Generelle avlsanbefalinger
|
|
- Else Astrup
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Generelle avlsanbefalinger Stamtavle Registrering af information om en kats aner er alfa og omega i avl. Hvis ikke vi ved, hvilke katte der ligger bag en kat og dermed kan indhente sundhedsinformation om kattens afstamning, ved vi ikke, hvilke problemstillinger vi skal være opmærksomme på. Indavl Definitionen af indavl: Det er indavl, når to beslægtede katte parres med hinanden. Indavl er ikke kun, når de samme katte kan findes indenfor de sidste 4 generationer af stamtavlen. Indavl kaldes af nogle for linjeavl og betragtes af nogle som en mere acceptabel form for indavl. Linjeavl er dog stadig indavl. Indavl akkumuleres over generationer. For at minimere akkumulationen af indavl i en race bør man have kendskab til indavlsgraden hos racen og egne avlskatte. Alle katte, herunder også racekatte, er indavlede i en eller anden grad, da definitionen på en race er en lukket population af katte, der har slægtskab tilfælles. En population defineres som en gruppe af individer. Eftersom katten får en version af samme gen fra hver af forældrene, øger indavl sandsynligheden for, at katten modtager to ens udgaver af et gen, der fandtes hos en fælles forfader. En race har en lukket og derved begrænset genpulje. Udkrydsninger uden for racen giver mulighed for at øge genpuljen. I Danmark skal udkrydsninger godkendes af Felis Danicas Avlsråd. Et stort antal katte i racen er ikke ensbetydende med en stor genpulje. En race med et stort antal medlemmer af populationen og en lille genpulje har i praksis en lille effektiv populationsstørrelse. Den effektive populationsstørrelse bestemmes af hvor mange katte, der bidrager til den næste generation. En lille effektiv populationsstørrelse gør, at risikoen for at miste dele af genpuljen fra generation til generation er større. Kønsfordelingen af kattene, der bruges i avl, påvirker den effektive populations størrelse. Avlsrådet anbefaler at minimere brugen af indavl (parring mellem tydeligt beslægtede dyr) mest muligt af to grunde: 1. Mange arvelige sygdomme er recessive. Recessiv nedarvning betyder, at katten skal have to udgaver af samme gen for at blive syg. Indavl øger
2 sandsynligheden for, at katten kommer til at bære to ens udgaver af et sygdomsfremkaldende gen. 2. På længere sigt har indavl alvorlige konsekvenser for hele racens population. Det sker i form af en såkaldt indavlsdepression, som meget forenklet skyldes, at kattens immunforsvar er mest tilpasningsdygtigt, hvis katten har to forskellige udgaver af et gen at gøre godt med. Indavlsdepression opstår, når en population over tid har haft en vis mængde indavl, som ikke behøver være særlig tæt. Indavlsdepression påvirker fertilitet, kuldstørrelse, killingedødelighed og immunforsvar. Ad 1 Indavl kan give problemer ved en enkelt tæt parring, men også opstå selvom den fælles forfader ligger længere ude. Her er sandsynligheden tilsvarende mindre, jo længere ude den fælles forfader ligger i stamtavlen. Ad 2 Indavlsdepression opstår over mange generationer og forsvinder ikke, selvom indavlen i senere generationer begrænses, da skaden fra baggrundsindavlen stadig er til stede. Det skyldes, at en race generelt betragtes som værende en lukket population, og det vil derfor være de samme gener, der er at vælge imellem, når et nyt individ dannes. Det er derfor opdrætterens ansvar at være opmærksom på, hvordan de valg, man træffer omkring sin avl, kan påvirke hele populationen på længere sigt. Avlsrådet anbefaler, at man kender sin races typiske niveau af indavl. Avlsrådet anbefaler, at man ser på mængden af indavl ved både 5. og 10. generation samt på den komplette indavl (tilbage til racens oprindelse), hvis det er muligt. Slægtskab Udover et individs indavl har også et individs relation til resten af racen betydning. Et individ kan være ud af mindre brugte linjer og derfor have et mindre slægtskab med resten af racen. Et individ med lille slægtskab med resten af racen er værdifuldt i avl, da brug af dette dyr er med til at minimere akkumulationen af indavl i. Kønsfordeling og matadoravl På grund af de mange negative effekter af indavl er det ønskeligt, at de to køn får lov til at bidrage lige meget til racens genpulje, samt at ingen kat bidrager
3 væsentligt mere end andre katte. Det betyder ideelt set, at så mange katte som muligt bør få lov til at bidrage, og ingen bør bidrage mere end andre. En god tommelfingerregel er, at 2-3 katte videre i avl efter et bestemt individ er optimalt. Hvis et enkelt individ får lov til at bidrage meget mere end andre, så forøger det risikoen for, at senere generationer bliver syge. Det betyder ikke, at det individ, der havde mange afkom, der gik videre i avl, selv fejlede noget. De helbredsmæssige problemer ses nemlig typisk ikke i de første generationer, men kommer 5-10 generationer senere, når afkommets afkoms afkoms afkoms afkom etc. begynder at blive parret sammen. Da hankatte potentielt kan producere flere afkom end hunkatte, opstår problemet oftest som resultat af for megen brug af den samme han. Det kaldes matadoravl, og man taler om matadorhanner. En hunkat kan også komme til at fungere som matadorhun, hvis flere af hendes afkom bidrager usædvanligt meget til kommende generationer. Matadorhanner forekommer typisk, når en han er mere populær at bruge end andre, hvilket ofte sker med hanner, der har gode udstillingsresultater. Restriktioner om at sælge hankatte til avl eller parringer til andre kan også skabe matadorhanner på mindre basis, men samlet set mindskes genpuljen kraftigt for de racer, der praktiserer den slags restriktioner. Avlsrådet anbefaler, at man forsøger at bruge hanner og hunner lige meget. Avlsrådet anbefaler, at man afholder sig fra matadoravl. Avlsrådet anbefaler, at man ikke sender for mange afkom efter samme parring i avl. Udkrydsninger - fordele og ulemper Indenfor avl af racekatte defineres en udkrydsning som parring med et individ udenfor racen. Det kan være med et individ af en anden race eller af ukendt oprindelse (huskat). Ved udkrydsning er indavlen hos de to individer, der parres, teoretisk set ligegyldig, da man altid vil antage, at afkom får en indavlskoefficient på 0%. I praksis kan det dog afhænge af, om der tidligere er foretaget udkrydsning mellem racerne. Udkrydsninger kan laves af flere årsager. F.eks. for at få en ny farve eller pelslængde ind i en eksisterende race. Den primære årsag nu om dage, hvor mange kender mere til problemstillingerne ved indavl, er dog for at øge sundheden i en race.
