Har I totalt rygeforbud på virksomhedens matrikel (altså såvel indenfor som udenfor)? 76%

Transkript

1 Notat Rygning i erhvervslivet Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Rygning bliver stadig mindre udbredt blandt danskerne, og mange steder er det ikke længere tilladt at ryge. Dansk Erhverv har i juni 2014 undersøgt, hvordan man håndterer medarbejderes rygning i erhvervslivet. Undersøgelsen blev gennemført blandt et tilfældigt udsnit af Dansk Erhvervs medlemmer med i alt 442 besvarelser. Hovedresultaterne er: - Hver fjerde virksomheder har totalt rygeforbud på virksomhedens matrikel - Hovedparten af disse har valgt at indføre totalt rygeforbud af sundhedsmæssige årsager - Det forventes i godt 1/3 af virksomhederne at rygerne bruger deres faste pauser til at ryge i, og at de selv skal betale hvis de vælger at tage yderligere rygepauser i løbet af dagen Mange steder er der totalt rygeforbud Hver fjerde virksomhed i undersøgelsen har angivet, at de har totalt rygeforbud på virksomhedens matrikel, dvs. både indenfor og udenfor. Det er dog stadigvæk tre ud af fire virksomheder, som ikke har et sådant totalt rygeforbud. Har I totalt rygeforbud på virksomhedens matrikel (altså såvel indenfor som udenfor)? 76% 24%, vi har totalt rygeforbud, vi har ikke totalt rygeforbud De virksomheder, som har indført det totale forbud, er blevet spurgt om årsagerne til at de har indført det. 70 pct. har svaret, at det er af sundhedsmæssige årsager. Hver tredje virksomhed fremhæver, at rygning tager tid fra ar- MJC Side 1/6 Dato: 18. juli 2014

2 bejdsopgaverne, og hver fjerde virksomhed svarer, at det skyldes, at rygning afstedkommer problemer mellem personalet. Hvorfor har I totalt rygeforbud? Af sundhedsmæssige årsager 70% Fordi rygning tager tid fra arbejdsopgaverne Fordi rygning afstedkommer problemer mellem personalet Ved ikke 24% 3% 33% Andre årsager 23% Kilde: Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse, juni n=105 (Kun virksomheder som havde et totalt rygeforbud) Anm: Det har været muligt at afgive flere svar og summer derfor ikke til 100. De virksomheder, der ikke har totalt rygeforbud, er blevet spurgt om hvorvidt der er mulighed for at ryge indenfor (fx i afmærkede områder, rygekabiner eller overalt), eller man skal udenfor. Som det ses i figuren nedenfor er det langt mest almindelige at rygerne må udenfor, mens man i 15 pct. af de virksomheder, der ikke har totalt rygeforbud, har mulighed for at ryge indenfor. Hvis man gerne må ryge, kan det så alene ske udenfor? 15%, man må kun ryge udenfor 85%, der er også muligheder for at ryge indenfor (på hele arbejdspladsen, i afmærkede områder eller lignende) Kilde: Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse, juni n=337 (Kun virksomheder som ikke havde et totalt rygeforbud) Den nedenstående tabel opsummerer svarene fra virksomhederne, der deltog i undersøgelsen. Som det ses var det alt i alt 1/4 der giver udtryk for, at man har totalt rygeforbud på matriklen, 2/3 giver mulighed for at man må ryge Side 2/6

3 udenfor, mens man i godt 1/10 af virksomhederne har muligheder for at ryge udenfor og indenfor, enten overalt eller i afmærkede områder. Rygeregler blandt virksomheder i undersøgelsen Totalt rygeforbud 24% Må kun ryge udenfor 64% Må også ryge indenfor (enten overalt, i rygekabiner, afmærkede områder mv.) 12% Forskel mellem brancher i forhold til rygning I godt en tredjedel af virksomheden forventes det, at ansatte rygere bruger de faste pauser (fx frokostpausen) til at ryge (jf. figuren nedenfor th.). I tråd hermed er det i 28 pct. af virksomhederne i undersøgelsen således, at man som ryger selv skal betale for det, såfremt man ryger udenfor de faste pauser (jf. figuren nedenfor tv.). Samlet set er det altså godt 1/3 af virksomhederne der ikke ønsker, at medarbejdere ryger udenfor de faste pauser, og forventer at de selv betaler hvis de tager yderligere rygepauser. Skal de ansatte selv betale for rygepauser, hvis de holder at ryge udenfor de faste pauser (fx frokostpausen)? Forventes det, at ansatte rygere holder deres rygepauser i faste pauser? 28% 32% 72% 68% Måske ikke overraskende er der væsentlige forskelle imellem forskellige brancher i forhold til, hvordan de ser på rygepauser. I detailhandlen er det særligt udbredt, at rygere forventes at ryge i de faste pauser og selv skal betale hvis de ryger udenfor disse, mens det i andre brancher, herunder især typiske kontorbrancher i rådgivningserhverv (fx it, revision, advokat) er mere normalt, at man lader medarbejderne holde ekstra rygepauser. Det afspejler formentlig i høj grad, at man som ansat i detailhandlen har sværere ved at være væk i en periode da en butik skal være bemandet og der hele tiden er varehåndteringsopgaver, der skal løses, mens man i et kontorjob nemmere kan lægge en kort pause ind, uden at det giver ligeså åbenlyse forstyrrelser i arbejdet. Som vist i de to nedenstående figurer er det således i godt halvdelen af detailvirksomhederne sådan, at man forventer, at rygere anvender de faste pauser til at ryge, og selv skal betale hvis de holder ekstra rygepauser. Det er kun tilfældet i 14 pct. af virksomhederne i rådgivningsbrancherne. Side 3/6

