Notat Om den økonomiske udfordring i 2016 for den specialiserede

Transkript

1 SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 30. august 2016 Tlf. dir.: Kontakt: Henrik Thorning Notat Om den økonomiske udfordring i 2016 for den specialiserede undervisning samt udviklingen i antallet af elever Det specialiserede undervisningsområde (ramme 30.33) har særligt det seneste år haft et stigende antal sager til visitation, et stigende antal visitationer samt afledt heraf et stigende økonomisk tryk. Nærværende notat vil præsentere den økonomiske udfordring i 2016, herunder præsentere de kompenserende foranstaltninger som er foretaget, samt komme med forslag til nye foranstaltninger for resten af året. Endvidere vil notatet gennemgå antallet af elever i den specialiserede undervisning. Notatet vil ligeledes se påudviklingen i andre omkringliggende kommuner. Notatet er andet delnotat blandt tre notater om den specialiserede undervisning. De øvrige notater omhandler hhv. visitationspraksis og de økonomiske udfordringer fra 2017 og fremover. 1. Budget og forbrug Økonomien til det specialiserede undervisningsområde er samlet på ramme Psykologisk Pædagogisk Bistand.

2 Der har på rammen løbende været foretaget ændringer, og særligt i 2015 er der rokeret rundt på en del af midlerne på ramme 30.33, herunder foretaget overførsler til andre rammer, bl.a. ramme Øvrig folkeskole. Af tabel 1 fremgår udgifterne til specialundervisning i 2015 fordelt på typer af indsatser. Det er særligt udgifter til specialundervisningspladser udenfor kommunen og køb af specialundervisningspladser i egne tilbud (fx Kasperskolen) på ramme 30.32, som er de store udgiftsposter. Det bemærkes, at midler til særlig inklusionsstøtte og til almindelig specialundervisning på skolerne (to særskilte poster i tabel 1) er lagt ud på skolerne. Det skal endvidere bemærkes, at driften af tidligere kommunale specialordninger er flyttet fra folkeskolerammen (ramme 30.30) til rammen for øvrig folkeskole, herunder specialskoler (ramme 30.32) i 2015, jf. næstsidste post i tabel 1. Tabel 1. Anvendte midler til specialundervisning i 2015, fordelt på type af specialtilbud. Forbrug specialundervisningsmidler 2015 Køb af specialundervisningspladser udenbys Grantoftegård 428 Køb af specialundervisningspladser i egne tilbud Køb af pladser i specialfritidstilbud udenbys Køb af pladser i egne specialfritidstilbud Kørsel Privatskoler 218 Efterskoler 5 STU Støttetimer Særlig inklusionsstøtte Til almindelig specialundervisning på skolerne Budget flyttet til ramme i forbindelse med ny budgetmodel Forbrug Note: Posterne særlig inklusionsstøtte og til almindelig specialundervisning på skolerne er midler som er lagt ud til skolerne. Midler til tidligere kommunale specialordninger er i 2015 overført fra ramme Folkeskolen til ramme Øvrig folkeskole. 2. Baggrunden for den økonomiske udfordring i 2016 Det er vurderingen, at de væsentligste udgiftsdrivende faktorer er hhv. flere elever i dagbehandlingstilbud, flere visiterede støttetimer (ud over 9 timer ugentligt) i almenmiljøet og en tendens til at antallet af helårspersoner i den specialiserede undervisning stiger, jf. nedenstående afsnit 4. Sidstnævnte kan forsigtigt t antyde, at eleverne anvender den specialiserede undervisning mere end før og hermed antyde, at tyngden for de elever, som er i specialiseret undervisning, erstigende. Det er vanskeligt at komme med noget entydigt bud på, hvorfor antallet af dagbehandlingstilbud og støttetimer i almenmiljøet stiger. For så vidt angår dagbehandlingstilbud tyder det på, at det særligt er børn med angst, som giver en stigende anvendelse. Det er vanskeligt, at sige noget mere præcist om stigningen i støttetimer, da den særskilte opgørelse heraf er relativ kortvarig. Antallet af henvisninger til visitation har været faldende frem til skoleåret 2014/15, hvilket også kan være en del af baggrunden for stigningen frem til skoleåret Side 2

