Bind 2: Implementering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bind 2: Implementering"

Transkript

1 Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 2: Implementering Billeder:Colourbox.dk

2 2 Forord Kvalitetsrapporten består af 3 bind: Kvalitetsrapporten for 2015 består som i de forrige år af 3 bind: Bind 1 samler alle data og analyser af kvaliteten i dagtilbud og skoler. Bind 2 viser fremdriften i implementeringen af de nationale og kommunale politikker, handleplaner og kvalitetsstandarder. Bind 3 samler alle faktaoplysninger om dagtilbuddene og skolernes ressourcer og rammebetingelser. I dette års udgave af kvalitetsrapporten er desuden vedlagt 2 bilag: Et dokument med de nationale måltal på skoleniveau En oversigt over samtlige indsatser på skole- og dagtilbudsområdet Nærværende rapport er bind 2, hvor fremdriften i implementeringen af folkeskolereformen, kommunale politikker, handleplaner, særlige fokusområder m.m. beskrives. God læselyst! Finn N. Mikkelsen Skole- og dagtilbudschef

3 3 Læsevejledning Nærværende bind analyserer implementeringen af udvalgte indsatser på skole- og dagtilbudsområdet. Først analyseres status på dagtilbudsområdet, dernæst på skoleområdet og til slut præsenteres de indsatser, der går på tværs. Endeligt præsenteres kort to indsatser, der går på tværs, og som har ledelse af og feedback på skole- og dagtilbudsområdet som fællesnævner. Dagtilbudsområdet... 4 Udviklingsplan for førskoleområdet Handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering... 8 Kompetenceudvikling: digitale, pædagogiske redskaber Jobrotationsprojektet Skoleområdet Folkeskolereformen Særlige forløb for fagligt svage 9.klasses elever Kommunale politikker på skole- og dagtilbudsområdet Indsatser på tværs It og digitale læremidler Faglige vejledere Ledelse og feedback Must-Win-Battles Feedback fra forvaltningen... 24

4 4 Dagtilbudsområdet Udviklingsplan for førskoleområdet Kommunalbestyrelsen har pr. 20. januar 2015 besluttet at gennemføre en analyse af hvilke evidensbaserede tiltag, der kan fremme den tidlige og forebyggende førskoleindsats i. Resultatet heraf er en 3-årig udviklingsplan for perioden , hvortil der er afsat i alt 6 millioner kroner. Målet med udviklingsplanen er at skabe de bedst mulige betingelser for de 0-5 årige børns læring, trivsel og inklusion. De foreslåede indsatsområder i udviklingsplanen udgør dermed et bidrag til det videre arbejde med at udvikle kvaliteten i s dagtilbud. 7 temaer Udviklingsplanen behandler 7 temaer, som tilsammen skal understøtte børnenes forudsætninger for læring, trivsel og inklusion. Temaerne er udsprunget af såvel international som national forskning om kvalitetsfremmende indsatser på førskoleområdet, og beskrives i det efterfølgende. Tema 1: Forældresamarbejde og forældreinddragelse For at give børnene de bedste forudsætninger og betingelser for trivsel, læring og udvikling er det afgørende, at børnenes primære læringsmiljøer understøtter hinanden. Derfor har udviklingsplanen til sigte at understøtte et målrettet samarbejde mellem hjemmet og de professionelle i børnenes tidlige leveår. Med udviklingsplanen understøttes Forældresamarbejde og forældreinddragelse ved følgende indsatser: - Fælles retning og strategi for forældreinddragelse- og samarbejde - Kompetenceudvikling: Fælles løft 1: Forældreinddragelse og hjemmelæringsmiljøet - Stormøde for forældre. Tema 2: Dagpleje I dagplejen er det et vilkår, at en stor del af tiden foregår uden mulighed for spejling, sparring, videndeling og fælles faglig refleksion over egen praksis. Samtlige dagplejere i har netop gennemført et 8-ugers opkvalificeringskursus. Kurset har understøttet den enkelte dagplejers faglige beredskab og refleksion over egen praksis. Det vurderes, at der er behov for at sikre en god transfer af den viden, dagplejerne har erhvervet på kurset. En fortsat understøttelse af dagplejeren og den kvalitet, børnene oplever i det enkelte dagplejehjem, er afgørende for, at alle børn mødes af høj kvalitet i hverdagen. Med udviklingsplanen understøttes Dagpleje ved følgende indsatser: - Opprioritering af den faglige sparring med dagplejepædagogen - Opprioritering af den faglige sparring med PPR - Fælles forståelse for dagplejepædagogens rolle og arbejdsopgave - Kompetenceudvikling af dagplejepædagogen.

5 5 Tema 3: Dialog om kvalitetsudvikling Forudsætningen for at højne kvaliteten lokalt er blandt andet, at ledelsen understøtter en kultur i institutionen, hvor alle parter løbende indgår i dialog om institutionens kvalitet og udviklingen heraf. De kort- og langsigtede valg, der træffes med henblik på at højne kvaliteten, bør træffes på et solidt grundlag, der forener konsultativ sparring fra diverse fagpersoner med udviklingspotentialet i den enkelte institution. Med udviklingsplanen understøttes Dialog om kvalitetsudvikling ved følgende indsatser: - Lokal handleplan for medarbejderinddragelse - Årlig status og udviklingssamtale vedrørende institutionens kvalitet - Pilotprojekt om dynamiske læreplaner - Kompetenceudvikling: Kick-off arrangement - Kompetenceudvikling: Fælles løft 2: Reflekteret, pædagogisk praksis. Tema 4: Interaktioner mellem barn/barn og barn/voksen Børn har brug for en høj kvalitet i samspillet med den voksne, og den voksnes evne til at skabe et trygt og tillidsfuldt samspil er afgørende for barnets mulighed for at udvikle sit potentiale og for de fortællinger, omgivelserne og barnet skaber om sig selv og de øvrige børn. En målrettet indsats for at fremme den professionelles relationskompetence og dermed interaktionen mellem barn og voksen er afgørende for at højne kvaliteten i hvert enkelt dagtilbud. Med udviklingsplanen understøttes Interaktioner mellem barn/barn og barn/voksen ved følgende indsatser: - Kompetenceudvikling: ICDP (International Child Development Programme). Tema 5: Sansemotorik og læring Kroppen og sanserne er små børns primære vej til erkendelse og læring. Samtidig peger forskning på, at der er en klar sammenhæng mellem motorisk udvikling i de første år af livet og barnets indlæring senere i livet. Desuden ses en tendens til, at børn med sanseintegrationsvanskeligheder og/eller dårlig sansemotorik hæmmes i deres deltagelse på lige fod med andre jævnaldrende børn. Med udviklingsplanen understøttes Sansemotorik og læring ved følgende indsatser: - Mål og handleplan for den sansemotoriske udvikling og vurdering - Ansættelse af tovholder 10 ugentlige timer. Tema 6: Faglige vejledere De faglige vejledere udgør et stort potentiale i hvert enkelt dagtilbud i forhold til at få udviklet en kvalitetsorienteret praksis med fokus på børnenes trivsel, læring og udvikling.

