Social- og Sundhedsudvalget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Social- og Sundhedsudvalget"

Transkript

1 Social- og Sundhedsudvalget Referat 24. november 2016 kl. 16:30 Udvalgsværelse 1 - ekstraordinært møde Indkaldelse Bodil Kornbek Finn Riber Rasmussen Søren P. Rasmussen Curt Købsted Karsten Lomholt Hanne Agersnap Aase Steffensen Ekstraordinært møde Desuden deltog: Pernille Holmgaard Edda Heinskou Nina Gath Andreas Schløer Madsen

2 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Deltagelse i frikommuneforsøg om nye samarbejdsformer på ældreområdet 1 (beslutning) Side 3 2

3 Punkt 1 Deltagelse i frikommuneforsøg om nye samarbejdsformer på ældreområdet (beslutning) Resumé Kommunalbestyrelsen godkendte den 12. maj 2016, at Lyngby-Taarbæk sammen med Gladsaxe, Gentofte og Rudersdal kommuner (4K) ansøgte Social- og Indenrigsministeriet om frikommunestatus med ansøgningen Nye samarbejdsformer på det somatiske akutområde. Ministeriet har godkendt ansøgningen, hvorfor kommunerne nu har status som frikommunenetværk fra 2016 til medio Social- og Indenrigsministeriet skal senest den 1. december 2016 modtage en ny ansøgning, hvor frikommuneprojektets første del konkretiseres yderligere. Forvaltningen fremlægger forslag til ansøgning. Indstilling Forvaltningen foreslår, at 1. frikommunenetværkets politiske organisering tages til efterretning 2. Ansøgning om konkret frikommuneforsøg godkendes. Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen godkendte den 12. maj 2016, at Lyngby-Taarbæk sammen med Gladsaxe, Gentofte og Rudersdal kommuner (4K) ansøgte Social- og Indenrigsministeriet om frikommunestatus med ansøgningen Nye samarbejdsformer på det somatiske akutområde under regeringens og KL s Frikommuneforsøg II. Godkendelsen skete med den forudsætning, at forsøgsindsatser godkendes politisk, og at der sker løbende rapportering. De fire kommuner fik den 10. oktober 2016 godkendt ansøgningen og har nu status som frikommunenetværk fra 2016 til medio Social- og Indenrigsministeriet skal senest den 1. december 2016 modtage en ny ansøgning, hvor frikommuneprojektets første del konkretiseres med henblik på at få godkendt konkrete forsøgsprojekter. Der vil være tilsvarende ansøgningsrunder til maj og november Der er i ansøgningen lagt op til, at kommunerne igangsætter et eller flere tværgående projekter, hvor Region Hovedstaden, de alment praktiserende læger og de 5 øvrige kommuner fra Planområde Midt i hovedstadsregionen (Ballerup, Egedal, Furesø, Herlev og Rødovre sammen med 4K benævnt 9K) også spiller en central rolle. Indholdet i forsøgsansøgningen De fire kommuner har sammen identificeret konkrete områder, der kan arbejdes med i frikommuneforsøget. På den baggrund er der udarbejdet en konkret ansøgning til Social- og Indenrigsministeriet (bilag). Med ansøgningen ønsker kommunerne at få godkendt en ramme, der gør det muligt at arbejde hen imod etablering af tværkommunale akutfunktioner, hvor akutfunktionen får henvist borgere fra almen praksis, hospital, 1813 og kommuner og kan levere ydelser til borgere i alle fire kommuner. Der er med nærværende sag ikke taget stilling til dimensionering og organisering af en kommende fælles akutfunktion, herunder eksempelvis rækkevidde i forhold til dækning henover døgnet. Der vil blive fremlagt særskilt sag herom til politisk godkendelse i løbet af 2017 på baggrund af et fælles tværkommunalt analysearbejde. Med ansøgningen vil frikommunenetværket udfordre den gældende lovgivning indenfor følgende tre lovområder: 1. Lov om kommunernes styrelse I projekt indgår etablering af en tværkommunal akutfunktion med en selvstændig fælles sundhedsfaglig ledelse med fælles ansættelsesforhold, hvor personalet leverer ydelser til 3

4 borgere i alle deltagerkommuner. Dette vil udfordre lov om kommunernes styrelse 2 med henblik på at få hjemmel til at etablere denne enhed under en ledelse, som refererer til den tværkommunale styregruppe, som består af de deltagende kommuners fagdirektører. 2. Autorisationsloven For at skabe en effektiv ressourceudnyttelse udfordres Autorisationsloven, så sygeplejerskerne i den tværkommunale akutfunktion får mulighed for at varetage visse lægeforbeholdte opgaver, uden at der foreligger delegation af opgaven fra en læge. 3. Lægemiddelhåndteringsvejledningen Da den tværkommunale akutfunktion skal kunne agere hurtigt, og kunne udrede patienterne og iværksætte nødvendig behandling inden for få timer, er der behov for hurtig adgang til relevant medicin. Derfor lægges der op til, at sygeplejerskerne i den tværkommunale akutfunktion får mulighed for at medbringe medicin ved besøg hos borgeren samt mulighed for at opbevare medicin, som ikke er knyttet til et cpr.nr i den kommunale akutfunktion. Projektorganisering Udover de fire kommuner, som sammen har fået status af frikommunenetværk, vil Herlev- Gentofte Hospital, alment praktiserende læger samt de fem kommuner (Rødovre, Herlev, Furesø, Egedal og Ballerup) fra regionens Planområde Midt blive inddraget i projektet. Der er udarbejdet en projektorganisering, hvor projektet administrativt ledes af en styregruppe. Der vil blive ansat en fælles projektleder til at styre frikommuneprojektet. Projektlederen bliver formelt ansat i Rudersdal Kommune, men skal aflønnes og arbejde på tværs af de fire kommuner i frikommunenetværket. For at sikre den politiske inddragelse i frikommuneprojektet etableres en politisk følgegruppe med deltagelse af 1-2 personer blandt formandsskaberne i kommunernes respektive fagudvalg og med deltagelse af borgmestrene. Derudover inviteres 2-3 personer fra Region Hovedstadens regionsråd med i den politiske følgegruppe. Organisationsdiagram for frikommunenetværket er vedlagt (bilag). Den videre proces Med godkendelse fra de fire kommunalbestyrelser vil ansøgningen blive indsendt til ministeriet senest 1. december Desuden vil ansøgningen blive behandlet i kommunens MED-system forud for Kommunalbestyrelsens behandling den 24. november 2016, ligesom der løbende vil være en inddragelse af relevante MED-udvalg i det videre arbejde. Kommunerne vil herefter arbejde videre med en fælles konkretisering af en tværkommunal akutfunktion. Lovgrundlag Frikommuneforsøget gælder at lave indsatser, der udfordrer rammerne for den eksisternede lovgivning. For det konkrete projekt er dette beskrevet i sagsfremstillingen. Økonomi De fire kommuner skal fælles finansiere projektarbejdet med 25 pct. hver. I det videre arbejde med konkretisering af projekt om en fælles akutfunktion vil der være udgifter til ansættelse af en fælles projektleder. Ansættelse sker først i 2017, og udgifterne er endnu ikke fuldt ud kendt. Udgifterne afholdes til en start inden for Center Sundhed og Omsorgs budgetramme, således at forslag til endelig finansiering vil indgå i 1. anslået regnskab Eventuelle yderligere udgifter afledt af projektarbejdet vil blive forelagt politisk. Beslutningskompetence 4

5 Kommunalbestyrelsen. Beslutning Social- og Sundhedsudvalget, den 24. november 2016 Ad 1) Anbefalet. Ad 2) Anbefalet på det foreliggende grundlag, idet udvalget noterer, at der tages beslutning om den konkrete dimensionering, organisering, økonomi mm. når projekter er konkretiseret. Udvalget ønsker, at der foreligges sag om forslag til kommende forsøgprojekter på udvalgets møde i februar eller marts Bilag Ansøgning om konkret frikommuneforsøg Ansøgning om at blive frikommunenetværk 2016 Organisationsdigram frikommunenetværk CenterMEDs høringssvar vedr. frikommuneforsøg om nye samarbejdsformer på det somatiske akutområde 5

6 SKABELON: Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på Frikommunenetværk Nye samarbejdsformer på det somatiske akutområde Titel på forsøg Etablering af rammer for tværkommunale akutfunktioner Deltagerkommuner Gladsaxe, Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Kommune Faglig kontaktperson Mette Ryle Telefon mery@rudersdal.dk Netværkskoordinator Andreas Nøhr Vestergaard Telefon vest@rudersdal.dk Dato for ansøgning 1. december Beskrivelse af forsøget Den generelle problemstilling som frikommunenetværket udfordrer, er beskrevet i ansøgningen om at blive frikommunenetværk I denne ansøgning om konkrete forsøg i frikommuneforsøg II adresseres en beskrivelse af det konkrete forsøg, som ønskes gennemført. Visionen for frikommunenetværket Nye samarbejdsformer på det somatiske akutområde er, at kommuner, praktiserende læger og hospital i et tæt tværsektorielt samarbejde lykkes med at skabe sammenhængende forløb for borgere og patienter på det somatiske akutområde. Herunder at skabe en effektiv, driftssikker og sammenhængende varetagelse af akutområdet, hvor borgerne modtager den fornødne pleje og behandling i hjemmet eller på kommunale institutioner, så unødige indlæggelser undgås. På den baggrund er formålet med frikommunenetværket overordnet set at afprøve nye samarbejdsformer på det somatiske akutområde, der: kan sikre et bedre tværsektorielt samarbejde om borgere og patienter og dermed både øge kvalitet og effekt af de borgerrettede indsatser, og som kan fremme en effektiv ressourceudnyttelse i det samlede sundhedsvæsen, hvor indsatser tilbydes på rette niveau. I det konkrete frikommuneforsøg ansøges der om at etablere en tværkommunal akutfunktion. For at kunne sikre et tilstrækkeligt kompetenceniveau i de kommunale akutfunktioner samt driftssikkerhed hele døgnet, er der behov for, at kommunerne kan samarbejde om leveringen af hjemmesygeplejeydelser på nye måder. Realiseringen af dette kræver, at der skabes en ny organisatorisk ramme for tværkommunale akutfunktioner i tæt samarbejde med almen praksis, hospital og Forsøget vedrører kommunernes virksomhed i forhold til at yde vederlagsfri hjemmesygepleje efter lægehenvisning til personer med ophold i kommunen. Da kommunale akutfunktioner er en del af den

