Indledning 1. Klare mål 2. Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde

Transkript

1 AMU-Fyn 1

2

3 Indledning Handlingsplanen for øget gennemførelse er den enkelte skoles eget mål- og resultatstyringsværktøj og forventes at blive anvendt i skolens kvalitetsog strategiarbejde. Handlingsplanen indeholder nedenstående fire afsnit, som er nærmere beskrevet i vejledningen til handlingsplanen. 1. Klare mål Afsnittet har fokus på jeres resultater og resultatmål i forhold til at bidrage til at opfylde de klare mål. Resultaterne bliver opgjort på baggrund af centralt fastsatte indikatorer for de klare mål. I skal vurdere udviklingen i jeres resultater, herunder i forhold til egne resultatmål og reformens resultatmål. I skal beskrive og vurdere jeres indsatser, som skal bidrage til at nå målene. 2. Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde Afsnittet skal indeholde jeres handlingsplan for det praktikpladsopsøgende arbejde og have fokus på resultater og resultatmål. Resultaterne bliver opgjort på baggrund af indikatorer for det praktikpladsopsøgende arbejde. I skal vurdere udviklingen i jeres resultater, også i forhold til egne resultatmål. I skal beskrive og vurdere jeres indsatser, som skal bidrage til at nå målene. 3. Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag og undervisningsdifferentiering Afsnittet har fokus på, hvordan I arbejder systematisk med at omsætte det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag til praksis, og hvordan I udvikler metoder til at styrke undervisningsdifferentieringen. I skal beskrive, hvilke dele af det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag I har særlig fokus på de(t) kommende år, herunder bl.a. hvordan I konkret arbejder med at implementere de enkelte dele, og hvordan ledelsen løbende følger op på, at det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag bliver praktiseret i den enkelte lærers undervisning og i skolens læringsmiljø. 4. Årligt tema (eventuelt) I handlingsplanen for 2016 er der ikke fastsat et særligt tema. Der kan efter ministeren for børn, undervisning og ligestillings beslutning indgå årlige temaer i handlingsplanerne. I kan i afsnittet udpege et tema, fx et særligt strategisk indsatsområde, som I ønsker at rette særligt fokus på. Særligt for handlingsplanen 2016 Handlingsplanens afsnit 1 om klare mål tager udgangspunkt i centralt fastsatte indikatorer for skolernes opfyldelse af erhvervsuddannelsesreformens mål. Indikatorerne er nærmere beskrevet i vejledningen til handlingsplanen. Data for indikatorerne for de klare mål bliver løbende tilgængelige i perioden Det betyder, at der i handlingsplanen 2016 ikke er tal til rådighed for alle indikatorer. Når data ikke er til rådighed, skal I fastsætte resultatmål på baggrund af tidligere undersøgelser og jeres erfaringer. Uanset om tal for indikatorerne er tilgængelige, skal I under alle afsnit, beskrive og vurdere indsatser, som I har eller vil igangsætte for at nå målene. 3

4 1. Klare mål Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse Reformen sætter som resultatmål, at mindst 25 pct. skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i Andelen skal op på mindst 30 pct. i 2025 (resultatmål 1.1). Skema 1: Indikator for klare mål 1 Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse Institutionsniveau Landsplan b (%) Resultat Resultatmål Resultat Resultat Indikator a Ansøgertal Har ikke Grundforløb 18,50% Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål Har ikke Grundforløb Indsatser Har ikke Grundforløb 4

5 Mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Reformen sætter som resultatmål, at fuldførelsen skal stige fra 52 pct. i 2012 til mindst 60 pct. i 2020 og mindst 67 pct. i 2025 (resultatmål 2.1.). Skema 2: Indikatorer for klare mål 2 Mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Indikator a Påbegyndt grundforløb og overgang til hovedforløb Supplerende indikator b Frafald på grundforløb Supplerende indikator c Frafald på hovedforløb Supplerende indikator d Overgang fra grundforløb til hovedforløb Institutionsniveau Landsplan Resultater/forventede resultater Resultatmål Resultat e % Grundforløb 1. del: Har ikke grundforløb Grundforløb 2. del: Har ikke grundforløb Har ikke grundforløb Grundforløb 1. del: Har ikke grundforløb Grundforløb 2. del: Har ikke grundforløb 15,8% 4,8% 5% 5% 8,4% Har ikke grundforløb Har ikke grundforløb 53,7% Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål Vi har ikke konstateret nogen væsentlig ændring, da vi har et meget begrænset elevgrundlag. Det største frafald sker jo på grundforløbene. 5