4 Fordelen ved at foretage en udkrydsning er, at man får øget racens genpulje og derved mindsket indavlen. Dette giver både i forhold til Ad 1 og Ad 2, nævnt under afsnittet om indavl, en positiv effekt, da risikoen for, at recessive sygdomme kommer til udtryk, mindskes, sammen med at der sker en stigning af den generelle sundhed og bedring af immunforsvaret. Ulempen ved udkrydsning er, at man kan indføre nye ukendte, ofte recessive, lidelser. Uanset dette vil mange dog altid se forbedringen af den generelle sundhed i forhold til Ad 2. Bortset fra det genetiske kan det fra et typemæssigt synspunkt tage mange generationer at avle tilbage til racens standard. Ved brug af racekat søger man derfor typisk at bruge racer, der ligner i udseende. I Danmark skal alle udkrydsninger godkendes af Felis Danicas Avlsråd og opfylde en række krav opstillet af FIFe og Felis Danica. Avlsrådet anbefaler, at man kun laver udkrydsning, når man ikke kan finde egnet materiale i egen race. Nedarvning af sygdomme Recessiv: Katten skal arve anlægget for sygdommen fra begge sine forældre for at blive syg. Dominant: Katten behøver kun arve anlægget for sygdommen fra én af sine forældre for at blive syg. Avlsrådet anbefaler, at man ikke bruger katte med anlæg for dominant nedarvede lidelser i avl Avlsrådet anbefaler, at man ikke parrer to katte, der begge er bærere af en recessivt nedarvede lidelse. En bærer kan godt parres med en ikke-bærer. Jo ældre en kat er, jo større sikkerhed har man for kattens sundhed, da mange sygdomme først opstår efter den første ungdom. Hvor det ikke kompromitterer kattens egen trivsel, kan det derfor være en fordel at vente med at bruge den i avl. Alternativt kan man se til forældrenes, samt evt. ældre søskendes alder og sundhed. Avlsrådet anbefaler, at man ved en kat med et helbredsrelateret problem, der kan være arveligt, begynder med at undersøge den familiemæssige baggrund for at se, om problemet optræder hos andre katte. Er det et
5 enkeltstående tilfælde, kan man overveje stadig at bruge katten i avl i begrænset omfang. Er katten sund og rask, kan den bruges i avl. Hoved Ører: Avlsrådet anbefaler, at katte med polypper ikke anvendes i avl, hvis polypper er et tilbagevendende problem hos den enkelte kat. Hvis polypper ses i bestemte linjer, anbefaler Avlsrådet at man nøje overvejer, om man vil anvende disse linjer. Opdrætter bør huske på, at hvide katte uanset race skal høretestes, og at testresultatet skal fremsendes til Felis Danicas Stambogsfører gennem egen klubs stambogssekretær. BAER-test anbefales. Det er ikke tilladt at avle på døve katte jf. FIFe s avls- & registreringsregler. Øjne: Avlsrådet anbefaler, at man ikke benytter katte i avl med: For dybtliggende øjne Forsnævrede/deforme tårekanaler Entropion (indadkrængede øjenlåg) Ektropion (udadkrængede øjenlåg) Unormalt udstående øjne Katte, der lider af arvelige øjensygdomme Hvis der forekommer arvelige øjenlidelser i racen, vil der være avlsanbefalinger vedr. disse i avlsanbefalingerne for den pågældende race. Alle henvises til at læse og følge disse anbefalinger. Mund og tænder: Det er ikke anbefalelsesværdigt at avle på katte, som har deformiteter i kraniet, eller som har skævt bid. Eller på katte som har et over- /underbid på mere end 2 mm. Hvis en avlskat under 5 år får fjernet en eller flere tænder pga. sygdom i tænder/tandkød, anbefaler Avlsrådet, at ejer af katten overvejer at tage denne kat ud af avlen. Hvis der forekommer tand- og/eller tandkødsproblemer i en linje, bør ejer af katten(e) overveje at tage disse katte ud af avlen, da disse lidelser er arvelige og til dels familiært betinget. Krop Avlsrådet anbefaler at man ikke opdrætter på katte med deformiteter i knoglestrukturen, herunder deformiteter af brystkassen, som fladbrystethed mv., samt enhver deformitet af ryggen. Enhver fikseret forandring af sternum eller xiphisternum anbefales det ligeledes ikke at opdrætte videre på.
