Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M
|
|
- Thor Bendtsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I
2 Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende argumenterer for eller imod. Formål At eleverne reflekterer over diverse temaer og problemstillinger for derved at undersøge forskellige argumenter og holdninger til samme sag samt at blive i stand til at give sin mening til kende og begrunde den. Fag Dansk I relation til trinmål for faget dansk efter 4. klassetrin arbejdes der med begyndende analytisk forståelse og med at forholde sig til holdninger og værdier. I relation til trinmål efter 6. klassetrin arbejdes der med at argumentere og debattere ud fra både oplevelse og analyse. Tidsforbrug 1 ½ lektion Materialer Ark med 8 udsagn om børn, unge og deltagelse (bilag 1) Lærerinputs og kommentarer til samtlige 8 udsagn (bilag 2)
3 Beskrivelse 1. Oplæg og introduktion til øvelsen Eleverne bedes sætte sig i en rundkreds, og du sætter dig sammen med eleverne. Forklar eleverne, at demokrati betyder folkestyre, men at der kan være et problem, hvis folket ikke tager del i det at styre. Fx har alle myndige danske statsborgere stemmeret dvs at man kan stemme ved folketingsvalg og kommunalvalg, når man er fyldt 18 år. Det er dog ikke alle, der bruger sin stemmeret. De kaldes for sofavælgere, fordi de bliver siddende hjemme i sofaen, i stedet for at bruge deres stemme. Tal kort om grunden dertil og også om at demokratiet kun kan være repræsentativt, hvis folket giver sin mening til kende. I skolen er der ikke så mange sofaer, men hvis eleverne gerne vil være med til at bestemme, skal de op af stolene og turde bruge deres stemme. I vil derfor nu lave en øvelse, hvor det handler om at tage stilling for eller i mod og give sin mening til kende. På baggrund af en efterfølgende diskussion får eleverne mulighed for at genoverveje deres stillingtagen, eftersom det samme udsagn bliver læst op to gange. 2. Udførelse af øvelsen første runde Gør eleverne opmærksom på, at de skal forholde sig tavse under oplæsningen af udsagnene og at de skal undlade at kommentere deres egne eller andres stillingtagen indtil samtlige udsagn har været læst op. Hvis de har afklarende spørgsmål til udsagnene, skal de kunne komme med dem, efter at du har oplæst udsagnet. Forklar at de først skal sætte sig igen (hvis de valgte at rejse sig op), efter at du har givet tegn fx ved at nikke med hovedet. Det er vigtigt, at alle elever har tid til at registrere hinandens stillingtagen. Efter 1. oplæsning af udsagnet skal eleverne tage stilling til, om de er for eller imod udsagnet. Er man enig, skal man rejse sig op; er man uenig - skal man blive siddende på sin stol. Efter at du har læst udsagnet op, og klassen efterfølgende har fordelt sig på enige og uenige, spørger du, hvorfor de har valgt enten at blive siddende eller at rejse sig op. Bidrag evt. med kommentarer og input til diskussionen fra bilag 2 og præciserer nogle af argumenterne. 3. Udførelse af øvelsen anden runde Efter diskussionsrunden, læses udsagnet op igen efter samme procedure. Fortæl dem forinden, at de, på baggrund af diskussionen og det I har drøftet i klassen, kan revur dere deres stillingtagen. Se om nogen har skiftet mening. Hvis det er tilfældet, spørg hvorfor vedkommende ændrede sin mening. Var det argumenter, gruppepres eller andre forhold, der gjorde sig gældende?