6 6 Fælles for vejlederne er det, at de understøtter og opkvalificerer den faglige bevidsthed og refleksion i dagtilbuddet, og de spiller derfor en vigtig rolle i kvalitetsudviklingen af den pædagogiske praksis. Med udviklingsplanen understøttes Faglige vejledere ved følgende indsats: - Fælles forståelse for organisering og understøttelse af faglige vejledere. Tema 7: Kompetenceudvikling Både international og dansk forskning peger på, at en kvalificerende uddannelse af det pædagogiske personale, har en positiv effekt på kvaliteten i dagtilbuddet. Uddannelse og efteruddannelse gør personalet mere stimulerende/støttende og mindre dikterende/beordrende, hvilket har en effekt på barnets sociale, følelsesmæssige og kognitive udvikling på både kort og lang sigt. De 6 præsenterede temaer vil understøtte muligheden for at højne kvaliteten i kommunens dagtilbud. For at dette gøres muligt er det afgørende, at personalet er opdateret om den nyeste viden på området, og at de har kompetencerne til at understøtte indsatserne indenfor hvert tema. Med udviklingsplanen understøttes Kompetenceudvikling ved følgende indsats: - Kick-off arrangement: Hvad karakteriserer høj kvalitet i dagtilbud? - Fælles løft 1: Forældreinddragelse og hjemmelæringsmiljø - Fælles løft 2: Reflekteret, pædagogisk praksis - ICDP (International Child Development Programme) modul 1 - Kompetenceudvikling af dagplejepædagogen.

7 7 Organisering Implementeringen af de 7 temaer organiseres på tre niveauer via en styregruppe, en tovholder og en implementeringsgruppe. Denne organisering skal understøtte, at temaerne får en solid forankring hos de forskellige interessenter på dagtilbudsområdet, og at parterne løbende inddrages og høres i processen. Styregruppe Tovholder Implementeringsgruppe Styregruppen består af skole- og dagtilbudschefen samt afdelingslederen i skole- og dagtilbudsafdelingen. Styregruppens opgaver og ansvar er at sikre, at alle aspekter i projektets formål og leverancer lykkes, og at implementeringen sker i overensstemmelse med det politiske grundlag. Tovholder er en konsulent fra skole- og dagtilbudsafdelingen. Tovholderens opgaver og ansvar er at sikre overholdelse af deadlines og leverancer. Tovholderen er endvidere ansvarlig for implementeringsgruppens organisering og planlægning samt gennemførelse af udviklingspunkterne indenfor de 7 temaer. Implementeringsgruppen består af 2 aftaleholdere, 2 afdelingsledere, 1 organisationsrepræsentant fra hhv. BUPL og FOA samt 3 repræsentanter fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Implementeringsgruppen forholder sig til den overordnede retning og indholdet i de forskellige udviklingstiltag og udfører konkrete opgaver i forbindelse med implementeringen af de enkelte tiltag. Implementeringsgruppen skal sikre, at projektets interessenter kan bidrage med deres viden og erfaringer omkring kvaliteten og fremdriften indenfor de 7 temaer.

8 8 Handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering I forhold til børns sprogudvikling i arbejdes der ud fra Handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering samt Kvalitetsstandard for sprogvurdering og sprogstimulering. Handleplanen og kvalitetsstandarden skal hjælpe dagtilbuddene med at tilrettelægge den pædagogiske indsats og understøtte folkeskolens undervisning frem mod de første trinmål. Velfærdsmidler til systematisk sprogstimulering I er en del af de tildelte velfærdsmidler afsat til systematisk sprogstimulering. Strategien for at sætte midlerne i spil er at arbejde ud fra principperne fra konceptet Fart på Sproget Åben, samt at bruge allerede kendte sprogstimuleringsmetoder ind i den struktur, som sættes af Fart på Sproget Åben. På baggrund af en stor undersøgelse af forskellige sprogstimuleringsmetoder lavet af Syddansk Universitet er det Fart på sproget Åben, der viser sig at give den største effekt. Målsætningen for projektet er, at der gennem systematiske sprogindsatser lavet på baggrund af handleplaner, som tager udgangspunkt i 3-års vurderingen for både det enkelte barn og grupper opnås forbedrede resultater ved 5-års vurderingen. Resultat og virkning: Ved at arbejde med ovenstående strategi og målsætning opnås bedre resultater ved 5-års sprogvurderingen. Resultatet af den systematiske sprogindsats skal være med til at opfylde målet om, at børn, som ligger i fokuseret indsats ved 3-års vurderingen, ligger i generel indsats ved 5-års vurderingen. Derudover opnås fremadrettet øget bevidst systematisk sprogarbejde i alle dagtilbud, herunder bevidst arbejde med læringsmål for alle børn. Der arbejdes med, at der skal gennemføres 2 x 20 ugers forløb i perioden , hvor der skal arbejdes med bestemte mål, og hvor der er metodefrihed til, hvordan målopfyldelsen skal ske. Der arbejdes med mindre grupper af børn og med dokumentation af forløbet. Der arbejdes med følgende faser: Faser Handling Implicerede Hvornår Fase 1 Information omkring opstart af projekt Ledere Afdelingsledere Juni 2015 August 2015 Fase 2 Kompetenceudvikling Sprogvejledere Primo sept. 2015

