ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

Transkript

1 ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

2 Hvad ved vi Omkring danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring danskere har kronisk hjertesvigt. (National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering, Sundhedsstyrelsen, 2013) Iskæmisk hjertesygdom har udviklet sig til også at være en kronisk sygdom. (National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering, Sundhedsstyrelsen, 2013) (Hjertekarsygdomme i incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 2002, udvikling i prævalens af IHD i efter køn. Aldersstandardiserede rater per , Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, 2014)

3 Hvad ved vi Mange danskere har overlevet en hjertesygdom og lever derfor med en hjertesygdom. (Dødsårsagsregisteret 2013 tal og analyse, Statens Serum Institut, 2013) Forbedret behandling og dermed bedre overlevelse. (Diagnostik og behandling af iskæmisk hjertesygdom i Danmark, Sundhedsstyrelsen, 2005) Demografiske ændringer i befolkningen og generelt øget levetid. (Befolkningsfremskrivninger , Danmarks Statistik, 2010)

4 Hvad ved vi At pensionsalderen stiger. Hvilket kan betyde et længere arbejdsliv også efter sygdom. (Hovedelementerne i den nye treårige efterløn, Beskæftigelsesministeriet)

5 Hvad ved vi Hvor mange er i arbejde, når de rammes af iskæmisk hjertesygdom? (Incidens af IHD i 2011 efter køn og alder. Antal (N) og rater per ) (Incidens af IHD i 2011 efter køn og alder. Rater per ) (Hjertekarsygdomme i incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 2002, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, 2014)

6 Hvis man rammes af hjertesygdom Rehabilitering kan defineres som en række indsatser, der støtter det enkelte menneske, som har eller er i risiko for at få nedsat funktionsevne, i at opnå og vedligeholde bedst mulig funktionsevne, herunder at fungere i samspil med det omgivende samfund. (World Health Organization. World report on disability. Geneva: World Health Organization, 2011) Rehabilitering har som formål at forbedre patientens funktionsniveau fysisk, psykisk og socialt og fjerne eller mindske aktivitetsrelaterede symptomer, minimere graden af invaliditet, og gøre det muligt for den enkelte hjertepatient at vende tilbage til en personligt tilfredsstillende rolle i samfundet. (Dansk Cardiologisk Selskab) At få en hverdag som helt eller delvist svarer til inden sygdommen, vil antageligt for flere betyde at fastholde tilknytningen til arbejdslivet.

7 Hvad betyder det for den enkelte at gå på arbejde At være tilknyttet arbejdsmarkedet kan reducere følelsen af social isolation, øge selvværdet og give identitet. At være tilknyttet arbejdsmarkedet har betydning for livskvalitet og er kilde til økonomisk tryghed. (Kræft - senfølger og rehabilitering, Johansen C, 2013) (National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering, Sundhedsstyrelsen, 2013)

8 Gør dig parat til at stemme Internet 1 2 TEKST 1 Denne præsentation er indlæst uden Shakespeak add-in. Vil du downloade add-in gratis? Besøghttp://shakespeak.com/en/freedownload/. 2 Twitter 1 2 Afstemningen er anonym

9 Forholder du dig til arbejdsfastholdelse som en del af hjerterehabilitering A. Ja B. Til dels C. Nej D. Ved ikke Spørgsmålet vil være tilgængeligt når du starter din session og præsentation # stemmer: 0 Lukket Internet TEKST Twitter Denne præsentation er indlæst uden Shakespeak add-in. Vil du downloade add-in gratis? Besøghttp://shakespeak.com/en/freedownload/. Denne tekst boks vil beskrive de forskellige måder at sende beskeder på. De gældende forklaringer vil blive indsat, når du starter en session. Det er muligt at flytte, ændre størrelse og modificere udseendet af denne tekst boks.

10 Forholder du dig til arbejdsfastholdelse som en del af hjerterehabilitering A. B. Ja Til dels Vi vil nulstille disse resultat eksempler, så snart du 25,0% starter din session og dit slide show. I mellemtiden er du velkommen til at ændre dine resultaters 50,0% udseende (f.eks. farver). C. Nej 75,0% D. Ved ikke 100,0% Lukket Internet TEKST Twitter Denne præsentation er indlæst uden Shakespeak add-in. Vil du downloade add-in gratis? Besøghttp://shakespeak.com/en/freedownload/. Denne tekst boks vil beskrive de forskellige måder at sende beskeder på. De gældende forklaringer vil blive indsat, når du starter en session. Det er muligt at flytte, ændre størrelse og modificere udseendet af denne tekst boks.

11 Hvis man rammes af hjertesygdom Hvilke faktorer kan have betydning for, hvorvidt patienten vender tilbage til arbejdsmarkedet?

12 Hvis man rammes af hjertesygdom Blandt de der får iskæmisk hjertesygdom, vil mellem 65 % og 88 % være i arbejde efter 6-12 måneder. Et dansk studie har vist, at 79 % af patienterne indlagt med iskæmisk hjertesygdom var i arbejde efter 12 måneder mod 93 % af kontrollerne. Manuelt arbejde Høj alder Dårlig arbejdstest Lav forventning til arbejdsevne Lav uddannelse Angst og depression Flere faktorer med betydning for tilbagevenden til arbejdsmarkedet er identificeret. (National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering, Sundhedsstyrelsen, 2013)

13 Gør rehabilitering en forskel i forhold til arbejdsfastholdelse? Modsatrettede resultater i litteraturen Der er endnu ikke lavet en systematisk litteratur gennemgang på området men fra cancer området ses det, at rehabilitering med fokus på arbejdsfastholdelse bør være multi-faktoriel Kittel J, Karoff M. Improvement of worklife participation through vocationally oriented cardiac rehabilitation? Findings of a randomized control group study. Rehabilitation (Stuttg) (2008) 47(1):14-22 Isaaz K et al. Return to work after acute STsegment elevation myocardial infaction in the modern era of reperfusion by direct percutaneous coronary intervention. Archives of Cardiovascular Disease (2010) 103: (de Boer AGEM et al., Interventions to enchance return-to-work for cancer patients, Cochrane Database of systematic Reviews 2011, issue 2.)

14 Gør rehabilitering en forskel i forhold til arbejdsfastholdelse? Vi har brug for mere viden på området der er fortsat mange spørgsmål, hvor vi mangler svar. (National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering, Sundhedsstyrelsen, 2013)

15 Vi har ikke svaret Vi kan med fordel tænke arbejdsfastholdelse ind i indsatsen det angiver retningslinjerne På nuværende tidspunkt er der ikke en konkret beskrivelse af, hvorledes vi bedst muligt sikrer indsatsen Men der er særlige risikofaktorer, som vi kan være opmærksomme på nogle er kardielle, andre er ikke