4 Refleksion og opsamling Øvelserne skulle gerne tydeliggøre, at man ikke altid kan finde et entydigt ståsted og at man kan føle sig usikker og skifte mening, efterhånden som man lærer mere, samt at dette er en sund proces - det vigtige er at inspirere eleverne til at tænke og få dem med i diskussionerne. Afrund øvelsen med at stille spørgsmål, fx: Var det nemt eller svært at stemme? Hvorfor? Var det nemmere at tage stilling anden gang, efter at alle argumenter var kommet frem? Hvilke argumenter fungerede bedst under diskussionerne? Hvorfor? Hvorfor tror I, at der er en del, der vælger at blive hjemme under valg? måske er det for besværligt, måske synes man ikke, at man ved nok til at tage stilling eller også at det ikke betyder noget, om man stemmer eller ej? Hvilke argumenter, tror I, kunne få sofavælgerne op af sofaerne? Her kan du fortælle lidt om de forskellige tiltag, man har indført i flere europæiske lande for at få folk til at stemme. I Danmark, får man fx sit stemmekort tilsendt med posten, bl.a. for at minde borgerne om, at de skal stemme. Derudover er der debatprogrammer og informative udsendelser i TV og radio op til valget, så danskerne kan blive bekendt med de forskellige politikeres meninger og holdninger og således tage stillingen til, hvem de skal stemme på. I Belgien er der indført stemmepligt. Tror I, I vil stemme, når I får stemmeret? Bed dem begrunde deres besvarelse! Øvelsen fungerer godt som opsamling på et demokratiundervisningsforløb, da eleverne forud for øvelsen bør have arbejdet med eller være bekendte med nogle af de problemstillinger, de skal tage stilling til i øvelserne, således at refleksionerne sker på et informeret grundlag. Lærerinputs til udsagn (se bilag 2) efter første vurderingsrunde kan også danne grundlag for at tage stilling i anden vurderingsrunde. Alt efter klassetrin, kan læren skrue op for sværhedsgrad af diskussionerne. Øvelsen fungerer fint i forlængelse af øvelsen Klassens egen grundlov, eller i sammenhæng med øvelsen Hører du?
5 Supplerende litteratur Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF): DUF har gjort sænkelsen af valgretsalderen til mærkesag og har i oktober 2010 oprettet en Valgretskommission, der skal undersøge de unges deltagelse i de demokratiske processer i Danmark, samt diskutere muligheden for at sænke valgretsalderen i Danmark. Valgforsker ved Syddansk Universitet og ekspert i unge og deltagelse, Klaus Levinsen, udtaler sig om prøvevalgene ved kommunalvalget i 2009 hvor årige i 31 kommuner fik mulighed for at stemme. Knap hver 5. unge valgte at sætte kryds ved prøvevalgene. Læs det korte resumé eller hør dele af udsendelsen på P1 Formiddag. Børnerådet har et tema om børn og unge som aktive lokale medborgere samt om børn og medindflydelse generelt. Se blandt andet Børnerådets inspirationsbank med eksempler på involvering af børn og unge Børnerådet har et kort beskrivelse på deres hjemmeside om undervisningsmiljø, både fysisk, psykisk og æstetisk og om at eleverne har et medansvar for at sikre dette. Se mere på Børneråddets hjemmeside, fx via:
6 Bilag 2 Introduktion til udsagn samt lærerinput bestående af forslag til hvordan læreren kan gribe diskussionerne an. De første tre udsagn (1-5) lægger op til en diskussion af skolens rolle i indlæring af demokratiske principper, samt en diskussion af, hvor ansvaret for denne indlæring skal placeres. De næste tre udsagn (5-7) handler om, hvornår man kan anse en borger for at have tilstrækkeligt information og erfaring til at deltage i beslutningsprocesser, samt tage ansvar for sine handlinger. Disse udsagn kan også føre til diskussion om, hvorvidt rettigheder og pligter skal følges ad. Man kan fx komme ind på, hvorvidt det er rimeligt, at man må køre knallert og købe alkohol som 16-årig, men at man derimod ikke må give sin mening til kende ved folketingsvalg. Det sidste udsagn (8) omhandler demonstration som aktionsform. Her kan man tale om, at en demonstration skal annonceres og at den skal foregå fredeligt (fx mellem demonstranter og lærere eller mellem demonstranter og politi hvis det er en større demonstration). Vigtigt at pointere at der er mange andre måder at tilkendegive sin mening end at demonstrere. Det er en god ide at bidrage til debatten med eksempler, som er relevante for jeres klasse eller emner, som eleverne kender fra TV og/eller radio. Fx under gennemgangen af udsagn 6-8 kan spørgsmålet om aldersgrænser i andre sammenhænge inddrages: Det kunne være i sager, hvor unge måske bør høres, fx hvor de ønsker at bo, hvis deres forældre bliver skilt, eller hvorvidt Facebooks politik burde ændres, så børn på 12 år kunne få lov til at oprette en facebook-profil, osv. Det kan være nyttigt, at du i forvejen har forberedt nogle eksempler til hvert udsagn, som er klar til at blive brugt i diskussionerne.