9 9 Sprogvejledere, sprogambassadører Afdelingsledere Fase 3 Planlægningsfase De enkelte dagtilbud Ultimo sept Oktober 2015 Fase 4 Gennemførelsesfase Opstart 1. forløb på 20 uger Opfordring til lokale fyraftensmøder for alt pædagogisk personale De enkelte dagtilbud Ultimo okt november 2015 STOP-OP-DAG Sprogvejledere, sprogambassadører Afdelingsledere April 2016 Opstart af 2. forløb på 20 uger De enkelte dagtilbud Fase 5 Evaluering Alle niveauer i organisationen Ultimo april 2016 Løbende gennem 2016

10 10 Status på implementeringen De faglige vejledere (sprogvejlederne) er introduceret til principperne, så de kan fungere som primus motor ude i institutionerne. Lokalt har man vurderet, hvem der bedst kan foretage sprogstimuleringen, og denne er i gangsat. Der er etableret sproggrupper med udgangspunkt i sprogvurderingerne. Kompetenceudvikling: digitale, pædagogiske redskaber Som et led i at understøtte de professionelles kompetencer i anvendelse af de digitale redskaber, Trivsel og Inklusionsmiljø, er der særligt fokus på at kompetenceudvikle inden for dette i perioden Formålet er at understøtte den systemisk anerkendende tilgang og kompetenceudvikle i forhold til de pædagogiske redskaber, der skal fremme den daglige refleksion over børnenes trivsel og inklusionsmiljøer. Det er oplevelsen, at der lokalt er et stort ønske og behov for at understøtte den enkelte medarbejder i korrekt anvendelse af redskaberne. Kompetenceudviklingen foregår lokalt og i meget små fora, hvilket skaber en tryg og tillidsfuld atmosfære, hvor den enkelte har mulighed for at stille skarpt på egen formåen og udviklingspunkter. Med kompetenceudviklingen er det blevet tydeligt, at medarbejderne endnu ikke havde taget redskaberne (Trivsel, Inklusionsmiljø, Analysesol og SMTTE) til sig i det omfang, skole- og dagtilbudsafdelingen havde forventet. forventer, at kompetenceudviklingen vil medføre en kritisk forholden hos personalet til de vurderinger, der laves af børnenes trivsel og inklusionsmiljøer. Desuden er det forventningen, at kompetenceudviklingen klæder personalet på til at foretage vurderingerne på baggrund af mere ensartede kriterier og pædagogiske tilgange på tværs af kommunen.

11 11 Jobrotationsprojektet Jobrotationsprojektet er et samarbejde mellem jobcenteret, skole- og dagtilbudsområdet og FOA i om opkvalificering af dagplejere og pædagogmedhjælpere. Mens dagplejere og pædagogmedhjælpere har været på 8 ugers efteruddannelse, har ledige fra jobcenteret vikarieret for dem. Formålet med uddannelsesforløbet var, at: Medarbejderne fik styrket både personlige og faglige relations- og handlekompetencer i forhold til team/samarbejdspartnere og organisation. Medarbejderne kunne arbejde procesorienteret og reflekterende i samarbejdet med børn, forældre og kolleger. Medarbejderen kunne varetage ledelse af egen praksis i samarbejde med kolleger og påtage sig ansvar i forhold til arbejdsopgaver i teamet. Medarbejderen kunne medvirke til at forbedre læring og kommunikation i team og organisation og være et forbillede. Projektet er afsluttet og evalueret positivt af deltagerne.

12 12 Skoleområdet Folkeskolereformen Som et led i implementeringen af folkeskolereformen i blev der nedsat 13 arbejdsgrupper, der arbejdede med forskellige elementer omkring økonomi, indhold og organisering i lyset af reformen. Man kan læse materialerne fra de forskellige arbejdsgrupper på kommunens reformsider: I de kommende år er der særligt ét element, der fokuseres på i skolerne og i forvaltningen, og det er kompetenceudviklingen af lærere, pædagoger og ledere i Synlig læring.

13 13 Synlig læring Kommunalbestyrelsen vedtog i juni 2014 at der skulle igangsættes et omfattende 2-årigt kompetenceudviklingsforløb af alle lærere, pædagoger og ledere i tilgangen Synlig læring. Forløbet er aktuelt midt i sit andet år. Indholdet i kompetenceudviklingen tager afsæt i John Hatties omfattende forskning omkring hvad der har den største effekt på elevernes faglige læring. Og ud fra denne omfattende forskning har Hattie identificeret en række tilgange eller principper som med større sandsynlighed end andre vil føre til øget faglig læring hos eleverne. Kort fortalt handler Synlig læring om følgende: Skolerne skal have høje forventninger til alle elever Der skal opstilles synlige og konkrete læringsmål for alle elever Der skal arbejdes systematisk med feedback og evaluering mellem eleverne og undervisningspersonalet. Kompetenceudvikling inden for arbejdet med synlig læring forventes som nævnt at have en afgørende indvirkning på elevernes faglige læring og resultater, men derudover forventes tilgangen og at have en markant positiv effekt på inklusionsarbejdet gennem følgende mekanismer: Det at have og italesætte høje faglige forventninger til alle elever at gå til eleverne med en tro på deres evner og have blik for deres potentiale uanset elevens faglige niveau er afgørende for, at alle elever, uanset social baggrund og faglige forudsætninger, bliver så dygtige, som de kan. Med kompetencer inden for arbejdet med synlig læring udrustes undervisningspersonalet til at udvælge og anvende de metoder, der har bedst effekt for den individuelle elev. Det betyder, at elever med særlige behov ligesom alle andre elever mødes med den metode, der har den bedste effekt på netop deres læring Med kompetencer i evaluering og feedback opnår undervisningspersonalet en mulighed for løbende at indhente præcis og opdateret viden om, hvor den enkelte elev er lige nu med deraf øget mulighed for, at elever uanset faglige forudsætninger mødes med passende udfordringer

14 14 Når læringsmålene bliver individuelle, konkrete og synlige for eleven, bliver arbejdet og indholdet i undervisningen meningsfyldt. Når eleven ved, hvor han/hun er på vej hen og kender vejen derhen, øges elevernes motivation i forhold til undervisningen uanset fagligt niveau Når læringsmålene er tydelige og konkrete, vil hver enkelt elev kunne se tydelige tegn på egen faglig udvikling og opleve synlige fremskridt. Oplevelsen af egne fremskridt og den deraf følgende følelse af mestring, vil øge elevens selvværd og trivsel generelt.