6 Indsatser Med baggrund i opfølgningsplan vil vi formode, at effekten vil have en stigning i antallet af elever, der fastholdes og gennemfører uddannelsen. For stor en andel af vore elever føler ikke de bliver støttet nok i deres praktikpladssøgning For stor en andel føler sig ikke ordentligt forberedt på at komme i praktik. Arbejdsgivernes kendskab til skoleperiodernes indhold er for lille eller formidles ikke videre til eleven Bedre støtte til elevernes praktikpladssøgning En øget andel føler sig parate til praktikken At eleverne forberedes bedre på skoleperioderne Øget fokus på praktikpladssøgning Konsulentbistand til opsøgende arbejde for godkendelse af praktiksteder. Mere fokus på den praksisnære undervisning Øget fokus på virksomhedsbesøg Selvransagelse af den information skolen giver til praktikstederne Dialog med praktikstederne omkring vigtigheden af brugen af elevplan. 6

7 Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Reformen sætter følgende resultatmål: 3.1. Andelen af de dygtigste elever målt ved andel elever med den samlede mængde fag, der afsluttes på højere niveau end det obligatoriske minimumsniveau fastsat af de faglige udvalg skal øges år for år. 3.2 Den høje beskæftigelse for nyuddannede skal opretholdes. Skema 3: Indikatorer for klare mål 3 resultatmål 3.1 Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Indikator a Andel elever med fag på ekspertniveau Midlertidig indikator b Andel elever, der er i gang med fag på højere niveau end det obligatoriske Midlertidig indikator c Andel elever, der er i gang med eux Midlertidig indikator d Andel elever, der følger talentspor Institutionsniveau Landsplan Resultatmål Resultat Resultat Fastsættelse af resultatmål Vi har her 6 elever, der vælger fag på ekspertniveau, det er typisk meget undervisningsparate og ihærdige, målrettede elever på EUV1-uddannelse og dermed elever med megen praktisk erhvervserfaring. De har større forventninger til sig selv og til faget end øvrige elever på holdet. Vi har her 8 elever, der vælger fag på højere niveau en det obligatoriske, igen som ovenstående, målrettede elever på EUV1-uddannelse og dermed elever med megen praktisk erhvervserfaring. 7

8 Indsatser De indsatser, vi har igangsat, er tydelig information om de fag med niveauinddeling og mulighed for at vælge på højere niveau. Herudover tager vi en evaluering med eleverne i løbet af undervisningen, for netop at vurdere om det er det korrekte valgte niveau. Lærerne på uddannelsen gør meget ud af at informere eleverne om fagenes målpinde i uddannelsesordningerne. Et kommende tiltag er at linke hertil i indkaldelsesbrevene til hver enkelt skoleperiode. Skema 4: Indikatorer for klare mål 3 resultatmål 3.2 Mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Indikator a Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede Beskæftigelsesfrekven sen for færdiguddannede Institutionsniveau Antal færdiguddannede Resultater 2013 Beskæftigelsesfrekv ensen for færdiguddannede Landsplan Antal færdiguddannede 0, , Vurdering af resultater Der er ikke nogen data på AMU-Fyn i Datavarehuset, men vores erfaring med elever med uddannelsesaftaler er, at de er i beskæftigelse, efter afsluttet uddannelse. Indsatser Hovedparten af vore elever har en uddannelsesaftaler, når de starter her. 8

9 Mål 4: Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes Reformen sætter som resultatmål, at elevernes trivsel og aftagervirksomhedernes tilfredshed skal øges frem mod 2020 (resultatmål 4.1). Skema 5: Indikatorer for klare mål 4 Institutionsniveau Landsplan Mål 4: Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes Resultatmål Resultat Resultat Indikator a Elevtrivsel Indikator b Aftagertilfredshed a Indikatoren er under udvikling og opgørelsesmetoden er således endnu ikke specificeret. Data forventes offentligt tilgængelige i Datavarehuset i marts b Indikatoren er under udvikling og opgørelsesmetoden er således endnu ikke specificeret. Data forventes offentligt tilgængelige i Datavarehuset i 1. kvartal 2017 Indsatser Serviceassistentuddannelsen INFObøger. Vi har samlet et komplet sæt af materiale til uddannelsen. Dette udleveres til nye arbejdsgivere og til nye elever. Heri er bl.a. info-materiale omkring godkendelse af praktikvirksomhed, uddannelsesaftale, praktikevalueringer, AUB, uddannelsesnål samt uddannelsesordninger. Der er link hertil fra AMU-Fyns hjemmeside. Såvel arbejdsgivere, LUU som nye elever er meget tilfredse med denne samling af materiale om uddannelsen. De sociale medier: Herudover bruger vi også de sociale medier som facebook (med såvel foto som tekstmateriale) til at orientere om, hvad vores elever foretager sig. Senest, at de var med til at bemande standen på SKILLS i feb Det er af stor betydning, at elevernes indsatser bliver promoveret og værdsat. Når elever afslutter uddannelsen, lægger vi også foto med navne på skolens hjemmeside, på facebook samt får billede + navne i den lokale avis Fyens Stiftstidende. 9