6 Det er ikke tilladt at avle på katte med navlebrok. Det er ikke tilladt at avle på hankatte med nogen form for testikulær fejl, såsom kryptorkisme. Ben: Avlsrådet anbefaler, at katte, som får stillet diagnosen Patella Luxation, og hvor lidelsen ikke skyldes en ulykke, bør tages ud af avlen. Denne beslutning kan ske efter samråd med dyrlægen. Avlsrådet anbefaler, at katte med hofteledsdysplasi, hvor lidelsen ikke skyldes en ulykke, bør tages ud af avlen. Denne beslutning kan ske efter samråd med dyrlægen. Det er ikke tilladt at avle på katte med unormalt få eller mange tæer, jf. FIFe s avls- og registreringsregler. Hale: Avlsrådet anbefaler, at der ikke avles på katte med deformiteter i halen. Undtaget herfra er MAN, CYM, JBT, KBS/KBL. Avlsrådet og FIFe anbefaler, at man blodtypebestemmer enhver avlskat. DNA test er mulig. Avlsrådet og FIFe anbefaler, at alle opdrættere tager en svab-prøve for hver enkelt avlskat. For hver kat skal svab-prøven lægges i en kuvert, som tydeligt mærkes med kattens navn og mikrochipnummer samt evt. stambogsnummer. Prøverne opbevares på et tørt sted. Hvis nødvendigt, kan prøverne anvendes ved fremtidig genetisk testning. Hudproblemer Oplever man, at ens kat har eller udvikler et problem med huden, bør man kontakte dyrlægen for at få fastlagt, om der er tale om et midlertidigt problem (f.eks. lopper eller ringorm), eller om der er tale om et mere kronisk problem. Hvis der er tale om et kronisk problem, kan man ofte i narkose få udtaget en hudbiopsi, som fastlægger hvilken type hudproblem, der er tale om. Visse hudproblemer har sit udspring i allergi. F.eks. foderallergi, hvor katten er allergisk overfor et eller flere emner i foderet. Andre hudproblemer er af hormonel karakter, hvor lidelsen bedst afhjælpes via neutralisering af katten. Der findes også hudproblemer, som har sit udspring i kattens genetik, og hvor løsningen igen er at neutralisere katten. Dyrlægen er den bedste til at fastslå og give råd om, hvilken løsning der er den bedste.
7 Avlsrådet anbefaler, at man ikke bruger katte i avl, som har et hudproblem, som ikke kan afhjælpes medicinsk, og som vender tilbage efter behandling er afsluttet. DNA-test Avlsrådet anbefaler at bruge universitetslaboratorierne Langford el. UC Davis, da man der støtter den videre forskning. Langford: UC Davis: Undersøg med din hovedklub, om der er aftalt en rabatordning i forbindelse med fremsendelse af DNA-test. Litteraturliste Minimizing kinship in captive breeding programs Effektiv populationsstørrelse l%20download/05kontor/notat%20populationsst%c3%b8rrelse%20for%20b%c3%a6 redygtigt%20avlsarbejde.pdf Ball S. J., Adams M., Possingham H. P., Keller M. A., The genetic contribution of single male immigrants to small, inbred populations: a laboratory study using Drosophila melanogaster. Heredity 84, s Bataillon T., Kirkpatrick M., Inbreeding depression due to mildly deleterious mutations in finite populations. Size does matter. Genetic Research 75, s Charlesworth D., Charlesworth B., The genetic basis of inbreeding depression. Genetics Research 74, s Frankham R Conservation genetics. Annu. Rev. Genetics 29, s
8 Frankham R Genetics and Conservation biology. ComptesRendusBiologies 326, s Kristensen T. N., Sørensen A. C Inbreeding lessons from animal breeding, evolutionary biology and conservation genetics. Animal Science 80, s Leroy G., Beumung R., Mating practices and the dissemination of genetic disordes in domestic animals, based on the example of dog breeding. Animal Genetics 42, s Lipinski M. J., Froenicke L., Baysac K. C., Billings N. C., Leutenegger C. M., Levy A. M., Longeri M., Niini T., Ozpinar H., Slater M. R., Pedersen N. C., Lyons L. A The ascent of cat breeds: Genetic evaluations of breeds and worldwide random-bred populations. Genomics 91, s Lynch M., The Genetic Interpretation of Inbreeding Depression and Outbreeding Depression. Evolution 45:3, s Lynch M., Lande M., The critical effective size for a genetically secure population. Animal Conservation 1:1, s Pedersen K. S, Kristensen T. N Selektion og indavl genetik og nye muligheder Rabon D. R., Waddell W., Effects of Inbreeding on Reproductive Succes, Perfomance, Litter Size and Survival in Captive Red Wolves (Canisrufus). Zoo Biology 29:1, s Reed D. H., Bryant E. H., Experimental tests of minimum viable population size. Animal conservation 3, s Root M.V., Johnston S. D., Olson P. N., Estrous length, pregnancy race, gestation and parturition lengths, litter size and juvenile mortality in the domestic cat. The Journal of the American Animal Hospital Association, 31 (5), s. 429.
9 Shivaji S., Jayaprakash D., Patil S. B., Assessment of inbreeding depression in big cats: Testosterone levels and semen analysis. Current Science 75:9, s
Avlsrådets generelle anbefalinger
Avlsrådets generelle anbefalinger Hoved Generelt Lidelse Asymmetriske ansigtstræk, f.eks: - Skæv kæbe - Forskellig størrelse øjne - Øjne som ikke er placeret parallelt i hovedet. - For smal underkæbe hvor
Læs mereEva Køhler. Cand. scient. i biologi. Medlem af Felis Danicas Avlsråd. Ejer og udstiller af maine coon gennem 10 år
Eva Køhler Cand. scient. i biologi Speciale om indavl hos racekatte Medlem af Felis Danicas Avlsråd Ejer og udstiller af maine coon gennem 10 år Administrerer pawpeds for europé og norsk skovkat De generelle
Læs mereFelis Danicas generelle avlsanbefalinger
Felis Danicas generelle avlsanbefalinger Lidelse Regler Anbefaling Hoved Generelt Asymmetriske ansigtstræk, f.eks: - Skæv kæbe - Forskellig størrelse øjne - Øjne som ikke er placeret parallelt i hovedet.
Læs mereAvlsrådets og Maine Coon Klubbens racespecifikke avlsanbefalinger for Maine Coon (MCO)
Avlsrådets og Maine Coon Klubbens racespecifikke avlsanbefalinger for Maine Coon (MCO) Generelt Lidelse PK-Def (Pyruvate Kinase Deficiency) Arvelig form for anæmi, dvs. en sygdom i blodet. Symptomerne
Læs mereDandy Walker Like Malformation
Dandy Walker Like Malformation Speciale af Hedvig Christiansson and Evelina Kling Vegeby Præsenteret af Helle Friis Proschowsky Dyrlæge, Phd., Specialkonsulent hos DKK DWLM projektet 1. Hvad er DWLM 2.
