benjamin Lindquist og Thobias Laustsen Teams vækster og udvikler sig ved at mestre de syv niveauer af team bevidsthed. De syv forskellige
Læs mereMedborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik
Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er
Læs mereFælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune
Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune Pædagogik i dagtilbud Pædagogik er en dannende samfundsindføring, der tager afsæt i barndom. Pædagogikken bygger på et demokratisk dannelsesideal. Pædagogik er
Læs mereInklusion - Et fælles ansvar
Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:
Læs mereTryghed fællesskab læring
Tandslet Friskole september 2017 Antimobbestrategi Den følgende antimobbestrategi er lavet som en følge af et lovkrav om en skriftliggørelse af skolens indsats for arbejdet med trivsel og arbejdet mod
Læs mereFælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO
Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende
Læs mereDIGITALISERINGSSTRATEGI
DIGITALISERINGSSTRATEGI 2 INDHOLD 4 INDLEDNING 5 Fokusområder i digitaliseringsstrategien 5 Visionen for digitaliseringsstrategien 6 UDVIKLING AF BØRN OG UNGES DIGITALE KOMPETENCER 6 Målene for udviklingen
Læs mereAntimobningspolitik for Gesten Centralskole.
Børn, der trives kan lære Voksne, der trives kan undervise Antimobningspolitik for Gesten Centralskole. Hvis mobning skal begrænses, skal de 3 Vér på arbejde. vision om, at trivslen kan forbedres ved en
Læs mereEvaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune
Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i
Læs mereAntimobbestrategi for Balle Musik - & Idrætsefterskole
Antimobbestrategi for Balle Musik - & Idrætsefterskole På Balle tolererer vi ikke mobning, men skulle vi alligevel støde ind i begrebet, handler vi med det samme. Vi er forpligtede på at have en handleplan
Læs mereAntimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested
Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale
Læs mereSkovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune
Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.
Læs mereVisioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016
Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen
Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret
Læs mereBAKKESKOLEN. Mission Vision Værdier. Bakkeskolen åbner verden for børn og unge, så de kan åbne sig for verden
BAKKESKOLEN Mission Vision Værdier Bakkeskolen åbner verden for børn og unge, så de kan åbne sig for verden Bakkeskolen, Skolevej 2, 8362 Hørning, Skanderborg Kommune www.bakkesko.dk Forord Bakkeskolen
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør
BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2019-22 Børn og unge der tør 1 DET HAR JEG ALDRIG PRØVET FØR, SÅ DET KLARER JEG HELT SIKKERT! PIPPI LANGSTRØMPE Indledning I Børne- og Ungepolitikken for 2019-22 ønsker vi som byråd
Læs mereDet pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.
Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde
Læs mereHvordan kan skolerne implementere
Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes
Læs mereNy Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!
Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.
Læs mereDIALOG # 11. Hvem skal læreren være mest loyal over for eleverne eller forældrene?
DIALOG # 11 Hvem skal læreren være mest loyal over for Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig
Læs mereSkolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi
Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi Strategien inddeles i 1) Indledning og baggrund 2) Mål for Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi 3) Definition på mobning 4) Digital
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation
Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs merePrincipper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole
Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole Principper Vi mødes i de forskellige fora, når det er relevant og efter behov. Som udgangspunkt afholder vi forældremøde og skole-hjemsamtale
Læs mereBørn & Unges leadership pipeline. Direktør
Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde
Læs mereStrategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle
Strategi for udviklende og lærende fællesskaber for alle Herlev Kommune, 2016 1. udgave Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: Herrmann & Fischer Grafisk layout: Mediebureauet Realize Fotos: Herlev Kommune, Panthermedia
Læs mere7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011
7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...
Læs mereAntimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18
Antimobbestrategi for Seden Skole Gældende fra den Skoleåret 2017/18 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi på Seden Skole? Formålet med antimobbestrategien er at: alle børn er glade for at gå
Læs mereOplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring
Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereHoldningsnotat - Folkeskolen
Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,
Læs mereENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE
ENDRUPSKOLEN Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE Indhold Indledning Definition på mobning Skolens politik Målsætning Evaluering Handleplan til lærere til forebyggelse af mobning Forældreindsats til
Læs mereStrategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune
Strategi for frivillighed og civilsamfund Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereplaymaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati
Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Læs mereLedelse, organisatorisk og personlig udvikling Forstanderkredsen 13. maj Great Place to Work Institute, Inc.
Ledelse, organisatorisk og personlig udvikling Forstanderkredsen 13. maj 2009 Great Place to Work Institute Hvad er en god arbejdsplads? Hvordan måler man styrker og svagheder? Hvordan kan man arbejde
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereDIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE?
DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig
Læs mereHVOR GOD ER VORES SKOLE?
Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 1/8 HVOR GOD ER VORES SKOLE? 1 Vores skole opfylder kriteriet til fulde 2 Vores skole opfylder kriteriet i høj grad 3 Vores
Læs mereVision og målsætning LÆRING:
LÆRING: På Egebjergskolen forstår vi ved læring: Læring er den proces vi gennemgår, når vi gennem fordybelse, oplevelser, refleksioner og handlinger opnår erkendelse. Erkendelse er ny viden og danner grundlag
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereKvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring
Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup
Læs mereStrategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,
Læs mereNy Nordisk Skole. Hvad giver mening i NNS? Hvilke udfordringer har der været med NNS? Hvor ligger det fremtidige potentiale i NNS?
Ny Nordisk kole Hvad giver mening i NN? Hvilke udfordringer har der været med NN? Hvor ligger det fremtidige potentiale i NN? konso liderin g forand ri ng Gennem samarbejde i netværk, videndeling, udvikling
Læs mereVirksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens:
DS/ISO 31000 Risikoledelse ISO 31000 - Risikoledelse Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: overordnede
Læs mereForskellige formative feedback forståelser.
Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard. Forskning og Udvikling UCN Forskellige formative feedback forståelser. Feedback som risikabel kommunikation. Det grundlæggende problem Forstyrrelse Læring: Forandringer
Læs mereHeibergskolen MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
Heibergskolen HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard
18. december 2014 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard Kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereVærdier i det pædagogiske arbejde
Værdier i det pædagogiske arbejde SFO s formål er at drive en skolefritidsordning under privatskolen Skanderborg Realskole. SFO er i sin virksomhed underlagt skolens formålsparagraf. SFO ønsker et konstruktivt
Læs mereInklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017
Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære
Læs mereBrug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne
Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes
Læs mereHvordan styrker man evalueringskapaciteten i kommunerne? Konsulent, Jais Brændgaard Heilesen"
Hvordan styrker man evalueringskapaciteten i kommunerne? Konsulent, Jais Brændgaard Heilesen" Hvorfor bruge energi på evaluering i kommunerne?" Evaluering er interessant, fordi det kan udvikle vores praksis
Læs mereDEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,
Læs mereIntroduktion til materialet
Introduktion til materialet 1 Fortællinger og dialog om børns sproglige læring Hvad handler materialet om? Dette materiale understøtter og inspirerer til udviklingsorienterede dialoger om kvalitet med
Læs mereVærdiregelsæt for Sønderbroskolen
Værdiregelsæt for Sønderbroskolen Sønderbroskolens værdiregelsæt har til formål at beskrive hvilke fælles værdier og grundlag, som vi ønsker, skal være en del af vores daglige virke. Værdiregelsættet og
Læs mereSammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov
SMTTE på Inklusion Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Politisk baggrund: I Sønderborg kommune inkluderes det enkelte barn i fællesskabet. Hvorfor: Vi vil inkludere børn i Sønderborg kommune så de får
Læs mereDe Faste Repræsentanters Komité noterede sig på mødet den 2. maj 2018, at der nu er enstemmig tilslutning til ovennævnte konklusioner.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 4. maj 2018 (OR. en) 8301/18 NOTE fra: til: JEUN 48 MIGR 51 SOC 213 EDUC 134 De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling) Rådet Tidl. dok. nr.: 7831/1/18
Læs mereFormål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver
Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...
Læs mereDIALOG # 14. Hvordan takler man uvenskaber på de sociale medier?
DIALOG # 14 Hvordan takler man uvenskaber på de sociale medier? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereINKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud
INKLUSIONSSTRATEGI Børnefællesskaber i dagtilbud INDLEDNING Dagtilbuds inklusionsstrategi stiller gennem 6 temaer skarpt på, hvordan dagtilbud og alle dagtilbuds medarbejdere kan skabe de bedst mulige
Læs mereFaglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015
Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen
Læs mereÅrsmøde EFS Børn og unge 2017
Årsmøde EFS Børn og unge 2017 v. Næstformand Lotte Lagoni 4.Maj 2017 Hvad skal vi dele perspektiver om de næste 2 timer.. Den samfundsmæssig boldbane - Hvilken boldbane og hvilke spilleregler er der på
Læs mereRammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.
1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til
Læs mereHvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?
Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereElevdemokrati på H. C. Andersen Skolen
Elevdemokrati på H. C. Andersen Skolen På H. C. Andersen Skolen anerkendes elevernes ret til indflydelse på sager, der har med dem at gøre, på hvordan de skal lære, og på hvordan skolen fungerer i hverdagen.
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereGældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?
Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel
Læs mere