Dampmaskinen. 2-3) Opvarmning I tanken tilføres varme, hvorved vandet varmes op til kogepunktet, fordamper og forlader tanken ved samme tryk.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dampmaskinen. 2-3) Opvarmning I tanken tilføres varme, hvorved vandet varmes op til kogepunktet, fordamper og forlader tanken ved samme tryk."

Transkript

1 Dampmaskinen I en dampmaskine udnyttes energi i vanddamp til mekanisk arbejde. For at fordampe vand inden det føres ind i dampmaskinen tilføres der energi f.eks. ved forbrænding af kul. Vanddampen kan altså ses som transportmedie for energi. I forbrændingsmotorer og gasturbiner springes dette led over idet forbrændingsluften bruges til at transportere energien. Det er ikke muligt at omdanne al energien i dampen til arbejde idet en del af energien må ledes bort fra dampmaskinen som varme, der om muligt kan udnyttes til andre formål f.eks. rumopvarmning. Man har fundet et teoretisk maksimum for nyttevirkning, η max, forstået som forholdet mellem den energi der skal tilføres for at fordampe vandet, Q kedel og det arbejde der kan fås ud af maskinen w stempel. Den maksimale nyttevirkningsgrad er afhængig af dampens temperatur T v og den temperatur T k dampen køles ned til efter dampmaskinen for at give et tilsvarende lavt tryk efter maskinen { } wstempel η max = max = T varm T kold T varm For at få høj virkningsgrad forsøger man derfor at få høj damptemperatur før dampmaskinen og lav afgangsdamptemperatur. Denne nyttevirkningsgrad kun opnåelig i teorien, og der har været et stort arbejde med at udvikle praktiske processer, som kommer tæt på den ideelle nyttevirkning. Vands egenskaber er go kene, og ud fra vandets tilstand, f.eks beskrevet ved tryk, p, og temperarur T kender man også massefylde, ρ, specifikt volumen ν og energiindhold pr kg vand u. I overgangen mellem vand og damp er tryk og temperatur bundet sammen. I en blanding af vand og damp med en given temperatur kender man således trykket og man kender ligeledes energiindholdet per kg vand og per kg damp. For at bestemme det samlede energiindhold skal man yderligere kende fordelingen mellem vand og damp. I en kredsproces hvor dampen kondenseres og pumpes tilbage i kedlen, vil man kunne spare på opvarmning, da det vand der kommer fra kondensationen kan have højere temperatur end vand fra en vandhane. Til gengæld bruges der så en lille smule energi på at pumpe vandet tilbage i kedlen ved driftstryk. Endnu bedre ville det være hvis man kunne kondensere dampen ved at køle den ned til lav temperatur. Herved kunne der skabes et lavt tryk efter dampmaskinen som kunne gøre det muligt at trække mere energi ud af dampen. For konkret at bestemme virkningsgraden kan vi opstille energibalancer for hver af de delprocesser der indgår. Vi kan som eksempel opstille balancer for en tænkt proces hvor processerne er idealiserede. I forhold til maskinen i forsøgsopstillingen er der tilføjet en tænkt varmeveksler, hvor der trækkes varme ud så dampen kondenserer ved atmosfæretryk, samt en pumpe som pumper vandet retur til kedlen. Vand/damp gennemgår følgende delprocesser, hvor nummereringen henviser til figur 1 1-2) Pumpe vand i tanken Vand på kogepunktet ved atmosfæretryk pumpes ind i tanken. I pumpen tilføres arbejde, hvorimod der i en ideel pumpe ikke udveksles varme. Da kogepunktstemperaturen ved det højere tryk også er li højere er vandet ved udløbet af pumpen li væk fra kogepunktet. 2-3) Opvarmning I tanken tilføres varme, hvorved vandet varmes op til kogepunktet, fordamper og forlader tanken ved samme tryk. 1

2 3 w stempel 2 w pumpe 1 4 q kondens Figure 1: Principskitse af dampmaskine med kondensering og returpumpe til kondensat 3-4) Arbejde på stempel Damp fra tanken trykkes ind i cylinderen. I cylinderen udvides dampen og trykker stemplet fra den ene yderstilling til den anden. Ideelt set udveksles der ikke varme med cyllinder og stempel og volumen i cylinderen i de to yderstillinger er netop sådan at damptrykket ved udvidelsen falder fra beholdertrykket til atmosfæretryk, hvorved hele trykforskellen udnyttes. 4-1) Damp kondensereres I en tænkt udvidelse af processen kondenseres dampen til vand mens varmeoverskud ledes væk og vandet kommer tilbage til pumpen i samme tilstand som det begyne processen. Idet vi betegner tilstanden ved udgangen af hver proces med nummerering som vist på figur 1 kan vi opstille energibalancer for hver delproces. Vi vil starte med energibalancen for pumpen. p 1 A 1 p 2 A 2 w pumpe v 1 δt v 2 δt Figure 2: Skitse til energibalance for pumpe Da sætninger om energibevarelse gælder for en bestemt samling af partikler opstiller vi i første omgang energisætningen for de partikler, som til tiden t er imellem de to punkterede linier vist 2