15 15 Status på implementeringen Det skole- og dagtilbudsafdelingens klare opfattelse, at der er meget bred opbakning blandt skolelederne til forløbet omkring Synlig læring, og at lederne arbejder ihærdigt på at omstille deres skoler til at være synligt lærende skoler. Lederne giver samstemmigt udtryk for, at kompetenceudviklingen er yderst relevant i bestræbelserne på at leve op til de nationale mål for folkeskolen. Som nævnt er Synlig læring dét centrale element i skolernes virke lige nu. Et fokus og en prioritering, som både skoleledere og forvaltning finder yderst afgørende, hvis man ønsker den fulde effekt af forløbet og dermed den fulde effekt på elevernes læring og trivsel. Det betyder ikke at de øvrige elementer i folkeskolereformen er glemt. Det betyder snarere, at implementeringen af disse elementer vil komme til at strække sig over længere tid. vil løbende følge op på prioriteringen af alle elementer i reformen og sætte fokus på andre elementer end Synlig læring, når implementeringen heraf er godt på vej. Kompetencedækning Med reformen følger et krav til skolerne om, at kommunen i 2016 skal sikre, at 85 % af lærerne har enten linjefag eller tilsvarende kompetencer i de fag, som de underviser i. Forvaltningen har i overensstemmelse med kravet udarbejdet en kommunal handleplan for fuld kompetencedækning. Vejen mod opfyldelsen af det nationale mål om fuld kompetencedækning i 2020 skal i sikres via tre stratgier: en ansættelsesstrategi/omplaceringsstrategi en kompetenceudviklingsstrategi en strategi for organisering De tre strategier forventes tilsammen at sikre målopfyldelsen. Ansættelsesstrategien/omplaceringsstrategien bygger på en forventning om, at der vil være en del af kompetencedækningen, der kan sikres gennem ansættelser. Det vil primært handle om kompetencedækning i de store fag, som f.eks. Dansk og Matematik, som langt størstedelen af alle lærere har som linjefag eller har tilsvarende kompetencer indenfor. Kompetenceudviklingsstrategien bygger på en forventning om, at en del af kompetencedækningen skal sikres gennem kompetenceudvikling i en række specifikke fag. Her vil der typisk være tale om fag, der fylder en del på skemaet, men som typisk ikke er gennemgående igennem hele skoleforløbet, eksempelvis Natur/teknik og Geografi. Organisationsstrategien bygger på en forventning om, at en del af kompetencedækningen kan sikres gennem lokale organiseringer enten på den enkelte skole eller i et samarbejde mellem skoler.

16 16 Det fulde materiale om kompetencedækning kan læses i materialet fra arbejdsgruppe 13: Fuld kompetencedækning. Øget fokus på de nationale test Med folkeskolereformen er de nationale test blevet tildelt en større rolle end tidligere. Før folkeskolereformen var de nationale test udelukkende et pædagogisk redskab, som den enkelte lærer kunne bruge i arbejdet med den enkelte elev og den enkelte klasse. Efter folkeskolereformen er de nationale test stadig et pædagogisk redskab for den enkelte elev og den enkelte klasse men resultaterne herfra skal også indgå i både den kommunale og den nationale opfølgning på resultatmålene for folkeskolen. Den enkelte skole og kommunen som helhed bliver således årligt målt på elevernes resultater i de nationale test i dansk læsning og matematik (resultatmål 1-3). vil i det kommende år prioritere en indsats i forhold til tilrettelæggelsen og afviklingen af de nationale test i dansk og matematik. Formålet med indsatsen er at sikre, at der på alle skoler er høje ambitioner i forhold til testene og resultaterne heraf og at disse ambitioner efterleves i tilrettelæggelsen og afviklingen af testene samt formidles til forældre og elever. Forventningen er, at de høje ambitioner vil have en positiv effekt på testresultaterne. Indsatsen er beskrevet i materialet fra arbejdsgruppe 7, hvori det også er vedtaget, at alle frivillige test (test, der ligger placeret tidsmæssigt imellem de obligatoriske nationale test) bliver obligatoriske i. Ændringen skal blandt andet sikre, at eleverne bliver mere fortrolige med både selve testsituationen herunder med nervøsitet og brug af pc og med opgavernes karakter i testene. Forventningen er, at jo flere gange eleverne prøver situationen, jo mere trygge bliver de i selve testsituationen. Samtidig vil skole- og dagtilbudsafdelingen prioritere en kommunikationsindsats dels rettet mod skoleledere og dels mod lærere og andet pædagogisk personale, der har berøring med de nationale test med det formål at påvirke kulturen omkring testningen og sikre, at alle elever får ensartede muligheder for at klare sig, så godt som de har potentiale til. På ledelsesniveau skal det f.eks. formidles, at de nationale test skal prioriteres, og at deres formål og betydning skal kommunikeres fra skoleledelse til lærere. Retningslinjer fra ledelse til pædagogisk personale omkring udførelsen af nationale test skal være tydelige. Systematisk refleksiv dialog om de nationale test skal være rammesat, og forventninger om dette skal være udtalt. På lærerniveau skal formidles, hvordan eleverne kan forberedes bedst muligt på testsituationen og vænne sig til denne. Det skal kommunikeres, hvorfor det er vigtigt både for eleven, skolen og kommunen, at alle elever har haft de bedst mulige vilkår for at klare sig godt. Eleven skal vide noget om, hvordan man lykkes i en testsituation, og eleven skal være så vant til testsituationen, at han/hun ikke får et dårligere resultat pga. f.eks.

17 17 nervøsitet. Endelig skal eleven vide, hvilke faktorer, der er afgørende under selve afviklingen af den nationale test. Den fulde beskrivelse af indsatsen kan læses i materialet fra arbejdsgruppe 7: En målstyret skole.