7 kommunale hjemmesygepleje er området underlagt bekendtgørelse og vejledning for hjemmesygeplejen. I det konkrete forsøg vil opgaveporteføljen for sygeplejerskerne samt lægedækningen i forhold til behandlingsansvar i den tværkommunale akutfunktion følge anbefalingerne i 1. udkast til Sundhedsstyrelsens nye kvalitetsstandard for kommunale akutfunktioner. Men på baggrund af de sidste 4 års erfaringer med forskellige former for tværsektorielle akutteam i Planområde Midt, vil den anbefalede organisering og opgavevaretagelse blive udfordret i forhold til nedenstående forsøgshjemle. Kommunestyrelsesloven, LBK nr. 769 af 09/06/2015, 2, 60 Autorisationsloven LBK nr. 877 af 04/08/2011, 74., stk. 2 Lægemiddelhåndteringsvejledningen, VEJ nr. 907 af 12/02/2015, afsnit Til første ansøgningsfrist 1. december 2016 ansøges der om 3 forsøgshjemler, som anses som afgørende for etableringen af en tværkommunal akutfunktion. Disse vil blive suppleret ved de øvrige ansøgningsfrister, hvis det i videreudviklingen af frikommuneprojektet er relevant. Frikommuneforsøgsmodel Der udvikles en ramme for etablering af tværkommunale akutfunktioner, hvor akutfunktionen får henvist borgere fra almen praksis, hospital, 1813 og kommuner og kan levere ydelser til borgere i alle kommuner. Den tværkommunale akutfunktion skal være bemandet af sygeplejersker og disse kan tilgå tidstro data vedrørende den konkrete borger fra de deltagende kommuners EOJ-systemer hele døgnet. Forskelligt fra Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandard kan sygeplejerskerne i den tværkommunale akutfunktion varetage visse lægeforbeholdte opgaver uden rammedelegation, så de kan igangsætte udredning (undersøgelser) i forbindelse med den akutte situation, inden lægen kontaktes, og de kan medbringe medicin, som ikke er knyttet til et cpr.nr. i borgerens hjem, samt opbevare dette fysisk i den tværkommunale akutfunktion. Modellen involverer almen praksis, hospital og 1813, idet den forudsætter, at der i planområdet er udarbejdet klare rammer for behandlingsansvaret for borgerne i akutfunktionen hele døgnet, samt er klare snitflader til hospitalet blandt andet i forhold til behandlingsansvar, udredningsopgaver og overdragelse af patientforløb til og fra den kommunale akutfunktion. Disse aftaler vil blive udviklet som en del af etableringen af den tværkommunale akutfunktion, men udfordrer ikke lovgivningen. Modellen er illustreret i nedenstående figur. Figur 1: Model for tværkommunale akutfunktioner 2

8 2. Mål og forventede resultater Frikommunenetværkets overordnede mål er beskrevet og præciseret i den oprindelige ansøgning. Det konkrete forsøgs succeskriterier og effektparametre listes her, men skal videreudvikles i samarbejde med KORA. Foreløbige succeskriterier: At der er etableret en tværkommunal akutfunktion med smidige arbejdsgange til almen praksis, hospital og At arbejdsgangene for udredning og igangsættelse af behandling i hjemmet er effektiviseret med etableringen af den tværkommunale akutfunktion. At akutfunktionens tilstedeværelse i borgerens hjem er udnyttet optimalt og er koordineret med primærhjemmesygeplejen i borgernes kommune. At borgerne er trygge og tilfredse med at blive behandlet akut i hjemmet. At borgerne oplever en sammenhængende og effektivt indsats af høj kvalitet ved akut sygdom. At det tværkommunale og tværsektorielle samarbejde er styrket i forhold til en øget tryghed og et øget kendskab til samarbejdsparternes kompetencer. At akutfunktionen er en attraktiv arbejdsplads med høj medarbejdertilfredshed. Foreløbige effektparametre: Andelen af borgere der indlægges og genindlægges unødigt er faldet. Indlæggelsestiden for andelen af borgere, der er indlagt er reduceret Andelen af borgere der behandles i hjemmet og undgår indlæggelse er steget. Andelen af borgere med funktionstab på grund af unødige indlæggelser er faldet. Det er ikke muligt at vurdere forsøgets eventuelle økonomiske gevinster på nuværende tidspunkt, men evalueringen vil indeholde en økonomisk analyse, der dels beskriver de tværsektorielle samlede udgifter i forbindelse med etableringen af en tværkommunal akutfunktion, samt de enkelte sektorers udgifter i forsøgsperioden. 3. Konkrete behov for forsøgshjemler, undtagelser fra gældende lovgivning m.v. I det konkrete frikommuneforsøg er der ved første ansøgningsfrist behov for undtagelser inden for tre områder, som præciseres i det følgende. 1. Lov om kommunernes styrelse Med henblik på at etablere en tværkommunal akutfunktion, som er en selvstændig juridisk enhed med en selvstændig fælles sundhedsfaglig ledelse med fælles ansættelsesforhold, hvor personalet leverer ydelser til borgere i alle deltagerkommuner, er der behov for at udfordre lov om kommunernes styrelse 2 med henblik på at få hjemmel til at etablere denne enhed under en ledelse, som refererer til den tværkommunale styregruppe, som består af de deltagende kommuners fagdirektører, som er ansvarlige for funktionen. Etablering af en fælleskommunal enhed udfordrer styrelseslovens 2, idet det er en forudsætning for det forpligtende samarbejde, at de deltagende kommuner afgiver såvel driftskompetencer som myndighedskompetencer, således at akutfunktionen både kan tildele og yde hjemmesygepleje. Samme muligheder kan i et vist omfang opnås via et 60 selskab, som via lov kan tillægges myndighedsopgaver; men vi ønsker en smidig og handlekraftig ledelse, hvor der er et direkte arbejdsgiveransvar i forhold til såvel den kommunale hjemmepleje/hjemmesygepleje som den tværkommunale akutfunktion. En væsentlig begrundelse herfor er ønsket om at indsatsen i den tværkommunale akutfunktion er tæt integreret og koordineret med den øvrige hjemmesygepleje, da vi forudser, at der løbende er behov for 3

9 tilpasninger mellem de 2 funktioner, således at den enkelte kommune har direkte adgang til at koordinere den borgernære indsats. Ved etablering af et 60 selskab, som er en selvstændig juridisk person, forudser vi endnu en sektorovergang og dermed udfordringer i relation til det daglige samarbejde mellem den enkelte kommune og den tværkommunale akutfunktion. Datalovgivningen Med godkendelse af en tværkommunal akutfunktion som en selvstændig juridisk enhed respekteres gældende regler i datalovgivningen. Vi er bekendt med Sundheds- og Ældreministeriets notat af 9. november 2016 om juridiske rammer for datadeling på sundhedsområdet i forbindelse med frikommuneforsøg og ønsker at gøre opmærksom på et generelt behov for at dele data mellem sektorer for at optimere sektorovergange. Fortsatte effektiviseringer af kommunale akutfunktion(er) forudsætter en smidig deling af data mellem hospital, praktiserende læge, kommune og akutfunktion. 2. Autorisationsloven For at skabe en effektiv ressourceudnyttelse udfordres Autorisationsloven, med henblik på at sygeplejerskerne i den tværkommunale akutfunktion får mulighed for at varetage visse lægeforbeholdte opgaver uden, at der foreligger delegation af opgaven fra en læge. I henhold til udkast til Sundhedsstyrelsens nye kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner, som kommunale akutfunktioner skal leve op til fra 2018, skal den kommunale akutfunktion kunne varetage en række instrumentelle indsatser, som det er forbeholdt læger at udføre. Det fremgår ligeledes af udkastet, at udviklingen i sundhedsvæsenet, herunder forbedrede og nye behandlingsmetoder samt teknologiske fremskridt betyder, at kompetencerne i kommunerne hele tiden skal højnes. Som en konsekvens heraf stilles der nye krav til kompetencerne i de kommunale akutfunktioner. Der er således krav om, at akutfunktionernes sygeplejersker har kompetencer til at udføre en række konkrete lægeforbeholdte opgaver. Med den nuværende lovgivning kan sygeplejersken kun udføre opgaven, når en læge har delegeret opgaven. Lægeforbeholdte opgaver kan kun udføres af sygeplejersker efter delegation fra en læge. Det kan ske via en konkret delegation, som kun vedrører en specifik patient, eller ved en generisk rammedelegation, som vedrører en veldefineret patientgruppe. Hvis personalet i akutfunktionen skal kunne varetage generiske lægeforbeholdte procedurer samt opgaver i undersøgelsesøjemed, skal kommunen tilknytte en læge til akutfunktionen, der kan udarbejde en rammedelegation for de konkrete procedurer. Herved kan personalet på baggrund af en faglig vurdering af symptomer f.eks. måle et blodsukker uden forudgående lægekontakt og kan ved den efterfølgende telefoniske kontakt til patientens praktiserende læge oplyse blodsukkerkoncentration til lægen og på den måde fremskynde iværksættelse af en evt. behandling. I den tværkommunale akutfunktion skal personalet arbejde på tværs af kommunegrænserne. Den enkelte sygeplejerske skal kunne varetage delegerede lægeforbeholdte opgaver uanset i hvilken af kommunerne, borgeren har bopæl. Den gældende vejledning for rammedelegation giver udfordringer i forhold hertil, idet det fremgår, at en repræsentant fra kommunens praktiserende læger eller en ansat i kommunen kan delegere denne opgave til kommunens hjemmesygeplejersker. På baggrund af ovenstående ønskes der forsøgshjemmel til, at akutfunktionens sygeplejersker kan udføre visse undersøgelser, som det i henhold til Autorisationsloven er forbeholdt læger at udføre uden, at der foreligger en konkret delegation eller en rammedelegation herfor fra en læge. De lægeforbeholdte opgaver, som ønskes friholdt fra kravet om delegation, omfatter: Konkret blodprøvetagning i form af kapillær- og veneblodprøver, anlæggelse af kateter og anlæggelser af sonder. Blodprøverne er foruddefinerede og kan f. eks. omfatte blodsukker, CRP og væsketal. Målet med at udfordre Autorisationsloven er en mere effektiv arbejdsgang for både den kommunale akutfunktion og for de læger, funktionen samarbejder med. Det vil sige alment praktiserende læger, 4

