Makrokommentar Danmark

Transkript

1 Makrokommentar Danmark De offentlige finanser har det langt bedre end ventet 213 blev et godt år for de offentlige finanser og også langt bedre end der oprindeligt var lagt op til. Statens indtægter oversteg udgifterne i 213, hvilket er første gang siden 28. De forbedrede offentlige finanser forventer vi vil betyde, at Danmark slipper for EU-henstillingen som siden 21 har lagt stramme bånd på de offentlige finanser. Slipper Danmark for EU-henstillingen kan det give fornyet spillerum for finanspolitikken. 213 blev langt bedre end ventet Smalhals, nedskæringer og stram budgetdisciplin har været blandt hovedoverskrifterne for de offentlige finanser i årene efter den finansielle krise, og 213 har ikke været nogen undtagelse. Den stramme politik ser dog ud til at have båret frugt. Faktisk i en sådan grad, at der er balance mellem statens udgifter og indtægter i 213. Balancen er kommet til udtryk ved at statens nettofinansieringsbehov bliver negativt i 213 se figur 1. Nettofinansieringsbehovet er nemlig et udtryk for forskellen mellem statens faktiske ind og udbetalinger se faktaboks. Et negativt nettofinansieringsbehov betyder derfor, at statens indtægter har været større end udgifterne i 213. Det negative nettofinansieringsbehov har været en glædelig overraskelse. Regeringen regnede i forbindelse med Finansloven for 213 med, at statens udgifter ville overstige indtægterne med knap. 4. mia. kr. men har navnlig i andet halvår nedjusteret deres forventning til nettofinansieringsbehovet se figur 1. Nettofinansieringsbehovet er blevet reduceret med 35 mia.kr. i løbet af andet halvår. Figur 1: Statens akkumulerede nettofinansieringsbehov, mia. kr Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Budgetoversigt I Budgetoversigt II Faktisk Finanslov 213 Amn: Budgetoversigt I er Finansministeriet Skøn for udviklingen i de offentlige finanser fra maj måned, mens Budgetoversigt II er finansministeriets skøn fra august måned. Et negativt nettofinansieringsbehov afspejler at indtægterne er større end udgifterne Kilde: Danmarks Nationalbank Den overraskende positive udvikling i de offentlige finanser har resulteret i, at 213 bliver det første år siden 28 hvor staten kommer til at opleve et negativt nettofinansieringsbehov se figur 2. Denne analyse er udarbejdet af: Peter Bojsen Jakobsen makroøkonom tlf p.jakobsen@ 1/5

2 Figur 2: Statens nettofinansieringsbehov, mia. kr Amn.:. Et negativt nettofinansieringsbehov afspejler at indtægterne er større end udgifterne Kilde: Danmarks Nationalbank Det er blandt andet indtægterne fra omlægningen af kapitalpensionsbeskatningen, der har været større end forventet. I starten regnede Finansministeriet med, at indtægterne fra omlægningen af kapitalpensionen ville blive i 5 mia.kr. i 213, mens Finansministeriets seneste skøn lyder på 3 mia.kr. Det betyder at omlægningen af kapitalpensionen har forbedret nettofinansieringsbehovet med samlet 25 mia.kr i 213. kr. Derudover har større indtægter fra erhvervsskatter bidraget med 9,3 mia.kr. til forbedringen af nettofinansieringsbehovet se tabel 1. Tabel 1: Årsager til forbedringer i nettofinansieringsbehovet set ifht. finanloven for 213 Mia.kr. Budgetoversigt I Budgetoversigt II Faktisk Erhversskatter Omlægning af kapitalpensionsbeskatning Andet Samlet forbedringer Amn: Det faktiske tal er delvist baseret på de skøn som indgår i Budgetoversigt III fra starten af december måned Kilde: Finansministeriet, Danmarks Nationalbank, og egne beregninger Det lave nettofinansieringsbehov kan være den første pejling af, at Danmark slipper for EU s løftede pegefinger i 