3 på figur 2. Til tiden t + δt befinder de sig i det skraverede område. Trykkraften på indgangssiden har da udført arbejdet (kraft gange vej, kraft gange hastighed gange tid, tryk gange areal gange hastighed gange tid, tryk gange volumenændring) Fδx 1 = p 1 A 1 v 1 δt = p 1 δv 1 = p 1 ν 1 δm på den skraverede væske. På udgangssiden har trykkraften fra den væske der ligger bagefter tilsvarende udført arbejdet p 2 ν 2 δm på den skraverede væske. Pumpen har udført et arbejde w pumpe. Ændringen i indre energi for partiklerne kan opskrives som δm(u 2 u 1 ) = p 1 ν 1 δm p 2 ν 2 δm + w pumpe eller δm((u 2 + p 2 ν 2 ) (u 1 + p 1 ν 1 ) = w pumpe δm(h 2 h 1 ) = w pumpe hvor vi har indført en ny størrelse h = u+pν som kaldes specifik entalpi (entalpi pr masse), som da den er sammensat af 3 størrelser som definerer tilstanden af vand/damp selv kan opfattes som en tilstandsstørrelse og har enhed Joule/kg. Ovenstående ligning kan eksempelvis bruges til at bestemme entalpien ved udgangen, h 2 af pumpen hvis vi kender den ved indgangen, h 1. Man kan også se, at vi har fået opskrevet en (stationær) energibalance, som giver relationer mellem indog udgangsstørrelser på pumpen. Vi husker at antagelsen er at pumpen er ideel i den forstand at den effekt der tilføres pumpen omsættes til arbejde på vandet. I tabeller over vands egenskaber kan man aflæse hvorledes væsken føres over i en anden tilstand hvis der udføres et arbejde på den, eller hvis den selv udfører et arbejde på omgivelserne, som det sker i stemplet. Dette kaldes isentropiske processer fordi man kan indføre endnu en størrelse, entropi, som ikke ændrer sig når der kun udføres arbejde på væsken. I en ikke ideel pumpe ville en del af pumpeeffekten via friktion blive omsat til varme, som varmer vandet op og bringer den til en anden tilstand, med større entropi og hvis den tilførte effekt resulterer i samme tryk som den ideelle (hvilket sikkert vil kræve større tilført effekt end i den ideelle pumpe) vil det også give højere temperatur. Ved at følge tilstande med samme entropi i en vand-damp tabel (eller diagram) kan man bestemme hvordan tilstanden ændres i en ideel pumpe. I kedlen opvarmes og fordampes vandet uden trykændring. En energibalance kan opskrives: δm(h 3 h 2 ) = For cylinder og stempel vil der ideelt set være tale om en proces hvor dampen yder arbejde på stemplet mens dampen udvider sig. Som for pumpen indebærer det ideelle, at der ikke udveksles varme med cylinder og stempel. Balancen ser nok li forskellig ud afhængig af på hvilket tidspunkt af stempelcyklus man kigger på det. Hvis vi kigger på en fuld cyklus/omdrejning for et stempel trykkes der en portion damp ind i cylinderen ved beholdertryk, denne dampmængde udvides inil trykket svarer til atmosfæretryk, skubber stemplet yderligere frem, alt imens damp ved atmosfæretryk bag stemplet skubbes ud i atmosfæreren. Herefter gentages dette med dampinag på modsatte side af stemplet. Under processen udfører beholderdampen et arbejde og den damp der skubbes ud i atmosfæren udfører et arbejde ved atmosfæretryk. Vi kan da opstille følgende balance med samme notation som for pumpen δm(h 3 h 4 ) = w stempel 3

4 Som for pumpen kan man for en ideel stempelmaskine bestemme h 4, når dampen bringes fra tilstand 3 til tilstand 4 ved at udføre arbejde uden at udveksle varme, d.v.s. isentropt. Endelig kan man for at slutte kredsen tilføje at der kan trækkes kondensationsvarme ud af dampen for at bringe den tilbage til tilstand. Dette vil være en proces der foregår ved konstant tryk. δm(h 4 h 1 ) = Q kondensering Ved brug af damptabel, som findes både på papirform og som et program der kan downloades fra nettet kan man nu bestemme entalpierne h 1, h 2, h 3 og h 4 givet de to tryk, p 1 = 1 bar og p 2 = 2, 5 bar?. Den ideelle virkningsgrad kan herefter bestemmes som η ideel,1 = w stempel = h 3 h 4 h 3 h 2 eller hvis man ønsker at beregne med fradrag af arbejdet til pumpen η ideel,2 = w stempel w pumpe = h 3 h 4 h 2 h 1 h 3 h 2 I opstillingen kan man forsøge at vurdere hvor tæt en forsøgsdampmaskine er ved at have den opnåelige virkningsgrad. Man kan måle den tilførte varme, som i opstillingen tilføres med et elektrisk varmelegeme. Man kan ligeledes måle vand temperaturen i kedelen med et elektrisk instrument. Tryk i kedlen kan måles på et instrument uden elektrisk tilslutning. Dampmaskinen er tilsluttet en elektromotor, som i opstillingen fungerer som generator, som dels kan bruges til at belaste dampmaskinen så man kan sænke hastigheden, dels kan bruges til at måle hvilken effekt dampmaskinen yder. Et moment T t på generatorens aksel (eller en kraft, F = T, på drivhjulet) og en vinkelændring, dθ på akslen (en flytning på drivhjulets periferi på dx = rdθ) giver et arbejde på dw = r Fdx = T rdθ eller en effekt r P = dw = F dθ = T dθ = Tω hvor ω er generatorens vinkelhastighed. For generatoren kan følgende ligning opskrives for spændingen på klemmerne u g = kω hvor k er en konstant for motoren,. Når generatoren belastes ved at trække en strøm ud f.eks gennem en modstand R fås idet modstanden i generatorens ankervindinger er R a følgende spænding på klemmerne R u = kω R a i = kω R + R a Samtidig giver strømmen anledning til at der genereres et modmoment T, som bremser dampmaskinen k2 ω T = ki = R + R a 4

