BESKÆFTIGELSES- OG ERHVERVSUDVALGET

Transkript

1 VERSION 4 - pr. 24. august 2015 BESKÆFTIGELSES- OG ERHVERVSUDVALGET BILAG 1 '+ = merforbrug el. mindreindtægter / - = mindre forbrug el. merindtægter Oversigt over korrektioner kr./-pl (netto) 2019 Aktivitetsområde BEU Kontante ydelser 1 Mindreforbrug Sociale formål, enkeltydelser sygebehandling, flytning mv Sygedagpenge: færre overgår fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb Ressourceforløb og jobafklaringsforløb, færre jobafklaringsforløb Uddannelseshjælp, korrektion som følge af færre på uddannelseshjælp Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, indsats efter No cure no payprincippet Forsikrede ledige; a-dagpenge og kontantydelse for forsikrede ledige efter to års ledighed 7 BEU : omplacering mellem aktivitetsområde/funktioner af en del af Mindreudgift på 05, Omplacering af udgifter til lån til etablering af egen virksomhed fra til Revalidering, færre forløb Ledighedsydelse, ændret fordeling Fleksjob, flere nye med lavere udgift færre efter gammel ordning med høj udgift 12 Beskæftigelsestilskud: modtaget 53,7 mio. kr. inkl. refusionsreform lagt svarende til handleplaner m.v. med 53,6 +3,5 mio. kr (refusionsreform) 13 Administrative merudgifter til myndighedsopgaver - forsikrede ledige har ret til 6 samtaler i det 1. halve år DUT Aktivitetsområde BEU Arbejdsmarkedsordninger 14 Jobrotation går fra 100 pct. statsrefusion til 60 pct. statsrefusion Indsats for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere efter No cure no payprincippet Seniorjob, ændret fordeling mellem ordinære seniorjob og kompenserende ydelse 17 Merudgifter til hjælpemidler m.v. til fastholdelse af handicappede i erhverv Erhvervsgrunduddannelse, egu flere elever færre udgifter Driftsloft 1: indsats for forsikrede ledige, kontanthjælp og uddannelseshjælp 20 Driftsloft 2: Indsats for modtagere af sygedagpenge, ledighedsydelse og revalidender. 21 Mentorramme Mindreudgifter til indsatsen for borgere i jobafklaringsforløb Mindreudgifter til indsatsen for borgere i ressourceforløb pga. lavere udgifter pr. borger 24 Virksomhedskonsulentgruppen overtager del af opsøgende virksomhedsindsats på integrationsområdet 25 Omlægning af virksomhedscentre - resultat af LEAN I alt Side 1 / 2

2 BESKÆFTIGELSES- OG ERHVERVSUDVALGET '+ = merforbrug el. mindreindtægter / - = mindre forbrug el. merindtægter Oversigt over korrektioner kr./-pl (netto) 2019 Refusionsreform 23 Konsekvenser af refusionsreformen beregnet på grundlag af KL's model, reduceret statsrefusion (færre indtægter) 24 Konsekvenser af refusionsreformen: Forsikrede ledige, øget kommunal medfinansiering 25 Konsekvenser af refusionsreformen: Særligt fleksbidrag fra staten på pct. af udbetalt fleksløntilskud Refusionsreform BEU i alt Tekniske korrektioner I alt Omplaceringer til/fra andre udvalg på Beskæftigelses- og Erhvervsudvalgets område O1 Modtagelse af flygtninge fra BEU til ØU, jf. BOF I Omplaceringer - i alt Antal helårspersoner Regnskab 2014 Opr Opr. Teknisk Sygedagpenge Kontanthjælp Uddannelseshjælp Forsikrede ledige Særlig uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse/kontantydelse (midlertidige ordninger, for personer, der har mistet retten til a-dagpenge som følge af varighedsbegrænsningen) Revalidering Fleksjob Ledighedsydelse Ressourceforløb Jobafklaringsforløb Sygedagpenge og jobafklaringsforløb Kontant- og uddannelseshjælp Forsikrede ledige og overgangsordninger Fleksjob og ledighedsydelse Side 2 / 2

