Kvalitetsrapport Sdr. Vang Skole
|
|
- Elisabeth Jessen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Sdr. Vang Skole ved Kedda Ligaard Jakobsen
2 KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Skolen har stor tilgang af elever og oplever generelt stor tilfredshed. Der er en engageret og fagligt dygtig personalegruppe, der selvstændigt sætter nye initiativer i gang, og som medvirker til, at eleverne deltager i og får udbytte af undervisningen. Skolens AKT (Adfærd, Kontakt & Trivsel), Specialundervisning og Skolebibliotek (Pædagogisk UdviklingsCenter) medvirker aktivt til at fremme undervisningsmiljøet gennem forskellige tiltag. Der introduceres nye undervisningsformer, ydes support til klasseteams omkring elevadfærd, og der arbejdes målrettet på at løse elevernes faglige problemer. Skolen er kendt for sin inkluderende profil, hvilket giver store pædagogiske udfordringer. Det bidrager imidlertid også til skabe et godt arbejdsmiljø for elever og lærere, idet der er plads til forskelligheder. KVALITETSSIKRING AF RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE For hver klasse udarbejder klasse- årgangsteamet en årsplan, som dækker såvel klassens arbejdsplan som årgangens fælles arbejdsplan. Her ud over laves der i samarbejde med eleverne en overordnet årsplan for hver enkelt fag, der lægges på Intranettet. Eleverne inddrages i planlægningen og tilrettelæggelsen af de enkelte delemner. Gennem samtaler, gruppearbejde, klasseundervisning, individuelle forløb og diverse test evalueres elevernes udbytte af undervisningen. Ud fra denne evaluering og samtaler med såvel elever som forældre justeres klassens og den enkelte elevs undervisning.. På alle klassetrin afholdes der skole-hjem-samtaler to gange årligt samt mindst et forældremøde. I indskolingen deltager SFO-pædagogerne i skole-hjem-samtalerne. Klasselærerne har på årgang forud for skole-hjem-samtalerne en samtale med hver enkelt elev. På 8. og 9. årgang udleveres der desuden karakterblade tre gange årligt. Der arbejdes aktivt med læseindsatsen, og skolen har fortsat fokus på at forbedre elevernes læsefærdigheder. Der er oprettet læseklubber og indgået læsekontrakter, der er tilbud om CD-ord med kurser til alle med stave- og læsevanskeligheder. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Skolen har arbejdet meget aktivt omkring de kommunale mål og tiltag og forsøger generelt at overholde tidsfrister mv. Som det fremgår, er der gjort meget ud af trafikpolitik og sundhedspolitik i indeværende år, hvilket klart har skærpet undervisningen og i det hele taget opmærksomheden på disse områder. UU-vejlederen har gennemført nye ordninger for overbygningseleverne og har været meget aktiv i forhold til elevernes udbytte af UEA-undervisningen. Partnerskabsarbejdet har ført til refleksion og større indsigt hos ledelsen. Skolens sundhedsudvalg har været meget aktivt omkring projekt "Sunde unger hele vejen" og fortsætter med at gennemføre så meget som muligt med de tildelte ressourcer. En besparelse i puljemidlerne til projektet har desværre hæmmet mulighederne for virkeliggøre ideerne. LOKALE MÅL OG TILTAG Som det fremgår af rapporten er det klart skolens egne mål og tiltag, der implementeres bedst. Dette skyldes naturligvis, at personale, skolebestyrelse og elever har ejerskab til de initiativer, der gror nedefra, samt at mål og målopfyldelse virker meningsfyldte. Det gælder sundhedspolitikken, trafikpolitikken og læseindsatsen. Skolens profil som inkluderende giver både elever, lærere og ledelse gode muligheder for at arbejde med forskellige tilgange til det faglige såvel som det sociale. Vi vil fortsætte med en aktiv indsats for at rumme alle folkeskolens elever og er med i projekt "Knæk mobbekurven". Skolens arbejde med områdeteams er i gang, men ikke færdiggjort. Der evalueres løbende for at gøre arbejdet mere effektivt samt forbedre kommunikationen mellem ledelsen og de forskellige teams på skolen.