7 Lærerinput til hvert udsagn 1. Det er vigtigt at lære om demokrati og medborgerskab i skolen Retten til at gå i skole og pligten til at modtage undervisning er fælles for alle danske børn. Skolen kaldes endog demokratiets kravlegård stedet, hvor den enkelte bliver bevidst om, hvad det vil sige at være medborger i et demokratisk samfund med fælles værdier, rettigheder og pligter, jf. læringsmålene for demokrati og medborgerskab samt Folkeskolelovens formålsparagraf 1 stk 2-3. Læringsmålene for demokrati og medborgerskab skal ses i sammenhæng med folkeskolens formål. Diskuter med eleverne, hvad der egentlig menes med en god medborger! Folkeskolelovens formål 1. Stk. 2: Folkeskolen skal ( ) skabe rammer for oplevelse fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler ( ) baggrund for at tage stilling og handle 1 stk.3: Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. 2. Skolen er udemokratisk Skolen bygger på demokrati og skal opdrage eleverne til at være aktive borgere/deltagere i et demokratisk samfund jf. Folkeskolens formålsparagraf 1 stk.3. Skolen er således ikke et demokrati eftersom eleverne ikke har fuld medbestemmelse, men skolen skal forberede eleverne til demokrati. 3. Eleverne bør sørge for, at alle elever bliver hørt i klassen Her skal diskussionen holdes i forhold til udsagnet ovenfor. Med udgangspunkt i samme input, kan man diskutere, hvorfor det er vigtigt, at eleverne giver deres holdninger og meninger til kende. Man kan evt. spørge eleverne, om der findes noget på skolen, som de ved, de har været med til at bestemme: frokostordningen, regler for, hvordan man skal opføre sig overfor hinanden, hvordan man skal opføre sig i timerne, frikvarter osv. Man kan efterfølgende spørge, om de mener, at alle beslutninger bør tages af elever og hvilke konsekvenser, dette ville medføre. Et eksempel kunne være at eleverne skulle bestemme, om der måtte være slikautomater på skolen. I dette tilfælde ville de fleste elever højst sandsynligt stemme for (naturligvis en antagelse). Eleverne ville således få større og nemmere adgang til fristelserne, hvilket ikke nødvendigvist ville være så godt for deres helbred. Derudover, kan man forestille sig, at de børn som ikke får lommepenge, ville føle sig udenfor og grøften mellem børn fra bemidlede og mindre bemidlede familier ville blive større.
8 4. Man skal have lov at stemme til folketingsvalg, allerede når man er 16 år Der findes mange forskellige argumenter både for og imod nedsættelse af valgretsalderen. Nogle mener bl.a, at hvis unge i tidlig alder lærer at tage stilling og bruge deres stemme ved et valg, vil det på sigt nedsætte antallet af sofavælgere. Andre mener ikke, at unge er tilstrækkeligt bevidste og vidende til at vælge i en så ung alder. Dansk Ungdoms Fællesråd har i oktober 2010 nedsat en Valgretskommission der skal belyse emnet. Læs mere i denne artikel af journalist Christian Deichmann, fra Fagbladet Folkeskolen for Dansk Ungdoms Fællesråd, via: aarige-skal-redde-demokratiet/. 5. Det er også elevernes ansvar, at der er et godt undervisningsmiljø på skolen Som elever er det også Jeres ansvar, at der er et godt undervisningsmiljø på skolen. Eleverne skal samarbejde med lærerne og skolens ledelse for at sikre et godt undervisningsmiljø, og hvis der findes ordensregler for skolen, så skal du og dine kammerater overholde disse regler. Se mere på Børneråddets hjemmeside, fx via: 6. Man burde kunne få kørekort, når man er 16 år Der findes mange argumenter både for og imod at nedsætte alderen for, hvornår man kan få kørekort. I Tyskland og England har man gode erfaringer med, at unge, som er fyldt 16 år, må køre bil, så længe der sidder en voksen i bilen, som kan vejlede. Ifølge engelske og tyske undersøgelser betyder dette, at den unge bilist synes mere sikker i trafikken end sine jævnaldrende, når de bliver gamle nok til at køre alene. Men hvem skal fx holde øje med, om der er en ansvarlig voksen person i bilen? 