Læs mereEpisodic Falling Sydrome (EFS) Curly Coat Syndrome (CCS) Helle Friis Proschowsky, dyrlæge, phd Specialkonsulent i DKK
Episodic Falling Sydrome (EFS) Curly Coat Syndrome (CCS) Helle Friis Proschowsky, dyrlæge, phd Specialkonsulent i DKK EFS / CCS Beskrivelse af sygdommene Symptomer Behandling Arvegang DNA tests Hvad ved
Læs mereKennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk
Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Foto: Friis Lara Mangler schæferhunden den genetiske variation? I pressen kan man
Læs mereNewfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i. Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt
Newfoundlandklubben i 2012 Danmark Newfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt Danmark NFK Sundhedsudvalget v/wivi Mørch 01-05- 2012 Indledning...
Læs mereMedlemsmøde i Randers. Købelov. Købelov. Købelov og aftaler Onsdag den 7. januar 2009
Medlemsmøde i Randers Købelov og aftaler Onsdag den 7. januar 2009 Ole Amstrup www.felesgrata.dk/seminar Købelove gælder for alle handler også kattehandler Opdrættere bliver betragtet som erhvervsdrivende
Læs mereAvlsarbejde. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 4.1
Avlsarbejde 4. Avlsteori Arveanlæggene (gener) ligger på kromosomer Kromosomer befinder sig i alle celler Arveanlæggene optræder altid parvis, to og to De to gener i hvert par adskilles, når dyret senere
Læs mereGenetik kursus del II. Indhold. Indhold. Stavanger 22. & 23. november 2008
Genetik kursus del II Stavanger 22. & 23. november 2008 www.felesgrata.dk/seminar Indhold Indledning Kattens oprindelse Etik og moral i kattopdræt Er huskatten en truet dyreart? Indavl, linieavl, udkryds.
Læs mereNøjagtig modsat virkning opnåes ved krydsning, hvor heterozygoti på sådanne loci kan medføre krydsningsfrodighed.
Lidt om avl og indavl (4) Indavl anvender vi for hos afkommet, for at få de ønskede egenskaber fastlagt genetisk. Dette kan ikke forhindre, at der også forekommer en fordobling af de uønskede egenskaber.
Læs mereNotat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde
NOTAT Notat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde Peer Berg Seniorforsker Dato: 30. marts 2011 Side 1/5 Dette notat er udarbejdet efter aftale med Fødevarestyrelsen med henblik på, at konkretisere
Læs mereFormandsmøde. 5. Januar 2013. Formandsmøde 5. januar 2013. Formandsmøde 2013 Hvorfor har vi ændret stambogsføringsreglerne?
Formandsmøde 5. Januar 2013 Formandsmøde 2013 Hvorfor har vi ændret stambogsføringsreglerne? Repræsentantskabet besluttede i januar 2012 følgende hovedpunkter: Udstillingskravet skal afskaffes for alle
Læs mereNøjagtig modsat virkning opnåes ved krydsning, hvor heterozygoti på sådanne loci kan medføre krydsningsfrodighed.
Friis Lara Indavl anvender vi for hos afkommet, for at få de ønskede egenskaber fastlagt genetisk. Dette kan ikke forhindre, at der også forekommer en fordobling af de uønskede egenskaber. Der optræder
Læs mereEffekten af indavl på kuldstørrelse: En undersøgelse af racekatten Europé foretaget på tre populationer i Norden
Effekten af indavl på kuldstørrelse: En undersøgelse af racekatten Europé foretaget på tre populationer i Norden Speciale af Eva Køhler 20062463 Genetik og Økologi Naturvidenskabeligt fakultet Aarhus Universitet,
Læs mereGrundlaget for beregning af alle former for avlsindeks er at få fastlagt populationens
Hvad er HD? HD står for hofteledsdysplasi. Det er en lidelse, hvor lårbenshovedet og hofteskålen ikke er tilpasset hinanden optimalt. HD er en arvelig betinget sygdom. Arvegangen er "polygenetisk", d.v.s.
Læs mereOPDRÆTTERDAG 3. februar Korthåret hønsehund. Helle Friis Proschowsky, dyrlæge Ph.d. Specialkonsulent hos DKK
OPDRÆTTERDAG 3. februar 2018 - Korthåret hønsehund Helle Friis Proschowsky, dyrlæge Ph.d. Specialkonsulent hos DKK Plan for dagen Formiddag Basal genetik Monogen og polygen nedarvning Indavl/Udavl Matadoravl
Læs mereNewfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i. Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt
Newfoundlandklubben i 2012 Danmark Newfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt Danmark NFK Sundhedsudvalget v/wivi Mørch 01-05- 2012 Indledning...
Læs mere(Farve)Genetik hos katte
Genetikserie del 4 (Farve)Genetik hos katte Kattegenetik baseret på farver og mønstre [Wb ] / [ wb ] Wide band Indledningsvis må jeg sige, at dette gen endnu ikke er bekræftet eller fundet, men alle forhold
Læs mereHD og HD-indeks V/Helle Friis Proschowsky, dyrlæge, phd. Spørgsmål og diskussion. Hvad er HD?
HD og HD-indeks V/Helle Friis Proschowsky, dyrlæge, phd Generelt om HD HD hos Ruhår HD-indeks Nyt og gammelt Indeks som avlsredskab Spørgsmål og diskussion Hvad er HD? Lårbenets hoved ikke passer ind i
Læs mereAVLSARBEJDET FREMOVER
AVLSARBEJDET FREMOVER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen El-vej 13, Seest dk 6000 Kolding (45)61 66 83 03 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf.
Læs mereEr det nødvendigt at opdrættere øjenlyser nu hvor det er muligt at genteste for CEA (CH) genet?