3 KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN TALFAKTA a. KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVE I 9. KLASSE - Dansk, læsning 7,8 6,2 5,6 - Dansk, retskrivning 8,0 5,2 6,5 tosprogede - 0,0 - Dansk, skriftlig fremstilling 7,7 6,9 6,6 - Dansk, orden - - 5,7 - Dansk, mundtligt 8,0 6,0 7,0 tosprogede - 0,0 - Matematik, færdigheder - 5,2 7,4 - Matematik, problemløsning - 4,7 7,5 - Engelsk, mundtligt 8,2 6,0 7,3 - Fysik-kemi, praktisk/mundtligt 7,1 4,6 5,6 6. KOMMUNALE LÆSETEST 100% 75% 50% 25% Usikre læsere Delvist sikre, langsomme læsere Sikre, hurtige læsere 0% klasse klasse SPIND Kvalitetssikring af elevernes udbytte af undervisningen Ønsket Opnået Undervisning og fritidspædagogik Læring Elevplaner og elevsamtaler Skolestart og det videre skoleforløb Den løbende evaluering og undervisningen
4 VURDERING OG UDDYBNING Ved sammenligning af karaktererne i perioden skal man være opmærksom på, at eleverne i 2007 er bedømt efter 13-skalaen (00,03,5,6,7,8,9,10,11,13), mens eleverne i 2008 og 2009 er bedømt efter 7-trinsskalaen (-03,00,02,4,7,10,12). Læseprøver i 4. klasse: Såvel de hurtige sikre læsere (77,6%) som de delvis sikre langsomme læsere (16,3%) ligger højere end resultat for hele Kolding Kommune, mens de usikre læsere (6,1%) ligger lavere. Det er bl.a. elever fra denne gruppe, der har været med i skolens læseklub i løbet af skoleåret. Læseprøver 8. klasse ( Maries rejse ): 35,1% af eleverne opnår sikre læseresultater i intensiv læsning af ældre tekst. 56,8% opnår noget svingende læseresultater og 8,1% opnår meget usikre læseresultater. Resultatet for skolen er i forhold til det samlede resultat for Kolding Kommune mht. til sikre læsere 8 % lavere, antallet af elever med noget svingende læseresultat 5% over og antallet af elever der er usikre læsere 4% højere. Maries rejse kræver intensiv læsning, hvor alle detaljer skal opfattes og integreres i læseforståelse. Teksten forudsætter stor baggrundsviden og et stort ordkendskab. Læseprøvens resultater giver lærerne en indsigt i, hvor der er behov for en øget indsats omkring læsning. Der arbejdes aktivt med læseindsatsen, og skolen har fortsat fokus på at forbedre elevernes læsefærdigheder i såvel skønlitterær som faglig læsning. Der arbejdes med faglig læsning i alle fag. I klassernes årsplaner fremgår, hvordan/hvornår der arbejdes med faglig læsning i løbet af skoleåret. Læseklubber: Skolen tilbyder læsekurser á 5 uger for klasses elever med behov for et læseløft mht. hastighed og indholdsforståelse. I læseklubberne er der plads til 6-8 elever fra den enkelte årgang. Læsekontrakter og tilbud om CD-ord til ordblinde er en fast integreret del af skolens hverdag, og disse tiltag beskrives på Skoleporten. Læsekontrakter: Hver elev har læsekontrakt med skolebiblioteket på elevintra. I bibliotekstimerne laves aftaler mht. hvor meget, der læses til næste gang. Sideløbende laver eleverne et antal boganmeldelser. Dansklærerne følger op på læsekontrakterne ude i klasserne. Cd-ord kurser: I skoleåret 09/10 tilbydes Cd-ord kurser for elever med stave- /læsevanskeligheder. Kurserne er af 5 ugers varighed og med en holdstørrelse på ca. 3 elever. Skolen implementerer IT via SkoleIntra og diverse elektroniske programmer i alle fag og på alle årgange. Skolen arbejder målrettet og entusiastisk med elevernes udbytte af undervisningen. Der tages initiativer på tværs af årgange og fag, der fremmer den enkelte elevs udbytte af undervisningen. F.eks. kan nævnes delehold på udvalgte årgange i udvalgte fag (fysik, dansk, matematik samt engelsk og tysk). Der udbydes en lang række kvalificerende valgfag såvel boglige som praktisk/musiske. Skolen udfører en meget aktiv AKT-indsats for det enkelte barn, og der tages tidligt hånd om problemer i klasserne på en inkluderende måde. Der samarbejdes med naboskolen om en Fællesklasse for børn med forskellige vanskeligheder, og desuden modtager skolen i stadigt stigende omfang elever udefra, således at elevtallet på nogle årgange vokser markant. Arbejdet omkring "Skolepasset" intensiveres i det kommende skoleår, men da der i skoledistriktet er seks børnehaver, og da vi i dette skoleår modtog børn fra 13 børnehaver, er det ikke en opgave, der er lige så nem at gå til, som hvis der blot er en eller to samarbejdspartnere. Det er derfor ikke muligt at bygge videre på en børnehaves læreplaner. I dette skoleår har vi haft kontakt med de børnehaver, som havde givet udtryk for, at der var
5 arbejdspartnere. Det er derfor ikke muligt at bygge videre på en børnehaves læreplaner. I dette skoleår har vi haft kontakt med de børnehaver, som havde givet udtryk for, at der var forhold i overleveringen, som kunne danne baggrund for et samarbejde.
