Det er et mål med skolereformen, at elevernes trivsel øges. Der anmodes således om en redørelse for:

Transkript

1 Notat Vedrørende: Notat - Svar på spørgsmål Sagsnavn: Spørgsmål fra Beboerlisten vedr. trivselsmålingen 2016 Sagsnummer: G Skrevet af: Louise Bisgaard louise.bisgaard@randers.dk Forvaltning: Sekretariatet Børn og skole Dato: Sendes til: Børn og skoleudvalget Indledning Beboerlisten har fremsendt spørgsmål til forvaltningen vedrørende Trivselsmålingen Spørgsmålene er vedlagt sagen som bilag, og besvares nedenfor. Beboerlistens spørgsmål er markeret med fed skrifttype. Det er et mål med skolereformen, at elevernes trivsel øges. Der anmodes således om en redørelse for: Hvilke særligt gode resultater vil forvaltningen pege på? Er der tendenser f.eks. små/store, land/by, hele skoler/delte skoler hvor trivslen ser ud til at være højest? Om trivslen for skoleeleverne i Randers er øget i forhold til måligen for skoleåret 2014/15 Der ønskes en sammenligning med de nationale resultater. Forvaltningen henviser til gennemgangen og opsamlingen i det notat, der er udarbejdet til sagen vedrørende trivselsmålingen 2016, som behandles på Børn og skoleudvalgsmødet den 6. september Her er kommunens resultater gennemgået sammenlignet med 2014/2015 og landsplan og opgjort for skolerne. Forvaltningen kan ikke pege på klare og entydige tendenser for bestemte typer af skoler. Sammenligningen ønskes vist med de underliggende procentfordelinger på besvarelserne som dette års opgørelse, således tendenser fremgår i modsætning til kvalitetsrapportens gennemsnitstal, hvor forskellene kun ses på hundrededelene. Forvaltningen har vist procentfordelingen på kommuneniveau for de fire indikatorer i gennemgangen i ovenfornævnte notat. Herudover henvises til bilagene til sagen vedrørende trivselsmålingen 2016, hvor der vises procentfordelinger for alle spørgsmålene for kommunen. Tallene stammer fra ministeriets hjemmeside, hvor det også er muligt at se tallene for hele landet: Der ønskes en redegørelse fra forvaltningen om, hvilke indsatser og planer der er for at øge elevernes trivsel, herunder inddragelse af elevråd, skolebestyrelser og forældre.

2 Forvaltningen henviser til det notat, som er udarbejdet til sagen vedrørende trivselsmålingen Her beskrives det, hvordan der følges op på trivselsmålingen. Er der krav om, at skolerne skal offentliggøre skolens resultater på hjemmesiden? Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling lancerede i starten af 2016 et nyt digitalt værktøj, som giver hurtig og fleksibel adgang til centrale nøgletal for alle grundskoler i Danmark. Trivselsmålings resultater offentliggøres via dette værktøj, sammen med blandt andet karaktergennemsnit, uddannelsesstatus efter 9. klasse, elevfravær mv. Tallene kan findes her: Hvordan vurderer forvaltningen resultaterne i forhold til vision 2021 vedtagert 16. juni 2014: "Randers er i top 10 blandt danske kommuner, hvis skolers helt særlige udvikling/resultater trækkes frem som forbillede." side / Forvaltningen kan konstatere, at kommunens folkeskolers gennemsnitlige resultater i Trivselsmålingen for 2015/2016 ligger på landsgennemsnit i forhold til Social trivsel, men ligger under landsgennemsnittet for indikatorerne; Faglig trivsel, Støtte og inspiration i undervisningen samt Ro og orden. I forlængelse af Beboerlistens tidligere spørgsmål om toiletforholdene på bl.a. Søndermarkskolen, anmodes der om: En skolevis opgørelse af besvarelsen af spørgsmålet "jeg synes, der er toiletter nok på skolen" og spørgsmålet "Jeg synes, toiletterne på skolen er pæne og rene" Nedenfor vises en skolevis opgørelse over besvarelsen af de nævnte spørgsmål. Bemærk at spørgsmålet Jeg synes toiletterne på skolen er pæne og rene, indgår som en obligatorisk del af den nationale trivselsmåling, mens spørgsmålet Jeg synes der er nok toiletter på skolen er et frivilligt spørgsmål, Randers Kommune har tilvalgt.