5 Der bliver nu leveret en effekt fra dampmaskinen til generatoren. Effekten kan beregnes på såvel motorakslen som på den elektriske side, hvor effekten afsættes som varme i ankermodstanden R a og den ydre modstand R w generator = u g i = (R + R a )i 2 = Tω Hvis man kender R a og R og kan måle strøm og eller spænding på generatorens klemmer kan man beregne den effekt der udvikles i generatoren. Der er her set bort fra eventuel friktion i generatoren hvis T er momentet på generatorakslen. I forhold til den effekt der fremkommer ved dampens arbejde på stemplet er der naturligvis også tab fra friktion i tandhjul, lejer m.v. Vi vil gøre li overvejelser om hvordan dampmaskinens hastighed ændres, hvis vi ændrer den tilførte varmeeffekt P kedel = d. En li højere effekt P kedel = P 0 + P kedel vil resultere i at der ophobes mere energi i kedelvandet. Det viser sig ved at temperaturen af vandet stiger samtidig med at det tryk, som vandet fordamper ved, stiger. Det højere tryk giver anledning til at en højere effekt P stempel = P 0 + P stempel ydes på stemplet dels fordi damppflowet øges dels fordi et højere tryk og højere entalpi giver mere arbejde for den dampmængde der passerer. Ændringen i energi og entalpi i kedlen vil ved mindre ændringer med god tilnærmelse være proportional med ændringen i temperatur h kedel h 0 + c(t kedel T 0 ) og vil kunne registreres ved at måle temperaturen. Hvis vi også antager at forøgelsen af effekt på stemplet er proportional med ændringen i temperatur P stempel = P 0 + d(t kedel T 0 ) = P 0 + d T kedel kan vi skrive følgende balance op for kedlen med vandmasse M: eller M(h kedel (t + ) h kedel (t)) = P kedel (t) P stempel (t) Mc(T kedel (t + ) T kedel (t)) = (P 0 + P kedel ) (P 0 + d(t kedel (t) T 0 )) Mc dt kedel(t) = P kedel d T kedel (t) Dette er en første ordens differentialligning. Vi kan eventuelt hvis vi definerer a = d, b = 1 Mc skrive den dt kedel + a T kedel = b P kedel Mc, 5

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side af 7 Skriftlig prøve, tirsdag den 6. december, 008, kl. 9:00-3:00 Kursus navn: ysik Kursus nr. 00 Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. "Vægtning": Besvarelsen

Læs mere

1. Beregn sandsynligheden for at samtlige 9 klatter lander i felter med lige numre.

1. Beregn sandsynligheden for at samtlige 9 klatter lander i felter med lige numre. NATURVIDENSKABELIG GRUNDUDDANNELSE Københavns Universitet, 6. april, 2011, Skriftlig prøve Fysik 3 / Termodynamik Benyttelse af medbragt litteratur, noter, lommeregner og computer uden internetadgang er

Læs mere

Figur 1 Energetisk vekselvirkning mellem to systemer.

Figur 1 Energetisk vekselvirkning mellem to systemer. Energibånd Fysiske fænomener er i reglen forbundet med udveksling af energi mellem forskellige systemer. Udvekslingen af energi mellem to systemer A og B kan vi illustrere grafisk som på figur 1 med en

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 11 Skriftlig prøve, torsdag den 8 maj, 009, kl 9:00-13:00 Kursus navn: Fysik 1 Kursus nr 100 Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt "Vægtning": Besvarelsen

Læs mere

Eksamen i fysik 2016

Eksamen i fysik 2016 Eksamen i fysik 2016 NB: Jeg gør brug af DATABOG fysik kemi, 11. udgave, 4. oplag & Fysik i overblik, 1. oplag. Opgave 1 Proptrækker Vi kender vinens volumen og masse. Enheden liter omregnes til kubikmeter.

Læs mere

Opgave: Køl: Klima: Spørgsmål: Januar 2010 Køl: Klima

Opgave: Køl: Klima: Spørgsmål: Januar 2010 Køl: Klima Opgave: Spørgsmål: Juni 2008 Ingen klimaopgave 1.4: Beregn den nødvendige slagvolumen for hver kompressor, angivet i m3/min. 1.5: Bestem trykgastemperaturen for LT og HT, og redegør for hvilke parametre

Læs mere

Journalark. Varmekapacitet

Journalark. Varmekapacitet Journalark Varmekapacitet 1 Formål Formålet med dette eksperiment er at undersøge ændringer i temperatur og energimængder ved opvarmning af vand med en elkedel og med varme metalklodser. Til at opfylde

Læs mere

AFKØLING Forsøgskompendium

AFKØLING Forsøgskompendium AFKØLING Forsøgskompendium IBSE-forløb 2012 1 KULDEBLANDING Formålet med forsøget er at undersøge, hvorfor sneen smelter, når vi strøer salt. Og derefter at finde frysepunktet for forskellige væsker. Hvad

Læs mere

Indre modstand og energiindhold i et batteri

Indre modstand og energiindhold i et batteri Indre modstand og energiindhold i et batteri Side 1 af 10 Indre modstand og energiindhold i et batteri... 1 Formål... 3 Teori... 3 Ohms lov... 3 Forsøgsopstilling... 5 Batteriets indre modstand... 5 Afladning

Læs mere

Mathias Rask Højen Jensen, 3MY Erhvervsskolerne Aars Fysik A Eksamensprojekt. η = Q tilført

Mathias Rask Højen Jensen, 3MY Erhvervsskolerne Aars Fysik A Eksamensprojekt. η = Q tilført kalder nyttevirkningen. Carnot brugte den ideelle kredsproces til at beskrive den maksimale nyttevirkning, som en kraftvarmemaskine kunne, hvilket er hvad der kaldes carnotnyttevirkningen. Denne nyttevirkning

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 4 sider Skriftlig prøve, den 29. maj 2006 Kursus navn: Fysik 1 Kursus nr. 10022 Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning": Eksamenssættet vurderes samlet. Alle svar

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 23. august 2012 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 23. august 2012 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Torsdag d. 23. august 2012 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og