6 KVALITETSSIKRING AF RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN TALFAKTA Antal elever pr. klasse 21,2 21,7 21,8 Antal elever pr. lærer-pe 13,2 15,8 14,7 Andelen af elever i SFO i forhold til antal elever i Klasse 0% 85% 93% Andelen af planlagte timer der bliver gennemført, i alt 99% 99% 99% - i indskolingen 100% - på mellemtrinnet 100% - i udskolingen 99% Gennemsnitligt elevfravær i dage 8,37 10,9 12,3 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev 678 kr 710 kr 795 kr Antal elever pr. nyere computer (< 5 år) med internetopkobling 6,1 5,5 5,6 Procetdel af undervisningen der varetages af lærere med linjefag i faget (eller 83% 82% 80% tilsvarende kompetence) - særskilt for specialpædagogisk bistand i specialklasser særskilt for undervisningen i dansk som andetsprog 100% 0% 67% - særskilt for undervisningen i natur og teknik 54% 45% - særskilt for undervisningen i fysik-kemi 100% 100% - særskilt for undervisningen i matematik 81% 73% - særskilt for undervisningen i biologi 75% 75% - særskilt for undervisningen i geografi 100% 73% Udgift til efteruddannelse af lærere SPIND Kvalitetssikring af rammen for elevernes udbytte af undervisningen Ønsket Opnået Skole-hjem samarbejdet Lærerkompetencer Trivsel Ledelse Organisering VURDERING OG UDDYBNING Skolen har et godt forældresamarbejde med et meget fint fremmøde til alle arrangementer, skole-hjem-samtaler og møder, og forældrene er engagerede i deres børns skolegang. I hver klasse er der et forældreråd, som på bedste vis bidrager til klassernes gode sociale liv. I det daglige lægges der overordnet set vægt på en god, sober og fri omgangstone blandt både børn og voksne. Der er på skolen udarbejdet og vedtaget en handleplan mod mobning. For hele tiden at holde fokus på dette vigtige området, gennemføres der hvert år en trivselsundersøgelse i alle klasser. Desuden fremsætter elevrådet løbende, dog mindst en gang årligt, trivselsforslag. Skolen deltager i et treårigt projekt 50 skoler knækker mobbekurven, som sætter fokus på at sikre børns rettigheder til et mobbefrit skoleliv. I projektet samarbejder skolerne om at udvikle handleplaner mod mobning samt at implementere konkrete antimobbemetoder. SFO- AKT-pædagogerne har deltaget i kurser "Fri for mobberi" og er i det kommende skoleår klar til en ekstra indsats i de yngste klasser.