3 VERSION 4 - pr. 24. august 2015 Bes Aktivitetsområde BEU Kontante ydelser 1 Mindreforbrug Sociale formål, enkeltydelser sygebehandling, flytning mv. 2 Sygedagpenge: færre overgår fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb. 3 Ressourceforløb og jobafklaringsforløb, færre jobafklaringsforløb 4 Uddannelseshjælp, korrektion som følge af færre på uddannelseshjælp. Refusionsregler som i Det Oprindelige på netto 1,99 reduceres på grundlag af regnskab 2014 og forventet regnskab Området er ikke omfattet af refusionsreformen I det oprindelige er afsat netto 6,99 mio. kr. til jobafklaringsforløb. Ved indførelsen af sygedagpengereformen blev det skønnet, at 75 helårspersoner ville være i jobafklaringsforløb. Det har vist sig, at overgangen fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb er lavere, så der i stedet forventes 60 helårspersoner. Samtidig har det vist sig, at flere end forventet har sygedagpengeforløb og jobafklaringsforløb som til sammen er af mere end 52 ugers varighed, så ydelsen ikke udløser statsrefusion. Ydelsen på jobafklaringsforløb svarer til kontanthjælp. tet reduceres med netto 1,749 mio. kr. efter de nuværende refusionsregler. Merudgiften modsvarer delvist merudgifterne til sygedagpenge Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, indsats efter No cure no pay-princippet 6 Forsikrede ledige; a-dagpenge og kontantydelse for forsikrede ledige efter to års ledighed Mindreudgift til kontanthjælp som følge af indsats iværksat i Betalingen til anden aktør afregnes efter no cure no pay. Det vil sige, at der f.eks. kun betales bonus når borgeren rent faktisk er kommet i job og er forblevet i job i en periode. Derfor omplaceres midler fra kontanthjælp til indsatsen for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. I det oprindelige var forudsat 361 kontanthjælpsmodtagere. I 2014 var 487 helårspersoner på kontanthjælp. Pt. er der 511. I en prognose fra STAR skønnes ledigheden blandt jobparate kontanthjælpsmodtagere at falde med 27 pct. Hertil kommer en række indsatser i jobcentret, blandt andet ovennævnte. Derfor forudsættes 347 kontanthjælpsmodtagere. Hertil kommer reduktion af den gennemsnitlige udgift pr. ydelsesmodtager. (forudsætter at samregning videreføres) Det oprindelige for er baseret på 400 helårspersoner blandt forsikrede ledige og 9 på arbejdsmarkedsydelse. tet svarer sammen med udgifter til handicappede i erhverv til beskæftigelsestilskuddet. I modsætning til tidligere år var beskæftigelsestilskuddet ikke tilstrækkeligt. Derfor blev arbejdsmarkedsydelsen lagt med de midler, der var tilbage efter lægning af de øvrige områder. Regnskab 2014 viste 449 fuldtidspersoner på a-dagpenge og løntilskud under et. Herudover var 56 helårspersoner på særlig uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelse (ordninger for personer, der har brugt de to års dagpengeret, men fortsat er ledige). I Teknisk for forudsættes i alt 406 forsikrede ledige på a-dagpenge, løntilskud til forsikrede ledige og overgangsordning. Samtidig er der en forskydning fra funktion Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige til A-dagpenge. 7 BEU : omplacering mellem aktivitetsområde/funktioner af en del af Mindreudgift på 05, Omplacering af udgifter til lån til etablering af egen virksomhed fra til forslag BEU omfatter udgifter til lån og tilbagebetaling af lån til selvstændig virksomhed. Udgiften skal registreres under revalidering og ikke som oprindeligt forudsat under driftsudgifter til indsatsen fra FUUA Indsatsklare og sygemeldte under BEU Arbejdsmarkedsordninger til Revalidering under BEU Fleksjob m.v. jf. forslag BEU ovenfor. 