Læs mere

Bilag 1 Korrespondance med Søren Gundtoft

Bilag 1 Korrespondance med Søren Gundtoft /B-1/ Bilag 1 Korrespondance med Søren Gundtoft Hej Søren Jeg er studerende på Århus Maskinmesterskole og er nu igang med at skrive bacheloropgave om anlægget på Affaldscenter Århus. I den forbindelse

Læs mere

Energitekniske grundfag 5 ECTS

Energitekniske grundfag 5 ECTS Energitekniske grundfag 5 ECTS Kursusplan 1. Jeg har valgt energistudiet. Hvad er det for noget? 2. Elektro-magnetiske grundbegreber 3. Introduktion, grundbegreber og the Engineering Practice 4. Elektro-magnetiske

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Mandag d. 11. juni 2012 kl. 9 00-13 00

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Mandag d. 11. juni 2012 kl. 9 00-13 00 Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Mandag d. 11. juni 2012 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

Hydrostatiske transmissioner

Hydrostatiske transmissioner Hydrostatiske transmissioner Erhvervsskolerne Aars Hydrostatisk transmissioner HYDROSTATISKE TRANSMISSIONER...1 EGENSKABER...1 HYDROSTATISK TRANSMISSION...3 EFTERFYLDE...4 HOVEDSYSTEM...5 REGULERINGSSYSTEM...6

Læs mere

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi.

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi. Transkritisk CO2 køling med varmegenvinding Transkritiske CO 2 -systemer har taget store markedsandele de seneste år. Baseret på synspunkter fra politikerne og den offentlige mening, er beslutningstagerne

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 11 sider Skriftlig prøve, lørdag den 22. august, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 9. juni 2011 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 9. juni 2011 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Torsdag d. 9. juni 2011 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber 1 Basisbegreber ellæren er de mest grundlæggende størrelser strøm, spænding og resistans Strøm er ladningsbevægelse, og som det fremgår af bogen, er strømmens retning modsat de bevægende elektroners retning

Læs mere

47772, teknologisk opdatering af el-motorer

47772, teknologisk opdatering af el-motorer 47772, teknologisk opdatering af el-motorer 1 Forord Forord Denne opgavebog bruges til kurset 47772, teknologisk opdatering af elmotorer. De enkelte opgaver er delt op i tre niveauer: Begynder Rutine Opgaverne

Læs mere

U = φ. R = ρ l A. Figur 1 Sammenhængen mellem potential, φ og spændingsfald, U: U = φ = φ 1 φ 2.

U = φ. R = ρ l A. Figur 1 Sammenhængen mellem potential, φ og spændingsfald, U: U = φ = φ 1 φ 2. Ohms lov Vi vil samle os en række byggestene, som kan bruges i modelleringen af fysiske systemer. De første to var hhv. en spændingskilde og en strømkilde. Disse elementer (sources) er aktive og kan tilføre

Læs mere

Bilagsrapport. Af Lars Hørup Jensen og Jesper Hoffmann. Aarhus Maskinmester skole. 15. december 2014

Bilagsrapport. Af Lars Hørup Jensen og Jesper Hoffmann. Aarhus Maskinmester skole. 15. december 2014 Bilagsrapport Af Lars Hørup Jensen og Jesper Hoffmann Aarhus Maskinmester skole 15. december 2014 Indholdsfortegnelse BILAG 1: 1- TRINS KREDSPROCES... 4 BILAG 1A: ANLÆGS DIAGRAM FOR R290 ANLÆG (SSE ELECTRICAL)...

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 8 sider Skriftlig prøve, den 24. maj 2005 Kursus navn: Fysik 1 Kursus nr.: 10022 Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt. "Vægtning": Besvarelsen vægtes

Læs mere

Skriftlig prøve i KemiF1 (Grundlæggende fysisk kemi) Fredag 30 Juni 2006 kl. 9 00 13 00. Opgave

Skriftlig prøve i KemiF1 (Grundlæggende fysisk kemi) Fredag 30 Juni 2006 kl. 9 00 13 00. Opgave Skriftlig prøve i KemiF1 (Grundlæggende fysisk kemi) Fredag 30 Juni 2006 kl. 9 00 13 00 Opgave Alle nødvendige data til besvarelse af spørgsmålene i eksamensopgaven er samlet i Tabel 1. Tabel 1: Termodynamiske

Læs mere

Massefylden af tør luft ved normalt atmosfærisk tryk ved havets overade ved 15 C bruges som standard i vindkraftindustrien og er lig med 1, 225 kg

Massefylden af tør luft ved normalt atmosfærisk tryk ved havets overade ved 15 C bruges som standard i vindkraftindustrien og er lig med 1, 225 kg 0.1 Vindens energi 0.1. VINDENS ENERGI I dette afsnit... En vindmølle omdanner vindens kinetiske energi til rotationsenergi ved at nedbremse vinden, således at hastigheden er mindre efter at rotorskiven

Læs mere

MATEMATIK A-NIVEAU-Net

MATEMATIK A-NIVEAU-Net STUDENTEREKSAMEN STUDENTEREKSAMEN PRØVESÆT MAJ 22007 2010/2011 MATEMATIK A-NIVEAU-Net Prøvesæt 2 2010/2011 Kl. 09.00 14.00 Prøvesæt 2 2010/2011 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøve 1: 2 timer med autoriseret

Læs mere

1. Bevægelse med luftmodstand

1. Bevægelse med luftmodstand Programmering i TI nspire. Michael A. D. Møller. Marts 2018. side 1/7 1. Bevægelse med luftmodstand Formål a) At lære at programmere i Basic. b) At bestemme stedbevægelsen for et legeme, der bevæger sig

Læs mere

GASDREVNE ABSORPTIONSKØLE OG -VARMEPUMPER SEG A/S.

