TASK på Holstebro Friskole

Transkript

1 TASK på Holstebro Friskole TASK står for Trivsel - Adfærd - Sociale kompetencer - Kognitive færdigheder. TASK er et special- og støtte-tilbud på Holstebro Friskole. Her kan lærere få råd og vejledning i forhold til enkelte elever og om klasser. Børnenes trivsel og faglige udvikling følges nøje af læreren i dagligdagen. Oplever vi at barnet har særlige behov - har vi nogle helt klare procedurer og vi vil altid kontakte forældrene, således vi sammen kan få løst de udfordringer der måtte være. Har man som forældre spørgsmål eller bekymringer omkring sit barns faglige eller sociale udvikling, kontakter man klasselæreren, evt. faglærer. I samarbejde med denne afklarer man eventuelle problemstillinger og sætter mål for barnet. Har klasse-/ faglæreren behov for kollegial sparring, er dette muligt dels i teamet og med skolens TASK koordinator. Det er skolelederen, der afsætter ressourcer til TASK og i samarbejde med TASK koordinatoren og klasselærer afgør om og eventuelt hvilken hjælp den enkelte elev har brug for. Hjælpen kan afhængig af elevens vanskeligheder gives i klassen eller på hold uden for klassen. Hjælpen, der vedrører faglige udfordringer, vil typisk ligge i perioder af skoleåret som kursusforløb. AKT AKT - Adfærd - kontakt og trivsel. AKT vejlederen er en ressourceperson på områder, der vedrører elevernes trivsel og psykiske undervisningsmiljø. Hun/han iværksætter initiativer der vedrører trivsel på skolen og vejleder omkrivg klassens social samspil -derudover bistår AKT vejlederen klassens elever, der har vanskeligheder i forhold til adfærd, kontakt og trivsel. PPR Vi har et samarbejde med psykologen, der er tilknyttet vores skole fra PPR, som kommer 3-4 gange om året og rådgiver os. Her har vi mulighed for at drøfte bekymringsbørn og få råd og vejledning - hvis vi vurderer at der er brug for psykolog, talehørekonsulent eller ergoterapeut - laves der en PPR indstilling. Se i øvrigt vejledning Indstilling til PPR.

2 OVERGANGE Ved overgangen fra indskoling til mellemtrin og fra mellemtrin til udskoling, vil eleverne opleve stor udskiftning i lærerteamet. For at sikre bedst mulig kontinuitet i elevernes udvikling af faglige og sociale kompetencer, vil vi gerne bestræbe os på at lave en grundig overlevering fra børnehave til skole samt fra tidligere til kommende lærerteam. Lærerne forbliver således på de samme klassetrin, og det har den fordel, at de er vant til og trænet i netop de udfordringer, som dette alderstrin indebærer. INTOWORDS Alle skolens elever har mulighed for at downloade Intowords via hertil skal de bruges deres unilogin. ORDBLINDHED Ved mistanke om ordblindhed tester vi eleven med relevante tests. Yderligere information om ordblinde elever, se særskilt information - Aftaler om samarbejdet om ordblinde elever. Læse- og staver på Holstebro friskole. Holstebro friskole har tradition for at være fri. Det betyder, at vore elever efter 9. klasse ikke går op til folkeskolens afgangs. Eleverne fremlægger et projekt i offentligt forum, som afslutning på skolelivet. Desuden får de en skriftlig udtalelse med sig. Vi har imidlertid i det daglige arbejde brug for at evaluere elevernes udbytte af undervisningen med henblik på at tilrettelægge en god og relevant undervisning. Dette gøres på forskellige måder. Dels gennem samtaler med eleverne i dagligdagen, dels gennem planlagte r/ test på klassen. Desuden kan vi, i de tilfælde vi finder det relevant, teste enkelte elever. Vi anvender i danskfaget evalueringsværktøjer, der kan understøtte evalueringen af elevernes faglige udbytte af undervisningen. Disse anvendes som grundlag for tilrettelæggelse af differentieret og præcis planlægning af læse- og staveundervisning i klassen og for den enkelte elev, idet der tages højde for dennes niveau og forudsætninger. Desuden kan disse bruges til skole-hjem-samtaler, som grundlag for samtale om elevens færdigheder, hvis klassens lærere ønsker det. Skriftsproglig udvikling