3 Figur 1 Svarfordeling for klasse: Jeg synes toiletterne på skolen er pæne og rene

4 Svarfordelinger klasse: "Jeg synes der er nok toiletter på skolen" Vesterbakkeskolen 10% 3% Oust Mølle Skolen Mellerup 0% 25% Firkløverskolen 14% Østervangskolen 7% Vestervangskolen 19% Tirsdalen 8% Søndermarkskolen 8% Rismølleskolen 6% Nørrevangskolen 2% 18% Munkholmskolen 3% 16% Langå Skole 11% Kristrup Skole 4% 26% Korshøjskolen Hornbæk Skole 6% Hobrovejens Skole 23% Havndal Skole 6% 22% Grønhøjskolen 8% Fårup Skole 6% 17% Blicherskolen 6% Bjerregrav Skole 1% 20% Assentoftskolen 2% 18% Asferg 7% 21% 55% 67% 18% 32% 25% 36% 30% 29% 39% 32% 35% 30% 39% 41% 54% 25% 41% 42% 29% 32% 21% 37% 31% 37% 40% 28% 34% 40% 47% 15% 49% 8% 19% 19% 21% 5% 6% 8% 10% 33% 23% 12% 22% 13% 18% 5% 33% 8% 28% 12% 33% 28% 8% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Helt uenig Uenig Hverken/eller Enig Helt enig

5 4% af eleverne i 4-9 klasse svarer at de "Meget tit" eller "tit" til spørgsmålet "Er du blevet mobbet i dette skoleår?" dette svarer til knap 200 elever. Der ønskes en skolevis opgørelse af besvarelsen af spørgsmålet. Nedenfor vises resultaterne for spørgsmålet Er du blevet mobbet i dette skoleår for hver skole. Figur 2 Svarfordeling for klasse: Er du blevet mobbet i dette skoleår?" På spørgsmålene "Har du ondt i maven, når du er i skole" og "Har du ondt i hovedet, når du er i skole" svarer ca 50% af eleverne i 0-3. klasse "ja tit" eller "ja nogle gange" i klasse er det ca 30% der svarer "tit" og "meget tit" Der ønskes med baggrund i ovenstående en orientering om: Hvordan den kommunale sundhedspleje og skolerne samarbejder, når eleverne udviser psykosomastiske symptomer på skolegangen.

6 Sundhedsplejen involveres som regel på baggrund af en henvendelse fra enten en lærer eller familien selv, hvis de ønsker sundhedsplejens involvering i ovennævnte problematik. Så tager sundhedsplejen en samtale med barn/forældre. Er barnet teenager, er det i første omgang ofte uden forældre. Hvis problematikken vedrører forhold, som har med skolegangen at gøre, beder sundhedsplejen om accept om at tale med barnets klasselærer. I og med at sundhedsplejen arbejder under Sundhedsloven, skal sundhedsplejen som udgangspunkt altid spørge om forældres accept ved samarbejde med andre faggrupper. I indeværende skoleår kommer sundhedsplejen på Sundhedsvejen.dk. Dvs. at journaler bliver åbne, og forældre kan via deres Nem-ID logge sig ind i barnets journal. Forældre vil efter hver samtale/ undersøgelse få en reminder om at gøre dette, men sundhedsplejen vil selvfølgelig fortsat kontakte forældre, der hvor der er særlige udfordringer. Det ønskes oplyst, om der fra forvaltningen er krav om at skolerne afsætter tid til at lærere og pædagoger kan samarbejde med sundhedsplejen Sundhedsplejen samarbejder med skolernes ledelse og lærere om at tilrettelægge det generelle sundhedsfremmende og forebyggende arbejde på skolen ofte i samarbejde med andre relevante aktører. I aftalemålene med sundhedsplejen er der indskrevet, hvilke faste tilbud sundhedsplejen har til skolerne (se næste punkt). Desuden kan skolerne efter behov og ønske indgå aftaler om yderligere samarbejde. Sundhedsplejen oplever generelt, at skolerne prioriterer samarbejdet med sundhedsplejen højt, men at der er forskel på, hvordan der samarbejdes med skolerne. For eksempel kan det være, at nogle skoler ønsker at inddrage sundhedsplejen i en undervisningssammenhæng, mens lærerne på andre skoler i stedet selv står for undervisningen. Hvor meget tid har den enkelte sundhedsplejerske pr elev/klasse/skole, er der sket ændringer efter den nye skolestruktur? Ugentligt bruger sundhedsplejen i alt ca. 350 timer på skolearbejde. Heraf er ca. 40 pct. ansigt til ansigts tid på skolerne, mens 60 pct. er administration og øvrige opgaver. Sundhedsplejen har 13 skolesundhedsplejersker ansat, som udelukkende arbejder på skoleområdet for at sikre en faglig specialisering. Sundhedsplejens timer fordeles efter en fordelingsnøgle, som tager hensyn til skolernes fordeling af klasser fra klasse. Der blev i forbindelse med skolestrukturomlægningen ikke ændret på antallet af timer, som sundhedsplejen har til rådighed. Dog blev der ændret på fordelingen af timer per skole, da der skulle tages hensyn til, at der bruges flest timer til børnene fra klasse i sundhedsplejens faste tilbud. Sundhedsplejen har nedenfor beskrevne faste tilbud, som er skrevet ind i aftalemålene. Ca. 50 pct. af sundhedsplejens timer bruges til de faste tilbud, og resten bruges efter behov med det formål at give et bedre tilbud til de børn og familier, som har flere udfordringerne i livet end gennemsnittet.

