Skabelon. til udarbejdelse af Lokal udviklingsstrategi. LAG IBK version 6.

Transkript

1 Skabelon til udarbejdelse af Lokal udviklingsstrategi for lokale aktionsgrupper under landdistriktsprogrammet for perioden Februar 2015 LAG IBK version 6. 1

2 Indledning og praktiske oplysninger: Ved lokalstyret udvikling tager lokale aktører ansvar for etableringen af et lokalt partnerskab, der udarbejder og gennemfører en lokal udviklingsstrategi for deres område. Et partnerskab finder sammen og opretter en lokal aktionsgruppe. Den lokale udviklingsstrategi er aktionsgruppens og bestyrelsens styringsværktøj. Strategien skal afspejle de nationale mål for lokalstyret udvikling. Hovedmålsætningen for lokalstyret udvikling er at fremme vækst og jobskabende erhvervsudvikling og forbedre rammevilkårene i landdistrikterne. Strategien skal forfølge disse mål gennem anvendelse af LEADER-metoden, der er en såkaldt bottom-up metode. Det betyder, at ideerne og initiativerne skal komme nedefra fra de lokale aktører. Strategien skal indeholde en vision og mål for indsatsen samt kvantificerbare mål for output eller resultater inden for de indsatsområder, som aktionsgruppen prioriterer i strategien. Strategien skal medvirke til, at bestyrelsen kan fokusere på og udvælge de projekter til tilskud, der bedst kan bidrage til at nå målene i den lokale udviklingsstrategi. Strategien skal derfor bl.a. indeholde en situationsanalyse, en vision for udviklingen af det geografiske område og kriterier for prioritering af projekter.. Strategien skal sikre en sammenhæng mellem situationsanalysen og de mål, aktionsgruppen vil forfølge i løbet af programperioden. Tilsvarende er det vigtigt, at der er sammenhæng mellem den projektbevilling, aktionsgruppen har til rådighed, og aktionsgruppens mål. Aktionsgruppen skal udfylde alle skabelonens punkter. Det anbefales, at læse hele skabelonen igennem, inden punkterne besvares og orientere sig i bekendtgørelse nr. 927 om tilskud til oprettelse og drift af lokale aktionsgrupper under Landdistriktsprogrammet for perioden Inden indsendelse til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter skal strategien være godkendt af medlemmerne af aktionsgruppen, de pågældende kommuner og regioner, som strategien omfatter. Frist for indsendelse af udviklingsstrategien er den 1. december Indsendelse af udviklingsstrategien med eventuelle bilag sendes til netvaerkscenter@mbbl.dk. 2

3 Ministeriet kan meddele dispensation for fristen for indsendelse af den lokale udviklingsstrategi. Den lokale aktionsgruppe skal i givet fald inden fristens udløb sende en begrundet anmodning til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Alle udviklingsstrategier vil blive behandlet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter med bistand fra et til formålet nedsat Indstillingsudvalg. På baggrund af udvalgets indstillinger, godkender ministeren udviklingsstrategierne. Vejledning til udfyldning af skabelonen kan fås hos ekstern konsulent Kirsten Malling Olsen på tlf eller mail: kirsten@mallingo.dk Indhold A. Navn og adresse... 5 B. Kontaktperson (formand for den lokale aktionsgruppe)... 5 C. Bilag... 5 D. Redegørelse for processen for udarbejdelse af strategien... 7 E. Analyse af området... 9 F. Strategiens vision og handlingsplan, mål, aktiviteter og forventede resultater G. Andre planlagte mål og målsætninger H. Aktionsgruppens forvaltning af strategiens gennemførelse I. Finansiering af strategien og tidsplan J. Prioriteringskriterier for udvælgelse af ansøgninger til tilskud K. Bemærkninger og eventuelle andre overvejelser, aktionsgruppen har gjort sig L. Underskrifter Bilag LEADER-principperne SWOT analysen

4 Kort resumé af strategien Til brug for præsentation af strategien (f.eks. på hjemmeside) Maks anslag Ikast-Brande Kommune er i 2020 er et attraktivt sted at bo og leve, at arbejde og drive erhverv. Landdistrikterne er i 2020 karakteriseret ved forøgede jobmuligheder, iværksætteri, vækst, nærhed faciliteter og aktiviteter samt en styrket evne til at samarbejde innovativt på tværs af foreninger, virksomheder, lokalsamfund og kommuner til gavn for alle i området. LAG Ikast-Brande arbejder for at realisere denne vision for landdistriktsudviklingen i Ikast-Brande Kommune ved at fokusere på følgende målsætninger: Vision 1: Jobskabelse og et rummeligt arbejdsmarked. - fremme etableringen nye virksomheder og iværksætteri - fremme etableringen af socialøkonomiske virksomheder - fremme udviklingen af eksisterende virksomheder med vækstpotentiale Vision 2: attraktive lokalområder og styrkelse af bosætningen - styrke udviklingen af og sammenhængen mellem servicefaciliteter og aktivitetstilbud - fremme muligheden for oplevelser i naturen - styrke synliggørelsen af bosætningsmulighederne i IBK - fremme forskønnelse af lokalområderne LAG Ikast-Brande vil fremme dette ved at gøre samarbejder på tværs til den røde tråd i de projekter, som LAG støtter eller selv udvikler. 4