7 til en ekstra indsats i de yngste klasser. Skolen har en god teamstruktur, som omfatter såvel klasse-, årgangs-, områdeteams samt fagteam. Der er et fint samarbejde mellem indskolingen og SFO. Børnehaveklassernes og 1. klassernes lokaler benyttes om eftermiddagen af SFO-børn fra BH-2. kl., mens SFO-børn fra 3. kl. har deres egne lokaler på den anden side af vejen. I slutningen af sidste undervisningstime kommer klassens to primærpædagoger ind og overtager klassen, hører hvordan dagen er gået, krydser af og finder ud af hvilke aktiviteter eleverne skal benytte. Der planlægges forskellige fælles arrangementer som f. eks. Fastelavn/ Discolavn. I indskolingsteamet deltager såvel lærere som pædagoger. Dette giver helhed i børnenes hverdag, således at de oplever deres skoledag som et sammenhængende med forskellige voksne omkring sig. Skole og SFO har et meget tæt samarbejde omkring elever med sociale problemer. Børnehaveklasserne starter ikke som færdige klasser. Den første måned går de nye elever på hold. Disse hold arbejder dels i holdene, dels på tværs af holdene, således at alle eleverne lærer hinanden, de tre børnehaveklasseledere og de seks børnehaveklasseassistenter (pædagoger) fra SFO at kende. I samme perioden observeres eleverne af såvel børnehaveklasseledere som pædagoger, og er der forhold, der taler for det, ændres holdene, inden klasserne dannes. Skolens intention er at give de bedst mulige rammer for elevernes udbytte af undervisningen. Skolens kraftigt stigende elevtal kombineret med årlige besparelser gør det vanskeligt at opnå de stillede mål. I det kommende skoleår udvides skoleledelsen med en afdelingsleder for skolen, hvilket har bevirket, at opgavefordelingen i ledelsen kan spredes og derved give bedre mulighed for den enkelte leder til at nå sine mål. Sdr. Vang Skole er kendetegnet ved en meget stabil medarbejderstab med et godt kendskab til elevernes familieforhold og det sociale liv i skolens distrikt. Dette store kendskab giver en god forståelse for elever med sociale vanskeligheder og bevirker, at en tidlig indsats kan iværksættes. I dette arbejde er skolens AKT af uvurderlig betydning! Personalet har stor faglig kompetence og er meget positiv overfor videreuddannelse. I alle fagteam drøftes "Fælles mål" og undervisningen tilrettelægges og gennemføres i relation til disse.
8 KOMMUNALE MÅL OG TILTAG SPIND Kommunale mål og tiltag Ønsket Opnået Servicemål 2008, Sunde unger hele vejen Kvalitetsrapporten Servicemål 2008, Ekstern kommunikation Design Partnerskab om folkeskolen VURDERING OG UDDYBNING Vi forsøger i høj grad at leve op til de krav, der bliver stillet til os fra såvel forvaltning som lovgivere. Der nedsættes udvalg og evalueres løbende på alle tiltag. I indeværende skoleår har to lærere, som er en del af skolens sundhedsudvalg, deltaget i kommunens projekt Sunde unger hele vejen. De har på denne baggrund udarbejdet tiltag og undervisningsplaner for det kommende skoleår. Disse ideer bringes op i de fire områdeteam, som inddrager dem i klassernes/årgangenes planer. Skolens sundhedsudvalg har udarbejdet en sundhedsplan, som omfatter de tre hovedemner: Mad og måltider, Bevægelse og Trivsel. Skolen har i marts taget en ny legeplads i brug. Desuden har vi haft besøg af DGIs gymnastikkaravane. I 6. klasserne har der været særlig opmærksomhed omkring motion - fitnesscentre, styrke- grundtræning, orienteringsløb osv. Valgfaget Idræt for 7. klasserne har været en stor succes. De ældste elever cykler til arrangementer og udflugter uden for skolen. Der er arbejdet meget konstruktivt og aktivt i Sundhedsudvalget omkring ansøgning og udmøntning af kommunens pulje til "Sunde Unger". Desværre blev denne pulje sparet væk. Med hensyn til den eksterne kommunikation er næsten alle forældre på forældreintra, og størstedelen af klassernes lærere kommunikerer ad denne vej. Koncentrationen er dog størst i indskolingen og på mellemtrinnet, mens det aftager i overbygningen. Informationer og nyhedsbreve fra såvel klassens lærere og skolens ledelse sendes via forældreintra. Kun få forældre ønsker disse informationer på papir. Der er ingen krav om, at man skal på intra dagligt, så en vigtig besked fra hjemmet til skole gives via elevens kontaktbog (f. eks. fri samme dag til tandlægebesøg). I forbindelse med det kommunale projekt Partnerskab om folkeskolen (KL) er skolen med i den del, der har fokus på ledelse. Projektets titel Ledelse af og gennem teams. Vi har ændret teamstrukturen og indført fire områdeteams for henholdsvis bh-1.kl, 2.-3.kl kl. og 7.-9.kl. Formålet er at udvikle og kvalificere undervisningen, skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø samt styrke ledelsens tydelighed og opfølgning på mål. Statusundersøgelserne for elever, forældre, lærere og leder udført og gennemgået i skolebestyrelsen og i lærerkollegiet. Der er udpeget design-, natur-, matematik- og læsevejledere efter kommunens anvisninger. Designkoordinatoren deltager i diverse konferencer og kurser og i det kommende skoleår skal skolen have udarbejdet en plan for det videre arbejde.