214 At nettofinansieringsbehovet er mindre end ventet betyder, at staten har et mindre behov for at optage ny gæld. Derudover kan det lavere nettofinansieringsbehov også indikere, at 213 bliver året hvor Danmark slipper for den løftede pegefinger fra EU, om at forbedre de offentlige finanser. Danmark har siden 21 været sat på EU's observationsliste, og EU har i den forbindelse rejst en løftet pegefinger ifht. udviklingen i de offentlige finanser i Danmark. Det er kommet til udtryk gennem den såkaldte EU-henstilling. Henstillingen har særlig fokus på ØMU-saldoen og den strukturelle saldo se faktaboks. Den positive udvikling i nettofinansieringsbehov er ikke nogen garanti for at ØMU-saldoen også vil overraske positivt, da der er visse forskelle i opgørelsesmetoden se faktaboks. 2/5

3 Faktaboks: Nettofinansieringsbehov, ØMU-saldo, DAU-saldo, og strukturel saldo ØMU-saldo: ØMU-saldoen viser forskellen mellem det offentliges indtægter og udgifter, og følger nationalregnskabets principper. Det betyder, at udgifter og indtægter henføres til det år hvor den tilhørende aktivitet har fundet sted. DAU-saldo: Ligesom ØMU-saldoen angiver DAU-saldoen forskellen mellem det offentliges indtægter og udgifter. DAU-saldoen opgøres, modsat ØMU-saldoen, efter betalingsprincippet, hvilket betyder at indtægter og udgifter indgår i forbindelse med at betalingen har fundet sted. Nettofinansieringsbehov: Angiver forskellen mellem de faktiske ind og udbetalinger som staten har i et givet år. Forskelle mellem nettofinansieringsbehovet og DAU-saldoen kan skyldes beholdningsbevægelser, periodiseringer og statslige genudlån. Nettofinansieringsbehov svarer til udviklingen i statsgælden når der ses bort fra kurseffekter ved lånoptagelsen. Strukturel Saldo: Den strukturelle saldo skal give et billede af, af statens finanser når man renser for midlertidige indtægter og udgifter samt effekten på de offentlige finanser fra aktuelle økonomiske vækst. EU henstillingen: Danmark fik i foråret af 21 en henstilling fra EU om at genoprette balance på de offentlige finanser. Det betød at Danmark skulle bringe underskuddet på ØMU-Saldoen varigt ned under 3% af BNP fra 213 og frem. Derudover indeholdt henstillingen også et krav om, at den strukturelle saldo skulle forbedres med 1,5% af BNP fra 21 til 213. Vores skøn for underskuddet målt ved ØMU-saldoen er en smule støre end det seneste skøn fra Finansministeriet. Forskellen skyldes, at vi forventer en mindre indtægt fra PAL-skatten end Finansministeriet har lagt til grund i deres prognose se tabel 2. Vi forventer, at underskuddet på ØMU-saldoen bliver 23 mia.kr. i 213, mens Finansministeriet kun forventer et underskud på 3. mia.kr. Årsagen til at vi forventer at indtægten fra PAL-skatten bliver mindre i 213 end Finansministeriet, er blandt andet at pensionsselskaberne har meldt ud at de ikke forventer at betale så meget i PAL-skat, samt det faktum at de lave renter samt en større omlægning af kapitalpensionerne nedbringer PAL-skatten. Tabel 2: Vores skøn for ØMU-saldoen for 213 Mia.kr. 1. Nettofinansieringbehov Genudlån 3. Beholdningsbevægelser og periodisering 4. DAU-saldo(-1-2-3) PAL-skat 213* PAL-skat Forskel i PAL-skat Andre regnskabsmæssige forskelle ØMU-saldo*(4+5+6) ØMU-saldo i pct. af BNP* -1.3 Amn.: Tallene markeret med fed bygger på den seneste Budgetoversigt fra december. * Markerer vores skøn, mens de poster som fremstår uden markering bygger på faktiske tal. Kilde: Finansministeriet, Danmark Nationalbank og egne beregninger 3/5