GASDREVNE ABSORPTIONSKØLE OG -VARMEPUMPER SEG A/S. GASDREVNE ABSORPTIONSKØLE OG -VARMEPUMPER PROCESDIAGRAM - DOUBLE EFFEKT DIREKTE FYRET EKSEMPEL PÅ (HEDT) VANDSDREVET ABSORPTIONSVARMEPUMPE FORDELE VED AT DRIVE VARMEPUMPER MED DAMP ELLER HEDTVAND FREM

Læs mere

GASTURBINER. Meget meget vigtigt!!

GASTURBINER. Meget meget vigtigt!! GASTURBINER Meget meget vigtigt!! 1 3 typer gasturbiner Flygasturbiner Flyafledte gasturbiner Industrigasturbiner Flygasturbiner er, som navnet antyder den type der sidder på fly. Flyafledte gasturbiner

Læs mere

Energitekniske grundfag 5 ECTS

Energitekniske grundfag 5 ECTS Energitekniske grundfag 5 ECTS Kursusplan 1. Jeg har valgt energistudiet. Hvad er det for noget? 2. Elektro-magnetiske grundbegreber 3. Introduktion, grundbegreber og the Engeerg Practice 4. Elektro-magnetiske

Læs mere

Bernoulli s lov. Med eksempler fra Hydrodynamik og aerodynamik. Indhold

Bernoulli s lov. Med eksempler fra Hydrodynamik og aerodynamik. Indhold Bernoulli s lov Med eksempler fra Indhold 1. Indledning...1 2. Strømning i væsker...1 3. Bernoulli s lov...2 4. Tømning af en beholder via en hane i bunden...4 Ole Witt-Hansen Køge Gymnasium 2008 Bernoulli

Læs mere

Indsvingning af 1. ordens system

Indsvingning af 1. ordens system Indsvingning af 1. ordens system Formål Formålet med øvelsen er at eftervise at en forøgelse af belastningen af et procesrør giver en hurtigere indsvingning af systemet. Forsøgsopstilling Procesrør Strømforsyning

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august

Læs mere

Modeldannelse og simulering

Modeldannelse og simulering Modeldannelse og simulering Tom S. Pedersen, Palle Andersen tom@es.aau.dk pa@es.aau.dk Aalborg Universitet, Institut for Elektroniske Systemer Automation and Control Modeldannelse og simulering p. 1/21

Læs mere

Formålet med dette forsøg er at lave en karakteristik af et 4,5 V batteri og undersøge dets effektforhold.

Formålet med dette forsøg er at lave en karakteristik af et 4,5 V batteri og undersøge dets effektforhold. Formål Formålet med dette forsøg er at lave en karakteristik af et 4,5 V batteri og undersøge dets effektforhold. Teori Et batteri opfører sig som en model bestående af en ideel spændingskilde og en indre

Læs mere

Gruppemedlemmer gruppe 232: Forsøg udført d. 6/ Joule s lov

Gruppemedlemmer gruppe 232: Forsøg udført d. 6/ Joule s lov Joule s lov 1 Formål I dette eksperiment vil vi eftervise Joules lov. Teori P = Watt / effekt R = Modstand /resistor Ω I = Ampere / spænding (A) Tid = Delta tid / samlet tid m = Massen c =Specifik varmekapacitet

Læs mere

1. Varme og termisk energi

1. Varme og termisk energi 1 H1 1. Varme og termisk energi Den termiske energi - eller indre energi - af et stof afhænger af hvordan stoffets enkelte molekyler holdes sammen (løst eller fast eller slet ikke), og af hvordan de bevæger

Læs mere

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009 MATEMATIK A-NIVEAU. Mandag den 11. maj 2009. Kl. 09.00 14.00 STX091-MAA. Undervisningsministeriet

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009 MATEMATIK A-NIVEAU. Mandag den 11. maj 2009. Kl. 09.00 14.00 STX091-MAA. Undervisningsministeriet STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009 MATEMATIK A-NIVEAU Mandag den 11. maj 2009 Kl. 09.00 14.00 STX091-MAA Undervisningsministeriet Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-5

Læs mere

Absoprtionsvarmepumpe se

Absoprtionsvarmepumpe se Absoprtionsvarmepumpe se Den italienske absorptionsvarmepumpe Robur virker ved gas som energikilde. Hvis opstillingen optager energi i lunken vand som er 8 c som køles til 3 c vil opstillingen kunne afsætte

Læs mere

Bilag til pkt. 6. Lynettefællesskabet I/S. Verdens mest energi effektive slamforbrændingsanlæg

Bilag til pkt. 6. Lynettefællesskabet I/S. Verdens mest energi effektive slamforbrændingsanlæg Bilag til pkt. 6 Lynettefællesskabet I/S Verdens mest energi effektive slamforbrændingsanlæg August 2009 Lynettefællesskabet I/S Verdens mest energi effektive slamforbrændingsanlæg August 2009 Ref 9459701

Læs mere

8. Jævn- og vekselstrømsmotorer

8. Jævn- og vekselstrømsmotorer Grundlæggende elektroteknisk teori Side 43 8. Jævn- og vekselstrømsmotorer 8.1. Jævnstrømsmotorer 8.1.1. Motorprincippet og generatorprincippet I afsnit 5.2 blev motorprincippet gennemgået, men her repeteres

Læs mere

1 v out. v in. out 2 = R 2

1 v out. v in. out 2 = R 2 EE Basis 200 KRT3 - Løsningsforslag 2/9/0/JHM Opgave : Figur : Inverterende forstærker. Figur 2: Ikke-inverterende. Starter vi med den inverterende kobling så identificeres der et knudepunkt ved OPAMP

Læs mere

TRANSFORMEREN SPÆNDINGSFALD OG VIRKNINGSGRAD. Spændingsfald Virkningsgrad

TRANSFORMEREN SPÆNDINGSFALD OG VIRKNINGSGRAD. Spændingsfald Virkningsgrad TRANSFORMEREN SPÆNDINGSFALD OG VIRKNINGSGRAD Spændingsfald Virkningsgrad Spændingsfald: Spændingsfald over en transformer beregnes helt som spændingsfald over enhver anden impedans! Man er dog nødt til

