Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?

Transkript

1 Folkeskolereformen ÅR 2 Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen trådte i kraft i august Ét år er gået, og vi vil i dette nyhedsbrev give en status på de temaer, som ser ud til at lykkes godt på skolerne. Samtidig vil vi pege på nogle områder, som fortsat er i fuld sving med at blive videreudviklet, således vi kan få en endnu bedre skoledag til glæde for eleverne. Nyhedsbrev august 2015 Skoleafdelingen Nyborg Kommune

2 Reformen har mange temaer, som tilsammen skal medvirke til at opfylde disse tre mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til - og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. 2

3 Målstyret undervisning Reformen har meget stort fokus på målstyret undervisning, som skal medvirke til at eleverne opnår større læring. Kort fortalt har der tidligere været meget fokus på aktiviteterne i undervisningen fx har man kunnet høre elever spørge læreren hvad skal vi lave i dag? Spørgsmålet hedder med læringsmålstyret undervisning hvad skal jeg lære i dag? Læringsmålstyret undervisning er noget af det, der optager skolerne mest. For at støtte lærernes arbejde, er der indført et nyt it-redskab KMD Educa, som er et redskab lærerne bruger til at forberede deres undervisning, og samtidig vil det være dér, hvor elevplanerne udarbejdes fremover. Eleverne vil gennem brug af redskabet blive meget bevidste om de mål, der sigtes mod. Vi forventer, at redskabet i høj grad vil medvirke til at understøtte arbejdet med læringsmål, og at det vil give et mærkbart kvalitetsløft i forhold til den indsigt forældre får i deres børns læreprocesser. Det er den enkelte skole, der beslutter hvornår I som forældre bliver inviteret ind i det digitale univers. Den åbne skole Den åbne skole er en af vejene til at nå reformens mål. Alle folkeskoler har indgået et forpligtende samarbejde med Østfyns Museer i et koncept vi kalder Mit Østfyn. Det går i korte træk ud på, at alle elever fra klasse hvert år besøger et af de østfynske museer: Nyborg Slot, Borgmestergården, Ladbyskibet og Johannes Larsen museet. Vi har i det forløbne år haft nogle rigtig gode forløb, hvor eleverne får koblet den teoretiske viden fra klasseværelset med indtryk fra det virkelige liv, hvor alle sanser kommer i spil. Hvordan var livet i 1600-tallet på Borgmestergården i Nyborg? Det bliver pludselig mere vedkommende, når eleverne kan prøve tøj og få fortællinger direkte på den rette location. Samarbejdet fortsætter i 2015/16. Den åbne skole handler også om samarbejdet med foreningslivet. Alle skoler har i større eller mindre omfang gang i forskellige former for samarbejde. Det kan fx være med tennisklubben, spejderne, golfklubben eller andre, der har fundet sammen med skolerne i en afgrænset periode. I løbet af det første år er der også komme godt gang i samarbejdet med Musikskolen. Aftalerne laves med hver enkelt skole, så der er mulighed for at skræddersy forløbene til skolernes ønsker. Eksempelvis har der været et forløb med blæserinstrumenter, hvor alle elever på en bestemt årgang har gjort sig erfaringer med at spille. Andre steder er det korarrangementer der har været i fokus. I skoleåret 2015/16 vil der ligeledes være aftaler mellem Musikskolen og de enkelte skoler på udvalgte klassetrin. 3