18 18 Særlige forløb for fagligt svage 9.klasses elever Som en del af analysen af skole- og dagtilbudsområdet og i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2016 har kommunalbestyrelsen besluttet, at der skal gennemføres intensive undervisningsforløb for fagligt svage elever. I årene 2016 og 2017 er der således afsat kr. i begge år til denne indsats. Målgruppen for de intensive undervisningsforløb er primært elever i 9. klasse, som er vurderet ikke-uddannelsesparate i 8. klasse, og som vurderes til at være i stor risiko for ikke at nå gennemsnitskarakteren 02 i Folkeskolens Afgangsprøver. Sekundært kan elever i 10. klasse også indgå i målgruppen. De intensive undervisningsforløb i dansk og matematik består af 2 x 5 hverdage, hvor eleverne møder ind hver morgen til intensiv undervisning i dansk og matematik. En dag vil være sammensat af faglige moduler afbrudt af pauser, hvor der er særlig fokus på kost og fysisk aktivitet. Der er udpeget en konsulent i skole- og dagtilbudsafdelingen, som er tovholder for implementeringen af forløbene. Tovholderen løser opgaverne i tæt samarbejde med ledelserne på de fire overbygningsskoler og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). I december oprettes en styregruppe bestående af: Konsulent fra skole- og dagtilbudsafdelingen (tovholder) Skole- og dagtilbudschefen 1 ledelsesrepræsentant fra hver af de fire overbygningsskoler 1 repræsentant fra UU. Styregruppen definerer en række kriterier for hvilke kompetencer, som underviserne på forløbene skal have. Med afsæt i disse kriterier går ledelserne på de fire overbygningsskoler i dialog med potentielle kandidater blandt skolernes egne lærere og pædagoger, som har kompetencer og motivation til at gå ind i opgaven med at varetage undervisningen på de intensive forløb. Herefter udpeger styregruppen 4 lærere og 2 pædagoger, der skal forestå undervisningen. Styregruppen sammensætter et kort og praksisnært uddannelsesforløb for de lærere og pædagoger, som skal varetage undervisningen på forløbene. Uddannelsesforløbet varetages af eksterne undervisere og afvikles lokalt i kommunen. De intensive undervisningsforløb afvikles i april forud for Folkeskolens Afgangsprøver i maj og juni. Visitation til forløbene foretages i januar og februar af et visitationsteam bestående af: Den faglige leder i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Lederen af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Matematikkonsulenten i skole- og dagtilbudsafdelingen Læsekonsulenten i skole- og dagtilbudsafdelingen 1 psykolog fra PPR

19 19 Styregruppen evaluerer i samarbejde med de deltagende lærere og pædagoger de første erfaringer med gennemførelse af de intensive undervisningsforløb. Med afsæt i evalueringen foretages eventuelt justeringer i afviklingen af forløbene i Kommunale politikker på skole- og dagtilbudsområdet Der er tre kommunale politikker på dagtilbuds- og skoleområdet. Disse tre politikker er: Politik for inklusion og tidlig indsats Politik for it og læring Politik for folkeskolens årgang. Alle tre politikker er vedtaget i 2012, og skole- og dagtilbudsafdelingen har udarbejdet en plan for, hvordan dagtilbuddene og skolerne skal implementere politikkerne. Trin 1 i planen var, at alle dagtilbud og skoler skulle implementere følgende fem indsatser i perioden : 1. Forpligtende teamsamarbejde styrket faglighed 2. Faglige vejledere 3. Styrke de fagprofessionelles kompetencer 4. Virtuel læring og digitale læremidler integreres i dagtilbuddene og skoler 5. Brobygning til ungdomsuddannelser og erhvervslivet (kun skoler). Status på implementering De fem indsatser var særligt prioriteret af skole- og dagtilbudschefen i perioden I løbet af samme periode kom så folkeskolereformen, hvilket for skolernes vedkommende betød, at alt fokus var på at forberede og implementere reformen. At fokus flyttede fra de lokale politikker over på folkeskolereformen har ikke efter skole- og dagtilbudsafdelingens opfattelse haft en negativ effekt på implementeringen af de lokale politikker snarere tværtimod, da de lokale politikker i høj grad bygger på samme tænkning, som findes i folkeskolereformen Politikkerne har ligesom reformen fokus på nytænkning af undervisningen, nytænkning af skoledagen og generelt øget fleksibilitet. På dagtilbudsområdet har der ikke været en reform, men der var stadig et stykke vej at gå i forhold til at få implementeret de prioriterede indsatser, der er nævnt ovenfor. Det blev derfor besluttet at bibeholde de samme prioriterede indsatser i den kommende 2-årige periode fra

20 20 Indsatser på tværs En række indsatser går på tværs mellem skole- og dagtilbudsområdet og er sat i værk som en del af implementering af forskellige politikker og handleplaner. F.eks. er anvendelsen af it både en indsats i skolerne som en del af reformen og på tværs som følge af politik for it og læring. Det er disse brede indsatser, der præsenteres i dette afsnit. It og digitale læremidler Prioriteringen af it og digitale læremidler har for skolernes vedkommende fået et ekstra fokus i forlængelse af folkeskolereformen, idet en af de nedsatte arbejdsgrupper netop arbejdede med digitalisering i skolerne (arbejdsgruppe 10). Fokus i arbejdsgruppen var især på den tekniske del, idet den indholdsmæssige og pædagogiske del af digitaliseringen hentes fra den kommunale politik om it og læring. I dette skoleår udbydes og afholdes følgende kurser på skoleområdet: Sociale medier og digital dannelse net-etik og elevernes brug af især sociale medier at lave aftaler med forældre og unge om nettet at bruge elevernes interesse for nettet i undervisningssammenhæng Programmering i skolen + Mindstorm hvorfor skal børn lære at programmere? hvad dækker ordet "programmering" over, og hvilke kompetencer giver det? hvordan kommer vi i gang? Eleven som producent muligheder med elevernes smart phones, ipad klassesæt og online tilgængelige tjenester IT didaktik, læringen i at formidle intro-øvelser: video, billeder, skoletube, hjemmesider/blogs Motion og bevægelse med it hvordan motiverer vi til bevægelse gennem it, og hvorfor er det vigtigt for læring? kom i gang med QR-kode skattejagt, Aurasma/bevægelsestæppe, video mm. tværfaglige muligheder På alle kurser deltager én it-vejleder og en ekstra relevant fagperson fra hver skole. På dagtilbudsområdet er netop gennemført efteruddannelse af medie- og kulturvejlederne i mediepædagogik og mediedidaktik. Alle dagtilbud har haft lokale spotkurser i de enkelte enheder, hvor de har fået inspiration til anvendelse af it i dagligdagen. Mange dagtilbud har ipads tilknyttet hver