3 På Holstebro friskole har vi valgt at bruge materialet Skriftsproglig udvikling fra Hogrefe psykologisk forlag til evaluering af elevernes skriftsproglige udvikling fra klasse. På den måde kan vi: Følge elevernes skriftsproglige udvikling fra skolestart til 6. klassetrin Komme hele vejen omkring den skriftsproglige udvikling Vurdere elevernes og klassens bogstavkendskab ved skolestart Evaluere i forhold til Fælles Mål II Sammenligne elevers besvarelser med en landsdækkende norm Analysere elevers og hele klassens stærke og svage sider Basere undervisningen på et sikkert/bedre/ velfunderet grundlag Til eleverne i overbygningen anvendes ST r til test at elevernes stavefærdigheder. Skriftsproglig udvikling omfatter følgende r på flere niveauer: Bogstav: til at vurdere bogstavkendskab. Læsning er centralt for den faglige udvikling, som børn gennemgår. Bogstavkendskab er en vigtigt forudsætning for udvikling af læse- og skrivefærdigheder, det er derfor en god idé helt fra start i skoleforløbet at se på børnenes forudsætninger for at lære at læse. Stave: til at afdække elevernes stavefærdigheder. Stavefærdigheder er vigtige i forbindelse med at skrive tekster, dette gør den skriftlige fremstilling lettere, hurtigere og mere flydende, desuden letter det læsningen. Ordlæse: til at elevernes afkodning. Sikkerhed og hastighed er vigtige parametre i afkodning af ord for at blive en god og sikker læser. Sætningslæsning: inddrager elevernes læseforståelse. Forståelse, sikkerhed og tempo er vigtigt for elevernes udbytte af læsningen. Tekstlæsning: inddrager elevernes læseforståelse. Elevernes læseforståelse ved stillelæst tekst er vigtigt for elevernes udbytte af læsningen. Hvornår anvender vi rne på Holstebro Friskole Plan for stave- og læser

4 0.klasse 1.klasse 2.klasse 3.klasse 4.klasse 5.klasse 6.klasse 7.klasse 8.klasse 9.klasse Bogstav bogstav 1 februar Evt. bogstav 2 oktober Stave stave 1 januar stave 2 marts Stave 2 oktober stave 3 februar stave 3 november ST 6 april ST 7 februar ST 8 december ST 9 september Ordlæse ordlæse 1 marts ordlæse 1/2 januar ordlæse 2 september Sætningslæse sætningslæse 1 april sætningslæseprø-v e 2 januar Tekstlæse-p røve tekstlæse april tekstlæse marts evt. tekstlæse november Der kan forekomme ændringer i aftale med dansklæreren under hensyntagen til klassens niveau og årsplan. Bogstav 1 Tages i 0. klasse i februar måned efter at alle bogstaver er gennemgået. Her får vi overblik over, hvilke elever vi skal have ekstra opmærksomhed på i forhold til at lære bogstaverne - form, navn og lyd. Bogstav 2 Tages i 1. klasse efter efterårsferien og efter alle bogstaver er repeteret. Herefter får vi et overblik over, hvem der har brug for ekstra opmærksomhed og hjælp til at lære alle bogstaver - form, navn og lyd. Stave/ ST Tages hvert år på alle klassetrin. Herved kan vi følge den enkelte elevs udvikling og tilrettelægge undervisningen herefter, både i klassen på forskellige niveauer og/ eller inden for forskellige staveområder. Det kan eventuelt tilrettelægges på hold på tværs af trin. 1. klasse stave 1 tages i januar, fokus på om eleverne kan bruge lydregler, når de staver. 2. klasse stave 2 tages i marts, fokus bl. a. på enkeltlyde, lydlige betingelser, visse endelser.

5 3. klasse stave 2 tages i oktober, fokus bl.a. på enkeltlyde, lydlige betingelser, visse endelser. 4. klasse stave 3 tages i februar, fokus på bl.a. betydningsdele og endelser, ordspecifikke stavemåder, sammensatte ord. 5. klasse stave 3 tages i november, fokus på bl.a. betydningsdele og endelser, ordspecifikke stavemåder, sammensatte ord,. 6. klasse ST 6 tages i april som afslutning på mellemtrinnet og forberedelse til udskolingslærerens videre arbejde med stavning. Fokus på vokal- og konsonantforveksling, konsonantfordobling, stumme bogstaver, forstavelser og endelser. 7. klasse ST 7 tages i februar, fokus på vokal- og konsonantforveksling, konsonantfordobling, stumme bogstaver, forstavelser og endelser. 8. klasse ST 8 tages i december, fokus på vokal- og konsonantforveksling, konsonantfordobling, stumme bogstaver, forstavelser og endelser. 9. klasse ST 8/ 9 tages i september, fokus på vokal- og konsonantforveksling, konsonantfordobling, stumme bogstaver, forstavelser og endelser. Ordlæse Tages hovedsageligt i indskolingen da vi her megen fokus på afkodningsfærdighed, som grundlag for sikker og automatiseret læsning af ord i alderssvarende tekster. 1.klasse i marts tages ordlæse 1, efter at have gennemgået alfabetet og haft tid til at træne lydering og læsning af særligt lydrette ord og lydnære småord. 2. klasse i november tages ordlæse 1 eller 2, alt efter elevernes niveau kan vi differentiere hvilken den enkelte laver. Ordlæse 2 vælges til de elever der kan læse ordlæse klasse i september tagers ordlæse 2, her vil vi gerne se hvor langt eleverne er kommet i deres afkodningsfærdigheder, som udgangspunkt for læseundervisningen i mellemtrinnet. Sætningslæse Ved denne fokuserer vi på, hvor lange og komplekse sætninger eleven kan læse og på forståelse af de læste sætninger. 3. klasse i april tages sætningslæse 1, for at vurdere om eleverne kan læse ord i sætningssammenhæng. Dette bruges som baggrund for planlægning af læseundervisning på mellemtrinnet.