7. Det er en god ide, at den kriminelle lavalder er sat ned Den 1. juli 2010 blev den kriminelle lavalder i Danmark sænket til 14 år. Den vedtagne lov indebærer, at maksimumstraffen for under 18 år, som tidligere har været med otte års fængsel, fjernes. Til gengæld må unge under 18 år fremover ikke idømmes en livstidsstraf. Ifølge Børneråddet viser forskning, at danske børn og unge bliver mere og mere lovlydige. I 2008 var der i følge Danmarks Statistik anmeldte lovovertrædelser begået af unge i alderen år. I forhold til 2007 er det et samlet fald på 20 pct., og tallet var på det tidspunkt det laveste i ni år. Derfor kan der argumenteres imod at sætte den kriminelle lavalder ned blandt andet fordi, det unødigt mistænkeliggør i forvejen udsatte unge. Kilde: Klumme: De slemme, slemme unge, Børneråddet, 17. august Tilgået via: boerneraadet.dk/nyt%20fra%20børnerådet/vis%20nyhed/?nyhed=3682
9 8. Demonstrationer er en god måde at få indflydelse/ medbestemmelse på for børn og unge En af de måder, som folk kan give deres mening til kende på i et demokrati, er at demonstrere. Ifølge Grundloven, har man i Danmark ret til frit at kunne demonstrere på offentlige steder, endog beskyttet af politiet. Men er det altid den bedste måde at udtrykke sin mening på? Spørg eleverne om de kender til demonstrationer, som gik for vidt (fx rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej). Er der situationer, hvor andre metoder eller aktionsformer kan sættes i brug, så man kan give sin mening til kende?
Argumentations battle om O M
Argumentations battle om nedsa Ettelse af valgretsalderem D A O M K E T R I Indhold Argumentations battle. På baggrund et af kort læreroplæg om argumentation, inddeles klassen i to grupper der skal battle
Læs mereret og pligt i skolen O M
ret og pligt i skolen T D A O M K E R I Indhold: En vurderingsøvelse, der skal hjælpe eleverne til at få et kendskab til grundlæggende rettigheder og de tilhørende pligter og medansvar, man har som elev
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs mereSa gor / dog noget O M
O Sa gor / dog noget T D A O M K E R I Indhold En kombination af formidlings- og vurderingsøvelser, hvor eleverne skal lære at vurdere, hvordan man sætter fokus på og forandrer utilfredsstillende situationer
Læs mereSta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M
o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt
Læs mereidentifikation & Fa Ellesskab O M
identifikation & Fa Ellesskab D A O M K E T R I Indhold Dette er en legende vurderingsøvelse, hvor eleverne på kort og i forhold til forskellige identifikationsmarkører skal bevæge sig rundt i forskellige
Læs meretegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I
tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,
Læs mereSta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M
o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag
Læs mere1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE at give eleven mulighed for at tilegne sig:
SKOLEN Skolen er underlagt lov om folkeskolen (folkeskoleloven). Skolens mål er således givet med lovens formålsparagraf, der kan læses således: 1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE
Læs mereDemokratikanon Demokratiets udfordringer O M
Demokratikanon Demokratiets udfordringer T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse. Med udgangspunkt i en kortere tekst fra regeringens Demokratikanon tager eleverne stilling til aktuelle vilkår og væsentlige
Læs meredansk ungdoms fællesråd hvad er meningen? et hæfte om 16 års valgret
dansk ungdoms fællesråd hvad er meningen? et hæfte om 16 års valgret 16 års valgret kan det lade sig gøre? Selvfølgelig kan det lade sig gøre at sænke valgretsalderen. Det er godt nok 25 år siden sidst.