3 2016/17. Stigningen skyldes dog langt overvejende henvisninger til støtte til en tidlig indsats i almenmiljøet og dermed en forebyggende indsats. 3. Forslag til handlinger Det specialiserede undervisningsområde (ramme Psykologisk Pædagogisk Rådgivning (PPR)) har i 2016 haft et merforbrug i forhold til budgettet på 5,5 mio. kr. i forbindelse med første budgetopfølgning og forventes i forbindelse med anden budgetopfølgning at få et yderligere merforbrug på 4,4 mio.kr. Dette skyldes, som nævnt, et stigende antal henvisninger til specialiseret undervisning, herunder en stigning i dagbehandlingstilbud og antallet af visiterede støttetimer ind i almenskolen ud over de ugentlige 9 timer, som skolerne selv betaler for. Det bemærkes, at også andre kommuner har stigende udgifter til den specialiserede undervisning, jf. afsnit 6. Merforbruget på 5,5 mio.kr. i forbindelse med første budgetopfølgning er kompenseret ved besparelser for 5,3 mio. kroner på centrale midler på bl.a. skole-, BFO-, dagtilbuds- og klubområdet, jf. beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 31. maj For at imødegå det yderligere merforbrug i 2016 på 4,4 mio.kr. kan følgende kompenserende besparelse foreslås, idet det dog bemærkes, at der er usikkerhed omkring det angivne provenu, samt at der som følge af besparelserne i maj måned ikke er flere centrale midler at trække på: Der iværksættes et styret indkøbsstop i resten af året på skoler, BFO, klubber, dagtilbud og kulturområdet. Der skønnes en besparelse i 2016 på ca. 1 mio. kr. Det skal bemærkes, at bl.a. skolerne har relativt små driftsbudgetter i Der udestår herefter en manko på ca. 3,4 mio. kr., som ikke vurderes umiddelbart at kunne findes i Centeret for Skoler, Institutioner og Kultur. 4. Udvikling i antallet af børn på det specialiserede undervisningsområde Det samlede antal børn på det specialiserede undervisningsområde i Ballerup Kommune omfatter både kommunens egne børn samt udenbys børn, som anvender Ballerup Kommunes tilbud. I det følgende ses alene på antallet af børn fra Ballerup Kommune, idet udgifterne til udenbys børn, som anvender tilbud i Ballerup Kommune, fuldt ud er finansieret via takstopkrævninger. Ses på det samlede antal Ballerup elever i både specialundervisningstilbud og dagbehandlingstilbud, ses et relativt stabilt antal, jf. tabel 3. Der har i perioden fra 2014 og frem til 2016 således primært været en stigning i dagbehandlingstilbuddene, heraf særligt i Ballerup Kommunens tilbud på Kasperskolen. Stigningen modsvares dog af et tilsvarende fald i antallet af elever, der modtager specialundervisning. Side 3

4 Tabel 3. Samlet udvikling i antal elever der modtager specialundervisning, Samlet udvikling i antal elever der modtager specialundervisning Specialundervisning Dagbehandlingstilbud I alt Note: Opgørelsen omfatter cpr.nr., som har været anvendt i forbindelse med dagbehandlingstilbud. Der er ikke omregnet til helårsundervisning, så er der alene modtaget en eller anden form for dagbehandlingstilbud i en kort periode tæller det med i opgørelsen. Omregnes antallet af elever til helårspersoner ses et mindre fald fra 2014 til 2015, hvorefter der har været en større stigning på knap 9 pct. i antallet af elever omregnet til helårspersoner fra 2015 til 2016, jf. tabel 4. Der er dermed en tendens til, at eleverne i forhold til tidligere anvender specialundervisning i en længere periode af året, da antallet af faktiske elever, som modtager specialundervisning, er nogenlunde stabilt, jf. tabel 3. Tabel 4. Antallet af helårspersoner som modtager specialundervisning, omregnet. Antal helårspersoner Specialundervisning og STU Note: Omregnet fra cpr.numre til helårselever. Forsøges omregnet til en årlig til- og afgang af elever til den specialiserede undervisning, herunder til støttetimer og STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse), ses en umiddelbar tilgang af elever i 2016, hvorimod der har været en afgang i årene 2014 og 2015, jf. tabel 5. Til- og afgangsopgørelsen kan ikke umiddelbart sammenlignes med tabel 3 og 4, da fritidstilbud ikke er medtaget, samt at der kan være marginale forskelle omkring optællingstidspunktet. Det skal i øvrigt bemærkes, at det er endog meget usikkert, at forudsige et egentlig tendens på baggrund af til- og afgangen af elever, da der er underliggende forskelle mellem typer af elever og tyngden af eleverne. Tabel 5. Til- og afgang af elever til specialundervisning fordelt på år, samt netto tilog afgang. Til-/afgang Tilgang Afgang Tilgang Afgang Tilgang Afgang Specialundervisning og STU Netto tilgang Note: Til- og afgang er optalt på baggrund af om eleven starter i første foranstaltning eller slutter i sidste foranstaltning i det enkelte år. Der skelnes ikke til, hvor mange dage eleven har været aktiv i tilbuddet det pågældende år. Der er ikke medregnet fritidstilbud, da der typisk vil være overlap til specialundervisning. Sammenlignes med inklusionsprocenten i Ballerup Kommunes skoler de seneste år, har der været tale om et mindre fald fra skoleåret 2014/15 til 2015/16. I og med antallet af Ballerup elever, som modtager specialundervisning, er relativt stabilt, kan den lidt lavere inklusionsprocent bl.a. skyldes et svagt faldende antal elever i Ballerup Kommunes skoler, jf. tabel 6, hvor der har været et fald på 187 elever fra 2014 til Tabel 6. Inklusionsprocenten for skolerne i Ballerup Kommune, skoleår. Side 4