Er det nødvendigt at opdrættere øjenlyser nu hvor det er muligt at genteste for CEA (CH) genet? (Udarbejdet af: Sundhedsudvalget DSSK) Ja, for ved at genteste for CEA(CH) genet og planlægge sin avl ud
Læs mereFarver og genetik hos landracegeder. Andreas Gertz
Farver og genetik hos landracegeder Andreas Gertz 01.11.2014 DNA Gener - kromosomer gener kan sammenlignes med opskrifter nedskrevet I DNA-molekyler skrevet i 4 bogstaver (adenin, cytosin, guanin, thymin)
Læs mereFarvernes arvelighed Dominant arvelighed: Grå Pastel Sortmasket Toppet. Køndbunden arvelighed: Brun Hvid med tegning Lysrygget
Et forsøg på at oversætte fra hollandsk til dansk Farvernes arvelighed Dominant arvelighed: Grå Pastel Sortmasket Toppet Køndbunden arvelighed: Brun Hvid med tegning Lysrygget Recessiv arvelighed: Hvidbrystet
Læs mereX bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55
12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 X bundet arvegang Århus Sygehus, Bygn. 12 Århus Universitetshospital Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf: 89 49 43 63
Læs mereAvlsrådets avlsanbefalinger 2014
Avlsrådets avlsanbefalinger 2014 Schæferhunden som familiehund og brugshund Opdrætterne Det overordnede mål: Skal være at avle schæferhunde, som er i stand til at udføre deres opgaver i nutidens samfund,
Læs mereRecessiv (vigende) arvegang
10 Recessiv (vigende) arvegang Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d., Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet af Guy s and St Thomas Hospital, London, Storbritanien;
Læs mereX bundet arvegang. Information til patienter og familier
X bundet arvegang Information til patienter og familier 2 X bundet arvegang Følgende er en beskrivelse af, hvad X bundet arvegang betyder og hvorledes X bundne sygdomme nedarves. For at forstå den X bundne
Læs mereAvl på honningbier det genetiske grundlag I
Avl på honningbier det genetiske grundlag I Egenskaber ved alle levende væsner bestemmes af 2 ting: Arv Miljø Grundlaget for alt avlsarbejde er at mange egenskaber nedarves. Hvad er arv og hvad er miljø
Læs mereHvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende
Allergivaccination Allergivaccination Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergivaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere om
Læs mereBirk (Betula verrucosa) Græs (Phleum Pratense)
Allergivaccination Allergivaccination 3 Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergi vaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen Vedrørende vurdering af ansøgning om officiel anerkendelse af Dansk Miniature Heste Forening som
Læs mereGOLDEN SUNDHEDSUDVALGSMØDE Søndag d. 28-06-2009 Kl. 10,30 DRK s Sekretariat Fraugdegaards Alle 4 Fraugde 5220 Odense SØ
GOLDEN SUNDHEDSUDVALGSMØDE Søndag d. 28-06-2009 Kl. 10,30 DRK s Sekretariat Fraugdegaards Alle 4 Fraugde 5220 Odense SØ Deltagende: Laila Ager (LA) Betina H. Christensen (BC) Marianne Klitgaard (MK) Susanne
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Fødevarestyrelsen Fødevareregion Nord/Århus Sønderskovvej Lystrup. Att. Mie Have Thomsen
Fødevarestyrelsen Fødevareregion Nord/Århus Sønderskovvej 5 8520 Lystrup Att. Mie Have Thomsen Vedr.: Ansøgning om EU godkendelse af Dansk Gotlands Russ. Peer Berg Seniorforsker Dato: 08. april 2011 Direkte
Læs mereAvlskommissorium for Klubben for Gamle Danske Hønsehunde
Bilag 05 Avlskommissorium med forlag til rettelser Avlskommissorium for Klubben for Gamle Danske Hønsehunde Avlskommissorium vedtaget på generalforsamlingen 7. april 2018-28. april 2019 1 Formål og formalia
Læs mereBilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr
(Version 2, 8. februar 2012) Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr Lovkrav: Bek. nr. 707 5. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr
Læs mereSundhed og adfærd hos Boxer og Engelsk Bull Terrier
Dias 1 Præsentation Baggrund Sundhed og adfærd hos Boxer og Engelsk Bull Terrier June Lykke Thomsen, dyrlæge Metode Udvalgte resultater Boxer Engelsk Bull Terrier (EBT) Temperament/mental tilstand Betydning,
Læs mereEr vores DKK-racer ok? PKS-gruppens indsamling af status-oplysninger fra specialklubberne Juni 2009
Er vores DKK-racer ok? PKS-gruppens indsamling af status-oplysninger fra specialklubberne Juni 2009 Racens navn: Amerikans Cocker Spaniel Specialklub: Spaniel Klubben Udfyldt af (navn og dato) Michael
Læs mereArvelige sygdomme. Arvelige sygdomme og defekter. Arvelige sygdomme. Amyloidosis. Amyloidosis
Arvelige sygdomme og defekter Arvelige sygdomme Amyloidosis PKD Poly Kidny Disease HCM - Hypertrophic Cardiomyapathy HD Hofteledsdysplaci PK - Pyruvate Kinase PRA - Progressiv retina atrofi Amyloidosis
Læs mereArvelige sygdomme. Arvelige sygdomme og defekter. Arvelige sygdomme. Arvelige sygdomme. Arvelige sygdomme. Arvelige sygdomme