10 læger ansat i 1813 og/eller i regionens akutmodtagelser. Ifølge udkast til Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner skal den kommunale akutfunktion være tilgængelig døgnet rundt alle ugens syv dage og indsatsen skal leveres indenfor få timer. Foreligger der ikke en rammedelegation, og er det ikke muligt umiddelbart at få fat i en læge, forsinkes iværksættelse af borgerens behandling. Foreligger der ikke en rammedelegation bruger de kommunale sygeplejersker under alle omstændigheder tid på at få fat i en læge for at få opgaven delegeret. Lægen bruger ligeledes tid på at tillade, at sygeplejersken f.eks. måler et blodsukker. Det forventes, at det er muligt at opnå en mere effektiv arbejdsgang, hvis den kommunale akutsygeplejerske kan foretage på forhånd definerede undersøgelser inden, der tages kontakt til lægen. Målet er ligeledes, at behandling af den enkelte borger kan iværksættes med mindst mulig forsinkelse. Det giver en øget tryghed og mindsker risiko for forværring af borgerens situation. Akutfunktionen vil kunne handle hurtigt uanset, om det er dag eller aften og uanset om en læge kan træffes. Borgerens praktiserende læge, læge ved 1813 eller i akutmodtagelsen kontaktes først, når der ligger et grundlag for at træffe beslutning om den videre indsats over for borgeren. Det fører til en bedre udnyttelse af de lægelige ressourcer. Når en kommunalt ansat læge i dag udarbejder en rammedelegation for generisk lægeforbeholdte opgaver, er ledelsen af hjemmesygeplejen, og i sidste ende kommunalbestyrelsen, ansvarlig for, at der er udarbejdet en instruks for undersøgelsernes udførelse, og at hjemmesygeplejerskerne er oplært heri, samt at føre tilsyn hermed. Den pågældende læge har ansvar for, at instruksen for udførelsen af opgaven er dækkende, men lægen har ikke behandlingsansvaret for patienten. Hvis de kommunale akutsygeplejersker gives hjemmel til at varetage udvalgte lægeforbeholdte opgaver uden, at der foreligger en delegation herfor fra en læge, vil Kommunalbestyrelsen fortsat have ansvar for at udarbejde instrukser og for at føre tilsyn på samme måde. Kommunalbestyrelsen vil have det overordnede ansvar for at sikre, at akutsygeplejerskerne har de rette kompetencer til at varetage opgaverne, svarende til det ansvar de allerede har i dag. 3. Lægemiddelhåndteringsvejledningen Da den tværkommunale akutfunktion skal kunne agere hurtigt, og kunne udrede patienterne og iværksætte nødvendig behandling inden for få timer, er der behov for hurtig adgang til relevant medicin. Derfor lægges der op til, at sygeplejerskerne i den tværkommunale akutfunktion får mulighed for at medbringe medicin ved besøg hos borgeren, samt mulighed for at opbevare medicin, som ikke er knyttet til et cpr.nr i den kommunale akutfunktion. I allerede etablerede akutfunktioner (såvel monokommunale som tværkommunale) må der ikke opbevares medicin, som ikke er knyttet til et specifikt cpr-nummer. Dette er en tidsmæssig forhindring for iværksættelsen af den akutte behandling af borgerne, idet medicinen skal hentes på et apotek. I etableringen af en tværkommunal akutfunktion er der behov for at medbringe et begrænset omfang af receptpligtig medicin såvel som håndkøbsmedicin, når akutfunktionen kommer til borgerens hjem, så en behandling, f.eks. af en lungebetændelse, kan påbegyndes, når sygeplejersken er hos borgeren. Det er kun udvalgte præparater, som vil skulle indgå i akutfunktionens medicinskab, og medicinen anvendes kun, når den er ordineret af en læge (bilag 1, eksempel på velfungerende medicinoversigt). Proceduren i borgerens hjem vil da være, at den behandlingsansvarlige læge, typisk borgerens praktiserende læge, ordinerer medicinen pr. telefon, behandlingen iværksættes straks, og lægen sender en recept til apoteket med den pågældende borgers cpr.nr. Hvad angår rekvirering, håndtering, opbevaring og instrukser, vil der i den tværkommunale akutfunktion skulle udpeges en ansvarlig person, som har kendskab til håndtering af lægemidler, så den gældende bekendtgørelse om håndtering af lægemidler på sygehuse og andre behandlende institutioner, følges. Det fremgår af Lægemiddelhåndteringsvejledningen, VEJ nr. 907 af 12/02/2015, afsnit 4.1.1, at opbevaring af medicin, som ikke er udskrevet til en konkret patient/cpr-nr., ikke er muligt i den kommunale hjemmepleje eller på plejehjem. Det er, jr. Bekendtgørelse om håndtering af lægemidler på sygehusafdelinger og andre behandlende institutioner BEK nr af 07/12/2005, kun disse, der må opbevare 5

11 medicin, som ikke er udskrevet til en konkret patient. Akutfunktioner er en del af den kommunale hjemmesygepleje og regnes ikke for at være en behandlende institution. Det betyder, at såfremt en behandlingsansvarlig læge, f.eks. borgerens praktiserende læge, ordinerer medicin til en patient, der behandles af akutfunktionens sygeplejersker, da er der ikke mulighed for at igangsætte en behandling med det samme. Medicinen skal afhentes på et apotek. Det er heller ikke muligt at medbringe almindelig håndkøbsmedicin, som f.eks. paracetamol e.l. Der er derfor behov for at udfordre Lægemiddelhåndteringsvejledningen for at få hjemmel til: At opbevare visse typer af receptpligtig medicin (se nedenfor) i et aflåst medicinskab, som tilhører akutfunktionen. At medbringe visse typer af såvel receptpligtig medicin som håndkøbsmedicin (se nedenfor), når akutfunktionen kommer til borgerens hjem. Ovenstående forsøgshjemmel giver akutfunktionen rammevilkår, som gør sygeplejerskerne i stand til bl.a. at agere hurtigt i forhold til at iværksætte behandling, herunder medicinsk behandling. 4. Hvordan realiseres de forventede resultater Der ansættes en projektleder i frikommunenetværket (pr. 1. februar 2017), der med reference til styregruppen videreudvikler og implementerer den tværkommunale akutfunktion, der organisatorisk opbygges efter de organisatorisk opnåede frihedsgrader, samt frihedsgrader givet i forhold til opgavevaretagelsen. Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandard for kommunale akutfunktioner er retningsgivende for kapacitetsopbygningen, men vil blive videreudviklet i forhold til de opnåede frihedsgrader. Foreløbig procesplan: Udarbejdelse af projektplan og evalueringsdesign (Q1 + Q2 2017). Etablering af driftsorganisation, herunder IT understøttelse (Q2 + Q3 2017). Kapacitetsopbygning (arbejdsgange, tværsektorielle samarbejdsaftaler, ansættelse af personale og kompetenceudvikling) (Q3 + Q4 2017). Drift (Q1 2018). 5. Evaluering De opstillede mål og foreløbige succeskriterier og effektparametre, skal videreudvikles med henblik på løbende opfølgning på konkrete forsøgsindsatser og en endelig slutevaluering. Frikommuneforsøgets overordnede evalueringsdesign udvikles i Q1 + Q i samarbejde med KO- RA. Der planlægges med et indledende møde med KORA i december 2016 og en evalueringsworkshop i februar Herudover vil frikommunenetværket selv have mulighed for at gennemføre analyser og evaluere, men overvejer også at inddrage eksterne evaluatorer i forhold til afgrænsede områder. 6

12 NYE SAMARBEJDSFORMER PÅ DET SOMATISKE AKUTOMRÅDE Ansøgning om at blive frikommunenetværk

13 Formelle ansøgningsforhold: Ansøger: Rudersdal Kommune ansøger på vegne af: Gladsaxe Kommune Gentofte Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rudersdal Kommune Overordnet ansvarlig: Kontaktperson: Vicekommunaldirektør Birgitte N. Lundgren, Rudersdal Kommune Direktionsfuldmægtig Andreas Nøhr Vestergaard Telefon:

14 Indhold: Frikommunenetværk... 4 Vision... 4 Centrale og fælles udfordringer... 5 Mål og forventede effekter... 5 Barrierer... 7 Lovgivningsmæssige barrierer... 7 Tværsektorielle, organisatoriske og teknologiske barrierer... 8 Mulige forsøgsindsatser... 8 Evaluering...10 Netværkets organisering...10 Noter