10 2. Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde I dette afsnit skal I fastlægge skolens handlingsplan for det praktikpladsopsøgende arbejde, som skal indeholde måltal. Handlingsplanen skal tage afsæt i de tal, der fremgår af skema 6 og 7. Først skal I forholde jer til udviklingen af data for jeres skole og derefter fastsætte resultatmål for Herefter skal I udfolde jeres handlingsplan for området ved at beskrive strategien for, organiseringen af og indholdet i jeres praktikpladsopsøgende arbejde. Skema 6: Elever i hovedforløb fordelt på aftaletyper og skolepraktik Resultater Resultatmål Elevers fordeling på aftaletyper m.v. ultimo august a Antal Andel Antal Andel Antal Andel I ordinære uddannelsesaftaler m.v. b 20 74,0% 22 71% 45 62% I I restuddannelsesaftaler 0 0,0% 1 3% 2 3% uddannelsesaftale I korte uddannelsesaftaler 0 0,0% 0 0,0% 2 3% Skolepraktik 7 26% 8 26% 18 24% I skolepraktik Delaftale under skolepraktik 0 0,0% 0 0,0% 0 0 VFU-forløb under skolepraktik 0 0,0% 0 0,0% 6 8% Total % % % Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål Serviceassistentuddannelsen Vi ser en svag stigning i antal elever. Der er flere unge kvinder omkring de 30 år, der ønsker denne uddannelse, og de er forberedt på, at det kan være en uddannelse med SKP og dermed skolepraktikydelse. Hvor det derimod tidligere var elever, der ikke havde orienteret sig så grundigt i løbet af grundforløbet, og dermed droppede helt ud af uddannelsesforløbet i løbet af grundforløbet eller umiddelbart efter. De forskellige typer aftaler, rest, korte aftaler og delaftaler er svære størrelser på en kort uddannelse som rengøringstekniker (1 år) hvor skoleperioderne dog er på 2x6 uger og meget svært på serviceassistent altså det sidste ½ år hvor der også ligger 2x6 uger. Her er elevernes markedsværdi det sidste ½ år ikke særlig høj når eleven netop er på skole i 12 uger ud af ½ år. Struktøruddannelsen Struktørelever er medtaget fra august

11 Skema 7: Praktikpladssøgende elever Praktikpladssøgende elever ultimo august a Praktikpladssøgende elever med afsluttet grundforløb - Heraf praktikpladssøgende elever med afsluttet grundforløb i uddannelser med skole praktik - Heraf praktikpladssøgende elever med afsluttet grundforløb i uddannelser uden skole praktik 2014 (antal) a Opgjort ultimo august i året. Obs. værdier mindre end fem, vil grundet diskretionshensyn ikke fremgå af tabellen. Datakilde: Praktikpladsstatikken, Styrelsen for It og Læring Udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål Institutionsniveau Landsplan Resultater Resultatmål Resultater Ændring i 2015 Ændring i pct. ift. (antal) pct. (antal) (antal) (antal) 2015 Ingen grundforløb Ingen grundforløb Ingen grundforløb Ingen grundforløb Ingen grundforløb Ingen grundforløb Ændring i pct ,3% ,9% ,1% Beskrivelse af det praktikpladsopsøgende arbejde AMU-Fyn er godkendt til at have skolepraktikelever. Da vi ikke selv er skolepraktikcenter samarbejder vi med praktikcenter Aarhus Tech. Serviceassistentuddannelsen Målgruppen: Indsatsen for det praktikpladsopsøgende arbejde vil især rette sig mod kommunernes rengøringsafdelinger og plejecentre sekundært uddannelsesinstitutioner. Herudover kunne rengøringsselskaber også være nye muligheder for praktikpladser. 11

