Er din praksis gearet til tidlig opsporing af kræft? For alle. Nordjysk Praksisdag 2016

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Er din praksis gearet til tidlig opsporing af kræft? For alle. Nordjysk Praksisdag 2016"

Transkript

1 Er din praksis gearet til tidlig opsporing af kræft? For alle Nordjysk Praksisdag 2016

2 Alt for mange kommer alt for sent til lægen med deres kræftsygdom. Det kræver så at den praktiserende læge tager det alvorligt Som om man var idiot eller hypokonder Så, så lille De det skal nok gå tag en panodil Og da de endeligt lyttede var det for sent Men hun bankede til sidst i bordet og blev undersøgt Lægen sagde uden at se eller mærke på ham at det var luft i maven Ikke nok at gå til lægen, når der sidder en flok skrankepaver

3 Systematiske fejl i tænkningen Mange beslutninger Gammel hjerne i en moderne verden System 1 er en beslutningsmotor System 2 er analytisk

4 2+2 =?

5

6

7 48 x 17 =?

8

9 Gamblers fallacy

10 Hvem kan vi bedst lide? Lis: intelligent-flittig-impulsiv-kritisk-stædig-misundelig Lone: misundelig-stædig-kritisk-impulsiv-flittig-intelligent

11 Hvor lykkelig er du i øjeblikket?

12 Hvor mange dates har du haft de sidste 3 måneder?

13 Du er i New York Du køber et bordtennis bat og en bordtennis bold. Det koster tilsammen 1 $ og 10 cent. Battet koster 1$ mere end bolden. Hvad koster bolden?

14 Gammel hjerne i en moderne verden

15 Gammel hjerne i en moderne verden

16 Dommere, godt de ikke blev læger, sekretærer, sygeplejersker

17

18 Patienten er kendt med fibromyalgi og nakkesmerter, men har nu snurren i fødderne, træthed, hovedpine og bliver lettere forpustet end før og sveder desuden om natten

19 migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne subarach noidalblø dningne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne migræne

20 Vi er også en slags mennesker Irriterende patienter kan påvirke lægens diagnoser (42%, BMJ) Lettere beruset midaldrende mand Nyligt opsagte revisor assistent Liste patienten

21 Tåben tror han er klog men den vise mand ved at han selv kun er en tåbe

22 KOL Oda får tiltagende hoste og ekspektorat. Antibiotika og prednisolon. Ved årskontrol faldende FEV1%. Ændres efter GOLD guidelines i inhalationsmedicin. Vægttab. Henvises sundhedscenter. Protein-drik.

23

24 Praksiskonsulenten. Henrik Jensen Tlf

25 Invitation til dialog om kræftområdet Nord-KAP vil gerne tilbyde din 12 mandsforening et besøg i løbet af , hvor vi drøfter kræftområdet. Nogle henviser flere andre færre patienter til kræftpakkerne Vi mener ikke, der er en facitliste. Bruger du kræftpakkerne optimalt?

26 Kræft i almen praksis

27 Kræft en del af alles liv Hver tredje får kræft Hver fjerde dør af kræft Hyppigste dødsårsag 30% flere i de næste 10 år Det fylder meget i folks bevidsthed!

28 Antal der dør af

29 Omfanget af kræft Ikkedødelig kræft Kræftdød Nye kræfttilfælde Lever med kræft % overlever mindst 5 år - (47-50% uden bryst/prostata) per år - ca per år => 3% af danskerne

30 Lavere 1-års-overlevelse i Danmark

31 Stadieproblem i Danmark % tyktarmkræft i sent stadie Maringe et al. (2013). Stage at diagnosis and colorectal cancer survival in six high-income countries. Acta Oncologica; 52:

32 Diagnostik af kræft

33 Det starter i almen praksis! 90% af alle kræftpatienter præsenterer symptomer 5-8% diagnosticeres ved screening (maks.) ca. 30% tyktarmskræft og 40% brystkræft 85-90% starter forløbet i almen praksis

34 Nye årlige kræfttilfælde pr. læge Bryst 1-2 Tyktarm/endetarm 1-2 Lunger 1-2 Prostata 1 Hud Urinveje Gynækologiske Hoved/hals I ALT 10 ½ ½ ½ ½