Læs mereUsserød Skoles værdiregelsæt
Usserød Skoles værdiregelsæt Skolens overordnede motto er Her har vi lyst til at lære og dette værdiregelsæt støtter op om dette ved at definere fem værdier samt uddybe hvad disse betyder i hverdagen.
Læs mereSamfund og Demokrati. Opgaver til historie
Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det
Læs mereSkibet er ladet med rettigheder O M
Skibet er ladet med rettigheder T D A O M K E R I Indhold Dilemmaøvelse. Eleverne forestiller sig, at de skal sejle til et nyt kontinent, men for at nå frem må de vælge, hvilke nødvendige eller unødvendige
Læs mereDen demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati
www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse
Læs mereFortæl derudover eleverne, at de også skal overveje, hvordan deres liv ville se ud, hvis de ikke havde disse rettigheder.
Frihedsrettighedernes betydning Sådan gør du Introduktion af elementet (5-10 minutter) Start med at fortælle eleverne, at de nu skal arbejde med grundlæggende demokratiske frihedsrettigheder herunder,
Læs mereBarnets Bedste R D O MK A E T I
Barnets Bedste T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse med diskussion i plenum fulgt op af kortere oplæg fra læreren. Med udgangspunkt i en fiktiv forestilling om, at eleverne skal passe en baby, konkretiseres
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVEM MÅ STEMME?
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVEM MÅ STEMME? HVEM MÅ STEMME? INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2) 1. 1915 2. De 5 F'er
Læs mereMartin Holst, Skoletjenesten, Steno Museet
Martin Holst, Skoletjenesten, Steno Museet Lærervejledning Kend din kropspolitik Side 0 Indholdsfortegnelse Formål side 2 Didaktiske overvejelser side 4 Arbejdet med temaerne side 6 Aktiviteter til de
Læs mereDemokratisk dannelse - visioner og praksis
Demokratisk dannelse - visioner og praksis Formål: At synliggøre Bjerregrav Friskoles visioner og tiltag i praksis for at danne eleverne til medborgere i et demokratisk samfund. Baggrund: Folkeskolens
Læs mereOpdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018
Opdragelse Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018 Oplægget 1) Et følsomt emne svært at vide, om vi har fundet et godt leje 2) En vis enighed om dagtilbuddets og skolens opgaver er en
Læs mereHUSK BØRNS STEMMER. Vi håber, at du vil hjælpe os med at huske børnenes stemmer. God valgkamp! Med venlig hilsen. Steen M.
HUSK BØRNS STEMMER KÆRE BYRÅDSKANDIDAT Ved det forestående kommunalvalg er børn og unge en stor gruppe i samfundet, som står uden en stemme. Det betyder, at de ikke har nogen indflydelse på de politiske
Læs mereMini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0
Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...
Læs mereBaggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab
Gymnasiet Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Undersøgelser peger på, at danske unge nok har en stor viden om demokratiske processer, men at denne viden ikke nødvendigvis omsættes
Læs mereDemokrati. [Foto udeladt]
Demokrati [Foto udeladt] Måske synes du, at der er for få ungdomsboliger, eller at der skal gøres mere for udsatte børn og unge. Måske har du haft en diskussion om et eller flere af sådanne samfundsmæssige
Læs mereTILLID, POLITIK OG LEDELSE
TILLID, POLITIK OG LEDELSE Peter Bjerre Mortensen, professor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Mail: peter@ps.au.dk Ledelseskommissionen: Hvorfor skal politikerne det? Tillid er normalt noget,
Læs mereDit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM
Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan
Læs meretil medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter hele skolens dagligdag må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværdighed og demokrati.
Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige
Læs mereFælles Mål og arbejdet med læringsmål i den åbne skole
Fælles Mål og arbejdet med læringsmål i den åbne skole Baggrund Fælles Måls opbygning Målorienteret undervisning: Om arbejdet med læringsmål Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen skal
Læs mereHvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?
Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen binder vores mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Oplæg Målet og opgaven, hvad er det? Begreber der
Læs mereSæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag
Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00
Læs mereUnges (individuelle) politiske engagement
Unges (individuelle) politiske engagement Politisk interesse: hvad optager de unge Politisk deltagelse Valgdeltagelse Politisk holdning Medier og politik 18 års eller 16 års valgret? (Valgretskommissionen
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau
Læs mereKlik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema
VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en
Læs mereForste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M
Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme
Læs mereJernbanegade Nakskov Postbox 35 kontor: lærerværelse: Fax:
Evaluering og opfølgningsplan. Nakskov d. 8. januar. Undervisningsministeriet giver en vis frihed til den enkelte private frie skole til selv at afgøre, hvor lang tid der skal være mellem de enkelte evalueringer,
Læs mereLÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk
LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler
Læs mereVidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.
1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN STYRE FORMER
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN STYRE FORMER STYREFORMER INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2) 1. Hvad er enevælde? 2.
Læs merei fælles Færdigheder i fællesskab Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 3a - Drejebog - Færdigheder i fællesskab - s1 Indhold Fælles Mål Formål
3a - Drejebog - Færdigheder i fællesskab - s1 r e d e h FÆrdig skab i fælles Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? Færdigheder i fællesskab Indhold Gennem øvelser med kropssprog, statuebygning og
Læs mereJagten på Fællesskabet Lærervejledning
Jagten på Fællesskabet Lærervejledning Baggrund Jagten på fællesskabet er et undervisningsforløb for grundskoleelever i 5. 8. klasse. Eleverne skal gennem et særligt udviklet spilkoncept spille sig igennem
Læs merePolitisk dannelse og engagement - Hvad optager børn og unge i et globaliseret demokrati. Jonas Lieberkind Lektor, Ph.d.
Politisk dannelse og engagement - Hvad optager børn og unge i et globaliseret demokrati Jonas Lieberkind Lektor, Ph.d. lieberkind@edu.au.dk Dannelse at skabe og forme de unge generationer At skabe og forme
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november
Læs mereKURSUSINDHOLD. Derfor skal I arbejde med mobning. Viden om mobning. Antimobbestrategien. Proces og organisering. De første skridt tager vi nu
INTRODUKTIONSKURSUS KURSUSINDHOLD Derfor skal I arbejde med mobning Viden om mobning Antimobbestrategien Proces og organisering De første skridt tager vi nu VELKOMMEN Finn Juel Larsen 2 børn sammen med
Læs merehorer du? / R D O MK A E T I
horer / du? T D A O M K E R I Indhold Her er tale om tre korte lytte- og fortælleøvelser, nemlig en hviskeleg, en lyttekimsleg og en øvelse hvor der fremføres taler, og eleverne skifter mellem først at
Læs mereSkolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!
Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mereStÆrke fællesskaber. Skab stærke fællesskaber. Hvad GØR en aktiv medborger for fællesskab? 1a - Drejebog - Stærke fællesskaber - s1.
1a - Drejebog - Stærke fællesskaber - s1 StÆrke fællesskaber Hvad GØR en aktiv medborger for fællesskab? Skab stærke fællesskaber Indhold I denne øvelsesrække får deltagerne opgaven: Hvad vil I gøre for
Læs mereÅndsfrihed, ligeværd og demokrati? FOLKESKOLENS FORMÅL TIL EFTERSYN
Åndsfrihed, ligeværd og demokrati? FOLKESKOLENS FORMÅL TIL EFTERSYN Jonas Lieberkind Lektor, Ph.d. lieberkind@edu.au.dk Jens Bruun Lektor, Ph.d. jebr@edu.au.dk Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Al-Hilal Skolenskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Al-Hilal Skolenskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 101526 Skolens navn: Al-Hilal Skolen 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Cecil Christensen
Læs mereForskellige deltagelsesformers betydning for deltagelsen i det lille og det store demokrati.
Forskellige deltagelsesformers betydning for deltagelsen i det lille og det store demokrati. Oplæg ved konferencen Folkeoplysningens demokratiske værdi Onsdag den 13. maj 2015 På Syddansk Universitet (e-mail:
Læs mereTalkshow. Talkshow om medborgerskab. Hvad VED en aktiv medborger? 4a - Deltagerark - Talkshow om medborgerskab - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål.