15 Frikommunenetværk Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner (herefter kaldet 4K) ansøger om at blive frikommunenetværk inden for det fælles tema Nye samarbejdsformer på det somatiske akutområde med særligt fokus på nye tværsektorielle samarbejdsformer omkring borgere og patienter på akutområdet. Som partner i netværket indgår også Region Hovedstaden med Herlev-Gentofte Hospital samt i muligt omfang de øvrige fem kommuner i planområde Midt. Målgruppen er primært ældre medicinske patienter og borgere med kroniske sygdomme, som har brug for akut hjælp betinget af såvel kronisk som akut opstået sygdom. Nye samarbejdsformer på akutområdet skal fremme kvalitet og effektiv ressourceanvendelse i det samlede sundhedsvæsen, på tværs af sektorer. Det gavner både den enkelte borger og samfundsøkonomien. Frikommuneforsøgene ønskes gennemført i samarbejde med borgere, regionale samarbejdspartnere samt relevante ministerier. De fire kommuner har et veletableret og velfungerende samarbejde på en række områder. De gode erfaringer herfra ligger til grund for kommunernes ønske om sammen at udvikle det somatiske akutområde i et frikommunenetværk. Netværket vil stå på og bygge videre på det eksisterende samarbejde. 4K udgør sammen med fem øvrige kommuner; Rødovre, Egedal og Ballerup, Furesø og Herlev, og Herlev-Gentofte Hospital Planområde Midt i Region Hovedstaden. Alle fem øvrige kommuner samt Region Hovedstaden og Herlev-Gentofte Hospital har på administrativt niveau tilkendegivet interesse for at indgå i frikommuneprojektet, og de vil blive inddraget i det omfang, de ønsker at deltage, og hvor det giver mening for frikommuneforsøgene, såfremt deltagelsen kan godkendes politisk. Frikommunenetværket vil danne sin egen projektorganisering men vil med fordel også kunne benytte den allerede etablerede tværsektorielle samarbejdsstruktur i Planområde Midt. Vision Visionen for samarbejdet er, at kommuner, praktiserende læger og hospitaler i et tæt tværsektorielt samarbejde lykkes med at skabe reelle sammenhængende forløb for borgere og patienter på det somatiske akutområde. Ambitionen er med borgeren i centrum at skabe en effektiv, driftssikker og sammenhængende varetagelse af akutområdet på tværs af kommuner og sektorer forankret i nye organisatoriske samarbejdsformer med relevante fagspecialister, herunder specialiserede sygeplejersker og fast lægedækning. I de enkelte dele af sundhedsvæsenet arbejdes der løbende med at forbedre kvaliteten af ydelserne. Der er behov for at udnytte potentialet for et tættere samarbejde på tværs af sektorer, der understøtter, at indsatser på det somatiske akutområde tilbydes på rette niveau og i et sammenhængende forløb for borgeren. Det kræver et mere sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum. Borgeren eller patienten skal opleve trygheden ved et samlet og sammenhængende sundhedsvæsen, hvor ingen falder mellem to stole. Et tæt tværsektorielt samarbejde skal understøtte kommunernes og almen praksis ændrede rolle, hvor de løser flere og flere og langt mere komplekse opgaver på det somatiske akutområde. Samtidig skal det tværsektorielle samarbejde modvirke overbelægning på hospitalerne som følge af almenmedicinske problemstillinger, der burde have været håndteret andetsteds. 4

16 Tværsektoriel organisering, strukturering og koordinering med udgangspunkt i borgerens behov skal bidrage til at sikre sammenhængende forløb af høj fælles faglig kvalitet, hvor de samlede ressourcer i sundhedsvæsenet anvendes bedst muligt. Centrale og fælles udfordringer Ændringer i demografien, nye sygdomsmønstre og et stadigt mere specialiseret sygehusvæsen understreger behovet for at se på samarbejdet mellem kommuner, praktiserende læger og hospitaler i det samlede danske sundhedsvæsen. Det gælder ikke mindst på det somatiske akutområde, hvor målgrupperne ældre medicinske patienter og borgere med kronisk sygdom er i vækst. Flere borgere lever længere, og der bliver derfor også flere ældre medicinske patienter, hvilket i 4K forstærkes af en højere andel 80+ årige sammenlignet med både landsgennemsnittet og Region Hovedstaden. Flere ældre medfører samtidig, at et stigende antal danskere kæmper med kronisk sygdom, og en stigning i antallet af patienter med flere samtidige sygdomme. Kombineret med ændrede behandlingsmønstre på hospitalerne, herunder accelererede forløb og hurtigere udskrivninger af patienter, betyder det ændrede vilkår for borgerne samt ændrede arbejdsvilkår for sundhedsvæsenets aktører. Behandling og pleje sker i stigende grad uden for hospitalerne tættere på borgeren. Det har stor betydning for akutområdet og stiller nye krav til omfattende og forpligtende samarbejde mellem sektorerne med fokus på at skabe gode overgange for borgerne. Samtidig forventes der at blive færre hænder til at løse opgaver på området. Sundheds- og plejeområdet er således stadig et af de områder, hvor der er risiko for mangel på uddannet arbejdskraft. Disse centrale og fælles udfordringer er en del af den virkelighed, som et samarbejdende sundhedsvæsen med en ændret opgavefordeling mellem kommuner, praksisområde og hospitaler og en samtidig begrænset økonomisk ramme skal fungere i. Der er på den baggrund behov for at løfte indsatsen og samarbejdet på tværs af sektorer på det somatiske akutområde, så borgerne oplever et styrket og mere sammenhængende sundhedsvæsen, hvor de samlede ressourcer i sundhedsvæsenet samtidig anvendes bedst muligt. Det specialiserede sygehusvæsen og det nære sundhedsvæsen er hinandens forudsætninger, og frikommuneprojektet ønsker derfor at sætte fokus på de indsatser på det somatiske akutområde, som løses i samspillet mellem kommuner, regioner og praksissektor. Mål og forventede effekter Formålet med frikommuneforsøget er at afprøve nye samarbejdsformer på det somatiske akutområde, der: kan sikre et bedre tværsektorielt samarbejde om borgere og patienter og dermed både øge kvalitet og effekt af de borgerrettede indsatser og som kan fremme en effektiv ressourceudnyttelse i det samlede sundhedsvæsen, hvor indsatser tilbydes på rette niveau. Nye samarbejdsformer på det somatiske akutområde vil samtidig kunne understøtte det lokale samarbejde mellem kommuner, almen praksis og hospital om udmøntning og forankring af de otte nationale mål for sundhedsvæsenet, som sundheds- og ældreministeren, Danske Regioner og KL har indgået aftale om i april

17 Afprøvning af nye samarbejdsformer på det somatiske akutområde skal bidrage til: At skabe reelle sammenhængende borger-/patientforløb Afprøvning af nye organisatoriske samarbejdsformer skal bidrage til at undersøge, hvordan der i et tværsektorielt samarbejde på det somatiske akutområde kan leveres reelle sammenhængende borgerforløb af højere kvalitet og med mere effektiv ressourceudnyttelse, end den enkelte kommune eller sektor kan hver for sig. Den høje grad af specialisering betyder, at patienter, der har mere end et sundhedsproblem, typisk den ældre borger, skal konsultere mange forskellige systemer og sundhedsaktører. Det er besværligt for borgeren, og medfører risiko for stigende omkostninger, fx når flere aktører tager de samme prøver, eller den ene læge eller sygeplejerske ikke ved, hvad den anden gør. De ældre medicinske patienter og kronikere, som kommunerne patientsikkerhedsmæssigt forsvarligt kan pleje, skal have den fornødne pleje og behandling lokalt, så unødige indlæggelser kan undgås til gavn for borgeren og samfundsøkonomien. At undgå forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser Nye samarbejdsformer på det somatiske akutområde skal sikre en tidlig kvalificeret vurdering og afklaring af akutte medicinske tilstande hos borgere så behandling igangsættes i eget hjem, og uhensigtsmæssige indlæggelser undgås. Antallet af forebyggelige indlæggelser skal nedbringes, og overbelægning på hospitalerne, som følge af almenmedicinske problemstillinger, der burde have været håndteret andetsteds, skal nedbringes. Mange ældre medicinske patienter indlægges akut på en medicinsk afdeling. Nogle gange på grund af almenmedicinske problemstillinger, der med den rette og tidlige indsats måske kunne have været håndteret i det nære. +65-årige i 4K-kommunerne står for omkring 43 pct. af alle indlæggelser 1.1 Heraf er godt 15 pct. relateret til de såkaldt forebyggelige indlæggelser 2. Omkring halvdelen af de årige har kroniske sygdomme, mens andelen er omkring 2/3 for de 75+-årige 3. At udvikle nye løsninger på tværs af kommuner og sektorer Afprøvning af nye samarbejdsformer på det somatiske akutområde skal give mulighed for at afdække behov for og etablere relevante løsninger, herunder både organisatoriske og velfærdsteknologiske, der kan træde i stedet for en indlæggelse. Ældre borgere svækket af sygdom og borgere med kroniske lidelser modtager allerede i dag i stort omfang træning, pleje og sygepleje i hjemmet. En tendens der kan forstærkes som følge af stadig kortere indlæggelsestider, den relative vækst i ambulant aktivitet og de nye supersygehuse. Det vil medføre, at opgaver for kommuner og praktiserende læger vil vokse i omfang men også i kompleksitet. Der er derfor behov for at se på, hvordan nye løsninger kan understøtte opgaveløsningen, herunder sikre at der er adgang til de rette kompetencer på tværs af sektorer. At øge medarbejdertilfredsheden Afprøvning af nye samarbejdsformer på det somatiske akutområde skal være med til at øge medarbejdertilfredsheden, reducere sygefraværet og sikre, at de rette kompetencer også fremadrettet kan fastholdes, rekrutteres og udvikles. 6