35 Symptomer i befolkningen Elnegaard et al. 2015, Fra Dorte Jarbøl

36

37 Inde i lægens konsultation

38 Efter 6 % af konsultationer mistænker egen læge alvorlig sygdom 10 % af disse får en ny alvorlig diagnose i løbet af 2 måneder

39 20 mio. konsultationer om året i almen praksis konsultationer med tegn og symptomer på kræft/arbejdsdag i almen praksis konsultationer med mistanke om alvorlig sygdom/arbejdsdag i almen praksis henvisninger pga. mistanke/arbejdsdag 135 kræfttilfælde/arbejdsdag

40 Tre grupper af symptomer ved kræft! Symptomgruppe Andel (%) Alarmsymptom 50 Alvorligt, uspecifikt 20 Almindeligt 30 Jensen H, et al. BMC Cancer 2014;14:636 Nielsen T, el al. Ugeskr Læger. 2010;172:

41 Hvad ser den praktiserende læge? 32 % 20 % 48 % Alarm Alvorligt, uspecifik Almindelig Jensen H et al, BMC Cancer 2014

42 Den 3-benede strategi for cancerdiagnostik Alarmsymptom (de oplagte) Pakkeforløb for specifik cancer Alvorlige, uspecifikke symptomer (de svære) Diagnostisk center Vage symptomer (de almindelige) Hurtig og direkte adgang til undersøgelse - Vedsted, Olesen. A differentiated approach to referrals from general practice to support early cancer diagnosis the Danish three-legged strategy. Br J Cancer Vedsted, Olesen. Early diagnosis of cancer--the role of general practice. Scand J Prim Health Care. 2009;27: Olesen, Hansen, Vedsted. Delay in diagnosis: the experience in Denmark. Br J Cancer Dec 3;101 Suppl 2:S Rubin, Vedsted, Emery. Improving cancer outcomes: better access to diagnostics in primary care could be critical. Br J Gen Pract. 2011;61: Jensen H, et al. Cancer suspicion in general practice, urgent referral and time to diagnosis. BMC Cancer. 2014;14:636

43 Hvordan reagerer vi ved usikkerhed?

44 Den fornemste opgave ved diagnostik af alvorlig sygdom I almen praksis: At rejse mistanken På hospitalet: At be- eller afkræfte mistanken Den praktiserende læge Hospitalslægen

45 Risikotagning

46 Usikkerhed og tvetydighed I er forskellige med hensyn til at tage en risiko på patientens vegne I er også forskellige i forhold til at håndtere klinisk usikkerhed De dygtigste kender sig selv er du en: Stolt vovehals eller en blød kylling? Et stædigt æsel eller nervøst desmerdyr?

47 Noget om hvorfor et studie af scenarier Ved sjældne, alvorlige sygdomme, så man en fejldiagnose for 58% Lægen anmoder om diagnostisk information, hvis lægen har de diagnostiske hypoteser i tankerne Hvis den korrekte diagnose ikke er under overvejelse, forsøger læger at bortforklare tegn, der ikke passer med deres diagnose Ikke bevis for, at praktiserende læger med flere år i praksis er mere præcise At se scenarierne igen resulterede ikke i de praktiserende læger ændrede deres første diagnose Kostopoulou, Journal of Health Services Research & Policy Vol 15 Suppl 1, 2010: 71 74

48 Jeg vil så gerne blive i type-1- tænkning! Lægers måder at undgå type-2-tænkning Kast anker: Men du startede med at sige..., de skriver i epikrisen Find noget normalt: Alle hoster for tiden, når man træner får man ondt Ingen kan være uenig: Vi bliver alle ældre Hold fast i en tidligere diagnose: Det er jo fordi du har gigt Gambler-kortet: Det er usandsynligt, at du også har Læger ved bedst -kortet: Patienter bryder sig ikke om at Tag blodprøver nok normale eller umulige at tolke Henvis patienten til en anden Ny-tid -kortet: Det må vi hellere se ordentligt på, så

49 Hvem vandt EM 1992?

50 Så vi skal træne begge systemer Klinikere skal træne, hvordan man bedst: Bliver eksperter i type-1-tænkning Opdager at man er klinisk usikker Øve strategier, der er bedst til type-2-tænkning

51 Et eksempel på en vigtig kræftform Tyktarmskræft

52 Tyktarmskræft Årligt nye tilfælde Ca. 1 om året per praktiserende læge Ca dør årligt af kolorektalkræft 5-års overlevelsen: 75% for stadie I, <5% for stadie IV Stadiefordelingen ved diagnose: 15% i stadie I, ca. 25% i stadie IV