6 5. klasse i januar tages sætningslæse 2, for at vurdere hvor sikkert og hurtigt eleverne læser opgaveordene og opfatter meningsindholdet i sætningerne. Tekstlæse Bruges til at vurdere hvilket tekstniveau eleven kan læse selvstændigt med forståelse og hvilket niveau eleven er på vej til at kunne læse, men behøver hjælp til. Disse r tages almindeligvis på mellemtrinnet, for at teste elevernes tekstforståelse, der normalt er fokus på dette niveau. 4. klasse i april tages tekstlæse 5, afr elevernes afkodningsfærdigheder, ordkendskab og kendskab til sætningsopbygning. 5. klasse i marts tages tekstlæse 6, afr elevernes afkodningsfærdigheder, ordkendskab og kendskab til sætningsopbygning. 6. klasse i november tages tekstlæse 7-8, afr elevernes afkodningsfærdigheder, ordkendskab og kendskab til sætningsopbygning. Alle ovenstående r tages normalt på hele klassen. Det skal dog altid vurderes, om det giver mening, at alle elever i en klassen gennemfører sammen. Vi kan, hvor dansklærer og testlærer skønner det relevant, differentiere niveauet. Enkelt elever kan få en lettere eller sværere r, alt efter den enkeltes niveau. Normalt vil alle r blive taget på samme tid, så eleverne ikke oplever at være anderledes. Klasselæreren og testlærer aftaler indbyrdes, hvem der tager n. Herefter opgør testlæreren rne, videregiver resultaterne til dansklæreren og kommer med ideer til undervisningsmaterialer. I nogle tilfælde vil klassen give anledning til, der skal tages andre individuelle r til yderligere afklaring af elevens kunnen og udfordringer. Det kan være andre af ovennævnte r eller det kan være individuelle læser. De individuelle r tages altid af testlæreren, som herefter informerer dansklæreren, evt. klasselæreren og forældre. Testlæreren kommer med forslag til indsatsområder og evt. materialeforslag. Skønnes det eleven har brug for ekstra støtte aftales dette i samarbejde med skolelederen, TASK-force og dansklæreren. Individuelle r IL - basis

7 Til elever i begynderundervisningen anvender vi IL-basis, der er et materiale til beskrivelse og vurdering af børns læseforudsætninger og begyndende læseudvikling. Inden for dette system tages individuelle r efter behov. Her undersøges elevens standpunkt, desuden er det muligt at finde frem til den hjælp, eleven vil være i stand til at udnytte i sin videre udvikling. I IL-basis er der forskellige opgaver, som beskrives her. Sprog og bogstav, kan tages i 0. klasse eller 1. klasse. Her undersøges elevens forudsætninger inden for følgende områder: Generelle sproglige forhold Sproglig bevidsthed Bogstavkendskab Tekst og ord 1, kan tages i 1. klasse og frem. Her undersøges elevens forudsætninger inden for følgende områder: Ordskrivning Forståelse: lytteforståelse, forforståelse, læseforståelse, syntaktisk og semantisk bevidsthed Afkodning: sætningsdannelse, ordlæsning, tekstlæsning Tekst og ord 2, kan tages i 1. klasse og frem. Her undersøges elevens forudsætninger inden for følgende områder: Ordskrivning Forståelse: lytteforståelse, forforståelse, læseforståelse, syntaktisk og semantisk bevidsthed, tekstbånd, det sproglige udtryks form Afkodning: ordlæsning, tekstlæsning, vokaler og stavelsesdeling IL Til læsesvage elever på mellemtrinnet anvender vi IL - individuel læseundersøgelse. Det er et materiale til beskrivelse og vurdering af børns læsning på klassetrin. Inden for dette system tages individuelle r efter behov. Her undersøges elevens forudsætninger, desuden er det muligt at finde frem til den hjælp, eleven vil være i stand til at udnytte i sin videre udvikling. IL rne består af 8 læsetekster på 4 forskellige niveauer. Disse er sammensat af en række delopgaver, der indbefatter følgende læse- og sprogfunktioner. Oplæsning Højtlæsning af tekst og ordlister Stillelæsning af tekst

8 Auditiv og visuel stavning Læsning af vrøvleord Samtale, spørgsmål og svar Fortælling IL ungdom Til læsesvage elever i udskolingen anvender vi IL inviduel læseundersøgelser. Det er et materiale til undersøgelse af større børn og unges læsevanskeligheder med henblik på rådgivning om, hvordan de kan forbedre deres læsestandpunkt og på at vejlede dem i valg af erhverv og/eller uddannelse. Prøvematerialet består af otte læsehæfter (fire med skønlitterære tekster og fire med faglige tekster) med stigende sværhedsgrad i afkodning, tekstforståelse og fortolkning. Hvert læsehæfte består af en læsetekst, ordlister og spørgsmål til en struktureret samtale om læsevaner og læser selvvurdering. Alle test gemmes af skolen så længe eleverne går her. Derefter må vi ikke opbevare dem længere. Hvis I ønsker at gemme disse, skal I selv sørge for det.