4 Målt i forhold til BNP forventer vi, at underskuddet på ØMU-saldoen bliver 1,3 procent, mens Finansministeriet kun skønner et underskud på,2 procent af BNP. Selvom vi forventer, at underskuddet på ØMU saldoen bliver højere end Finansministeriet, er det vores forventning at underskuddet vil ligge et stykke under grænsen på 3 % fra EU-henstillingen. Pensionsselskaberne har været ude og melde, at de slet ikke regner med at skulle betale PAL-skat i 213, hvilket vi opfatter som et worst case scenarie. Men selv i dette worst case scenarie vil underskuddet blive 2,3%, og vil fortsat holde sig under EU s grænse på 3%. For at Danmark kan slippe for EU s løftede pegefinger er det dog ikke nok kun at opfylde kravet om, at underskuddet på ØMU-saldoen ikke må overskride 3% - se faktaboks. Et andet krav er, at EU også i 214 og 215 vurderer at ØMU saldoen bliver mindre end 3% af BNP. Både Finansministeriet og vores skøn er, at Danmark i både 214 og 215 vil have et underskud på ØMU-saldoen som er mindre end 3 % af BNP. Det er på trods af, at vores skøn for den økonomiske vækst er,3 procentpoint mindre end Finansministeriets i både 214 og i 215 se figur 3. Figur 3: Udviklingen i ØMU-saldoen fra 21 til 215, procent af BNP Sydbank Finansministeriet Faktisk Kilde: Finansministeriet, Danmarks Statistik, og egne beregninger Bliver væksten lavere end 1,6% i 215, så vil underskuddet, ifølge vores beregninger, blive større end grænsen på 3%. EU's vækst skøn for 215 kan derfor blive afgørende for om Danmark slipper fri af henstillingen. Der har dog traditionelt ikke været store forskelle mellem EUs skøn og Finansministeriets skøn for dansk økonomi. EU vil derfor sandsynligvis også konkludere, at underskuddene er under grænsen. Den sidste betingelse som skal være opfyldt for, at Danmark kan slippe helt fri fra EUhenstillingen er, at den strukturelle saldo skal være forbedret med 1,5% af BNP fra 21 til 213. Finansministeriet forventer, at den betingelse netop kommer til at blive opfyldt i 213 se figur 4. Figur 4: Den strukturelle saldo(blå søjler, venstreakse) og de samlede forbedringer af den strukturelle saldo siden 21(Rød linje, højreakse), procent fra BNP Kilde: Finansministeriet, Økonomi og indenrigsministeriet, og Danmarks Statistik /5

5 Der er dog en hel del usikkerhed forbundet med beregning af den strukturelle saldo, og tager man udgangspunkt i den seneste rapport fra de økonomiske vismænd skønner de, at den strukturelle saldo kun er forbedret med en 1% af BNP i perioden fra 21 til 213. De forventer dog alligevel, at Danmark slipper fri af EU-henstillingen, med den begrundelse at, EU formentlig vil acceptere en lidt mindre forbedring grundet den store usikkerhed der er i forbindelse med beregning af den strukturelle saldo. Dertil kommer at EUs vurdering ofte lægger sig meget tæt op af finansministeriets vurdering. Vi forventer derfor, at Danmark har forbedret ØMU-saldoen og den strukturelle saldo nok til at kunne slippe fri af EU henstillingen i løbet af foråret 214. EU-henstillingen en gave eller en klods om benet for dansk økonomi? EU henstillingen har tvunget Danmark til at stramme finanspolitikken i en periode hvor dansk økonomi har kørt i tomgang med nulvækst. Det er derfor svært at beslutte sig for, om man skal grine eller græde over de seneste års forbedringer af den offentlige saldo. Så længe man vil indfri EU-henstillingen, kan dog være svært at se, hvad alternativet skulle have været. Selvom meget tyder på, at det bliver med en forholdsvis stor margin, at Danmark kommer til at klare EU s krav om at underskuddet på ØMU-saldoen ikke må blive større end 3% af BNP, så er det kun med nød og næppe, at Danmark kommer til at overholde det andet krav i henstillingen om en samlet