4 Skal de ansatte selv betale for rygepauser, hvis de holder at ryge udenfor de faste pauser (fx frokostpausen)? Detailhandel 50% Transport Engroshandel Rådgivning (fx advokater, IT, reklame, revision, vikarbureauer) 26% 21% Kilde: Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse, juni Detailhandel n=121, Engroshandel n=76, Rådgivning n=63 og Transport n=92 Forventes det, at ansatte rygere holder deres rygepauser i faste pauser? Detailhandel 56% Transport Engroshandel Rådgivning (fx advokater, IT, reklame, revision, vikarbureauer) 28% 26% Kilde: Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse, juni Detailhandel n=121, Engroshandel n=76, Rådgivning n=63 og Transport n=92 Rygning kan give konflikter på arbejdspladsen Der kan opstå problemer mellem ikke-rygere og rygere, såsom at fx ikke-rygere kan have problemer med at rygere skal ud og ryge i arbejdstiden, eller bliver generet af røg. Virksomhederne i undersøgelsen er blevet spurgt til, hvorvidt de har oplevet sådanne problemer. I 12 pct. af virksomhederne havde man oplevet problemer pga. rygning. Otte ud af ti virksomheder oplever dog ingen problemer mellem rygere og ikke-rygere. Oplever I problemer mellem de ansatte pga. rygning? (fx at nogle bliver generede af at andre ryger, eller at rygere bliver irriterede på ikke-rygere) 78% 12% 10% Ved ikke Side 4/6

5 De senere år er der blevet indført rygeforbud blandt andet mange steder i nattelivet og senest på DSB s perroner. Også i erhvervslivet er det blevet debatteret om der skal indføres en form for rygeforbud på arbejdspladserne. I undersøgelsen er virksomhederne blevet spurgt til, hvorvidt de mener der skal indføres et landsdækkende rygeforbud. Over halvdelen mener ikke der skal indføres et totalt landsdækkende rygeforbud, imens omkring hver tredje virksomhed mener, at der skal indføres et totalt landsdækkende rygeforbud. Mener du/i der skal indføres et totalt landsdækkende rygeforbud på arbejdspladsen? 56% 35% 9% Ved ikke Mens der ikke er et flertal for et rygeforbud ved lov er det hovedparten af virksomhederne i undersøgelsen, der forudser at flere og flere virksomheder selv vil vælge at indføre et totalt rygeforbud de kommende år. Det er kun 8 pct. der ikke vurderer, at totale rygeforbud vil blive mindre udbredt. Tror du/i at flere og flere virksomheder i de kommende år vil vælge at indføre et totalt rygeforbud (altså både imod rygning indenfor og udenfor på virksomhedens matrikel)?, det vil blive mere udbredt 78%, det vil ikke blive mere udbredt 8% Ved ikke Side 5/6

6 Brug af rygestopkurser I alt 14 pct. af virksomhederne i undersøgelsen havde indenfor de seneste 2 år tilbudt rygestopkurser til medarbejdere. Det lader altså til at være relativt udbredt i erhvervslivet at tilbyde rygestopkurser til medarbejdere. Har I indenfor de seneste 2 år tilbudt rygestopkurser til medarbejdere? 86% De virksomheder, som har tilbudt deres medarbejdere rygestopkurser, er blevet spurgt om, i hvilket omfang tiltaget havde haft den ønskede effekt. Hertil har sammenlagt halvdelen svaret, at tiltaget enten i høj grad eller i nogen grad havde haft den ønskede effekt. Sammenlagt fire ud af ti virksomheder har oplevet, at tiltaget kun i mindre grad eller slet ikke havde den ønskede effekt. Der er således rum for forbedringer. Erfaringerne kan beskrives som blandede, og varierer givetvis også betydeligt fra medarbejder til medarbejder. I hvilket omfang har rygestopkurser haft den ønskede effekt? 38% 13% 24% 16% 10% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Kilde: Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse, juni n=63 (kun virksomheder som har tilbudt deres medarbejdere rygestopkurser) Fakta om analysen Undersøgelsen blev gennemført som en internetbasseret medlemsundersøgelse i juni 2014 blandt et tilfældigt udsnit af Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder. Der er i alt indsamlet 442 besvarelser, der bredt dækker Dansk Erhvervs medlemssegmenter. Side 6/6