9 Revalidering, færre forløb I tet er afsat 2,4 mio. kr. netto til revalideringsydelse til 20 helårspersoner. Da der kun forventes 15 helårspersoner, reduceres tet til netto 1,35 mio. kr. 10 Ledighedsydelse, ændret fordeling I tet er forudsat 34 helårspersoner på ledighedsydelse. I det oprindelige er lagt med 2 helårspersoner med ledighedsydelsesforløb af mere end 52 ugers varighed uden statsrefusion., men det synes ikke at være realistisk, så der omplaceres 4 helårspersoner fra korterevarende ledighedsydelsesforløb til lange ledighedsydelsesforløb. Samtidig opdateres gennemsnitspriserne. Det skal bemærkes, at ledighedsydelsesforløb påbegyndt før 1. juli 2014 ikke er omfattet af refusionsreformen og dermed fortsat vil være uden statsrefusion. Side 1

4 11 Fleksjob, flere nye med lavere udgift færre efter gammel ordning med høj udgift 12 Beskæftigelsestilskud: modtaget 53,7 mio. kr. inkl. refusionsreform. lagt svarende til handleplaner m.v. med 53,6 +3,5 mio. kr (refusionsreform) 13 Administrative merudgifter til myndighedsopgaver - forsikrede ledige har ret til 6 samtaler i det 1. halve år DUT Der forudsættes 255 personer i fleksjob. Det samlede antal er uændret i forholdt til det oprindelige, men 6 personer forudsættes af forlade fleksjob efter gammel ordning. Til gengæld etableres yderligere 6 fleksjob efter ny ordning. Herefter vil 84 være i fleksjob efter ny ordning mod oprindelig I beregningen af tilskud og udligning indgår et beskæftigelsestilskud på 53,7 mio. kr. baseret på 488 forsikrede ledige inkl. merudgifter som følge af refusionsreformen. Idet tekniske indgår et oprindeligt på 51,6 mio. kr. samt merudgifter jf. ovenfor "Forsikrede ledige; a-dagpenge..." på 1,718 mio. kr. og merudgifter til handicapede i erhverv på 0,155 mio. kr. I alt 53,6 mio. kr. Hertil kommer effekten af refusionsreformen (se nederst) på 3,5 mio. kr. i form af lavere statslig medfinansiering som følge af refusionsreformen jf. nedenfor Omplaceres efterfølgende til ØU-Jobcenter. Beskæftigelsesreformen, som træder i kraft 1. juli 2015 betyder blandt andet, at der skal gennemføres 6 jobsamtaler med forsikrede ledige inden for de første 6 måneders ledighed.samtidig skal nogle af samtalerne afholdes sammen med a-kasserne. For Furesø Kommune vil det betyde ca samtaler flere pr. år samt øgede opgaver i forbindelse med a-kassesamarbejdet. Kommunens andel af DUT-midlerne er opgjort il 2 mio. kr. i, 1,8 mio. kr. i og 1,7 mio. kr. i. Det søges dog ku 0,9 mio. kr. Aktivitetsområde BEU Arbejdsmarkedsordninger 14 Jobrotation går fra 100 pct. statsrefusion til 60 pct. statsrefusion Som følge af finanslov 2015 reduceres statsrefusionen for jobrotation fra 100 pct. til 60 pct. for nye projekter. Samtidig skærpes kravene til forudgående ledighed hos dem, der ansættes i jobrotationsstillingerne. I 2014 var der udgifter på ca. 4 mio. kr. Herunder en massiv indsats på kommunens skoler og i Drift og Teknik. I det oprindelige er forudsat udgifter på 2,067 mio. kr. modsvaret af 100 % statsrefusion. Herunder en massiv indsats på kommunens skoler og i Drift og Teknik. Jobrotationsordninger har med virkning fra 2015 skiftet funktion fra "Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige", som dækkes af beskæftigelsestilskuddet til , "Arbejdsmarkedsforanstaltning-ger", som er omfattet af garantien. Voksenlærlingeordningen, med 100 pct. statsrefusion har ligeledes skiftet funktion. Området er ikke omfattet af refusionsreformen. Ændringen medfører samlet set merudgifter for kommunerne på 352,1 mio. kr. i 2015-niveau. for Furesø Kommune svarer det til 2,5 mio. kr. Det søgte beløb på 0,827 mio. kr. er således væsentligt lavere end Furesøs andel af den forventede merudgift på landsplan. 