Læs mere

GAS-PRO.dk. IG gasfyr. Så økonomisk kan komfort være. Gasvarme fra Q-PRO

GAS-PRO.dk. IG gasfyr. Så økonomisk kan komfort være. Gasvarme fra Q-PRO GAS-PRO.dk IG gasfyr Så økonomisk kan komfort være GAS-PRO.dk Det ideelle gasfyr eksisterer Det ideelle gasfyr tilbyder høj komfort, et meget lavt energiforbrug og en attraktiv pris. Står disse ting øverst

Læs mere

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort Peter Dallerup Ingeniør SustainHort SustainHort - energioptimering i gartnerier Hovedaktiviteter Dannelse af netværk af leverandøre til gartneribranchen. Sammensætte produkter i energibesparende pakkeløsninger.

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 7. august 2014 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 7. august 2014 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Torsdag d. 7. august 2014 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

1. G fysik Elevbog LaboratoriumforSammenhængendeUddan g n i r æ L g o e s l e n

1. G fysik Elevbog LaboratoriumforSammenhængendeUddan g n i r æ L g o e s l e n dlaboratoriumforsammenhængendeu 1. G fysik Elevbog ring dannelseoglæ HARTEVÆRKET Harteværket Harteværket er bygget i 1918-1929 og var det første større vandkraftværk i Danmark. Ved værkets opførsel stod

Læs mere

Bringing Mathematics to Earth... using many languages 155

Bringing Mathematics to Earth... using many languages 155 Bringing Mathematics to Earth... using many languages 155 Rumrejser med 1 g acceleration Ján Beňačka 1 Introduktion Inden for en overskuelig fremtid vil civilisationer som vores være nødt til at fremskaffe

Læs mere

Rundtur i ord og billeder

Rundtur i ord og billeder Rundtur i ord og billeder På affaldsforbrændingsanlægget udnyttes varmen fra forbrændingen til at producere el og fjernvarme. Varmen fra ovnen opvarmer vand til damp i en kedel. Dampen driver en turbine,

Læs mere

Energiopgave til uge 44

Energiopgave til uge 44 Energiopgave til uge 44 Sonja Prühs Opgave 1) Beskriv en energistrøm med de forskellige energiformer energistrømmen går igennem fra solen til jorden og tilbage til universet. Energistrømmen I vælger skal

Læs mere

Fysikrapport Nyttevirkning og vands specifikke fordampningsvarme

Fysikrapport Nyttevirkning og vands specifikke fordampningsvarme Fysikrapport Nyttevirkning og vands specifikke fordampningsvarme Forsøgsdato: 22-02-2016 Afleveringsdato: 03-03-2016 Gruppe Nr. 232 Udarbejdet af Lasse, Nicolai og Martin 1 Indholdsfortegnelse Formål Side

Læs mere

Når strømstyrken ikke er for stor, kan batteriet holde spændingsforskellen konstant på 12 V.

Når strømstyrken ikke er for stor, kan batteriet holde spændingsforskellen konstant på 12 V. For at svare på nogle af spørgsmålene i dette opgavesæt kan det sagtens være, at du bliver nødt til at hente informationer på internettet. Til den ende kan oplyses, at der er anbragt relevante link på

Læs mere

Fysik 2 - Den Harmoniske Oscillator

Fysik 2 - Den Harmoniske Oscillator Fysik 2 - Den Harmoniske Oscillator Esben Bork Hansen, Amanda Larssen, Martin Qvistgaard Christensen, Maria Cavallius 5. januar 2009 Indhold 1 Formål 1 2 Forsøget 2 3 Resultater 3 4 Teori 4 4.1 simpel

Læs mere

ELEKTRISKE KREDSLØB (DC)

ELEKTRISKE KREDSLØB (DC) ELEKTRISKE KREDSLØB (DC) Kredsløbstyper: Serieforbindelser Parallelforbindelser Blandede forbindelser Central lovmæssigheder Ohms lov, effektformel, Kirchhoffs 1. & 2. lov DC kredsløb DC står for direct

Læs mere

Theory Danish (Denmark) Ikke-lineær dynamik i elektriske kredsløb (10 point)

Theory Danish (Denmark) Ikke-lineær dynamik i elektriske kredsløb (10 point) Q2-1 Ikke-lineær dynamik i elektriske kredsløb (10 point) Læs venligst de generelle instruktioner i den separate konvolut før du starter på opgaven. Introduktion Bi-stabile ikke-lineære halvlederkomponenter

Læs mere

2. ordens differentialligninger. Svingninger.

2. ordens differentialligninger. Svingninger. arts 011, LC. ordens differentialligninger. Svingninger. Fjederkonstant k = 50 kg/s s X S 80 kg F1 F S er forlængelsen af fjederen, når loddets vægt belaster fjederen. X er den påtvungne forlængelse af

Læs mere

Øvelse i Feed forward af 1. ordens system med PLC

Øvelse i Feed forward af 1. ordens system med PLC Øvelse i Feed forward af 1. ordens system med PLC Formål Forsøgsopstilling 1 Feed forward af 1. ordens system Overløbs- / trykudligningsslange Procesrør Formålet med øvelsen er at lave en proportional-regulator

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 11. august 2015 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 11. august 2015 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Tirsdag d. 11. august 2015 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og

Læs mere

Stabilitet af kølet tankreaktor

Stabilitet af kølet tankreaktor Stabilitet af kølet tankreaktor Vi betragter en velomrørt tankreaktor, i hvilken den exoterme reaktion B skal gennemføres. Tankreaktorens volumen er V m 3 ), og reaktanten tilføres i en opløsning med den

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 31. maj 2016 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 31. maj 2016 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Tirsdag d. 31. maj 2016 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

Betingelser for anvendelse Fysikkens Mestre version 1.0 må frit anvendes til undervisning og underholdning

Betingelser for anvendelse Fysikkens Mestre version 1.0 må frit anvendes til undervisning og underholdning Fysikkens Mestre Version 1.0 Af Bo Paivinen Ullersted Fremstilling af kortene Kortene printes i dobbeltsidet format (vend ark efter lang kant). Print kun side 7, ikke første side, så passer spørgsmål og

Læs mere

Hvorfor bevæger lyset sig langsommere i fx glas og vand end i det tomme rum?