12 Tilrettelæggelse: Det bliver dels ud fra elevernes praktikpladsønsker og dels en strategisk og systematisk indsats. Vi gør naturligvis brug af praktikpladsen.dk. Resultatet af det opsøgende arbejde bliver registreret og anvendt af skolens nuværende og kommende elever. Koordinering: Skolen er af en størrelse, så det ikke kræver så stor koordineringsindsats. Praktikvejlederen har god kontakt med de praktikpladssøgende elever. Lærerne er repræsenteret i LUU og skolen har også en god dialog med det faglige udvalg. Forankring: Det opsøgende arbejde er forankret via lærerne på uddannelsen og med det gode samarbejde med eleverne. Herudover har vi et netværk med praktikværterne, hvor der afholdes ½-årlige praktikværtsmøder. På skiftende adresser praktikværterne imellem, og med skiftende aktuelle temaer på møderne. Vi har samarbejdsaftale med Aarhus Tech som praktikcenter, her er det dog AMU-Fyn, der har det opsøgende arbejde. Udfordringer: Det er (stadig) en branche, hvor det ikke typisk er naturligt at have elever i uddannelsesaftale. Og når det netop er rengøring og service - hvad gør man så, når eleverne er på skole hører vi ofte arbejdsgiverne sige. Vi kender udfordringen fra SOSU-området, men de har typisk flere elever på forskellige skoleperioder dette kunne så være en løsningsmodel for servicebranchen/serviceassistentuddannelsen fremover. Forventede resultater: Vi forventer naturligvis en stigning i antallet af uddannelsesaftaler. Måske først den øgede stigning i VFU-aftaler, som så kan være med til at øge interessen for vore elever på sigt. Struktøruddannelsen. Målgruppen: Indsatsen for det praktikpladsopsøgende arbejde retter sig i mod entreprenørbranchens mange virksomheder som beskæftiger anlægs- og bygningsstruktører, hvad enten de er faglærte eller ufaglærte. Indsatsen går både mod de praktikvirksomheder som i forvejen er godkendte, som de virksomheder der ikke er. Tilrettelæggelse: Virksomhederne kontaktes løbende af skolen for at få synliggjort eventuelle ledige praktikpladser. Dette arbejde har pågået i flere år så det efterhånden er blevet rutine for en del virksomheder at kontakte skolen når en ny elev ønskes. Skolen er her ud over daglig vejledningscenter og serviceorgan når der for eksempel skal udfærdiges uddannelsesaftaler eller ansøges om godkendelse som praktikvirksomhed. Koordinering: De synliggjorte praktikpladser bliver gennem faglærere og skolens praktikcenter præsenteret for struktøreleverne, som enten går på grundforløb 2 eller er i overgangen mellem grundforløb 2 og hovedforløb eller er på AMU- Fyn som skolepraktikanter. 12

13 Forankring: Det opsøgende arbejde er forankret gennem skolens mangeårige faglærere som har et godt kendskab til branchen samt skolens struktør-praktikpladscenter som har et ualmindeligt godt kendskab til branchen. AMU- FYN arbejder herudover sammen med Aarhus Tech omkring struktør-skolepraktikanterne. Aarhus Tech er skolepraktikcenter mens AMU- FYN udfører den praktiske del af arbejdet. Her sørger vi for at eleverne kommer ud i virksomhederne ved hjælp af VFU- aftaler. Dette giver yderligere et stort netværk i branchen Udfordringer: Entreprenørbranchen er trods en stigning i uddannelsesaftaler den senere tid, stadig meget forsigtige med at tage nok struktørelever. Branchen kan tage mange flere. Der ligger blandt andet i en del entreprenørvirksomheder, en udfordring i at få allerede ansatte medarbejdere til at påvirke virksomhederne i en mere uddannelsespolitisk retning. Herudover har en del virksomheder overvejende eller udelukkende udenlandsk arbejdskraft som kan gøre det vanskeligt samtidigt at beskæftige elever. Endelig mangler en del virksomheder at få synliggjort at det rent faktisk kan betale sig at have elever. Forventede resultater: Vi forventer gennem vores ihærdige engagement en stigning i antallet af uddannelsesaftaler. 13