7 Sundhedsplejen er lige pt. i gang med at se på aftaler og tilbud, så de fortsat kan matche de udfordringer og problematikker børn og forældre har. Faste tilbud i sundhedsplejen Indskoling: Individuelle samtaler med alle børn og deres forældre. Ved samtalen vil alle børn bl.a. blive vurderet i forhold til den motoriske udvikling, der måles højde og vægt samt en syns- og hørescreening. 1. klasse: Sundhedscirkus: Et pædagogisk tilbud, der har som formål at fremme de yngste elevers sundhed. Gennem leg skaber børnene deres eget billede af, hvad sundhed er. Højde/vægt måling. 3. klasse: Dreng-pige - hvad vil det sige? Undervisning, der har som formål, at børnene får en god selvaccept af deres kroppe, er stolte af deres køn samt ser den forestående pubertet som en positiv udfordring. 4. klasse: Individuelle samtaler med alle børn. Samtalerne tager udgangspunkt i et selvværdsscreeningsskema. Fokus i samtalen er selvværdsstyrkende. Herudover indgår højde- og vægtmåling. 5. klasse: Pubertetsundervisning. Formålet er, at børnene bliver mere bekendt med, hvad det er for en fysiske og psykiske udvikling, de står foran, og at de bliver positive overfor de forandringer, der skal til at ske. 6. klasse: Synsscreening. 8. klasse Individuelle samtaler med alle børn. Der anvendes et samtaleskema og samtalen tager udgangspunkt i den enkelte elevs dagsorden. Herudover indgår måling af højde og vægt samt hørescreening. Seksualundervisning i samarbejde med en lærer. Undervisningen ligger i uge 6. Ved behov og i aftale med klasselæreren kan undervisningen foregå i 7. klasse. Tilbud til overvægtige børn i klasse I perioden december 2012 december 2015 kører Sundhedsplejen projekt Nu rykker vi! for overvægtige børn og unge i klasse. Indsatsen består af individuelle samtaler med familierne samt gruppeforløb for børnene med fokus på selvværd og motion. Overvægtsbehandling til svært overvægtige børn Overvægtsbehandling til svært overvægtige børn og unge 3 18 år i samarbejde med Regionshospitalet Randers. Tilbuddet kører foreløbigt som et projekt i perioden januar 2014 december 2017 Børn med særlige behov

8 Sundhedsplejerskerne har et særligt fokus på børn med særlige behov af forskellig art, og disse tilbydes individuelle samtaler. Samtaler, hvor ofte både børn og forældre deltager. Det ønskes oplyst, hvordan tallene har udviklet sig siden målingen i skoleåret 2014/15 idet de ikke indgår i kvalitetsrapporten. Nedenfor vises udviklingen fra 2014/2015 til 2015/2016 for klasse i forhold til spørgsmålene Hvor tit har du ondt i maven? og Hvor tit har du ondt i hovedet?. For det første spørgsmål ses det, at der er sket både en stigning på 2 procentpoint i andelen, som oplever at have ondt i maven tit, og en stigning på 3 procentpoint i andelen, som aldrig oplever at have ondt i maven. For det andet spørgsmål ses det, at andelen af elever, der oplever hovedpine meget tit, tit og en gang imellem, er steget med 6 procentpoint, mens andelen af elever, som oplever hovedpine sjældent eller aldrig er gået tilsvarende ned. Bliver elevernes forældre orienteret om ovenstående og undersøgelsens resultater generelt, herunder vejledt i at være opmærksom på morgenmad, drikkevarer osv. Den enkelte skole tilrettelægger, hvordan elever og forældre orienteres om resultaterne af trivselsmålingen.