Hvorfor bevæger lyset sig langsommere i fx glas og vand end i det tomme rum? Hvorfor bevæger lyset sig langsommere i fx glas og vand end i det tomme rum? - om fysikken bag til brydningsindekset Artiklen er udarbejdet/oversat ud fra især ref. 1 - fra borgeleo.dk Det korte svar:

Læs mere

Køleteknik Termodynamik og lovgivning for køleanlæg 48602

Køleteknik Termodynamik og lovgivning for køleanlæg 48602 Køleteknik Termodynamik og lovgivning for køleanlæg 48602 INDHOLDSFORTEGNELSE H LOG P... 3 Opgave 1 kølemiddel R134at... 3 Opgave 2 kølemiddel R290... 5 Opgave 3 kølemiddel R22... 7 KOMPRESSORENS VIRKNINGSGRADER...

Læs mere

STYRING FOR STOKERFYR

STYRING FOR STOKERFYR STYRING FOR STOKERFYR Måling og regulering af kedeltemperatur Måling og overvågning af røgtemperatur Eltænding og/eller pausefyring Mulighed for iltstyring Til Nordjysk Elektronik Ulvebakkevej 13 9330

Læs mere

www.dongenergy.com Besøg Svanemølleværket DONG Energy A/S Svanemølleværket Lautrupsgade 1 2100 København Ø Tlf. 99 55 03 00 08.12.33.

www.dongenergy.com Besøg Svanemølleværket DONG Energy A/S Svanemølleværket Lautrupsgade 1 2100 København Ø Tlf. 99 55 03 00 08.12.33. www.dongenergy.com Besøg DONG Energy A/S Lautrupsgade 1 2100 København Ø Tlf. 99 55 03 00 08.12.33.01 DONG ENERGY SVANEMØLLEVÆRKET s produktionsanlæg, der ligger i Københavns Nordhavn, er et af DONG Energy

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen

Matematik A. Studentereksamen Matematik A Studentereksamen 1stx131-MAT/A-24052013 Fredag den 24. maj 2013 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. 25. August 2011 kl. 9 00-13 00

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. 25. August 2011 kl. 9 00-13 00 Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik 25. August 2011 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis), rigtigheden

Læs mere

Institut for Matematik, DTU: Gymnasieopgave. Appetitvækker : Togdynamik.

Institut for Matematik, DTU: Gymnasieopgave. Appetitvækker : Togdynamik. Togaik side 1 Institut for Mateatik, DTU: Gynasieopgave Appetitvækker : Togaik. Teori: Erik Øhlenschlæger, Grundlæggende Fysik 1 For Adgangskursus og HTX, Gyldendal 1993,. udgave, siderne 73-75, 94-95

Læs mere

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde Omkring husets varmekilde befinder der sig ofte en række delvist isolerede

Læs mere

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi fra DBC Webarkiv Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Jens Dall Bentzen : Optimering af biomassefyrede værker ved opfugtning af forbrændingsluft Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk

Læs mere

ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt

ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt Atomets partikler: Elektrisk ladning Lad os se på et fysisk stof som kobber: Side 1 Atomets

Læs mere

Skriftlig eksamen i Statistisk Mekanik den fra 9.00 til Alle hjælpemidler er tilladte. Undtaget er dog net-opkoblede computere.

Skriftlig eksamen i Statistisk Mekanik den fra 9.00 til Alle hjælpemidler er tilladte. Undtaget er dog net-opkoblede computere. Skriftlig eksamen i Statistisk Mekanik den 18-01-2007 fra 900 til 1300 lle hjælpemidler er tilladte Undtaget er dog net-opkoblede computere Opgave 1: I en beholder med volumen V er der rgon-atomer i gasfasen,

Læs mere

STUDENTEREKSAMEN MATHIT PRØVESÆT MAJ 2007 2010 MATEMATIK A-NIVEAU. MATHIT Prøvesæt 2010. Kl. 09.00 14.00 STXA-MATHIT

STUDENTEREKSAMEN MATHIT PRØVESÆT MAJ 2007 2010 MATEMATIK A-NIVEAU. MATHIT Prøvesæt 2010. Kl. 09.00 14.00 STXA-MATHIT STUDENTEREKSAMEN MATHIT PRØVESÆT MAJ 007 010 MATEMATIK A-NIVEAU MATHIT Prøvesæt 010 Kl. 09.00 14.00 STXA-MATHIT Opgavesættet er delt i to dele. Delprøve 1: timer med autoriseret formelsamling Delprøve

Læs mere

Matematik A. Højere teknisk eksamen. Forberedelsesmateriale. htx112-mat/a-26082011

Matematik A. Højere teknisk eksamen. Forberedelsesmateriale. htx112-mat/a-26082011 Matematik A Højere teknisk eksamen Forberedelsesmateriale htx112-mat/a-26082011 Fredag den 26. august 2011 Forord Forberedelsesmateriale til prøverne i matematik A Der er afsat 10 timer på 2 dage til

Læs mere

Jordvarme. - endnu lavere energiforbrug

Jordvarme. - endnu lavere energiforbrug Jordvarme - endnu lavere energiforbrug Vælg en unik varmepumpe Mulighed for tilslutning af solfanger Mulighed for tilslutning af energifanger Varmt vand Gulvvarme / radiator Jordslanger Varmepumpe med,

Læs mere

Biogasanlægget Greenfarm se

Biogasanlægget Greenfarm se Biogasanlægget Greenfarm se Forsyner i dag Laurbjerg (1500 syd-vest for anlægget) med fjernvarme. Biogasmotor på anlægget producerer strøm til el-nettet og spildvarme på motor overføres via fjernvarmeledning.