53 Alarmsymptomer på kolorektalkræft Personer >40 år: Blødning fra endetarm Ændret afføringsmønster (>4 uger) Lav blodprocent Betydelige almensymptomer (fx vægttab, mavesmerter)

54 Men I husker denne. Alarm Alvorligt, uspecifik Almindelig Jensen H et al, BMC Cancer 2014

55 Brug af Hgb-fotometri i almen praksis Colon cancer patients - Women Colon cancer patients - Men Rates of Hb measurements Ref. Colon cancer patient Rates of Hb measurements Ref. Colon cancer patient D D Incidence rate ratios Incidence rate ratios Hansen P et al. Int J Cancer. 2015;137(3):615-24

56 Måske: Test for blod i afføringen - ifobt Bruges i screeningsprogrammet Kun én test nødvendig (x3 ved FOBT) Indikativ for nedre GI-blødning PPV for kolorektalkræft = 10 %

57 Ordination af hæmoride-midler Rectum cancer patients - Women 0.10 Ref. Rectum cancer patient 0.10 Rectum cancer patients - Men Ref. Rectum cancer patient Rates of presriptions D D Incidence rate ratios Incidence rate ratios Hansen P et al. Int J Cancer. 2015;137(3):615-24

58 Organisationen i jeres praksis

59 Læge- og praksisinduceret forsinkelse Patienter lærer hvordan man er en god borger Og om det kan betale sig at gå til læge

60 Den gode borger Man er ikke syg og svag Man bruger ikke læge uden grund ( Jeg er jo ikke hypokonder? ) Man forhandler og finder en legitim mulighed for at gå til lægen og passe ind Jeg går selvfølgelig til læge når jeg skal ansvarlig

61 Konsultationen i den moderne og effektive almen praksis Konsultationer: Akut, kronisk, forebyggelse, kontrol,.. Styring af visitationsprocessen (sekretær, sygeplejerske, computer, procedurer etc.) Opgaveglidning og specialisering i praksis

62 Some illustrative anecdotes

63 Kvalitetsbrister i almen praksis I 30% af kræftforløb angiver den praktiserende læge, at der var en kvalitetsbrist (24% ved alarmsymptom, 40% ved uspecifikt symptom 41 dage længere diagnostisk interval hvis man oplevede en kvalitetsbrist OFTEST var der tale om at man Ikke fik en relevant undersøgelse/blev afledt af andet fund Dårlig kommunikation mellem specialist og praksis falsk- negativt resultat Jensen H, Nissen A, Vedsted P. Br J Gen Pract

64 Kvalitetsbrister i almen praksis Kræfttyper som oftest fik forsinket diagnosen i praksis: Blære Æggestok Tyktarm Lunge Jensen H, Nissen A, Vedsted P. Br J Gen Pract

65 Hvordan er I gearet til at stille kræftdiagnosen tidligt i jeres praksis?

66 Forbedring i 1-årsoverlevelsen for kvinder Uden anden hud og bryst Engholm G, et al. Danish Cancer Society. Unpublished

67 Forbedring i 1-årsoverlevelsen for mænd Uden anden hud og prostata Engholm G, et al. Danish Cancer Society. Unpublished

Udredning for kræft i almen praksis DEL 1

Udredning for kræft i almen praksis DEL 1 Udredning for kræft i almen praksis DEL 1 Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Kræft en del af alles liv Hver tredje får kræft Hver fjerde dør af kræft Hyppigste dødsårsag 30%

Læs mere

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Center for Forskning i Cancerdiagnostik & Innovative Patientforløb

Læs mere

Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?

Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så? Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så? Hvad syntes I? Udviklingen af en kræftknude Tumor fører til død Tumor giver symptomer Tumorstørrelse Tumor kan detekteres Tid Tumorstørrelse

Læs mere

Tidlig diagnostik af sjældne, alvorlige sygdomme kræft i almen praksis

Tidlig diagnostik af sjældne, alvorlige sygdomme kræft i almen praksis Tidlig diagnostik af sjældne, alvorlige sygdomme kræft i almen praksis Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus University Den fornemste opgave ved sjælden alvorlig sygdom I almen praksis: At rejse mistanken

Læs mere

Lægens hjerne på arbejde. en ekspert fanget i en menneskehjerne eller: HGDNDIVHDSG-situationen

Lægens hjerne på arbejde. en ekspert fanget i en menneskehjerne eller: HGDNDIVHDSG-situationen Lægens hjerne på arbejde en ekspert fanget i en menneskehjerne eller: HGDNDIVHDSG-situationen Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus University Formål med sessionen Reflektere over hvordan det diagnostiske

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Peter Vedsted Professor Center for i Cancerdiagnostik i Praksis CaP Aarhus University Viborg 1.11.11 Plan Peter:

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis.

Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis. Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis. Case Peter Jensen, 48 år. Anlægsgartner. Tidligere rask. Ryger. Gennem den sidste måned haft

Læs mere

Udfordringen i almen praksis. Høstakken og den Diagnostiske tragt

Udfordringen i almen praksis. Høstakken og den Diagnostiske tragt Udfordringen i almen praksis Høstakken og den Diagnostiske tragt Nævn et symptom, som ikke kan være tegn på kræft Det begynder i almen praksis! 90% af alle kræftpatienter præsenterer symptomer Maksimalt

Læs mere

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis

Læs mere

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus

Læs mere

2 Minutter er et nyhedsbrev fra»cancer i Praksis«

2 Minutter er et nyhedsbrev fra»cancer i Praksis« 1. december 2018 Nyhedsbrevet 2 Minutter Symbolforklaring Indholdsfortegnelse I dette nummer kan du læse om Klinisk udredning og diagnose for patienter med uspecifikke symptomer. Kræftrisiko for patienter

Læs mere

Kræ$pakker - kliniske eksempler

Kræ$pakker - kliniske eksempler Kræ$pakker - kliniske eksempler Rikke Pilegaard Hansen Trøjborg Lægehus Vi har da heldigvis fået pakkeforløb! Vi har da heldigvis fået pakkeforløb! Sundhedsstyrelsens pakkeforløb Beskrivelser af pakkeforløb

Læs mere

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University Denmark Hvis vi skal lykkes

Læs mere

set fra almen praksis

set fra almen praksis Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus

Læs mere

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark , Praktiserende læge, professor, dr.med. d Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark FO@alm.au.dk Fire hovedveje til succes Behandling/behandlingsmetoder

Læs mere

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Berit Skjødeberg Toftegaard Speciallæge i almen medicin PhD-studerende ved forskningsenheden for almen praksis, Aarhus Moderator: Jens Balle

Læs mere

Hva skjedde i Danmark?

Hva skjedde i Danmark? Hva er status i internasjonal forskning på kreft og tidlig diagnose? Innen48timer Oslo, Stortinget 2013 Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University

Læs mere

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,

Læs mere

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,

Læs mere

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

PPV skemaer (udskriftsvenlig) Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet

Læs mere

Den danske indsats - status. Frede Olesen

Den danske indsats - status. Frede Olesen Den danske indsats - status Overordnet! Pakkeforløb har betydet kortere vente3der for mange pt. Godt!! Diagnosecentre bliver bedre og bedre nu mere end 15 i de 5 regioner! Læger og pa3enter gladere! Selve

Læs mere

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

PPV skemaer (udskriftsvenlig) Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet

Læs mere

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

PPV skemaer (udskriftsvenlig) Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet

Læs mere

Visitation og opsporing af patienter med symptomer, der kan være tegn på kræft

Visitation og opsporing af patienter med symptomer, der kan være tegn på kræft Visitation og opsporing af patienter med symptomer, der kan være tegn på kræft Peter Fentz Haastrup Læge, post.doc., ph.d. Dorte Ejg Jarbøl Praktiserende læge, lektor, seniorforsker, ph.d. Introduktion

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

Social ulighed i kræftudredningen

Social ulighed i kræftudredningen Social ulighed i kræftudredningen Peter Vedsted Professor, Ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis Center for Forskning i Cancerdiagnostik i Praksis CaP Aarhus University Diagnostisk Center, Regionshospitalet

Læs mere

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Baggrund og formål Cancer i Praksis (CiP) blev etableret med det formål at udvikle kvaliteten inden for kræftområdet med udgangspunkt i almen praksis og dens samarbejde

Læs mere

Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft?

Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft? Dansk kræftbehandling i front har kræftplanerne løftet behandlingen i Danmark?«Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft? Line Hvidberg, ph.d.-studerende og Anette Fischer Pedersen, postdoc. Center

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark

Kræftoverlevelse i Danmark RAPPORT Juni 2017 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2001-2015 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 7. juni 2017 Web-adresse www.sundhedsdata.dk

Læs mere

Pakkeforløb for kræft

Pakkeforløb for kræft Pakkeforløb for kræft Hurtigere udredning for alle? 5. marts - DMCG/KB 2015 Henry Jensen Ph.d.-studerende, MHSc Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse

Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013 Cancerregisteret Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark

Kræftoverlevelse i Danmark RAPPORT Juni 2017 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2001-2015 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 7. juni 2017 Web-adresse www.sundhedsdata.dk

Læs mere

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer kbossen@cancer.dk Susanne Oksbjerg Dalton Livet efter Kræft Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter Fokus på rehabilitering efter

Læs mere

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Monitorering af pakkeforløb for kræft 1. kvartal 2018

Monitorering af pakkeforløb for kræft 1. kvartal 2018 Monitorering af pakkeforløb for kræft 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens sopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet, 3 maj

Læs mere

Cancerregisteret 1995

Cancerregisteret 1995 Cancerregisteret 1995 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 13.394 nye krættilfælde blandt mænd og 14.901 blandt kvinder kræft den hyppigste kræftform hos mænd kræft den hyppigst kræftform

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse Kræftoverlevelse i Danmark 1998-2012 Cancerregisteret, Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2017

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2017 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2017 1. Baggrund Hvert kvar offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

Udfordringer og ønsker for de patienter, som ikke passer ind i et pakkeforløb set fra almen praksis

Udfordringer og ønsker for de patienter, som ikke passer ind i et pakkeforløb set fra almen praksis Udfordringer og ønsker for de patienter, som ikke passer ind i et pakkeforløb set fra almen praksis v. Roar Maagaard, formand for DSAM, praktiserende læge & lektor, Skødstrup Lægepraksis Mit indlæg baserer

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2017

Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2017 Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens sopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet, 28. februar

Læs mere

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 31. august 2017

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 31. august 2017 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2017 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2017

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2017 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2016

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2016 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 2016 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark

Kræftoverlevelse i Danmark RAPPORT juni 2018 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2002-2016 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 15. juni 2018 Web-adresse www.sundhedsdata.dk

Læs mere

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kræftepidemiologi. Figur 1 Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,

Læs mere

Alarm symptomer på kræft i befolkningen

Alarm symptomer på kræft i befolkningen Alarm symptomer på kræft i befolkningen Forekomst og socioøkonomi Rikke Pilsgaard Svendsen, læge, ph.d. studerende Forskningsenheden for Almen praksis Syddansk universitet, Odense. rsvendsen@health.sdu.dk

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2016

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2016 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2016 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016 1. Baggrund Hvert kvar offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 2015 Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk.

Læs mere

Stinne Holm Bergholdt 1

Stinne Holm Bergholdt 1 Baggrund Lige adgang til kræftrehabilitering -hvordan takler vi forskellige behov, socioøkonomi og komorbiditet? Læge, ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Syddansk Universitet Flere nye

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2015 Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 3 august MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kva offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering

Læs mere

Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse

Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse Susanne Dalton, seniorforsker, overlæge, PhD Kræftens Bekæmpelses ForskningsCenter Levetiden stiger, men 10 års forskel på forventet

Læs mere

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større

Læs mere

Monitorering af pakkeforløb for kræft 3. kvartal 2018

Monitorering af pakkeforløb for kræft 3. kvartal 2018 Monitorering af pakkeforløb for kræft 3. kvartal 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens kvartalsopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle. Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan

Læs mere

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark , Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark FO@alm.au.dk Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal

Læs mere

Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031

Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031 Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031 Kræftstatistikdatabasen NORDCAN 1, som er baseret på data fra de nordiske cancerregistre, har en funktion til fremskrivning af

Læs mere

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv!