9 kommende skoleår skal skolen have udarbejdet en plan for det videre arbejde. Skolens ledelse udarbejder kvalitetsrapporten efter bidrag fra bl.a. områdeteam, fagteam og særligt nedsatte udvalg. Kvalitetsrapporten fremlægges i skolebestyrelsen.
10 LOKALE MÅL OG TILTAG SPIND Lokale mål og tiltag Ønsket Opnået Skolens arbejde med egne mål Organisering af arbejdet i områdeteams Læseindsats Lokale mål og tiltag Skolens arbejde med egne mål Skolen har formuleret konkrete og evaluerbare mål Skolen har formuleret målene i samarbejde med skolebestyrelsen og/eller medarbejderne og/eller eleverne Skolens mål er forankret både hos ledelsen og hos de der arbejder mod at nå målene Skolen har evalueret de opstillede mål og vurderet resultaterne De opnåede resultater indgår som grundlag i skolens videre udvikling Læseindsats Læseindsats Alle elever fra Kl. har læsekontrakt på Elevintra via skolebiblioteket Elever med stave-/læsevanskeligheder tilbydes Cdord og Frederiksbergbasen Specialundervisningen har tidlig indsats med bogstavkursus for elever i 2. Kl. Specialundervisningen har målrettede kurser for elever på alle klassetrin Trafikpolitik Trafikpolitik Skolen har som den første i Kolding Kommune en trafikpolitik Færdselsundervisningsmateriale er implementeret i undervisningen Færdselskontaktlæreren er synlig og aktiv omkring sikker skolevej Der er et udbytterigt samarbejde mellem skolen, skolebestyrelsen, forvaltningen og politiet Sundhedspolitik Sundhedspolitik Sundhedspolitik Skolemad til alle - både Harte á la Carte og varm mad i skoleboden Ændring af elevernes vaner:store elevers adgang til at handle slik mm.er stoppet Legepatruljer. Der er ansøgt om puljemidler fra "sunde unger" Elever og lærere er blevet opmærksomme på sundhedspolitikken Organisering af arbejdet i områdeteams Trafikpolitik Organisering af arbejdet i områdeteams Udvalgte årgange samarbejder i områdeteams om fælles gennemgående opgaver En teamkoordinator for hvert områdeteam styrer møderne og uddelegerer arbejdet Der videregives pædagogiske og fagfaglige erfaringer mellem årgangene Koordineringen af motionsdage, featureuge, morgensang mv. effektiviseres
11 VURDERING ad. Læseindsats: Indsatsen er meget gennemgribende og har også givet positive resultater i test. Fra kl. har alle elever en læsekontrakt på skoles intranet. Der er lavet læsekufferter med fagbøger, som bruges i danskundervisningen, men generelt kan der mærkes en accept af, at faglig læsning hører til i alle fag. I Spec.undervisningsregi har der løbende været afholdt læsekurser i klasse á 6 elever, som læste en time dagligt i 5 uger. Evalueringen af læseforløbet viste os, at det højnede elevernes indholdslæsning og læsehastighed. CD-ORD 6: Der er indkøbt elevlicens til CD-ord, hvilket betyder alle elever, der har staveeller læseproblemer, gratis kan få installeret hjælpeprogrammet CD-ord på deres hjemme-pc. Programmet er en stor hjælp i forhold til alle fag, og elever med særlige vanskeligheder har ret til at anvende programmet ved eksamen. Elever med stavevanskeligheder fra årgang har modtaget kurser på ca. 12 timer i brugen af CD-ORD 6. Kurset har bevirket, at eleverne har fået forbedret deres stavning og fået