18 Mangel på uddannet arbejdskraft på pleje- og sundhedsområdet i fremtiden er en risiko. Det er derfor vigtigt i tilrettelæggelsen af samarbejdet at sikre gode arbejdsvilkår og et fagligt miljø, der tiltrækker og udvikler de rette kompetencer. Det skal bidrage til at sikre, at opgaver også fremadrettet kan løses med høj faglig kvalitet i et samlet og sammenhængende sundhedsvæsen med en ændret opgavefordeling mellem kommuner, almen praksis og hospitaler. At afdække mulige samdriftsfordele Afprøvning af nye samarbejdsformer skal bidrage med afdækning af samdriftsfordele, idet samarbejde på det somatiske akutområde, herunder om fx natsygepleje, akutsygepleje og midlertidige pladser, samles og koordineres på tværs af kommuner og sektorer. Akutberedskab i kommunerne, akutsygepleje og døgnvisitation er ressourcekrævende, og der er pga. den demografiske udvikling og økonomiske virkelighed behov for at se på, hvordan sundhedsvæsenet kan bevæges i en retning, der på samme tid understøtter bedre sammenhæng, højere kvalitet og mere omkostningseffektivitet. Afprøvning af nye samarbejdsformer sigter således på en bedre ressourceudnyttelse i det samlede sundhedsvæsen. Barrierer De barrierer, der umiddelbart forventes at blive aktuelle i et tværkommunalt og tværsektorielt samarbejde på akutområdet omfatter både lovgivningsmæssige, tværsektorielle, organisatoriske og teknologiske barrierer. Lovgivningsmæssige barrierer Frikommuneforsøget om nye samarbejdsformer på det somatiske akutområde forventes at have lovgivningsmæssige barrierer relateret til: Persondataloven. Regler om udveksling af personoplysninger forventes særligt på akutområdet at være en barriere i forhold til at kunne have adgang til relevante data om borger på tværs af kommuner og sektorer. Delegation af myndighedsopgaver. Det følger af almindelig ulovsbestemt retsgrundsætning, at myndighedsudøvelse ikke kan overdrages til andre myndigheder eller private, medmindre der findes særlig lovhjemmel herfor. Det kan fx have en betydning i forbindelse med fælles visitation eller anden tværkommunal og/eller tværsektoriel samarbejde om myndighedsopgaver. Autorisationsloven samt regler om delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed. Regler om delegation, herunder adgang til brug af rammedelegationer til undersøgelse og behandling af en defineret patientgruppe, vil have en betydning for mulige løsninger i samarbejdet mellem kommuner og sektorer. Lov om regionernes finansiering, herunder regler for kommunal aktivitetsbestemt medfinansiering. Det vil være hensigtsmæssigt, hvis der i forbindelse med nye samarbejdsformer på det somatiske akutområde ses nærmere på, om incitamentsstrukturen i den nuværende medfinansieringsmodel kan justeres, så medfinansieringen i højere grad understøtter et tættere tværsektorielt samarbejde. 7

19 Tværsektorielle, organisatoriske og teknologiske barrierer Nye samarbejdsformer på det somatiske akutområde udfordres tillige af en række tværsektorielle, organisatoriske og teknologiske barrierer. Tværsektorielt er der forskellige logikker og incitamentsstrukturer på spil. En udfordring på det somatiske akutområde er fx sammenhæng mellem kommunernes mulighed for at påvirke forbruget af ydelser og graden af medfinansiering. I forhold til organisatoriske barrierer, er der forskel på, hvordan kommunerne er organiseret, herunder hvordan overenskomstmæssige regler og aftaler med regionen er udmøntet, og hvordan sammenhængen er mellem akutfunktioner og øvrige dele af det kommunale sundhedsområde. Teknologisk anvendes der forskellige løsninger i hhv. kommuner, almen praksis og hospitalssektor. Alene mellem de fire kommuner anvendes der fx to forskellige Elektroniske OmsorgsJournalsystemer (EOJ), tre forskellige leverandører af nødkald samt forskellige leverandører af elektroniske nøglebokse. Hertil kommer, at der er forskel på, hvordan teknologierne er implementeret og anvendes i de respektive kommuner. Mulige forsøgsindsatser Netværket gennemfører indledningsvist en analyse med henblik på i fællesskab at folde visioner for de konkrete forsøgsindsatser ud. Der skal i den sammenhæng også ske en nærmere afgrænsning af målgruppen for forsøgsindsatserne. På baggrund af analysen udvikles og iværksættes afprøvning af forskellige forsøgsindsatser inden for temaet det somatiske akutområde, idet den praktiske udmøntning af samarbejdet aftales nærmere og med plads til lokale aftryk på de konkrete forsøgsindsatser. Forsøgsindsatserne skal muliggøre både mellemkommunale samarbejder og samarbejder mellem sektorerne. Der lægges vægt på, at nytænkning og udvikling af forsøgsindsatserne sker i en fælles proces med de involverede aktører, herunder ikke mindst borgere og pårørende i målgruppen, så der sikres et fokus på borgerens oplevelse af sammenhæng. Som led i forsøgsindsatserne vil netværket arbejde med samskabelsesprocesser dels, for at afklare inden for hvilke områder, det er relevant at inddrage samskabelse med borgerne på akutområdet dels, for at udvikle akutområdet i samskabelse med borgerne. Forsøgsindsatser på det somatiske akutområde skal bidrage til at sikre reelle sammenhængende forløb for borgere og patienter på det somatiske område på tværs af sektorer. Indsatserne skal samtidig bidrage til at afdække barrierer for et sammenhængende forløb og undersøge på hvilken måde, alternative samarbejdsmodeller kan bidrage til en øget kvalitet og en mere effektiv opgavevaretagelse og ressourceanvendelse på det somatiske akutområde. Forsøgsindsatser om nye samarbejdsformer på det somatiske akutområde kan fx omhandle: Akutfunktioner, fx akutteams, døgndækkede subakutte pladser og lign. Fælles callcenter med vagtcentralfunktioner, herunder i forhold til nødkald, personlige alarmer mv. Telemedicinsk pleje og behandling af borgere med kroniske sygdomme 8

20 Kompetenceudvikling af sundhedsfagligt personale målrettet løsning af akutopgaver Løsninger der sikrer adgang til de rette sundhedsfaglige kompetencer på tværs af sektorer Det forventes, at nogle af forsøgsindsatserne vil vedrøre samarbejde på tværs af sektorerne, mens nogle primært vil vedrøre mellemkommunalt samarbejde. Figuren illustrerer nogle af de elementer, som forsøgsindsatserne vil omhandle. Udvikling af forsøgsindsatser bygger videre på såvel nationale som internationale erfaringer med akutindsatser og Shared Care, eksempelvis: det veletablerede tværkommunale samarbejde på sundhedsområdet i Planområde Midt, herunder de igangsatte drøftelser om et muligt konkret samarbejde om fælles akutfunktioner i 4K, Det mobile akutteam (MAT) i Lyngby-Taarbæk Kommune og det specialiserede hjemmesygeplejeteam (SHS-team) på tværs af Ballerup, Furesø og Herlev kommuner i samarbejde med Herlev og Gentofte Hospital og almen praksis. Der vil i forlængelse heraf også blive sikret sammenhæng med indsatser i regi af det tværsektorielle samarbejde omkring de 9 kommuner og regionen i Planområde Midt målrettet den akutte ældre medicinske patient, evt. ved en satspuljefinansieret indsats, som de 9 kommuner ansøger om 15. juni erfaringerne fra det sønderjyske forskningsprojekt, Acute Combined CarE for Seniors in Sønderjylland (ACCESS), hvor både kommuner, sygehus og praktiserende læger har deltaget, og som bl.a. viser, at kommunale akuttilbud i nogle tilfælde kan spare ældre for akutte indlæggelser på sygehus, samt at ældre, akutte medicinske patienter tages bedst hånd om af deres egne praktiserende læger. Integrated Care-modellen i Odense og Tværsektoriel Udredningsenhed (TUE) i København. to svenske projekter: Dels TioHundra i Norrtälje, hvor alle de indsatser, som før var drevet af hhv. kommunen (omsorg) og landstinget (sygehus, plejecentraler, psykiatri mv.) nu drives i en fælles organisatorisk enhed, Vårdbolaget. Dels Sundhedsbyen Ängelholm i 9

21 Skåne, hvor der i et treårigt pilotprojekt er iværksat et samarbejde mellem den kommunale pleje- og omsorg, praksissektoren og hospitalssektoren i en selvstændig virksomhed under regionsledelsen. Evaluering De opstillede mål skal ud fra estimerede baselines konkretiseres i specifikke succeskriterier, som skal muliggøre løbende opfølgning på forsøg med nye samarbejdsformer på det somatiske akutområde i 4K. Der vil i både den løbende opfølgning og evaluering af forsøgene være fokus på dels indhold, rammer, proces og resultater for de konkrete afprøvninger, dels læringsprocessen i det tværkommunale/-sektorielle samarbejde om nytænkning af indsatsen og udvikling af nye forsøg, herunder erfaringerne med at fremme fælles idéudvikling og videndeling. Netværkets organisering Rudersdal Kommune har det overordnede ansvar for at koordinere netværkets fælles aktiviteter, og kommunen vil fungere som ministeriets kontakt til frikommunenetværket. Der etableres en styregruppe for netværket. Netværkskommunerne vil være repræsenteret i styregruppen på fagdirektørniveau og formandsskabet varetages af Rudersdal Kommunes vicekommunaldirektør. Regionen vil ligeledes være repræsenteret i styregruppen. Netværket ansætter en fælles projektleder og nedsætter en projektgruppe på tværs af netværkskommunerne. Der etableres endvidere en referencegruppe med deltagelse af politikere, bruger- og interesseorganisationer og relevant forskningsinstitution. For de konkrete indsatser vil der blive nedsat netværksgrupper på tværs af de kommuner, som deltager i de enkelte forsøg. De enkelte netværksgrupper vil blive bygget op om et konkret projekt med egen samarbejds- og projektstruktur. 10