4a - Deltagerark - om medborgerskab - s1 Hvad VED en aktiv medborger? om medborgerskab Indhold I denne øvelsesrække skal deltagerne afholde et talkshow, der handler om demokratisk deltagelse. Øvelsesrækken
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN DEN DEMOKRATISKE SAMTALE
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN DEN DEMOKRATISKE SAMTALE DEN DEMOKRATISKE SAMTALE INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2)
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMENE GRUNDLOVEN & SÅDAN FIK VI GRUNDLOVEN
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMENE GRUNDLOVEN & SÅDAN FIK VI GRUNDLOVEN GRUNDLOVEN & SÅDAN FIK VI GRUNDLOVEN INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmene 2. Mens du ser filmene 3. Efter du har set filmene
Læs mereOpgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten
Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk
Læs mereDIT BARN - DIN ALKOHOLDNING
LÆRER-VEJLEDNING DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER Et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse om unge og alkohol DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Indholdsfortegnelse
Læs mereKickoff praktik 3 - dag 2
- dag 2 At modtage og vejlede elever på avanceret niveau på social- og sundhedsassistentuddannelsen Uddannelse / Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Program 8.30 9.00 Velkommen og formål med dagene 9.00
Læs mereNyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P
Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P A D R I A N B U L L N I N A H Ö L C K B E U S C H A U P E T E R K E S S E L R A S M U S U L S Ø E K Æ R Fakta om Fælles Mål Kompetencemål
Læs mereInterviewguide fokusgruppeinterview den. 8. November
Interviewguide fokusgruppeinterview den. 8. November Formålet med fokusgruppen i Odense er at få de unge til at tage stilling til en række tiltag, som Odense kommune har taget for netop at få de unge til
Læs mereSKOLENS EVALUERING AF DEN SAMLEDE UNDERVISNING
1. Evaluering af trinmål Vi forventer, at Roser Skolens elever til enhver tid har mulighed for at opnå kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til uden problemer at kunne fortsætte i folkeskolen.
Læs mereHERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge
HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede
Læs mereROd alarm / R D O MK A E T I
ROd / alarm T D A O M K E R I Indhold Bevægelsesøvelse. Rammefortællingen er, at elevernes rettigheder er blevet stjålet og skilt ad, derfor skal de løbe rundt til forskellige poster og finde dem igen,
Læs mereNÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet. Undervisningsvejledning
NÅR KASTASTROFEN RAMMER Jonathan Hyams/Red Barnet Undervisningsvejledning indhold 3 4 TIL UNDERVISEREN hvad skal man være opmærksom på? 4 information til forældre 5 målgruppe, tidsforbrug og anvendelse
Læs mereDet fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen
Det fælles i det faglige Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Det fælles i det faglige kompetencer på tværs Undersøgelse og dialog Eleverne skal lære at - forholde sig undersøgende til omverdenen -
Læs mere1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2
Sæt dit aftryk session 1 Sådan gør du 1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Start med at fortælle kursisterne, at de i dag og i den kommende tid skal arbejde med at udtænke et projekt,
Læs mereFælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.
Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen
Læs mereBALLESKOLENs informationsmøde
BALLESKOLENs informationsmøde OM FORSLAGET TIL NY SKOLESTRUKTUR Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Torsdag den 22. oktober kl. 19-21 Program Kl. 19-19:10 Skolebestyrelsen på Balleskolen byder velkommen
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereStyrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal København K Danmark.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Danmark fm@stukuvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 M O B I L 9 1 3 2 5
Læs mereDet er MIT bibliotek!
Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket
Læs mereGRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE
GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der
Læs mereForslag til Fremtidens DUF
Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN RETTIG HEDER
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN RETTIG HEDER RETTIGHEDER INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2) 1. Hvor står det skrevet?
Læs mereSe læringsmål og tegn på læring for færdsel og dansk på
Lærervejledning Klassetrin 8.-10. klasse Fag Færdsel og dansk Lektioner 2 lektioner Forberedelse Print opgaveark og sørg for, at eleverne har computer/tablets (min. én pr. gruppe) Om 360 360 handler om
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs mereSamfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv
Læs mereLÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet
Læs mereNÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet
NÅR KASTASTROFEN Jonathan Hyams/Red Barnet RAMMER g in n d e jl e v s g in n is v r e d Un indhold 3 4 TIL UNDERVISEREN hvad man skal være opmærksom på? 4 information til forældre 5 målgruppe, tidsforbrug
Læs mereJuni Politikere. Befolkningsundersøgelse.