Kristianssand 19. september 2010 og defekter Amyloidosis PKD Poly Kidny Disease HCM - Hypertrophic Cardiomyapathy HD Hofteledsdysplaci PK - Pyruvate Kinase PRA - Progressiv retina atrofi Amyloidosis Ophobning
Læs mereGenetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet
Genetiske Aspekter af HCM hos Kat - en introduktion til forskningsprojektet Cand. scient. Mia Nyberg, ph.d. stud. mnje@life.ku.dk IMHS, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Klinisk Biokemisk
Læs merePerser og Exotic. Felis Danica. Racekatte i Danmark
Felis Danica Perser og Exotic Perseren er særdeles populær og regnes for verdens mest udbredte racekat. Den kendes på dens lange pels og kraftige, kompakte krop og ikke mindst på dens meget hengivne, rolige
Læs mereGenetik kursus del II. Blodtyper. Blodtyper. Kristianssand 19. september 2010. Har længe været kendt
Genetik kursus del II Kristianssand 19. september 2010 www.felesgrata.dk/seminar Har længe været kendt Stor undersøgelse i 1986 - er fulgt op af mange efterfølgende. Ret simpel arvegang Der er indtil nu
Læs mereTest for arvelige sygdomme
Test for arvelige sygdomme Af Signe Stige Hansen, dyrlæge, ph.d., Assistant Manager Nordic, IDEXX Vet.Med.Lab. Hvorfor genetiske tests? Test for arvelige sygdomme hos dyr har stigende interesse. Kendskabet
Læs mereKATTEKLUBBEN Generalforsamling 2017 Indkomne forslag
Forslag 6.a Felis Danicas vedtægter Tilføjelse til Felis Danicas vedtægter 10 stk. 1: Enhver dansk hovedklub, der er tilsluttet Felis Danica, skal afholde mindst en international udstilling om året. Hver
Læs mereHD kursus KU/SUND. Helle Friis Proschowsky, dyrlæge Ph.d. Specialkonsulent hos DKK
HD kursus KU/SUND Helle Friis Proschowsky, dyrlæge Ph.d. Specialkonsulent hos DKK DKK DKK blev grundlagt i 1897 og har godt 30.000 medlemmer Ca. 6.000 registrerede kennelmærker, men kun godt halvdelen
Læs mereNovember 2015 Helle Vendel Petersen Sygeplejerske og seniorforsker HNPCC registret
November 2015 Helle Vendel Petersen Sygeplejerske og seniorforsker HNPCC registret Forskning gennem mere end 20 år I 60 erne opmærksomhed på familier med arvelig kræft Siden identifikation af de første
Læs mereForslag fra Forretningsudvalget
Forslag fra Forretningsudvalget Forslag nr.1: Appendix A nationale tilføjelser til udstillingsreglerne Sletning af 1.3: 1.3 Udstilling af ikke Felis Danica registrerede katte (ref. FIFes udstillingsregler
Læs mereIL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,
Læs merePer-Erik Sundgren er videnskabsmand, agronom med doktorgrad i husdyrgenetik, chef for Institut for Smådyr ved Sveriges Landbrugsuniversitet
Hvad er egentlig fejl ved indavl Per-Erik Sundgren har skrevet nedenstående artikel. Per-Erik Sundgren er videnskabsmand, agronom med doktorgrad i husdyrgenetik, chef for Institut for Smådyr ved Sveriges
Læs mereAgria Kat Gælder fra 01.01.2014 1
Agria Kat Gælder fra 01.01.2014 1 Agria skaber tryghed for dyr og mennesker Agria Dyreforsikring er et unikt forsikringsselskab, der har specialiseret sig i dyr. Siden 1890 har vi skabt tryghed for dyr
Læs mereBilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version: 3. maj 2017)
Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version: 3. maj 2017) Lovkrav: Bek. nr. 707 5. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr ikke
Læs mereAllergiske lidelser hos kat. Specialdyrlæge Lene Boysen ph.d.
Allergiske lidelser hos kat Specialdyrlæge Lene Boysen ph.d. Hudklinik for hund og kat www.dyrlaegeboysen.dk Program Loppeallergi Atopisk dermatitis Foderallergi Et eksempel Carmen, huskat på 5 år Kradset
Læs mereBullmastiff Sundhed/Mentalitet 2010
Bullmastiff Sundhed/Mentalitet 2010 1. I hvilket område bor du? Sjælland 48,4% 62 Fyn 14,1% 18 Jylland 31,3% 40 Øerne 2,3% 3 Bor ikke i Danmark 3,9% 5 1 of 56 2. Hundens fødselsår 1998 0,0% 0 1999 0,0%
Læs mereAgria Katteforsikring. Gælder fra 01.01.2015
Agria Katteforsikring Gælder fra 01.01.2015 Agria skaber tryghed for dyr og mennesker Agria Dyreforsikring er et unikt forsikringsselskab, der har specialiseret sig i dyr. Siden 1890 har vi skabt tryghed
Læs mereTekst Svar Antal. Køn: Han 35,37% Tæve 64,63% 4. Er dette din første pudel? Ja 32,93% Nej 67,07%
Sundhedsundersøgelses i Pudelklubben Tekst Svar Antal 1. Hundens fødselsår: 1988-2009 Køn: Han 35,37% Tæve 64,63% 2. Størrelse på hunden: Ikke oplyst 2,44% Dværg 26,83% Mellem 31,71% Stor 28,05% Toy 10,98%
Læs mereAnsøgning om godkendelse som stambogsførende forening
Peer Berg Fra: Peer Berg Sendt: 1. april 2011 12:04 Til: 'info@eamh.dk' Emne: Ansøgning om godkendelse som stambogsførende forening Til rette vedkommende. Aarhus Universitet er blevet bedt om en vurdering
Læs mereGenetik og arvelighed - husdyr, Arbejdsark 1
Genetik og arvelighed - husdyr, Arbejdsark 1 Heste har 64 kromosomer. 32 fra sin mor og 32 fra sin far. Alle gener i hestens arvemateriale findes derfor i to varianter, som hver for sig kaldes alleller.