22 Noter 1) Region Hovedstaden (dec. 2015): Ledelsesoverblik - forebyggelige (gen)indlæggelser ( dlæggelser%20jan-sep% pdf) 2) Forebyggelige genindlæggelser omfatter diagnoserne: Nedre luftvejssygdom, væskemangel, blærebetændelse, forstoppelse, ernæringsbetinget blodmangel, knoglebrud, tarminfektion samt tryksår, sociale/plejemæssige forhold. 3) KL (okt. 2015) Sammen om sundhed ( _Sammen_om_sundhed.PDF) 11

23 NYE SAMARBEJDSFORMER PÅ DET SOMATISKE AKUTOMRÅDE Projektorganisation for frikommunenetværk Administrative følgegrupper - MED - Egne organisationer Styregruppe - 4K-direktører - Direktør, HGH - Formand, kommuneklyngen - Direktør, PLO - Ad hoc deltagelse fra 9K - Projektleder Politisk følgegruppe - Borgmestre / udvalgsformænd (kommuner) - Repræsentant(er) for regionsrådet i Region Hovedstaden Projektsekretariat - Projektleder - Projektsekretær Sekretariater i 4K/9K - Allerede eksisterende samarbejder Projektfølgegruppe - Øvrige fem kommuner i 9K Projektgruppe - Projektleder - 2 fra hver 4K - Midtklyngerepræsentant(er) - Repræsentant fra HGH - Repræsentant fra alm praksis Referencegruppe - Patientorganisationer - Interesseorganisationer - Forskningsinstitutioner Netværksgruppe Konkret projekt 1 Netværksgruppe Konkret projekt 2 Netværksgruppe Konkret projekt 3

24 Dato: Ref.: J.nr.: ninag P CenterMED s høringssvar vedr. frikommuneforsøg på det somatiske akutområde CenterMED har den 23. november afholdt ekstraordinært møde med henblik på at drøfte ansøgning om deltagelse i frikommuneforsøg om nye samarbejdsformer på det somatiske akutområde. CenterMED afgiver følgende fælles høringssvar: CenterMED ser som udgangspunkt spændende perspektiver i et tværkommunalt samarbejde på det somatiske akutområde, og i de muligheder, der kan være i at være frikommune. CenterMED ser det dog som helt afgørende, at næste skridt bliver at analysere og undersøge, hvad der giver mening mere konkret i forhold til en forsøgsordning forud for en endelig beslutning om fælles akutfunktioner på tværs af de fire kommuner. Herunder også en afdækning af de økonomiske konsekvenser ved forsøget. Det er helt afgørende, at projektet bygger videre på de erfaringer, der allerede er i kommunerne i dag. LTK har, set i forhold til 4K-kommunerne, et lavt antal indlæggelser og genindlæggelser af borgere med forebyggelige diagnoser og er den eneste af de fire kommuner, der har en aftale om lægedækning med praktiserende læger fra kl i hverdage og fra kl i weekender og helligdage, samt en rammedelegation til MAT-teamets sygeplejersker, der omfatter prøvetagning og analyser. CenterMED ser som udgangspunkt størst potentiale i et samarbejde om en fælles akutfunktion om natten på det somatiske akutområde. På de områder, der evt. vil komme til at berøre den nuværende konstruktion i MAT, vil der være behov for overgangsordninger, da personalet skal oplæres. CenterMED har konkrete bekymringer om ansættelsesforhold, der skal afklares forud for et samarbejde. Herunder hvilken personalepolitiks linje, der skal gælde for dette personale: Ansættelsesanciennitet? Tidsbegrænset/fast ansættelse? Lønvilkår? Mulighed for at vende tilbage til tidligere arbejdsplads? Vil det nuværende personale i MAT-teamet automatisk blive flyttet over? Det skal også afdækkes, hvilke konsekvenser det vil have for sygeplejersker, der

25 Side 2/2 indgår i frikommuneforsøget, hvis der sker utilsigtede hændelser i forbindelse med opgaver udført inden for forsøgsrammen, herunder om det kan få konsekvenser for autorisationen. Endelig gør CenterMED opmærksom på, at forsøgsordningerne vil kræve ændrede regler og arbejdsgange i forhold til opdatering af FMK, der i dag er et lægeligt ansvar. Forsøgsordningen vil indebære, at det bliver sygeplejerskernes opgave.

SKABELON: Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II

SKABELON: Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II SKABELON: Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på www.sim.dk/frikommuneforsoeg-ii. Frikommunenetværk Nye samarbejder på det somatiske akutområde

Læs mere

NYE SAMARBEJDSFORMER PÅ DET SOMATISKE AKUTOMRÅDE. Ansøgning om at blive frikommunenetværk

NYE SAMARBEJDSFORMER PÅ DET SOMATISKE AKUTOMRÅDE. Ansøgning om at blive frikommunenetværk NYE SAMARBEJDSFORMER PÅ DET SOMATISKE AKUTOMRÅDE Ansøgning om at blive frikommunenetværk 2016-2019 Formelle ansøgningsforhold: Ansøger: Rudersdal Kommune ansøger på vegne af: Gladsaxe Kommune Gentofte

Læs mere

Frikommuneforsøg Visionspapir om nye samarbejdsformer på det somatiske akutområde Et samarbejde mellem kommuner, region og ministerier

Frikommuneforsøg Visionspapir om nye samarbejdsformer på det somatiske akutområde Et samarbejde mellem kommuner, region og ministerier Frikommuneforsøg 2016-2019 Visionspapir om nye samarbejdsformer på det somatiske akutområde Et samarbejde mellem kommuner, region og ministerier 1. Baggrund Regeringen har med KL aftalt at igangsætte et

Læs mere

Akutte forløb nu og i fremtiden

Akutte forløb nu og i fremtiden Akutte forløb nu og i fremtiden Carina Holst-Christensen, hjemmesygeplejeleder, Furesø Kommune Mette Ryle, sundhedschef Rudersdal Kommune Susanne Juul, ledende oversygeplejerske, Akutmodtagelsen, HGH Finn

Læs mere

SKABELON: Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II

SKABELON: Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 218 Offentligt SKABELON: Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på www.sim.dk/frikommuneforsoeg-ii.

Læs mere

Nye samarbejdsformer på det soma1ske akutområde. DSS-seminar, 2. marts 2017 Jesper Ahrensburg, projektchef

Nye samarbejdsformer på det soma1ske akutområde. DSS-seminar, 2. marts 2017 Jesper Ahrensburg, projektchef Nye samarbejdsformer på det soma1ske akutområde DSS-seminar, 2. marts 2017 Jesper Ahrensburg, projektchef Hvorfor har kommunerne brug for frikommunerammen, når der skal skabes sammenhængende forløb for

Læs mere

Baggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.

Baggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne. Notat Juli 2017 Kommissorium udviklingen af akutområdet 2018 Indledning I udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen spiller akutområdet og udviklingen af indsatserne og samspillet med hospital, almen

Læs mere

Frikommunenetværk Bilag 2.

Frikommunenetværk Bilag 2. Frikommunenetværk Bilag 2 Kvalitetsstandard for tværkommunal akutfunktion i Gentofte, Gladsaxe og Rudersdal Kommuner 2018-2021 Version 190118 Indledning Gentofte, Gladsaxe og Rudersdal Kommuner har etableret

Læs mere

KKR mål for sundhed

KKR mål for sundhed KKR mål for sundhed 2017-18 Sagsnr. 17/6415 Resumé Kommunerne i Region Hovedstaden har siden 2013 arbejdet med rammepapirer for somatik og psykiatri, som beskriver de 29 kommuners fælles indsats for at

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget

Social- og Sundhedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget Referat 2. november 2017 kl. 08:00 Udvalgsværelse 1 - ekstraordinært møde Indkaldelse Bodil Kornbek Finn Riber Rasmussen Curt Købsted Karsten Lomholt Hanne Agersnap Aase Steffensen

Læs mere

af, at tilpasningerne ikke påvirker serviceniveau og budget.

af, at tilpasningerne ikke påvirker serviceniveau og budget. Dagsordenpunkt Kvalitetsstandard, budget, juridisk samarbejdsaftale og vedtægter for de tre frikommuners fælles tværkommunale akutfunktion Beslutning Gennemgang af sagen Indledning I november 2017 godkendte

Læs mere

Høringssvar vedr. Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen krav og anbefalinger

Høringssvar vedr. Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen krav og anbefalinger 22.december 2016 Charlotte Holm Trænings- og Plejeafdelingen Gladsaxe Kommune Tlf.nr: 39 57 55 42 Email: chahol@gladsaxe.dk Høringssvar vedr. Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen 18. JANUAR 2017 Styrket indsats for ældre medicinske patienter National handlingsplan

Læs mere

Godkendelse af ansøgning til frikommuneforsøg fra Sundhed og Omsorg

Godkendelse af ansøgning til frikommuneforsøg fra Sundhed og Omsorg Indstilling Til Magistraten (Magistraten) Fra Sundhed og Omsorg Dato 4. maj 2016 Godkendelse af ansøgning til frikommuneforsøg fra Sundhed og Omsorg 1. Resume Kommunerne har frem til den 1. juni 2016 mulighed

Læs mere

Opgavebeskrivelse for samarbejdet

Opgavebeskrivelse for samarbejdet Opgavebeskrivelse for samarbejdet - mellem praktiserende læger og akutsygeplejeteam i Holbæk Kommune Indledning Udviklingen af det nære sundhedsvæsen, omlægningen af aktiviteten i sygehusvæsenet med nye

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde om rehabilitering af borgere med apopleksi

Tværsektorielt samarbejde om rehabilitering af borgere med apopleksi Sundhedsaftalen 2015-2018: Vi ønsker at skabe større fleksibilitet og kvalitet i opgaveløsningen, så borgerne oplever, at forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsatser er sammenhængende, og at

Læs mere

Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient

Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti prioriterer 1,2 mia.kr. fra 2016 2019 og herefter 300 mio. kr.