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv! Patientvejledning Screening for tarmkræft redder liv! Tarmkræft er blandt de hyppigste kræftsygdomme i Danmark. I år 2000 fik i alt 3.450 personer påvist tarmkræft. Hvis man ikke tilhører en risikogruppe,

Læs mere

Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2018

Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2018 Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens kvartalsopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2. kvartal 2018

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2. kvartal 2018 Monitorering af pakkeforløb for kræft Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens sopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet, 3 august Ved

Læs mere

Screening for tyk- og endetarmskræft

Screening for tyk- og endetarmskræft Screening for tyk- og endetarmskræft 3 Tilbud om screeningsundersøgelse 4 Tyk- og endetarmskræft 6 For og imod undersøgelsen 8 Afføringsprøven 9 Det betyder svaret 10 Kikkertundersøgelse 1 1 Svar på kikkertundersøgelsen

Læs mere

Fremskrivning. Antal kræfttilfælde i Danmark 2018, 2023, 2028 og 2033

Fremskrivning. Antal kræfttilfælde i Danmark 2018, 2023, 2028 og 2033 Fremskrivning. Antal kræfttilfælde i Danmark 2018, 2023, 2028 og 2033 I kræftstatistikdatabasen NORDCAN 1, som er baseret på data fra de nordiske cancerregistre, kan man fremskrive antal kræfttilfælde

Læs mere

Er det kræft? Tina Ormstrup Røntgenafdelingen i Vejle

Er det kræft? Tina Ormstrup Røntgenafdelingen i Vejle Er det kræft? Tina Ormstrup Røntgenafdelingen i Vejle Budskaber med hjem Lang udredningstid for kræftpatienter med ukarakteristiske symptomer Praktiserende læger har behov for let adgang til basale billeddiagnostiske

Læs mere

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Håndtering af multisygdom i almen praksis 30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København

Læs mere

Årsopgørelse. Monitorering af kræftområdet

Årsopgørelse. Monitorering af kræftområdet Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15284 15. maj 2014 Årsopgørelse 2013 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 15. maj 2014 Datagrundlag: Data fra

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Tilbud om screening for brystkræft

Tilbud om screening for brystkræft Tilbud om screening for brystkræft Tilbud om screening Hvert år rammes ca. 4.700 danske kvinder af brystkræft, heraf er de fleste over 50 år. Du er mellem 50 og 69 år og bliver derfor tilbudt en screeningsundersøgelse

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre

Læs mere

Hvorfor har vi fået et pakkeforløb for kræftmistanke?

Hvorfor har vi fået et pakkeforløb for kræftmistanke? Hvorfor har vi fået et pakkeforløb for kræftmistanke? Flemming Bro Praktiserende læge, professor, dr.med Høj dødelighed: Et års dødelighed cancer i udvalgte lande Møller H et al. British Journal of Cancer.

Læs mere

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET:

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET: 878964649 8946 49841 64 684 645 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 66546 649494 996 12 92 67 23 4987 987 87896 6 496 6494 878964649 8946 49841 64 684 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 649494 996 12 92 67 23 4987

Læs mere

Status -virker rehabilitering efter kræft

Status -virker rehabilitering efter kræft Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange

Læs mere

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ONKOLOGI I DAGLIG PRAKSIS TOM SIMONSEN PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ALMEN PRAKSIS OG CANCER FOREBYGGELSE SCREENING DIAGNOSE VÆRE TIL RÅDIGHED TERMINALE FORLØB SYMPTOMBEHANDLING AKUT ONKOLOGI ALMEN

Læs mere

Monitorering af pakkeforløb for kræft Årsrapport 2018

Monitorering af pakkeforløb for kræft Årsrapport 2018 Monitorering af pakkeforløb for kræft Årsrapport 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens årsopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Patient- & Pårørendestøtte,

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

Kræftens Bekæmpelse, Kvalitet & Patientsikkerhed 29. november 2013

Kræftens Bekæmpelse, Kvalitet & Patientsikkerhed 29. november 2013 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre

Læs mere

Monitorering af pakkeforløb for kræft Årsrapport 2017

Monitorering af pakkeforløb for kræft Årsrapport 2017 Monitorering af pakkeforløb for kræft Årsrapport 2017 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens årsopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet,

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen eller bistrosyndromet! Frede Olesen

Et sammenhængende sundhedsvæsen eller bistrosyndromet! Frede Olesen Et sammenhængende sundhedsvæsen eller bistrosyndromet! Frede Olesen Starfield og sundhedsvæsner Tre kerneværdier i et SUV Kerneydelsen - der skal flyttes sundhed Brugeren betaleren -value for money - tilfreds

Læs mere

SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C.

SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C. Social position, lungekræft stadie og tid mellem henvisning og diagnose i Danmark, 2001-2008 1 SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C. Institut

Læs mere

Fysioterapeuter i lægepraksis

Fysioterapeuter i lægepraksis Fysioterapeuter i lægepraksis 1 2 Fysioterapeuter i lægepraksis betaler sig Manglen på praktiserende læger har aldrig været højere og problemet er stadigt stigende overalt i landet. Foruden det problematiske

Læs mere

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 20 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var i 200:

Læs mere

Fysioterapeuter I LÆGEPRAKSIS FYSIOTERAPEUTER I LÆGEPRAKSIS 1

Fysioterapeuter I LÆGEPRAKSIS FYSIOTERAPEUTER I LÆGEPRAKSIS 1 Fysioterapeuter I LÆGEPRAKSIS FYSIOTERAPEUTER I LÆGEPRAKSIS 1 2 Fysioterapeuter i lægepraksis betaler sig Manglen på praktiserende læger har aldrig været højere, og problemet er stadigt stigende overalt

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015

Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Claus Larsen Felto. Diagnos2sk Enhed, Medicinsk Afd O Herlev Hospital Organisering af kræ.udredning Kræ.plan I (2000) Kræ.plan II (2005) Kræ.plan III (2011):

Læs mere

Maja Halgren Olsen, ph.d.-studerende 1,2 Trille Kristina Kjær, postdoc 1 Susanne Oksbjerg Dalton, professor 1,3

Maja Halgren Olsen, ph.d.-studerende 1,2 Trille Kristina Kjær, postdoc 1 Susanne Oksbjerg Dalton, professor 1,3 Maja Halgren Olsen, ph.d.-studerende 1,2 Trille Kristina Kjær, postdoc 1 Susanne Oksbjerg Dalton, professor 1,3 1 kræft 2 Livet efter Kræft 2 Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning 2 Afdeling for

Læs mere

ÅRSOPGØRELSE. Monitorering af kræftområdet

ÅRSOPGØRELSE. Monitorering af kræftområdet Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15284 5. maj 2015 ÅRSOPGØRELSE 2014 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 13. maj 2015 Datagrundlag: Data fra

Læs mere

Kræftopfølgning i Almen Praksis. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D.

Kræftopfølgning i Almen Praksis. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D. Kræftopfølgning i Almen Praksis Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D. Kræft at være dødelig Den eksistentielle krise Jeg er jo helbredt, men hver gang jeg ser på nyt tøj, tænker jeg: Kan

Læs mere

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en

Læs mere

OUH Talks Leif Vestergaard Pedersen 23. maj 2018

OUH Talks Leif Vestergaard Pedersen 23. maj 2018 OUH Talks 2018 Leif Vestergaard Pedersen 23. maj 2018 Kræft eller sundhed? Sundhedsvæsenet i Danmark handler ikke kun om kræft. Alligevel er der rigtig meget fra kræftindsatsen, der har betydning for borgere,

Læs mere

Ulighed i overlevelse efter kræft faktorer af betydning. Susanne Dalton, seniorforsker, overlæge, PhD Kræftens Bekæmpelses ForskningsCenter

Ulighed i overlevelse efter kræft faktorer af betydning. Susanne Dalton, seniorforsker, overlæge, PhD Kræftens Bekæmpelses ForskningsCenter Ulighed i overlevelse efter kræft faktorer af betydning Susanne Dalton, seniorforsker, overlæge, PhD Kræftens Bekæmpelses ForskningsCenter Levetiden stiger, men 10 års forskel på forventet levetid mellem

Læs mere

Vent-og-se strategi & Safety-netting i almen praksis

Vent-og-se strategi & Safety-netting i almen praksis Vent-og-se strategi & Safety-netting i almen praksis Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus University Formål med sessionen Placere vent-og-se i en almenmedicinsk hverdag Overveje jeres egen brug af

Læs mere

Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp

Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp Præsentation Torben Palshof overlæge, dr.med. speciallæge i onkologi & intern medicin Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital Formand for: Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1998-2009 2011 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1998-2009 Sundhedsstyrelsen, Dokumentation

Læs mere

At være pårørende til en kræftpatient

At være pårørende til en kræftpatient Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens Grønvold, MD, Ph.D., DrMedSci Lone Ross Nylandsted, MD, Ph.D. Program Baggrund

Læs mere