Læs mereAnlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme
Holdningspapir Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapiret er udarbejdet i 2015 af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for medicinsk
Læs mereSeminar i Dansk Gravhundeklub 26. oktober 2018
Seminar i Dansk Gravhundeklub 26. oktober 2018 Helle Friis Proschowsky Dyrlæge, Ph.D., Specialkonsulent i DKK Program Validering af DNA-testen Baggrund, Resultater, Fremtid Diskusprolaps Baggrund, Kalcifikationer
Læs mereForslag til generalforsamlingen
Forslag til generalforsamlingen Vores dejlige race har brug for diversitet i avlen. Racen har 13 grundlæggere, hvilket giver et meget snævert avlsgrundlag. Hundeavl har i mange år drejet sig om at bruge
Læs mereIndhold. Genetik kursus del II. B&R rules article 2. B&R rules article 1. B&R rules article 2. B&R rules article 2
Genetik kursus del II Indhold Stavanger 22. & 23. november 2008 FIFes Opdrætsregler og regler for kattehold Hvad siger FIFe om opdræt (B&R rules 1 & 2) Indretning af katteri og kattenes levevilkår (B&R
Læs mereFormål: Formålet med disse regler er at bevare, beskytte og fremme sundheden, karakter, udseende og generelle definition for racen.
Stabyhoun Formål: Formålet med disse regler er at bevare, beskytte og fremme sundheden, karakter, udseende og generelle definition for racen. Artikel 1 - Definitioner 1.1 DASK Dansk Stabyhoun Klub: den
Læs mereMDR1 og DM Introduktion Hvad er MDR1
MDR1 og DM Introduktion MDR1 og DM er to sygdomme som pt. er meget oppe at vende i hundeverden, da der er fundet flere hunde som har vist sig at være bærer af en af disse. Flere og flere opdrættere er
Læs mereFormandens beretning 2016
2016 Optimismen var så småt på vej i begyndelsen af 2015. Da vi i januar holdt vores årlige møde med blandt andet specialklubberne, var det som om det var begyndt at lysne lidt det så ud som om finanskrisen
Læs mereKvægavlens teoretiske grundlag
Kvægavlens teoretiske grundlag Lige siden de første husdyrarter blev tæmmet for flere tusinde år siden, har mange interesseret sig for nedarvningens mysterier. Indtil begyndelsen af forrige århundrede
Læs mereBananfluer og nedarvning
Bananfluer og nedarvning Teori: Bananflue-genetik Bananfluens livscyklus Bananfluen, Drosophila melanogaster, har været brugt til at studere genetik i mere end 100 år. Denne diploide organisme har fuldstændig
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination
Læs mereHD kursus KU/SUND. Helle Friis Proschowsky, dyrlæge Ph.d. Specialkonsulent hos DKK
HD kursus KU/SUND Helle Friis Proschowsky, dyrlæge Ph.d. Specialkonsulent hos DKK DKK DKK blev grundlagt i 1897 og har knap 30.000 medlemmer 6.800 registrerede kennelmærker, men kun godt halvdelen har
Læs mereGældende fra: April 2014 (Hold SB512) Version: Endelig Side 1 af 5
Molekylærbiologiske analyser og teknikker har viden om teorien og principperne bag udvalgte molekylærbiologiske analyser og teknikker Analyser og analyseprincipper på biomolekylært, celle- og vævs- samt
Læs mereIndeks for HD BLUP - AM
Indeks for HD Per Madsen Seniorforsker Aarhus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Genetikk og Bioteknologi Forskningscenteret Foulum, Danmark Hofteledsdysplasi (HD) er en lidelse,
Læs mereEksamensspørgsmål uden bilag - 2b bi 2013
Eksamen: Biologi C-niveau Eksaminator: Tonje Kjærgaard Petersen Censor: Jørgen B. Bech Elever: 3 Eksamensform: - Spørgsmål trækkes - 24 min. forberedelse - 24 min. eksamination Spørgsmål 1: Spørgsmål 2:
Læs mereAgria Katteforsikring. Gælder fra 01.01.2016
Agria Katteforsikring Gælder fra 01.01.2016 Tæt samarbejde skaber succes Agria samarbejder med dyreorganisationer og dyrlæger i alle de nordiske lande. Sammen med vores samarbejdspartnere udvikler vi ikke
Læs mereAlle højerestående organismer
FLASKEHALSE - når genetisk variation går tabt Hvor mange individer af en given art skal der egentlig til for, at en population kan opretholde en tilstrækkelig genetisk variation i det lange løb? Om forfatterne
Læs mereHvorfor vil jeg avle?
Avlsvejledning Hvorfor vil jeg avle? 1. Fordi jeg vil tjene penge. Glem det. Et fedthalemus-opdræt har flere omkostninger end indtægter. Der går penge til både foder, miljøberigelse i form af div. trælegetøj,
Læs mereEr vores DKK-racer ok? PKS-gruppens indsamling af status-oplysninger fra specialklubberne Juni 2009
Er vores DKK-racer ok? PKS-gruppens indsamling af status-oplysninger fra specialklubberne Juni 2009 Racens navn Cocker spaniel Specialklub Spaniel Klubben Udfyldt af (navn og dato) Helle Dan Pålsson 12.september
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Læs merePatientinformation vedrørende omfattende genetisk analyse. 1. udgave
Patientinformation vedrørende omfattende genetisk analyse 1. udgave Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er gener?... 3 Omfattende genetisk analyse... 3 Hvordan foregår undersøgelsen?... 3 Hvilke resultater
Læs mereRaceportræt. Historie og oprindelse Den hellige birma har sine rødder og sin oprindelse i østen, det tidligere Burma, vore dages Myanmar.
Raceportræt Hellig Birma Tekst: Søren Hilbert Hartmann Foto: A Harreby Bæk, H. Novakowski, S.H. Hartmann Historie og oprindelse Den hellige birma har sine rødder og sin oprindelse i østen, det tidligere
Læs mereGenetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc
Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning
Læs mereAgria Katteforsikring. Min
Agria Katteforsikring Min Gælder fra 01.01.2017 Agria skaber tryghed for dyr og mennesker Agria Dyreforsikring er et unikt forsikringsselskab, der har specialiseret sig i dyr. Siden 1890 har vi skabt tryghed
Læs mereEn anden forudsætning for at være opdrætter er et godt kendskab til standarden for racen.