Læs mere

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

SUNDHEDSAFTALE

SUNDHEDSAFTALE Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015 Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne

Læs mere

KL s faglige forslag til en ny national handlingsplan for den ældre medicinske patient

KL s faglige forslag til en ny national handlingsplan for den ældre medicinske patient KL s faglige forslag til en ny national handlingsplan for den ældre medicinske patient KL har noteret sig, at der som led i finansloven for 2016 er afsat midler til en ny national handlingsplan for den

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

forhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen

forhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6102 Direkte 24798168 Mail cch@regionh.dk Dato: 6. august 2015 Driftsmålsstyring Genindlæggelser Akutte

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Afrapportering på Midtklyngens arbejde med fokusindikatoren "forebyggelige indlæggelser blandt ældre"

Afrapportering på Midtklyngens arbejde med fokusindikatoren forebyggelige indlæggelser blandt ældre Dato: 04.juni 2018 Anja Skaarup Tlf. 7844 1801 anja.skaarup@midt.rm.dk Afrapportering på Midtklyngens arbejde med fokusindikatoren "forebyggelige indlæggelser blandt ældre" Jónas Thor Björnsson Tlf. 8787

Læs mere

Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing?

Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing? Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing? For dermed at forebygge indlæggelser, nedbringe antal genindlæggelser samt akutte korttidsindlæggelser. Center for Sundhed og Omsorg søger en kommunal

Læs mere

Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP)

Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP) Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP) 1. Baggrund og indledning Som led i satspuljeaftalen for 2012-2015

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar

Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar 19.03.2019 Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar S. 5 afsnit 1 Visioner PÅ BORGERENS PRÆMISSER Vi arbejder ud fra en værdi om, at vi sætter borgeren først. Det betyder, at vi inddrager

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert Krav 3. Hvordan parterne følger op på aftalen Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Emne: Betydningen af mere komplekse udskrivelsesforløb for Kolding Kommune.

Emne: Betydningen af mere komplekse udskrivelsesforløb for Kolding Kommune. Notatark Emne: Betydningen af mere komplekse udskrivelsesforløb for Kolding Kommune. 21. maj 2017 - Sagsnr. 16/18979 - Løbenr. 100689-17 Seniorudvalget vedtog den 5. april 2016, at forvaltningen skulle

Læs mere

Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen

Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen 2019-2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Dagsorden til møde i Socialudvalget

Dagsorden til møde i Socialudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Socialudvalget Mødetidspunkt 18-05-2016 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Socialudvalget 18-05-2016 17:00 1 (Åben) Forslag til Værdighedspolitik

Læs mere

Høringssvar vedr. Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen

Høringssvar vedr. Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen Sundhedsstyrelsen Høringssvar vedr. Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen KL takker for muligheden for at afgive høringssvar på Sundhedsstyrelsens faglige

Læs mere

Viden til tiden. om patienten er til stede, når der er brug for dem. INDSATSOMRÅDE 2

Viden til tiden. om patienten er til stede, når der er brug for dem. INDSATSOMRÅDE 2 INDSATSOMRÅDE 2 Viden til tiden Bedre sammenhæng i patientforløb er en vigtig fælles målsætning, som KL, Danske Regioner og Sundheds- og Ældreministeriet på flere fronter samarbejder om. Parterne har med

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

- Akutpladser - Vurderingspladser - Rehabiliteringspladser - Aflastningspladser - Palliative pladser

- Akutpladser - Vurderingspladser - Rehabiliteringspladser - Aflastningspladser - Palliative pladser - 10 akutsygeplejersker - Opererer i tidsrummet 7.00-23.00 alle ugens dage - Akutpladser - Vurderingspladser - Rehabiliteringspladser - Aflastningspladser - Palliative pladser 1 Akutteamet i Sønderborg

Læs mere

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet

Læs mere

Høring over udkast til Lov om frikommuneforsøg

Høring over udkast til Lov om frikommuneforsøg Til: Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Sendt til frikommuner@oim.dk 24. marts 2017 Høring over udkast til Lov om frikommuneforsøg Dansk Erhverv har den 24. februar 2017

Læs mere

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Dato: 26. november 2013 Brevid: 2208309 Tværsektorielle indsatser i 2014 Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Baggrund Optimal håndtering af multisygdom er

Læs mere

Vejledning til Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse

Vejledning til Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse Vejledning til Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse Et styrket tværsektorielt samarbejde mellem den primære og sekundære sundhedssektor, herunder delegation af sundhedsopgaver, er nødvendigt

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden REGION HOVEDSTADEN HILLERØD KOMMUNE 18. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Hillerød Kommune

Læs mere

Regionale overvejelser om indsatsområderne i DÆMPhandlingsplanen

Regionale overvejelser om indsatsområderne i DÆMPhandlingsplanen Regionale overvejelser om indsatsområderne i DÆMPhandlingsplanen Sundhedsstyregruppen 16. januar 2016 www.regionmidtjylland.dk DÆMP-handlingsplanens indsatsområder Otte indsatsområder i handlingsplanen

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser

Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser Satspuljeopslag: Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser Ansøgningsfrist den 5. april 2018 kl. 12.00 Som led i satspuljeaftalen på sundheds- og ældreområdet

Læs mere

Sundhedsaftalen :

Sundhedsaftalen : Sundhedsaftalen 2015-2018: Vi ønsker at skabe større fleksibilitet og kvalitet i opgaveløsningen, så borgerne oplever, at forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsatser er sammenhængende, og at

Læs mere

Principper for udgående funktioner i Region Midtjylland og tilbud om telefonrådgivning fra hospitaler til almen praksis og kommuner

Principper for udgående funktioner i Region Midtjylland og tilbud om telefonrådgivning fra hospitaler til almen praksis og kommuner 9. oktober 2017 Principper for udgående funktioner i Region Midtjylland og tilbud om telefonrådgivning fra hospitaler til almen praksis og kommuner Baggrund Alle borgere har ret til udredning og behandling

Læs mere

ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i

ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 1 Ansøger 2 Titel Furesø Kommune Implementering af den kommunale del

Læs mere

Handleplan for kommunal medfinansiering.

Handleplan for kommunal medfinansiering. Handleplan for kommunal medfinansiering. 1) Indledning Vejen Kommune har siden 2009 investeret i projekter og indsatser for at reducere uhensigtsmæssige genindlæggelser forebyggende indlæggelser uhensigtsmæssige

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden 1 REGION HOVEDSTADEN FREDERIKSSUND KOMMUNE 17. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Frederikssund

Læs mere

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN. Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver

Læs mere

Ansøgning til det nye frikommuneforsøg

Ansøgning til det nye frikommuneforsøg Ansøgning til det nye frikommuneforsøg 2016-2019 1 Frikommunenetværket deltagende kommuner og frikommuneansvarlig 6- by direktørerne inden for sundhed og omsorg har besluttet at ansøge om frikommunestatus

Læs mere

Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser

Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser NOTAT Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser De praktiserende lægers sygebesøg hos borgeren er som led i den nye overenskomst

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden REGION HOVEDSTDEN FURESØ KOMMUNE 19. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Furesø Kommune og Region

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

1 Ansøger Pleje- og Omsorgsafdelingen, Gladsaxe Kommune

1 Ansøger Pleje- og Omsorgsafdelingen, Gladsaxe Kommune Telefon Direkte Mail Web Koncern Plan og Udviklng Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød 48 20 50 00 48 20 54 16 Henriette.bager@regionh.dk www.regionh.dk Dato: Sagsnr.: Arkiv: Sagsbeh.: henbag

Læs mere

Vejledning om vederlagsfri hjemmesygepleje ved kommunale akutfunktioner

Vejledning om vederlagsfri hjemmesygepleje ved kommunale akutfunktioner VEJ nr 9235 af 21/03/2019 (Gældende) Udskriftsdato: 25. marts 2019 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr 1807168 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv

Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv Primærsektorkonferencen, d. 1. november 2017 Udfordringer og næste skridt i forhold til at skabe et stærkt nært og sammenhængende Katrine Ring, kontorchef, Ældreområdet

Læs mere

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner

Læs mere

Sundheds it under sundhedsaftalen

Sundheds it under sundhedsaftalen Sundheds it under sundhedsaftalen Et sammenhængende og borger nært sundhedsvæsen forudsætter hurtig præcis kommunikation mellem de forskellige aktører. Målsætningen i sundhedsaftalen for 2008 2010 (Gl.

Læs mere

Sammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Sammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Returadresse Sundhed og Omsorg Administration Rødkløvervej 4, 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Kirsten Bjerg Direkte telefon 99741243 E-post kirsten.bjerg@rksk.dk Dato 2. august 2017 Sagsnummer 17-024562

Læs mere

Styringslaboratorium: Udvikling af subakut ambulant tilbud

Styringslaboratorium: Udvikling af subakut ambulant tilbud Styringslaboratorium: Udvikling af subakut ambulant tilbud Projekt- og procesbeskrivelse Baggrund Nordsjællands Hospital har til tider haft store udfordringer med overbelægning, mens de tilhørende kommuner

Læs mere

Marts 2017 ÅRSBERETNING 2016 AKUTTEAM KØGE. Køge Kommune

Marts 2017 ÅRSBERETNING 2016 AKUTTEAM KØGE. Køge Kommune Marts 2017 ÅRSBERETNING 2016 AKUTTEAM KØGE Køge Kommune Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 BAGGRUND...3 1.2 AKUTTEAM KØGE...3 2. STYRINGSGRUNDLAG OG IMPLEMENTERING AF AKUTTEAM KØGE... 4 3. DOKUMENTATION...