Læs mere

Elektromagnetisme 7 Side 1 af 12 Elektrisk strøm. Elektrisk strøm

Elektromagnetisme 7 Side 1 af 12 Elektrisk strøm. Elektrisk strøm Elektromagnetisme 7 Side 1 af 12 Med dette emne overgås fra elektrostatikken, som beskriver stationære ladninger, til elektrodynamikken, som beskriver ladninger i bevægelse (elektriske strømme, magnetfelter,

Læs mere

gl. Matematik A Studentereksamen

gl. Matematik A Studentereksamen gl. Matematik A Studentereksamen gl-1stx131-mat/a-24052013 Fredag den 24. maj 2013 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål.

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Fredag d. 8. juni 2018 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Fredag d. 8. juni 2018 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Fredag d. 8. juni 2018 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist.

Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist. Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist. Forudsætninger: funktioner (matematik) og primære vindsystemer

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 8. august 2013 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 8. august 2013 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Torsdag d. 8. august 2013 kl. 9 00 13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen. Tirsdag den 24. maj 2016 kl Digital eksamensopgave med adgang til internettet. 1stx161-MATn/A

Matematik A. Studentereksamen. Tirsdag den 24. maj 2016 kl Digital eksamensopgave med adgang til internettet. 1stx161-MATn/A Matematik A Studentereksamen Digital eksamensopgave med adgang til internettet 1stx161-MATn/A-24052016 Tirsdag den 24. maj 2016 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøve 1: 2 timer med autoriseret

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen. Skriftlig prøve (5 timer) Fredag den. december kl... STX MAA LQGG

Matematik A. Studentereksamen. Skriftlig prøve (5 timer) Fredag den. december kl... STX MAA LQGG Matematik A Studentereksamen Skriftlig prøve (5 timer) STX MAA 581710_STX093-MAA.indd 1 LQGG Fredag den. december kl... 03/11/09 10:53:00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består

Læs mere

Statistisk mekanik 2 Side 1 af 10 Entropi, Helmholtz- og Gibbs-funktionen og enthalpi. Entropi

Statistisk mekanik 2 Side 1 af 10 Entropi, Helmholtz- og Gibbs-funktionen og enthalpi. Entropi Statistisk mekanik 2 Side 1 af 10 Entropi Entropi er en tilstandsvariabel 1, der løst formuleret udtrykker graden af uorden i et system. Da der er mange flere uordnede (tilfældigt ordnede) mikrotilstande

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 27. maj 2014 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 27. maj 2014 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Tirsdag d. 27. maj 2014 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

Monteringsvejledning stålforinger

Monteringsvejledning stålforinger Produktbeskrivelse: Brændsel: CE certifikatnummer: CE designationskode: Fast enkeltvægget element stålforingssystem. Beregnet for renovering af eksisterende skorsten. Fast brændsel, olie og piller. 0432

Læs mere

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen er isoleret med mindre

Læs mere

UniLock System 10. Manual til T550 Secure Radiomodtager og håndsender. Version 2.0 Revision 140220

UniLock System 10. Manual til T550 Secure Radiomodtager og håndsender. Version 2.0 Revision 140220 UniLock System 10 Manual til T550 Secure Radiomodtager og håndsender Projekt PRJ124 Version 2.0 Revision 140220 T550 Secure er en højsikker trådløs UHF-læser der benyttes, hvor det ønskes at oplåse på

Læs mere

Bestemmelse af partikelstørrelser ved Cyklisk Voltammetri

Bestemmelse af partikelstørrelser ved Cyklisk Voltammetri Bestemmelse af partikelstørrelser ved Cyklisk Voltammetri Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk September

Læs mere

NMT - /40, 60, 80 NMT ER - /40, 60, 80 EGHN SMART - /60

NMT - /40, 60, 80 NMT ER - /40, 60, 80 EGHN SMART - /60 NMT - /40, 60, 80 NMT ER - /40, 60, 80 EGHN SMART - /60 Instruktion Installation 7340041 IMP Pumper erklære at disse produkter er i overensstemmelse med følgende EU-direktiver: CE Overensstemmelseserklæring

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen. Fredag den 9. december 2011 kl. 9.00-14.00. stx113-mat/a-09122011

Matematik A. Studentereksamen. Fredag den 9. december 2011 kl. 9.00-14.00. stx113-mat/a-09122011 Matematik A Studentereksamen stx113-mat/a-09122011 Fredag den 9. december 2011 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven

Læs mere

INSTRUKTION. Bernard el-aktuator

INSTRUKTION. Bernard el-aktuator INSTRUKTION IN110B, Nr. B107DKF Bernard el-aktuator Type SQ4 Indhold Opstart... 2 Normal lukkeretning... 2 Komplet leverance... 2 1. Indstilling af mekaniske anslag, 90 - drejende (fig. 1)... 3 2. Indstilling

Læs mere

Montørvejledning for DTC2100 Temperaturtyring - Version 1. Generel beskrivelse

Montørvejledning for DTC2100 Temperaturtyring - Version 1. Generel beskrivelse 1 2 3 R DTC2100 Danotek Generel beskrivelse DTC2100 er udviklet til væskebaseret solfangersystemer, men kan også benyttes til anden temperatur styring med op til tre temperatur målinger og en relæudgang.

Læs mere