skrivelysten tilbage. FREDERIKSBERG-BASEN: 5 elever fra klasse er tilmeldt Frederiksbergbasen, som er en læsebase til støtte for elever med læsevanskeligheder, hvor der kan hentes indscannede fagog skønlitterære bøger/tekster. BOGSTAVKURSUS: Specialundervisningen tilbyder eleverne en meget intens indsats i 2. klasse, og i indeværende skoleår har vi der udover tilbudt bogstavkursus til elever med behov herfor i 1. klasserne. TALFORSTÅELSE: I spec. undervisningen har vi desuden haft fokus på elever med matematikproblemer. Vi har i år kørt talforståelseskurser for 1. klasses eleverne. Hvert kursus varede 5 uger og eleverne fik undervisning i 3 lektioner om ugen. SMART-BOARD: I matematiklokalerne i specialundervisningen har vi fået installeret en interaktiv tavle. Vi har i arbejdet med tavlen konstatere, at eleverne har vist mere engagement og lyst til at lære. Især eleverne fra overbygningen er blevet aktive medspillere i undervisningssituationen. ad. Trafikpolitik: Skolens Trafikudvalg med deltagelse af færdselskontaktlærer og skolebestyrelsesmedlemmer har haft et fortrinligt samarbejde, hvilket har givet sig udslag i en meget præcis og lettilgængelig handleplan. Desuden har der været adskillige aktiviteter både på skolen og hos eksterne samarbejdspartnere, som har fremmet elevernes udbytte af undervisningen. ad. Sundhedspolitik: Skolens sundhedsudvalg har igangsat arbejdet og skabt interesse og debat omkring elevernes kost- og motionsvaner. Vi har i det forløbne år haft fokus på kost. Dette har bl.a medført en øget interesse for valgfagene "Sport" og "Hjemkundskab" i kommende skoleår, ligesom der er stor søgning til det nye valgfag "Kost og Motion". I Foruden muligheden for at handle i skolens bod er der to gange om ugen et tilbud om varm mad. Desuden benytter eleverne Harte a la Carte, som dagligt leverer mad til skolen. Skolen havde søgt midler fra en pulje til fremme af "Sunde unger hele vejen", men desværre var dette tiltag en del af kommunens besparelser. Arbejdet med vores sundhedspolitik fortsætter med fokus på bevægelse og trivsel. Der er planlagt en sundhedsuge i det kommende skoleår samt etablering af legepatruljer. ad. Områdeteams: I forbindelse med projektet Partnerskab har vi indført fire områdeteams for henholdsvis bh-1.kl, 2.-3.kl kl. og 7.-9.kl., som skal planlægge den overordnede ramme for de respektive årgange for skoleåret. De fire områdeteam er etableret i forbindelse med fagfordelingen for det kommende skoleår. Den overordnede struktur er fastlagt, men der mangler stadig en del omkring effektiviseringen af arbejdet. Områdeteamene fungerer bedst omkring konkrete opgaver, f.eks. motionsdag eller juleafslutning, mens det indtil nu har været lidt sværere at sætte fokus på de mere abstrakte ting, f.eks. evaluering af pædagogiske tiltag. Der vil blive arbejdet målrettet med evaluering i næste skoleår i form af et nedsat udvalg.
Kvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i
Læs mereKapitel 0: Resumé med konklusioner
Side 1 af 10 Kapitel 0: Resumé med konklusioner Det faglige niveau dokumenteres for den enkelte elev, for klasserne og for skolen ved tests, samtaler, fremlæggelser og i de yngste klasser ved port folioarbejde.