5 Inklusionsprocent 2014/ /16 Andel elever inkluderet i almenundervisningen 95,3% 94,5% Antal elever pr. 5/9 i almen skolen Note: Opgørelsen omfatter alle de elever, som har folkeregisteradresse i kommunen, herunder børn som bor i kommunen, men hvor anden kommune betaler (bopælskommune). Specialundervisning er i opgørelsen defineret, som de elever der får 9 støttetimer eller flere og alle elever, der undervises uden for de almene klasser. Antal elever er opgjort pr. 5/9 i skoleåret. 5. Hvor kommer børnene som visiteres fra En væsentlig drivende faktor i udviklingen af det specialiserede undervisningsområde er udviklingen i antallet af henvisninger, som for nogle elevers vedkommende kan medføre en specialiseret indsats de næste 10 år. Ses der på hvor henvisningerne til visitation kommer fra, er der antalsmæssigt flest fra de større distrikter. Sammenlignes med antallet af elever er der flest visitationer fra Skovlunde og Måløvhøj skoler. Sammenlignes i grove træk med distriktets generelle socioøkonomiske indeks, ses ikke umiddelbart en forventet sammenhæng, jf. tabel 7. Tabel 7. Antal visitationer og andel visitationer i december/januar 2015/16, fordelt på henvisende skole og sammenlignet med socialt indeks for distriktet. Antal visitationer Antal elever på skolen Andel henvisninger Socialt indeks Baltorpskolen RU ,49% Baltorpskolen GR ,20% Baltorpskolen i alt ,33% 189,4 Hedegårdsskolen ,82% 103,8 Måløvhøj Skole MÅ ,41% Måløvhøj Skole ØS ,78% Måløvhøj Skole i alt ,00% 58,3 Skovlunde Skole Nord ,14% Skovlunde Skole Syd ,10% Skovlunde Skole i alt ,11% 93,2 Skovvejens Skole Vest ,74% Skovvejens Skole Øst ,36% Skovvejens Skole i alt ,45% 55,3 Note: Opgørelse for december/januar 2015/16 visitationer, i alt 40 elever. En anden væsentlig faktor for udgiftsudviklingen er antallet af skolestartere, som modtager specialiseret undervisning. Ses der således på antallet af skolestartere i specialtilbud de seneste år med henblik på en eventuel udgiftseffekt, anes en relativ ens udvikling i perioden 2014 til Opgørelsen omfatter ligeledes tilbuddene på Baltorpskolen og Hedegårdsskolen, jf. tabel 8. Tabel 8. Antallet af skolestartere i specialtilbud i perioden Institution Bakkeskolen 1 4 Baltorpskolen afd. GR 5 1 Side 5

6 Baltorpskolen afd. RU Geelsgårdsskolen 1 Gl. Hjortespringskole 1 1 Hedegårdsskolen 1 Kasperskolen 4 3 Kirkebækskolen 1 Skovmoseskolen 1 1 I alt Hvordan er situationen i andre kommuner Med henblik på at undersøge om det alene er Ballerup Kommune, som har udfordringer omkring stigende udgifter til det specialiserede undervisningsområde er der foretaget en rundspørge til skolechefgruppen i region Hovedstaden om deres erfaringer p.t. med den økonomiske udvikling på det specialiserede undervisningsområde. Tilbagemeldingerne fra skolecheferne er, at stort set alle oplever stigning: i udgifterne i antallet af visitationer i antallet af elever i dagbehandlingstilbud i tungere sager i skolestartere til specialiserede undervisningstilbud og flere unge til STU. Der er lidt forskelle kommunerne imellem omkring, hvor meget det er steget og kombinationen mellem de enkelte områder indenfor det specialiserede område. Der er i skolechefkredsen aftalt et temamøde om det specialisere undervisningsområde i oktober måned i år. Det bemærkes i øvrigt, at udviklingen ligeledes ses på landsplan. Der kan i den sammenhæng tænkes en sammenhæng til omlægningerne for 6-8 år siden af de regionale (amtslige) tilbud. Side 6