Friis Lara Lidt om Indavl En forudsætning for at være opdrætter af hunde er, at man holder af at omgås hunde, og at man sætter sig det mål med sit opdræt stadig at udvælge de avlsdyr, som kan bringe opdrættet
Læs mereRacespecifik Avls Strategi RAS. for. NORWICH TERRIER i Danmark
Racespecifik Avls Strategi RAS for NORWICH TERRIER i Danmark 2015 1 Indhold Formål... 3 Historie... 3 Population/indavl... 3 Matadoravl/gentagne kombinationer... 3 Indavlsprocent... 4 Målsætning og strategier...
Læs mereMeasuring Evolution of Populations
Measuring Evolution of Populations 2007-2008 5 Agents of evolutionary change Mutation Gene Flow Non-random mating Genetic Drift Selection Populations & gene pools Concepts a population is a localized group
Læs mereAgria Kat. Gælder fra 01.01.2011
Agria Kat Gælder fra 01.01.2011 1 Agria skaber tryghed for dyr og mennesker Agria Dyreforsikring er et unikt forsikringsselskab, der har specialiseret sig i dyr. Siden 1890 har vi skabt tryghed for dyr
Læs mereJYRAK FORSLAG NR. 1. Forslag om tilsynsparagraf i Felis Danicas Vedtægter: Ny paragraf 17 nuværende 17 & 18 bliver til 18 & 19
JYRAK FORSLAG NR. 1 Forslag om tilsynsparagraf i Felis Danicas Vedtægter: Ny paragraf 17 nuværende 17 & 18 bliver til 18 & 19 17 Tilsyn Medmindre andet fremgår af de enkelte bestemmelser i vedtægterne
Læs mereReferat: l. Valg af dirigent: Kresten Henriksen blev foreslået og valgt. 2. valg af referent: Kirsten Jakobsen blev foreslået og valgt
Referat: Velkomst ved formanden, Ole Søndergaard, efterfulgt af optælling af tilstedeværende og stemmeberettigede. I alt 12 tilstedeværende+ dirigenten. Der er 11 stemmeberettigede tilstede samt 3 fuldmagter.
Læs mereMøde med Avlsråd, Mentorråd, Mæglerordning, redaktør af KatteMagasinet og Specialklubber
Møde med Avlsråd, Mentorråd, Mæglerordning, redaktør af KatteMagasinet og Specialklubber Søndag den 22. januar 2017. Deltagere fra FU: Kirsten Ulsø, Inge Christine Bonefeld Nielsen, Camilla Scharff, Susanne
Læs merePandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme?
Genetisk hornhindediagnostik: Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genteknologi et vigtigt værktøj til forebyggelse af hornhindesygdomme? Genetisk diagnostik og dets anvendelsesmuligheder
Læs mereKatteklubbens generalforsamling 26. februar 2011
Katteklubbens generalforsamling 26. februar 2011 Forslag 6a Forslag fra Forretningsudvalget Forslag til tilføjelse af afsnit til FIFes Judges Rules 6.a.2: Judges Rules 2.8.2 Participation in Non-FIFe Shows
Læs mereKøn: T Race: Border Collie Født: 21/ Farve: Tricolour Indavlsgrad: 0% (Beregnet på 3 generationer) HD: B OCD : Påvist AD: 0
Hundens navn: Glenalla Jessie Regnr: DK05188/2009 Køn: T Race: Border Collie Født: 21/4-2008 Farve: Tricolour Indavlsgrad: 0% (Beregnet på 3 generationer) HD: B OCD : Påvist AD: 0 Hundens far: Kilcreen
Læs mereASSIST-ME forløbsbeskrivelse
ASSIST-ME forløbsbeskrivelse Overordnet information Titel Hvordan kan forældre få børn der ser forskellige ud? Dokumentversion Fag og emne Niveau Biologi genetik C-niveau stx Kort beskrivelse Antal lektioner
Læs mereRacespecifik avls strategi for Border-Terrier
Racespecifik avls strategi for Border-Terrier 1. Racen historiske baggrund og udvikling 2. Beskrivelse af den nuværende situation 3. Målsætning og prioriteringer for fremtiden Historisk Borderterrieren
Læs merea. Hvornår og hvor skal det finde sted? b. Hvilke emner skal tages op. Evt. en alternativ måde at afholde Plenarforsamlingen på
FU-møde afholdt søndag den 13. juli 2003 kl. 11.00 på Musholm Feriecenter - Korsør Deltagere: Referent: Ole Amstrup (OA, JYRAK), Dorte Kaae (DK, JYRAK), Vivi Fletcher (VF, Racekatten), Camilla Scharff
Læs mereOpdrætterseminar 2010 Avlspartnersammensætning Målsætning Værktøjer og forudsætninger Valg og fravalg Hvad man ikke skal gøre Hvad man kan gøre Hvad vi vil foreslå at man gør Hvad I vil få ud af at gøre
Læs mereIndavl og slægtskab i populationen af Jydske heste
Indavl og slægtskab i populationen af Jydske heste Indlæg ved 125 års jubilæum d. 26. Oktober 2013 v. Morten Kargo Aarhus Universitet & VFL, Kvæg Disposition Hvad er slægtskab og indavl? Hvorfor opstår
Læs mereHANLIG FRUGTBARHED I DUROC EN DEL AF AVLSMÅLET
HANLIG FRUGTBARHED I DUROC EN DEL AF AVLSMÅLET NOTAT NR. 1628 I oktober 2015 blev hanlig frugtbarhed en del af avlsmålet i Duroc i form af en genetisk orneeffekt på kuldstørrelse. Den økonomiske værdi
Læs mereEtiske problemer i forbindelse med præimplantationsdiagnostik (PID) Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet
Etiske problemer i forbindelse med præimplantationsdiagnostik (PID) Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet 29/8 2000 Det Etiske Råd behandlede i 1996 spørgsmålet om præimplantationsdiagnostik
Læs mere