15 Indsats for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere efter No cure no pay-princippet 16 Seniorjob, ændret fordeling mellem ordinære seniorjob og kompenserende ydelse 17 Merudgifter til hjælpemidler m.v. til fastholdelse af handicappede i erhverv 18 Erhvervsgrunduddannelse, egu flere elever færre udgifter. 19 Driftsloft 1: indsats for forsikrede ledige, kontanthjælp og uddannelseshjælp 20 Driftsloft 2: Indsats for modtagere af sygedagpenge, ledighedsydelse og revalidender Indsats iværksat i 2014 omfatter i alt 140 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Der omplaceres derfor midler svarende til 17 helårspersoner fra aktiverede Kontanthjælp til Indsatsklare og sygemeldte svarende til betaling af bonus for kontanthjælpsmodtagere, der som følge af projektet er kommet i beskæftigelse m.v. (aprilskøn) Der lægges med 4,5 årsværk i seniorjob med et tilskud pr. årsværk på kr. og 7 årsværk på kompenserende ydelse. I det oprindelige var forudsat 7 årsværk i seniorjob og 4 på kompenserende ydelse Ud af et samlet på 0,5 mio. kr. netto afsættes yderligere netto 0,15 mio. kr. til hjælpemidler og personlig assistance for handicappede i erhverv. Udgiften udløser 50 pct. statsrefusion og er pt. omfattet af beskæftigelsestilskuddet Der er forudsat 8 helårspersoner på uddannelsen som varer 3 år med 20 ugers skoleophold. Heraf er to i lønnet praktik i kommunen, 1 helårsperson udløser ordinær skoleydelse og 1 helårsperson er på værkstedsskole (andre skoleophold uden refusion). Der forventes mindreudgifter på 0,1 mio. kr. modsvaret af mindreindtægter i statsrefusion på 0,065 mio. kr. Uddannelsen er ikke omfattet af refusionsreformen. Samlet set er antallet af elever steget fra 5 til Driftsudgifter til indsatsen for forsikrede ledige, kontanthjælpsmodtagere og modtagere af uddannelseshjælp refunderes af staten med 50 %, dog maks. 50 % af kr. pr. helårsperson. Udgifter til ordinær uddannelse og øvrige driftsudgifter er lagt inden for dette loft. Der forventes at indsatsen for 933 helårspersoner er omfattet af driftsloftet på i alt mio. kr. I det oprindelige indgår udgifter på ca. 13 mio. kr. og statsrefusion på 6,5 mio. kr. (bortset af no cure no pay) Driftsudgifter til indsatsen for modtagere af sygedagpenge, ledighedsydelse og revalidender refunderes af staten med 50 % dog maks kr. pr. helårsperson. Indsatsen for 543 helårspersoner forventes at være omfattet af dette loft. Udgifterne er lagt inden for dette loft (bortset af no cure no pay) Side 2

5 21 Mentorramme Indenfor en fastsat ramme for hver enkelt kommune refunderes udgifter til mentor med 50 pct. statsrefusion. Mentor til forsikrede ledige, jobparate på kontanthjælp og uddannelsesparate udløser dog ikke statsrefusion. Det tekniske korrigeres svarende til samlede indtægter fra mentorrefusion i2015 på 1,482 mio. kr.. Der afsættes således udgifter til mentor på i alt 2,964 mio. kr. Herudover er afsat udgifter til internt mentorkorps under FUUA-Ungeenheden. 