4 Bevægelse Medierne har igennem det første skoleår haft stort fokus på bevægelse. Skoledagen er blevet længere, og bl.a. derfor giver det god mening at sørge for, at eleverne får rørt sig i løbet af dagen. Med reformen er der stillet krav om mindst 45 minutters bevægelse i gennemsnit om dagen (inkl. idræt). Fælleselevrådet i Nyborg Kommune har evalueret deres oplevelser af det første år, og har peget på at bevægelse ikke fylder nok endnu. Der kan være mange måder at integrere bevægelse på. Nogle gange handler det om at få pulsen op og lave noget helt andet, fx at løbe rundt om skolen. Andre gange kombinerer lærerne det faglige stof med bevægelse, fx kan der spilles matematikbingo, hvor hovedregningen bliver udfordret, mens eleverne spurter rundt til kegler, der gemmer på regnestykker. Der er ingen tvivl om, at der findes mange gode eksempler på bevægelse, men det er samtidig også et område, hvor vi anerkender at der kan ske yderligere udvikling. Understøttende undervisning Med skolereformen skulle alle til at lære et nyt begreb: Understøttende undervisning. Timerne skal forstås som et supplement til de fagopdelte timer, som tilsammen skal medvirke til at øge elevernes læring. I den understøttende undervisning kan der være fokus på klassens trivsel, færdsel, sundhed, job og uddannelse, eller der kan være ekstra plads til faglig fordybelse, ture ud af huset mv. I indskolingen har eleverne forholdsvis mange timer til understøttende undervisning, mens eleverne særligt på mellemtrinnet har ganske få. Skolerne har erfaret efter reformens første år, at listen med idéer til indhold i de understøttende timer er meget lang, i forhold til hvad der er muligt at realisere. Det er derfor et område, hvor medarbejderne foretager valg og fravalg. Den understøttende undervisning varetages enten af lærere eller pædagoger. 4

5 Lektiehjælp I skolereformens første år var lektiehjælpen frivilligt for eleverne at deltage i. Her efter Folketingsvalget indgår lektiehjælp og faglig fordybelse som en integreret del af skemaet. Det betyder, at alle elever skal deltage i hele skoledagen, herunder i lektiehjælp og faglig fordybelse. Der er ikke længere krav om, at lektiehjælp og faglig fordybelse skal gives i et vist antal timer om ugen, eller at det skal ligge som en særskilt blok om eftermiddagen i ydertimerne. Det kan det fortsat gøre, men det skal det ikke. Lektiehjælp og faglig fordybelse kan have forskellig karakter, og skal afhængig heraf og efter en konkret vurdering, som skolelederen må foretage, lægges enten som en del af den understøttende undervisning eller som undervisning i fagene. Det har betydning for, om det kun er lærere eller også andet undervisende personale, der kan varetage lektiehjælp og faglig fordybelse. Elevernes trivsel Et af skolereformens mål er, at elevernes trivsel skal øges. Alle landets elever skal én gang om året svare på nogle spørgsmål, der medvirker til at afdække hvordan eleverne trives i skolen. Den første undersøgelse blev gennemført i foråret Resultaterne kan ses på kommunens hjemmeside. Skolerne bruger resultaterne til at være opmærksomme på elevernes trivsel. 5

6 Valgfag Valgfag er med reformen blevet obligatorisk for eleverne i klasse. Nyborg Ungdomsskole har indgået samarbejde med 4kløverskolen, Birkhovedskolen og Vibeskolen, og tilbyder fx musik og drama, adventure og værksted. På Danehofskolen indgår valgfag som en del af skolens linjeopbygning (international, innovation og sundhed/bevægelse). Efteruddannelse Kommunen har udarbejdet en kompetenceplan, som sikrer at personalet bliver klædt på til at løfte reformens udfordringer. Det betyder, at der de kommende år vil være en del medarbejdere, som deltager i efteruddannelsesaktiviteter. Reformen stiller krav om, at alle lærere i 2020 er uddannet i de fag de underviser i. Alle ledere har derfor afdækket lærernes kompetencer, så lærere med behov for efteruddannelse kan blive opdateret. Alt sammen med det formål at sikre, at eleverne får så kvalificeret undervisning som muligt. Nyborg Kommune har været heldige at få 3,5 mio. kr. fra A.P. Møller Fonden til et projekt, der handler om elevcentreret ledelse. Pengene skal bl.a. bruges til at klæde vores ledere endnu bedre på gennem et masterfag på Syddansk Universitet. Projektet løber over de næste 3 år. 6

7 Mere information Alle skoler udsender løbende information til forældrene, hvor der fortælles mere konkret om, hvad der sker. Følg med på skolens forældreintra. Spørgsmål Har du som forælder spørgsmål til skolereformen og om hvordan den udmøntes på dit barns skole, bedes du henvende dig til skoleledelsen eller skolebestyrelsen. Venlig hilsen Skole- og Kulturafdelingen August 2015 n CASE