Juni 2019 Politikere Befolkningsundersøgelse www.radiuscph.dk i Indhold Politikere... i Befolkningsundersøgelse... i Om analysen... iv Resultater...1 Spørgsmål 1: Hvor højt vurderer du følgende faggruppers
Læs mereKommunalvalg Forslag og værktøjer til Friluftsrådets kredse
Kommunalvalg 2017 Forslag og værktøjer til Friluftsrådets kredse 1 Det kan du finde i materialet 1. Kommunalvalg i Friluftsrådets kredse 2. Idékatalog med eksempler på mærkesager 3. Guide og værktøjer
Læs mereGODE RÅD TIL MØDELEDER
GODE RÅD TIL MØDELEDER Dette dokument er beregnet til dig som mødeleder. Dokumentet giver dig alle de nødvendige oplysninger og gode råd, så du bedst muligt kan forberede og afholde mødet. Det forventes
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereEvaluering af fag og undervisningsforløb
Evaluering af fag og undervisningsforløb Spørgeskema til studerende Evaluering af: For hold: Hvorfor evaluere? Evaluering anses for at være vigtig for at vi kan forbedre undervisningen. Din og de øvrige
Læs mereBekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole
BEK nr 1172 af 12/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr. 058.24J.271
Læs mereDit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING
Dit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING DIT DEMOKRATI: OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dit Demokrati film og opgaver Folketinget ønsker at engagere unge i demokrati
Læs mereVed skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske
Læs mereFrihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering
Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler
Læs mereKropslig dannelse. Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen. Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner
Kropslig dannelse Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner Først: Motion og bevægelse i skolereformen HVAD er nu
Læs mereTema Samarbejde: Den gode gruppe
Tema Samarbejde: Den gode gruppe Mål Målet med undervisningsforløbet er, at eleverne skal blive bevidste om gruppevalg, dvs. at de skal træffe valg om, hvem de vil være i gruppe med ud fra saglige og faglige
Læs mereUndersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen
Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført
Læs mereMålgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang. Praktiske oplysninger. Fagområder: dansk, historie og samfundsfag
Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang Fagområder: dansk, historie og samfundsfag Kort beskrivelse: Undervisningsforløbet Familien Jacobsen en arbejderfamilie i
Læs mere2.2 Ledelse af unge frivillige: Dialog og plads til indflydelse
2.2 Ledelse af unge frivillige: Dialog og plads til indflydelse AF FREDERIK FREDSLUND-ANDERSEN OM FORFATTEREN Frederik Fredslund-Andersen er chefkonsulent i Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), hvor han rådgiver
Læs mereINTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018
INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018 Kompetencefordelingen på folkeskoleområdet Ledelseskompetence Folketingets arbejdsfelt National lovgivning Bekendtgørelse om obligatoriske
Læs mereSkriv til en målgruppe
#26 Opgaveark Dansk, 3.-5. klasse Omfang: 1-2 lektioner Skriv til en målgruppe Målgruppeøvelserne handler om at finde ud af, hvad en målgruppe er og at gøre eleverne dygtigere til at målrette emnevalget
Læs mereKompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fremstilling Fortolkning Kommunikation
Klasse: 3. klasse Skoleår: Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fortolkning Kommunikation Færdigheds- og vidensområder : Forberedelse Respons Når jeg bliver stor
Læs mereFælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO
Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende
Læs mereFællesskab. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 0 - Synopsis - Fællesskab - Vide - s1. 1 Fællesskabsdiagrammer
0 - Synopsis - - Vide - s1 Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? I denne kategori har vi fokus på fællesskaber. Øvelsesforløbene er delt op i to emner: 1) Hvad ved en aktiv medborger om fællesskaber?
Læs mereDEN DIDAKTISKE SAMTALE
DEN DIDAKTISKE SAMTALE Formålet er: at skabe rum for refleksion og udvikling at kunne reflektere over egen praksis Grundlaget for den didaktiske samtale er, at: Vi stiller spørgsmål i stedet for at give
Læs mere