14 3. Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag Hvilke(n) konkret(e) forandring(er) forventer I at opnå? Sikre at eleverne opnår en højere faglighed. Hvilke konkrete aktiviteter vil I arbejde med for at opnå forandring? Give underviserne mulighed for pædagogisk opkvalificering gennem diplomuddannelse. Hvordan måler I, om der er sket forandring? Gennem den årlige trivselsundersøgelse. Gennem hvilke aktiviteter vil den pædagogiske ledelse sikre, at der løbende og systematisk følges op på, at de(t) valgte element(er) bliver praktiseret i den enkelte lærers undervisning? Lærerne mødes til interne temadage 2x årligt samt efterfølgende sparring lærerne imellem. Herudover deltager lærerne også 2x årligt i erfadage arrangeret af det faglige udvalg. På denne måde får lærerne mulighed for at erfaringsudveksle med lærere fra andre skoler og på tværs af landsdele. Lærerne er også censorer ved eksamener på andre skoler. Hvordan vil den pædagogiske ledelse sikre, at erfaringer fra undervisningens praksis systematisk danner grundlag for eventuelle justeringer i det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag og/eller i lærernes praksis? Aflæsning af statistisk materiale fra uddannelserne samt dialog med såvel elever som lærere herom. 14

15 Styrket undervisningsdifferentiering Hvilke(n) konkret(e) forandring(er) forventer I at opnå? Kan digitale midler indgå som redskab i undervisningsdifferentieringen? Hvis ja, hvordan? Hvordan måler I om de(n) valgte metode(r) bidrager til at øge elevernes læringsudbytte, motivation og fastholdelse? Gennem hvilke aktiviteter vil den pædagogiske ledelse følge op på, at de(n) valgte metode(r) bliver praktiseret i lærernes undervisning? Hvordan arbejder den pædagogiske ledelse med, at lærernes erfaringsudveksling og vidensdeling om deres undervisningspraksis bliver anvendt til at udvikle og styrke metoder til undervisningsdifferentiering? I skal vurdere virkningen af de valgte undervisningsdifferentieringsmetoder i forhold til elevernes læringsudbytte, motivation og fastholdelse, samt hvorvidt der er behov for justeringer. Hvilke konkrete forandringer forventer I at opnå? Øget elevtilfredshed og elevtrivsel. Kan digitale midler indgå som redskab i undervisningsdifferentieringen? Ja det kan det naturligvis, øget brug af pc, tablet og mobiltelefon. Hvordan måler I om de valgte metoder bidrager til at øge elevernes læringsudbytte, motivation og fastholdelse? Det kan vi aflæse på fraværsstatistik, karaktererne, fastholdelsesprocenterne og afsluttede elever i procent af optagne. Gennem hvilke aktiviteter vil den pædagogiske ledelse følge op på, at den valgte metoder bliver praktiseret i lærernes undervisning? Aflæsning af statistisk materiale fra uddannelserne samt dialog med såvel elever som lærere herom. Hvordan arbejder den pædagogiske ledelse med, at lærernes erfaringsudveksling og vidensdeling om deres undervisningspraksis bliver anvendt til at udvikle og styrke metoder til undervisningsdifferentiering? Lærerne mødes til interne temadage 2x årligt samt efterfølgende sparring lærerne imellem. Herudover deltager lærerne også 2x årligt i erfadage arrangeret af det faglige udvalg. På denne måde får lærerne mulighed for at erfaringsudveksle med lærere fra andre skoler og på tværs af landsdele. Lærerne er også censorer ved eksamener på andre skoler. 15

16 4. Årligt tema Årets tema bygges på emnerne i opfølgningsplanen fra trivselsundersøgelsen i 2015 Opfølgningsplan på baggrund af fokuspunkter fra elevtrivselsundersøgelse december 2015 For stor en andel af vore elever føler ikke de bliver støttet nok i deres praktikpladssøgning For stor en andel føler sig ikke ordentligt forberedt på at komme i praktik. Arbejdsgivernes kendskab til skoleperiodernes indhold er for lille eller formidles ikke videre til eleven Bedre støtte til elevernes praktikpladssøgning En øget andel føler sig parate til praktikken At eleverne forberedes bedre på skoleperioderne Øget fokus på praktikpladssøgning Konsulentbistand til opsøgende arbejde for godkendelse af praktiksteder. Mere fokus på den praksisnære undervisning Øget fokus på virksomhedsbesøg Selvransagelse af den information skolen giver til praktikstederne Dialog med praktikstederne omkring vigtigheden af brugen af elevplan. Skoleåret 2016 Praktikvejleder og konsulent. Skoleåret 2016 Praktikvejleder og undervisere. Undervisere, praktikvejleder og Lokal uddannelsesudvalg 16