22 Mindreudgifter til indsatsen for borgere i jobafklaringsforløb I det oprindelige var forudsat 75 helårspersoner i jobafklaringsforløb. Der skønnes nu 60 helårspersoner i og efterfølgende år, hvilket medfører mindreudgifter til indsatsen for personer i jobafklaringsforløb i form af mentor og øvrige driftsudgifter på 1,1 mio. kr. modsvaret af 50 pct. statsrefusion, svarende til netto mindreudgifter på 0,57 mio. kr. 23 Mindreudgifter til indsatsen for borgere i ressourceforløb pga. lavere udgifter pr. borger 24 Virksomhedskonsulentgruppen overtager del af opsøgende virksomhedsindsats på integrationsområdet 25 Omlægning af virksomhedscentre - resultat af LEAN Aktivitetsområde BEU Erhverv Refusionsreform 23 Konsekvenser af refusionsreformen beregnet på grundlag af KL's model, reduceret statsrefusion (færre indtægter) 24 Konsekvenser af refusionsreformen: Forsikrede ledige, øget kommunal medfinansiering 25 Konsekvenser af refusionsreformen: Særligt fleksbidrag fra staten på 30 pct. af udbetalt fleksløntilskud I det oprindelige for var forudsat gennemsnitlige udgifter på ca kr. pr. helårsperson. Dette har vist sig ikke at være nødvendigt. Den gennemsnitlige udgift reduceres derfor med ca kr. Det ydes 50 pct. statsrefusion af udgiften Virksomhedskonsulentgruppen overtager del af opsøgende virksomhedsindsats på integrationsområdet frem for nyansættelse/køb af ydelse Virksomhedscentre nedlægges som funktion i stedet arbejdes med individuelle virksomhedspraktikker - resultat af LEAN-projekt i jobcentret Refusionsreformen indebærer, at kommunens indtægter fra statsrefusion af udgifter til sygedagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, revalideringsydelse, jobafklarings- og ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse og fleksløntilskud beregnes ud fra den enkelte borgers forløb på offentlig forsørgelse inden for de sidste tre år. Refusionen fordeles således: 0-4 uger 80 pct. statsrefusion 5-26 uger 40pct. statsrefusion uger 30 pct. statsrefusion over 52 uger 20 pct. statsrefusion Kommunens udgifter til løntilskud udløser statsrefusion efter de samme regler. Konsekvensen af refusionsreformen er beregnet på grundlag af det tekniske beregnet efter de nuværende refusionregler og gennemsnitlige refusionsprocenter efter de nye regler i et værktøj udarbejdet af KL:. Kommunen har ikke oplysninger, der kan bruges til at opgøre den enkelte borgers samlede forløb på offentlig forsørgelse. KL har haft mulighed for at opgøre fordelingen på varighed i Det er derfor fordelingen på refusionsprocenter (gennemsnitlige varigheder) fra 2013, der danner grundlag for konsekvensberegningen, hvad angår varigheder på de enkelte ydelser. Samtidig er beregningsgrundlaget for aktiviteten (bestanden) de forventede antal helårspersoner på den enkelte ordninger i. Det tekniske beregnet efter de nuværende regler er videreført uændret i overslagsårene. Derfor er konsekvenserne af refusionsreformen også uændrede i overslagsårene. Der henvises i øvrigt til uddybende notat til tekniske korrektioner vedr. virkningerne af refusionsreformen Den kommunale medfinansiering af udgifter til a-dagpenge er ligeledes omfattet af refusionsreformen. Merudgiften til medfinansiering er opgjort efter de samme principper som beskrevet oven for Som led i refusionsreformen indføres fleksbidrag, som er et statstilskud til kommunen på op til 30 pct. af fleksløntilskuddet til personer, der er startet i fleksjob efter 1. juli Fleksbidraget kan dog maks. udgøre kr. kr. pr. måned pr. fleksløntilskud. I tet er forudsat, at 84 fuldtidspersoner udløser bidraget. Refusionsreform BEU i alt Øvrige tekniske korrektioner Tekniske korrektioner I alt inkl. refusionsreform Omplac O1 Modtagelse af flygtninge fra BEU til ØU, jf. BOF I I forlængelse af BOF I 2015 omplaceres lønudgifter til modtagelse af flygtninge fra BEU, FUUA-Ungeenheden til ØU-Integration Omplaceringer - i alt BEU i alt Side 3