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Sdr. Vang Skole ved Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Skolen arbejder tæt sammen med
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Bramdrup Skole ved Steen Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Bramdrup skole vil være en faglig
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret -11 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE På Sdr. Bjert Centralskole
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Harte Skole ved skoleleder Louise Mogensen KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Det samlede læseresultat på
Læs mereKvalitetsrapport Christiansfeld Skole
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE De objektive resultater fra folkeskolens afgangsprøve
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved skoleleder Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Skolen har et højt ambitionsniveau
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen/Calle Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Andkær skole
Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Sdr. Stenderup Centralskole
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Sdr. Stenderup Centralskole ved Uffe Weilmann Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE SSC er meget systematisk omkring
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Udviklingen i karaktererne
Læs mereNordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret -11 Delrapport fra Dyrehaveskolen ved skoleleder Henning Dannesboe KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Efter skoleåret 9/ satte
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Sdr. Vang Skole ved skoleleder Kedda Ligaard Jakobsen KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AF AT GÅ I SKOLE Vi kan igen med
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Vester Nebel Skole ved Martin Bredthauer KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Andelen af usikre læsere
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Elevernes faglige udbytte
Læs mereUdviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014
Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Læs mereEvaluering og opfølgning:
Evaluering og opfølgning: Århus Privatskole underviser efter de af Undervisningsministeriet opstillede Fælles Mål (læs disse andetsteds på hjemmesiden under Lovpligtig information). Dette sikrer, at skolens
Læs mereUdviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:
Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende
Læs mereKvalitetsrapport 2009/2010. Sct. Severin Skole Haderslev Kommune
Kvalitetsrapport 2009/2010 Sct. Severin Skole Haderslev Kommune 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1...3 Resumé med konklusioner....3 Udfordringer og tiltag for skoleåret 10/11...4 Kapitel 2...5 Tal og tabeller...5
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune
Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole
Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller
Læs mereKvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs
Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Parkskolen ved Gaby Juhl KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Parkskolens elever er alle visiteret gennem
Læs mereEvaluering af Davidskolens samlede undervisning 2014-15
Årets evaluering af skolens samlede undervisning har flg. indhold: 1. Karakterer side 1 - Evaluering 1. - 2. kl side 2 - Evaluering 3. - 6. kl. side 3 - Evaluering 7. - 9. kl. side 4 2. IT-hverdag 2014-15
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereNørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil.
Nørre Nebel Skole - skolestartsgruppen - Januar 2012 Afdelingens profil. I afdelingens profil vil vi beskrive, hvad vi helt specifikt gør i Skolestarten, for at hjælpe og støtte udviklingen af elevernes
Læs mereVARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for
VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET 2008-2009 KVALITETSRAPPORT for LUNDE-KVONG SKOLE Skolegade 59 Lunde 6830 Nr. Nebel - Skoleleder Vita Mortensen - Rubrik 1: Vejledning: Klassetrin og antal elever opgøres
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Sdr. Bjert Centralskoleselever
Læs mereFolkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014
Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med
Læs mereFolkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Læs merePrincipper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole
Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Sdr. Bjert Centralskoleselever
Læs mereOrienteringsmøde om skolereformen
Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation
Læs mereSundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen. Sundhed generelt
Sundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen Sundhed generelt Forventninger at institutionslederen har ansvaret for, at institutionen opsamler og formidler
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Harte Skole Viceinspektør Jakob Henningsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Det samlede læseresultat
Læs mereStarttrinnet - et sted med hjerterum
Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt
Læs mereKvalitetsrapport Bakkeskolen
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Bakkeskolen ved Povl Erik Wolff KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Afgangsprøver i 9. Årg. viser generelt et solidt fagligt
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereRoskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret
Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Bramdrup Skole ved skoleleder Steen Rasmussen ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN 1 9. klasses afgangsprøve - Skolen under
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 9-1 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan Wentzel Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE I de kommunale læsetest
Læs mereEvaluering på Klippen, Den Kristne Friskole
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering
Læs mereStensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3
Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereKvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.
Kvalitetsrapport 2008/2009 Moltrup Skole Haderslev Kommune Godkendt af bestyrelsen november 2009. 1 Indholdsfortegnelse Kap. 1: Resumé med konklusioner side 3 Kap. 2: Tal og tabeller side 4 Kap. 3: Fagligt
Læs mereFolkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede
Læs mereEt sundt liv i Vallensbæk
Et sundt liv i Vallensbæk Sunde vaner for alle Frugtordning nyt initiativ. Salg af frugt i 10frikvarter. 7. 8.klasserne står evt. for det. Fødselsdagspolitik/klassenstime frugt (indskolingen) Alkoholundervisning
Læs mereHorslunde Realskole. Evaluering af den samlede undervisning 2017
Horslunde Realskole Evaluering af den samlede undervisning 2017 I friskoleloven 1b stk. 3 står der Skolen skal regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Sjølund-Hejls Skole ved skoleleder Jan Hjorth KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Læseindlæringen har
Læs mereKvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)
Læs mereVejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2010-2011. Skolerapport fra. Elkjærskolen. ved. Preben Panduro
Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2010-2011 Skolerapport fra Elkjærskolen ved Preben Panduro Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2010-2011. Vi har valgt at udbygge skabelonen
Læs mereVARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN
VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ølgod Skole Skolegade 11 6870 Ølgod Konstitueret skoleleder Jan Nielsen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger,
Læs mereTemahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune
Læs mereKvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.
Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.
Læs mereSKOLENS EVALUERING AF DEN SAMLEDE UNDERVISNING
1. Evaluering af trinmål Vi forventer, at Roser Skolens elever til enhver tid har mulighed for at opnå kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til uden problemer at kunne fortsætte i folkeskolen.
Læs mereKvalitetsrapport - indholdsfortegnelse
1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4
Læs mereKapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler
Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger
Læs mereVESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg
Princip om samarbejde mellem skole og hjem PRINCIPPET: I henhold til folkeskoleloven forventes et tæt og konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem. Et samarbejde, der er præget af dialog, medansvar,
Læs mereEvaluering af skolens samlede undervisning
Evaluering af skolens samlede undervisning Fokuspunkter for evalueringen Elevernes faglige udbytte af undervisningen Elevernes trivsel Evalueringsformer der benyttes på skolen 1. Folkeskolens prøver 2.
Læs mereLyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =
531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Klassetrin 0-10 0-10 0-10 Spor i almentilbud 1 Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereDen kommunale Kvalitetsrapport 2011-12
Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever
Læs mereEvaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12
Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs merePrincip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen
Princip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen Overordnet princip Skole/hjemsamarbejdet på Byskovskolen bygger på gensidig åbenhed mellem bestyrelse, skole, hjem og elev. Udgangspunktet er tillid og
Læs mereHolme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen
Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn
Læs mereHolbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.
Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning på Østerbro lilleskole
Evaluering af den samlede undervisning på Østerbro lilleskole På Østerbro Lilleskole har vi en bred evalueringskultur som udføres i vekselvirkning mellem den skriftlige og mundtlige dialog. Evaluering
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Sinding-Ørre Midtpunkt
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Sinding-Ørre Midtpunkt 1 Indholdsfortegnelse 1 SINDING-ØRRE MIDTPUNKT 3 2 RAMMEBETINGELSER
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs mereKontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14
Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning
Læs mereVelkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår
Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereDen fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl.
Kapitel 2: af elevernes udbytte af undervisningen På Forberedelsesskolen er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter i
Læs mereKommunikationsstrategi på Korup Skole
Kommunikationsstrategi på Korup Skole Skolens hverdag fungerer bedst, når den er baseret på et respektfuldt samarbejde mellem skolens personale, elever og forældre. En kvalificeret kommunikation og information
Læs mereKvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:
Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog
Læs mereKvalitetsrapport (Thyregod Skole)
Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2010 Skolerapport fra (Thyregod Skole) ved (Søren Færck) Skolens navn - almendelen 2008 2009 2010 1. Thyregod Skole a Antal klassetin 10 10 10 b Antal spor pr.
Læs mereIntegration på Enghøjskolen 2011/12
1 Mål 2 Baggrund 3 Handleplan 4 Måling Hvad vil vi? Hvorfor vil vi det? Hvordan vil vi gøre det? Hvordan kan det måles/vises, at målet nås? Lektiecafe Målet med lektiecafeen er, at give eleverne mulighed
Læs mereSkolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen
Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Indholdsfortegnelse Princip for klassedannelse ved skolestarten... 2 Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden... 3 Princip for ekskursioner
Læs merePrincipper og retningslinjer for skole-hjemsamarbejde på Stavnsholtskolen
Principper og retningslinjer for skole-hjemsamarbejde på Stavnsholtskolen Et godt og forpligtende samarbejde mellem skole og hjem er en grundlæggende forudsætning for, at eleverne får en god skolegang.
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Dalby Skole ved Henrik Nielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Evalueringen understøttes af port
Læs mereHelhedsskole på Issø-skolen.
Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Stepping Skole ved Sanne Larsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Resultatet for 4.klasses læsetest
Læs mereVærdiregelsæt for Hærvejsskolen
Værdiregelsæt for Hærvejsskolen Indhold 1. Hærvejsskolens værdier... 1 2. Værdierne i praksis... 2 3. Ordensregler... 4 4. Hvad gør vi for at leve op til vores værdier... 4 5. Hvad gør vi ved brud på det
Læs merePrincipper for evaluering på Beder Skole
Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.
Læs mereKvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09
Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011
Kvalitetsrapport 2010/2011 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge
Læs mereTrivselspolitik. Kjellerup Skole
Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.
Læs mereELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013
ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder
Læs mere