forbedring af den strukturelle saldo på 1,5% i perioden Nogle argumenterer for, at man godt kunne have øget de offentlige investeringer yderligere, da det ikke nødvendigvis ville have påvirket den strukturelle saldo. De offentlige investeringer befinder sig dog i forvejen på et historisk højt niveau. Et endnu højere niveau ville derfor kunne have uheldige sideeffekter. De offentlige investeringer retter sig hovedsagligt mod specifikke brancher som eksempelvis byggeriet. Havde man øget de offentlige investeringer yderligere, ville det kunne skabe mangel på arbejdskraft i de sektorer og dermed et uhensigtsmæssigt pres på lønnen, som ville hæmme den private sektors efterspørgsel efter de samme ydelser. Dertil kommer at det svært at styre, hvornår de offentlige investeringer reelt set bliver sat i værk, og dermed er det også usikkert, hvornår de øgede investeringer reelt set kommer til at hjælpe den økonomiske vækst. Selvom EU-henstillingen har gjort, at har dæmpet den økonomiske vækst, har den også haft positive effekter for dansk økonomi. Det har blandt andet tvunget os til at gennemfører strukturelle reformer af blandt andet efterløns og dagpengesystemet. Samlet set er det vores vurdering, at den overraskende positive udvikling i de offentlige finanser vil trække Danmark fri af EU-henstillingen i 214. At Danmark slipper fri af EUhenstillingen er en glædelig nyhed for dansk økonomi, da det kan give fornyet spillerum for at finanspolitikken i højere grad kan holde hånden under dansk økonomi, hvis det skulle blive nødvendigt. Dette materiale henvender sig til Sydbanks kunder og må ikke uden bankens udtrykkelige samtykke offentliggøres eller distribueres videre. Materialet er udarbejdet på grundlag af informationer fra kilder, som Sydbank finder troværdige. Sydbank påtager sig dog intet ansvar for mangler, herunder eventuelle fejl i kilder, trykfejl eller beregningsfejl, samt efterfølgende ændrede forudsætninger. Eventuelle anbefalinger i materialet er udtryk for bankens forventninger på grundlag af markedsmæssige forhold, men er ikke baseret på fundamentale analytiske forhold. Materialet kan ikke alene danne grundlag for investeringsbeslutninger, men kan medtages i forbindelse med rådgivning i Sydbank, hvor tillige kunders individuelle forhold skal indgå. Investering er forbundet med risikoen for økonomisk tab. Hverken historiske afkast og kursudvikling eller prognoser for fremtiden i materialet kan anvendes som pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. Et afkast og/eller en kursudvikling som beskrevet i dette materiale kan blive negativ. Hvor oplysningerne er baseret på bruttoafkast, vil gebyrer, provisioner og andre omkostninger kunne medføre, at afkastet bliver lavere end anført i materialet. Hvor materialet oplyser om den skattemæssige behandling af en disposition, er det med forbehold for, at den skattemæssige behandling altid afhænger af den enkelte kundes individuelle situation og at reglerne i øvrigt kan ændre sig fremover. Hvis det finansielle instrument handles i en anden valuta end danske kroner, er der endvidere en risiko for, at valutakursudsving kan medføre højere eller lavere afkast. Denne publikation er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge finansielle instrumenter. Banken kan forinden udbredelsen af materialet have handlet på baggrund af dette. Sydbank fraskriver sig ethvert ansvar for tab, der måtte have direkte eller indirekte sammenhæng med dispositioner, der er foretaget alene på baggrund af materialet. Sydbank A/S, Peberlyk 4, 62 Aabenraa, cvr er under tilsyn af Finanstilsynet, Århusgade 11, DK-21 København Ø. 5/5