21 21 stue, og ipads er således blevet mere tilgængelige i hverdagen. Men it skal stadig finde sit rette ståsted i forhold til at understøtte børnenes trivsel, læring og inklusion. Der er etableret et af kommunalt netværk af medie- og kulturvejlederne med en projektansat konsulent som tovholder. Netværket skal understøtte videndeling og et højt ambitionsniveau for området. Konsulenten er desuden ansat til at styrke de fagprofessionelle kompetencer inden for pædagogisk IT. Fokus har dog været på kompetenceudvikling i relation til de pædagogiske redskaber, som personalet reflekterer i i forhold til børnenes trivsel og inklusionsmiljøer. Efter jul rettes blikket også mod den generelle anvendelse af IT som understøttelse for børnenes læring, trivsel og inklusion. Det er skole- og dagtilbudsafdelingens opfattelse, at digitaliseringen såvel den pædagogiske som den tekniske dimension langsomt men sikkert vinder indpas i alle kommunens skoler og dagtilbud. Og fra skole- og dagtilbudsafdelingens side vil der være en systematisk opfølgning på dette løbende.

22 22 Faglige vejledere Det er skole- og dagtilbudsafdelingens klare opfattelse, at de faglige vejledere har størst effekt på børnene og de unges faglige udvikling og trivsel, hvis en række elementer er opfyldt. For det første er det afgørende, at ledelsen har en klar strategi for, hvordan de faglige vejledere skal bidrage til at højne børnene og de unges faglige, sociale og personlige udvikling. Dernæst skal ledelsen med afsæt i strategien have lavet konkrete aftaler med de enkelte vejledere om formålet med dennes opgaver, forventningerne til opgaveløsningen, afklaring af kommandoveje mellem medarbejdere, vejleder og leder osv. Sluttelig skal såvel strategi som de enkelte vejlederes roller og ansvar kommunikeres klart ud til de øvrige medarbejdere, således at ingen er i tvivl om, hvilket mandat vejlederen har fået af ledelsen til at udøve sin rolle og ansvar. I den løbende dialog med enhederne omkring deres implementering af indsatsen faglige vejledere på skolerne tegner der sig et noget forskelligartet billede af, hvordan enhederne håndterer organiseringen og tilrettelæggelsen af vejledernes arbejde. For at sikre en vis konsistens i skolernes tilbud på tværs af kommunen har forvaltningen derfor i samarbejde med repræsentanter for ledere, lærere og pædagoger udarbejdet en ramme for vejledernes arbejde en ramme, der beskriver de faglige kompetencer og organisatoriske rammer, som vejlederne skal arbejde under på alle skoler i kommunen. Arbejdet er afsluttet i december 2014 med materialet fra arbejdsgruppe 14. På dagtilbudsområdet har alle institutioner tilknyttet sprogvejleder og medie- og kulturvejleder. Flere har uddannet andre vejledere (ICDP, sundhed, proces, tidlig indsats mm). Det er meget forskelligt, hvordan vejlederne er organiseret på dagtilbudsområdet. Nogle steder vejleder man på tværs af enheder (ikke kun i egen institution). Her er det ofte oplevelsen, at det er nemmere at agere reel vejleder, når man er på besøg. Især efterspørges vejledning fra sprogvejlederen, mens medie- og kulturvejlederen stadig skal finde sit sted at stå. Et led i udviklingsplanen (se ovenfor) er at få understøttet organisering og rammer for de faglige vejledere på dagtilbudsområdet som vi kender det fra arbejdsgruppe 14 på skoleområdet. Implementeringen af rammen på både skole- og dagtilbudsområdet følges tæt af konsulenter fra forvaltningen i det kommende år, der vil indgå i tæt og løbende sparring med skoler og dagtilbud omkring bestræbelserne på at skabe optimale rammer for vejledernes virke.

23 23 Alle børnebyer/områder har fået tilbud om sparring på vejlederfunktionen og organiseringen heraf fra konsulent. Tilbuddet er blevet taget godt imod, og de fleste har efterspurgt en proces, hvor konsulenten har deltaget på forskellig vis. Ledelse og feedback Must-Win-Battles Must-Win-Battles er et fælles ledelsesværktøj indført i velfærdsforvaltningen i november Alle aftaleenheder på skole- og dagtilbudsområdet har 4-6 Must-Win-Battles, som er betegnelsen for de 4-6 vigtigste initiativer, som aftaleenheden skal gennemføre, for at komme frem til sine mål. Initiativerne er borgerrettede, hvilket vil sige, at det er forskellen for borgeren, der er den afgørende faktor for en Must-Win-Battle. Alle aftaleholdere har fået sparring fra skole- og dagtilbudsafdelingens konsulenter til at udvælge og formulere deres egne Must-Win-Battles samt de indsatser, der skal iværksættes for at gennemføre disse Must-Win-Battles. Aftaleholdernes Must-Win-Battles og tilhørende indsatser har alle en rød tråd til skole- og dagtilbudschefens Must-Win-Battles og i sidste ende videre til velfærdsdirektørens Must- Win-Battles. På skole- og dagtilbudsområdet er der f.eks. udarbejdet Must-Win-Battles om: Synlig Læring Elevernes faglige niveau Elevernes trivsel Inklusion Forældresamarbejde og kommunikation Overgange og brobygning Anvendelse af it i undervisningen Faglige vejledere Elevplaner Økonomi. Status på implementeringen Arbejdet følges op i et fælles digitalt værktøj på tværs af velfærdsforvaltningen. I dette markerer aftaleholderne fremgangen i indsatser med farverne rød (ikke startet), gul (igangsat) og grøn (i mål). Alle aftaleholdere tilbydes sparring fra skole- og dagtilbudsafdelingens konsulenter, der f.eks. kan give sparring i medarbejderinddragelse, arbejdet med det digitale værktøj, udarbejdelsen af Must-Win-Battles, indsatser og effektmål. Desuden følges arbejdet med de konkrete Must-Win-Battles op på dialogmøder mellem aftaleholderne, ledelsesteam og skole- og dagtilbudschefen. Det er skole- og dagtilbudsafdelingens indtryk, at ledelsesværktøjet er velintegreret som styringsredskab i alle aftaleenheder.