Læs mere

Sundhedsaftale

Sundhedsaftale Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Region Hovedstaden Indsæt af obje 1. Højre vælg G 2. Sæt tegneh 3. Vælg Sundhedsaftale 2015-2018 Navn enuen idefod r Navn er står ivelse

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

UDKAST. Vejledning om vederlagsfri hjemmesygepleje ved kommunale akutfunktioner (herunder kommunale akutpladser)

UDKAST. Vejledning om vederlagsfri hjemmesygepleje ved kommunale akutfunktioner (herunder kommunale akutpladser) Sundheds- og Ældreministeriet NOTAT Enhed: AELSAM Sagsbeh.: SUMLFI Koordineret med: Sagsnr.: 1807168 Dok. nr.: 806992 Dato: 24-01-2019 UDKAST Vejledning om vederlagsfri hjemmesygepleje ved kommunale akutfunktioner

Læs mere

SUNDHEDSAFTALE

SUNDHEDSAFTALE Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015. Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne

Læs mere

Udmøntning af satspuljen Styrket sammenhæng for de svageste ældre

Udmøntning af satspuljen Styrket sammenhæng for de svageste ældre BILAG 4 Dato 02-02-2016 Sagsnr. 1-1010-251/1 kiha kiha@sst.dk Udmøntning af satspuljen Styrket sammenhæng for de svageste ældre Hermed inviteres regioner og kommuner til i samarbejde at søge om midler

Læs mere

Egenbetaling til kommunale akutpladser

Egenbetaling til kommunale akutpladser Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 B 13 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Egenbetaling til kommunale akutpladser Baggrund Kammeradvokaten har i notat af 16. november 2018 vurderet de lovgivningsmæssige

Læs mere

Høringspart Høringssvar Forvaltningens kommentarer

Høringspart Høringssvar Forvaltningens kommentarer Oversigt over høringssvar Strategi for det nære sundhedsvæsen Høringspart Høringssvar Forvaltningens kommentarer Ældrerådet S. 9 under fakta boksen Konkret vil vi: afsnit 2 - Sikre sammenhængende forløb.

Læs mere

ÅRLIG STATUS TIL DEN ADMINISTRATIVE STYREGRUPPE 2011

ÅRLIG STATUS TIL DEN ADMINISTRATIVE STYREGRUPPE 2011 ÅRLIG STATUS TIL DEN ADMINISTRATIVE STYREGRUPPE 2011 Status fra: Koordineringsgruppe for indlæggelse og udskrivning Kontaktperson: Regional tovholder for sundhedsaftalen om indlæggelse og udskrivning Ole

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Niels Gadegaard Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Niels Gadegaard Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner Niels Gadegaard Sundhedsstyrelsen Styrket indsats for ældre medicinske patienter National handlingsplan 206 Otte indsatsområder: tidligere

Læs mere

Strategi for Region Midtjyllands rolle i. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST. Region Midtjylland Sundhedsplanlægning

Strategi for Region Midtjyllands rolle i. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST. Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Strategi for Region Midtjyllands rolle i Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Strategien er blevet til i en proces med input fra en række samarbejdsparter

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

Vores sundhedsaftale. 1. udkast

Vores sundhedsaftale. 1. udkast Vores sundhedsaftale 1. udkast Disposition 1. Forord 2. Vores udfordringer 3. Vores fælles visioner - Mere sammenhæng i borgerens forløb - Mere lighed i sundhed - Mere samspil med borgeren - Mere sundhed

Læs mere

1 Indledning. 2 Shared care

1 Indledning. 2 Shared care 1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008

Læs mere

Rammerne for Implementeringsplan for opfølgende hjemmebesøg i Region Nordjylland

Rammerne for Implementeringsplan for opfølgende hjemmebesøg i Region Nordjylland Rammerne for Implementeringsplan for opfølgende hjemmebesøg i Region Nordjylland Oktober 2012 1 Baggrund Et af initiativerne i den nationale handleplan for den ældre medicinske patient er, at der systematisk

Læs mere

Samarbejdsaftale - Rammer for samarbejdet mellem praktiserende læger, hospitaler og kommunale akutfunktioner. 8. maj 2019

Samarbejdsaftale - Rammer for samarbejdet mellem praktiserende læger, hospitaler og kommunale akutfunktioner. 8. maj 2019 Samarbejdsaftale - Rammer for samarbejdet mellem praktiserende læger, hospitaler og kommunale akutfunktioner 8. maj 2019 1. Indledning og formål Praksisplanudvalget ønsker, at rammerne for samarbejdet

Læs mere

Ansøgningsskema til Regionsrådets pulje for samarbejdsprojekter vedr. udsatte borgere

Ansøgningsskema til Regionsrådets pulje for samarbejdsprojekter vedr. udsatte borgere Koncern Plan og Udvikling Enhed for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 61 07 Web www.regionh.dk Ref.: WB Dato: 08.04.2013 2012 Ansøgningsskema

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i

ANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i ANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 1 Ansøger: Gladsaxe Kommune 2 Titel: Implementering af den kommunale

Læs mere

Vi skaber et sammenhængende sundhedsvæsen

Vi skaber et sammenhængende sundhedsvæsen Vi skaber et sammenhængende sundhedsvæsen www.integratedcare.dk www.integratedcare.dk 1. En vision om et nyt og mere sammenhængende sundhedsvæsen Der er i regi af sundhedsaftalerne igangsat mange gode

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Region Hovedstaden. Anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb. Afrapportering fra Udvalget for Sammenhængende Patientforløb

Region Hovedstaden. Anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb. Afrapportering fra Udvalget for Sammenhængende Patientforløb Region Hovedstaden 12 Anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb Afrapportering fra Udvalget for Sammenhængende Patientforløb 2 INDHOLD 04 INDLEDNING 06 UDREDNING OG DIAGNOSTIK 08 BEHANDLINGS-

Læs mere

Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dato 09-11-2017 NCHO/NIVG/ELSD Sagsnr. 4-1010-336/1 Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dette oplæg danner baggrund for arbejdsgruppens drøftelser på 2. workshop

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget

Social- og Sundhedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget Referat 25. september 2017 kl. 16:00 Udvalgsværelse 1 Ekstraordinært møde Indkaldelse Bodil Kornbek Finn Riber Rasmussen Curt Købsted Karsten Lomholt Hanne Agersnap Aase Steffensen

Læs mere

7. Syg eller døende i eget hjem

7. Syg eller døende i eget hjem 7. Syg eller døende i eget hjem Flere ældre og syge borgere Levealderen i Danmark er stigende, men det betyder ikke, at borgere bliver mindre syge. Det hænger blandt andet sammen med, at ældre lever længere

Læs mere

KOMMUNENS SUNDHEDSFAGLIGE OPGAVER V/OMRÅDECHEF FOR SOCIAL & SUNDHED I

KOMMUNENS SUNDHEDSFAGLIGE OPGAVER V/OMRÅDECHEF FOR SOCIAL & SUNDHED I KOMMUNENS SUNDHEDSFAGLIGE OPGAVER V/OMRÅDECHEF FOR SOCIAL & SUNDHED I UDFORDRINGER PÅ ÆLDREOMRÅDET Stigning i antallet af ældre borgere Stigning i antallet af borgere med kroniske sygdomme Færre i den

Læs mere

Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen

Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen 1. Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsnet stiller nye krav til almen praksis, hospitalerne og kommunerne

Læs mere

Samarbejdsaftale om sikring af tværsektoriel opgaveflytning

Samarbejdsaftale om sikring af tværsektoriel opgaveflytning Samarbejdsaftale om sikring af tværsektoriel opgaveflytning Proces: Opdateret maj 2016 tilrettet december 2016 Den Tværsektorielle Grundaftale Samarbejdsaftale om Sikring af tværsektoriel opgaveflytning

Læs mere

Møde 26. februar 2018 kl. 13:00 i Mødelokale 6 - bag kantinen

Møde 26. februar 2018 kl. 13:00 i Mødelokale 6 - bag kantinen Ældrerådet Referat Møde 26. februar 2018 kl. 13:00 i Mødelokale 6 - bag kantinen Pkt. Tekst Side 10 Godkendelse af referat fra møde den 30. januar 2018 1 11 Retningslinjer for udbetaling af diæter m.v.

Læs mere

Sundhedscenter Horsens Sundhed og Omsorg. Reorganisering af Hjemmesygeplejen

Sundhedscenter Horsens Sundhed og Omsorg. Reorganisering af Hjemmesygeplejen Sundhedscenter Horsens Sundhed og Omsorg Reorganisering af Hjemmesygeplejen Indhold 1. Baggrund og formål...3 2. Opsummering: Reorganiseringens hovedtræk...3 3. Fremtidig organisering af Hjemmesygeplejen

Læs mere

Udfordringer og muligheder for forbedringer i det tværsektorielle samarbejde på akutområdet.

Udfordringer og muligheder for forbedringer i det tværsektorielle samarbejde på akutområdet. Udfordringer og muligheder for forbedringer i det tværsektorielle samarbejde på akutområdet. Søren Liner Christensen, direktør, Herning Kommune Møde i Sundhedsstyregruppen 27. marts 2019 Opgaven Sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

December Samarbejdsaftale om parenteral ernæring. Region Syddanmark og de 22 kommuner

December Samarbejdsaftale om parenteral ernæring. Region Syddanmark og de 22 kommuner December 2017 Samarbejdsaftale om parenteral ernæring Region Syddanmark og de 22 kommuner Baggrund Nogle patienter kan ikke ind- eller optage tilstrækkelig næring via alm. kost, drikkeprodukter og/eller

Læs mere