24 24 Feedback fra forvaltningen For at følge op på aftaleenhedernes implementering og målopfyldelse afholdes dialogmøder med ledelsesteamene to gange årligt. Der er netop gennemført dialogrunde i november Dagsordenen på møderne kan blandt andet bestå af opfølgning på aftaleenhedernes Must- Win-Battles, på deres implementering af Synlig Læring og sidst men ikke mindst for skolernes vedkommende - en opfølgning på nationale testresultater og opfyldelsen af de nationale resultatmål. På møderne spørger skole- og dagtilbudschefen indtil mulige forklaringer på både positive og negative resultater samt til hvilke indsatser, der tænkes iværksat for at bevare og/eller forbedre en udvikling. Endelig er dialogmøderne også aftaleenhedernes mulighed for at give skole- og dagtilbudschefen feedback.

Bind 2: Implementering

Bind 2: Implementering Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 2: Implementering Billeder:Colourbox.dk 2 Forord Kvalitetsrapporten består af 3 bind: Bind 1 samler alle data og analyser af kvaliteten i dagtilbud og skoler

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune

Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune Bilag: Igangværende og kommende trivsels- og læringsfremmende indsatser på skole- og dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune Skole- og dagtilbudsafdelingen

Læs mere

G01 15/1416 Åben sag Sagsgang: BUU, ØK, KB. Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 20. januar 2015 følgende:

G01 15/1416 Åben sag Sagsgang: BUU, ØK, KB. Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 20. januar 2015 følgende: Analyse på skole og dagtilbudsområdet 17.01.00.G01 15/1416 Åben sag Sagsgang: BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 20. januar 2015 følgende: Norddjurs Kommune har

Læs mere

Forslag til intensivt undervisningsforløb for fagligt svage elever i 9. klasse

Forslag til intensivt undervisningsforløb for fagligt svage elever i 9. klasse Forslag til intensivt undervisningsforløb for fagligt svage elever i 9. klasse Skole- og dagtilbudsafdelingen Oktober2015 Billeder: Colourbox.com 1 Indledning I forbindelse med vedtagelsen af budgettet

Læs mere

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018 UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for

Læs mere

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018 Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert

Læs mere

Forslag til udmøntning af midler

Forslag til udmøntning af midler 1 Forslag til udmøntning af midler Kompetenceudvikling Maj 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Indledning I skoleårene

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli 2017

Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli 2017 Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli 1 Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Tilsynsrapporten tager afsæt i de Kommunale mål og rammer for tilsyn hos kommunale dagplejere.

Tilsynsrapporten tager afsæt i de Kommunale mål og rammer for tilsyn hos kommunale dagplejere. Tilsyn 2018 Tilsynsrapport for dagplejen i område/børneby: Distrikt Ørum Dato for dialogmøde: 26.09.2018 Til stede: Trine Kofoed Palle E. Dausell Tilsynsrapport i dagplejen 2018 Der er løbende gennemført

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017

Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017 Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017 Indledning Børn er født til at lære. Gennem hele barndommen tilegner børn sig kompetencer, som gør, at de kan deltage i sociale fællesskaber og forstå sig selv og deres

Læs mere

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Bilag 7 Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos

Læs mere

Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012

Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012 Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012 Marts 2012 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Lovgivning...3 3. Formålet med indsatsen...3 4. Målgruppen...3

Læs mere

Forslag fra arbejdsgruppe 7:

Forslag fra arbejdsgruppe 7: Forslag fra arbejdsgruppe 7: - En målstyret skole Marts 2015 Billeder: Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord Der er 3 nationale

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Igangværende og kommende trivsels- og læringsfremmende indsatser på skole- og dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune Et overblik

Igangværende og kommende trivsels- og læringsfremmende indsatser på skole- og dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune Et overblik Igangværende og kommende trivsels- og læringsfremmende indsatser på skole- og dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune Et overblik Udarbejdet i forbindelse med analyse af skole- og dagtilbudsområdet Skole-

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er

Læs mere

Skolernes mål og handleplaner

Skolernes mål og handleplaner Skolernes udviklingsplaner Nationale mål Kommunal kvalitetsrapport Nationale mål Nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal Mindst 80 procent af eleverne

Læs mere

Delrapport: Tidlig og forebyggende førskoleindsats. Billeder: Colourbox.dk

Delrapport: Tidlig og forebyggende førskoleindsats. Billeder: Colourbox.dk Delrapport: Tidlig og forebyggende førskoleindsats 11111111111 Udarbejdet i forbindelse med analyse af skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen Oktober 2015 1 Billeder: Colourbox.dk Baggrund

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Kommissorium for arbejdsgruppe 14:

Kommissorium for arbejdsgruppe 14: Kommissorium for arbejdsgruppe 14: Faglige vejledere Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord Dette materiale indeholder

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj

Lokal udviklingsplan for. Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj Lokal udviklingsplan for Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj 2016-2017 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

Kvalitetsanalyse 2015

Kvalitetsanalyse 2015 Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning november 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Tema Beskrivelse Tegn

Tema Beskrivelse Tegn Handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionsstrategi 2016 og på baggrund af Rammenotat folkeskolereformen vs. 3.0. Jf. rammenotatet skal hver skole skal have

Læs mere

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning

Læs mere

TILSYN Tilsynsnotat. Dagplejen

TILSYN Tilsynsnotat. Dagplejen TILSYN 2019 Tilsynsnotat Dagplejen 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: DAGPLEJEN Antal dagplejere: 140 Dato for tilsynet: 22/1 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra dagplejen: 3 gagplejepædagoger,

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer

Læs mere

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog

Læs mere

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire

Læs mere

Sagsnr Bilag 4 Kompetenceudviklingsplan for sprogområdet

Sagsnr Bilag 4 Kompetenceudviklingsplan for sprogområdet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 22-02-2017 Bilag 4 Kompetenceudviklingsplan for sprogområdet Kompetenceudviklingsplanen er formuleret på baggrund af en behovsafdækning

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske

Læs mere

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Kvalitetsrapport Dagplejen Delrapport

Kvalitetsrapport Dagplejen Delrapport Kvalitetsrapport Dagplejen 2017-2018 Delrapport 1 Indhold 1. Forord... 3 1.1 Kvalitetsmåling på dagtilbudsområdet... 3 1.2 Målsætninger og opfølgning... 3 1.3 Opfølgning på kvalitetsrapporten... 5 2. Resultater

Læs mere

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000 Nr. Overskrift Beskrivelse 1 Et attraktivt uddannelses- og Fagligt løft til ledere og medarbejdere. ungdomsmiljø. Visionen peger på at uddannelsesniveauet i kommunen skal styrkes. Nyere forskning peger

Læs mere

Børn og unge i Frederikssund Kommune. Målsætninger

Børn og unge i Frederikssund Kommune. Målsætninger Børn og unge i Frederikssund Kommune Målsætninger 2014-2017 BAGGRUND I august 2013 vedtog Frederikssund Kommune en ny Børne- og ungepolitik: http://www.frederikssund.dk/generelle-kommuneoplysninger/om-kommunen/politikker/boerne-

Læs mere

Tema Beskrivelse Tegn

Tema Beskrivelse Tegn September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.

Læs mere

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om

Læs mere

Delrapport: Tidlig og forebyggende førskoleindsats. Billeder: Colourbox.dk

Delrapport: Tidlig og forebyggende førskoleindsats. Billeder: Colourbox.dk Delrapport: Tidlig og forebyggende førskoleindsats 11111111111 Udarbejdet i forbindelse med analyse af skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen August 2015 1 Billeder: Colourbox.dk Læsevejledning

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder ved Herningsholmskolen

NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder ved Herningsholmskolen NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder ved Herningsholmskolen Indledning Herningsholmskolen søger afdelingsleder til en ny afdeling på Holtbjerg. Stilling er ledig til besættelse pr. 1. april 2019. Stillingen

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi

Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi for pædagogiske medarbejdere og ledere i skoleforvaltningen 2015-2017 Skoleforvaltningens vision og strategiske mål skaber retning for Skoleforvaltningens

Læs mere

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen

Læs mere

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014 Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed

Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings konference om

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud

INKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud INKLUSIONSSTRATEGI Børnefællesskaber i dagtilbud INDLEDNING Dagtilbuds inklusionsstrategi stiller gennem 6 temaer skarpt på, hvordan dagtilbud og alle dagtilbuds medarbejdere kan skabe de bedst mulige

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune 0-18 års området, juni 2016 Inklusion I de seneste år er der blevet arbejdet meget med inklusion og med at udvikle en inkluderende

Læs mere

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Langsigtede mål , samt delmål for 2016 Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Notat Status over it strategi Dagtilbud & Skole

Notat Status over it strategi Dagtilbud & Skole Notat Status over it strategi Dagtilbud & Skole 2016-2020 14. marts 2018 Formål Målet er, at børn og elever i Assens Kommune bliver kritiske undersøgere, analyserende modtagere, kreative producenter og

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde

Læs mere

Overgange version 1.0

Overgange version 1.0 Hornslet d. 7. juni.2016 Overgange version 1.0 Læring, trivsel og sundhed er de fælles fokuspunkter for børn og elevers udvikling i dagtilbuds- og skoleforløbet. Der blev således i december 2015 nedsat

Læs mere

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

D.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten Dagplejen i Viby - LANDINSTITUTITONEN 2-KLØVEREN INDSATSOMRÅDER

D.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten Dagplejen i Viby - LANDINSTITUTITONEN 2-KLØVEREN INDSATSOMRÅDER 1 2 Sprog 2-kløveren Status og Sammenhæng I forbindelse med kvalitetsrapporten og samtalen var en af de aftalte udviklingspunkter for dagtilbuddet Vestergård: Sprog: Øget fokus på sproget 0-3 års området.

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse

Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 NOTAT 3.9. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 Arbejdsgruppe 2 Dokumentation i relation til folkeskolen Kommissorium 1. Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til politisk beslutning som sammentænker de

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både

Læs mere

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud 2013/ 14 Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud Liselotte Birkholm. Afdelingsleder Vesthimmerlands Kommune 01-04-2013 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Kvalitetsrapport Hadsten By Delrapport

Kvalitetsrapport Hadsten By Delrapport Kvalitetsrapport Hadsten By 2017-2018 Delrapport 1 Indhold 1. Forord... 3 1.1 Kvalitetsmåling på dagtilbudsområdet... 3 1.2 er og opfølgning... 3 1.3 på kvalitetsrapporten... 6 2. Resultater for Hadsten

Læs mere

Den nuværende sprogindsats i de københavnske vuggestuer og børnehaver lægger vægt på:

Den nuværende sprogindsats i de københavnske vuggestuer og børnehaver lægger vægt på: KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 8 En styrket og udvidet sprogindsats Baggrund I juni 2011 blev der i forbindelse med Integrationspakken iværksat en række tiltag på sprogområdet

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud Lokal udviklingsplan for Ellekær dagtilbud 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Handleplanen ligger således i forlængelse af den brændende platform faglighed og uddannelse og områdefortællingen:

Handleplanen ligger således i forlængelse af den brændende platform faglighed og uddannelse og områdefortællingen: Notat Sagsnr.: 2015/0001189 Dato: 27. februar 2015 Titel: Udkast til handleplan for evidensbaserede indsatser Sagsbehandler: Claus-Uno Hauritz Skolekonsulent Med henblik på at styrke fagligheden på hele

Læs mere