5 A. Navn og adresse A.1. Navn på den lokale aktionsgruppe: LAG Ikast-Brande A.2. Den lokale aktionsgruppes adresse (vejnavn, postnummer og by) Rådhusstrædet 6, 7430 Ikast A.3 Aktionsgruppens adresse (hvis oprettet) (mail til koordinator 2014) A.4. Aktionsgruppens telefonnummer (hvis oprettet) (telefon til koordinator 2014) B. Kontaktperson (formand for den lokale aktionsgruppe) B.1. Formand: Bent Hulegård Jensen B.2. Formandens adresse (vejnavn, postnummer og by): Klochsvej 57, 7441 Bording B.3. Telefonnummer: B C. Bilag C.1. Dokumenter der vedlægges den lokale udviklingsstrategi: 1) mail til medlemmerne 2) mail til medlemmerne 3) mail til medlemmerne 4) IBKs landditriktspolitik 5) IBKs Strategi ) IBKs Vision ) IBKs godkendelse af udviklingsstrategien 5

6 8) Region Midtjyllands godkendelse af udviklingsstrategien 9) Powerpointoplæg den 9. oktober workshop 10) Powerpointoplæg den 9. oktober 11) Referat fra bestyrelsesmøde den ) Referat fra fællesmøde den 9. oktober ) Underskriftsblad workshop den ) Underskriftsblad referat fra bestyrelsesmøde den ) Underskriftsblad Udviklingsstrategi den

7 D. Redegørelse for processen for udarbejdelse af strategien D.1 Inddragelse af lokale aktører i strategiens tilblivelse Giv her en redegørelse for Hvordan og hvilke centrale aktører er blevet inddraget i udarbejdelse af udviklingsstrategien. Hvordan den lokale godkendelsesprocedure er blevet gennemført. Centrale aktører omfatter: Aktionsgruppens bestyrelse og medlemmer Lokale organisationer, foreninger, borgere og erhvervsliv Kommuner og region Koordinatorer, konsulenter m.v. Ad D.1) Inden stiftelsen af den nye LAG var der i foråret to dialogmøder mellem Ikast-Brande Kommunes Byråd og repræsentanter for LAG og Landdistriktsrådet. På møderne var der eksterne oplæg om landdistriktsudvikling bl.a. fra Jørgen Møller fra Ålborg Universitet. Resultatet af dialogmøderne er, at Ikast-Brande Kommune har vedtaget en Strategi 2020, hvor ét af seks særlige indsatsområder er landsbyerne i kommunen, og hvor LAG forventes at være en afgørende samarbejdspartner for udmøntningen af strategien. Foreningen LAG Ikast-Brande blev stiftet den 21. august 2014 med en bestyrelse på 9 personer. Ikast-Brande Kommune har udpeget viceborgmesteren, og formanden for Erhvervskontaktudvalget i Ikast-Brande Kommune, som byrådets repræsentant i bestyrelsen. Region Midtjylland har udpeget deres medlem af LAG-bestyrelsen den 24. september. LAG-bestyrelsen havde det første møde den 18. september 2014, hvor processen bag udformningen af udviklingsstrategien blev drøftet sammen med de overordnede visioner for udviklingsstrategien. Baggrunden for drøftelsen var en redegørelse fra koordinatoren i forhold til kravene til udviklingsstrategien vedlagt som bilag. Det blev besluttet at holde en workshop om udviklingsstrategien med det formål at inddrage lokale ressourcer og de enkelte landsbyer i udformningen af udviklingsstrategien og komme med inputs til, hvilke målsætninger og emner, der skal prioriteres. Inden workshoppen var formanden og næstformanden for LAG den 25. september 2014 til møde med Erhvervskontaktudvalget, hvor status på LAG samt det fremadrettede samarbejde blev drøftet jf. Strategi På mødet var der dialog om konkrete indsatsområder for LAG for Workshoppen blev afholdt den 9. oktober i en LAG-støttet hal i Hampen. Workshoppen blev annonceret på annonceret i husstandsomdelt avis den 1. oktober og den 24. september, via mailinvitationer til medlemmerne i LAG, landdistriktsrådet, som organiserer landsbyerne i kommunen, lokalråd, Ikast-Brande Byråd, erhvervsrådet fra Ikast-Brande og Herning, Ikast-Brande Turistbureau, ca. 120 folkeoplysende foreninger, selvejende haller, borgerforeninger og handlestandsforeninger, biblioteksfilialerne i tre byer, Frivilligcenter Ikast-Brande samt tidligere LAG-projektansøgere. Desuden er de rundsendt pressemeddelelser i forbindelse med workshoppen, 7

8 og der er udsendt 45 plakater til ophængning i lokalområderne med invitation til workshoppen. 50 personer deltog i workshoppen. Deltagerne repræsentere bredt set alle ovenstående organisationer og civilsamfundsaktører dog var Erhvervsrådet ikke til stede. Workshoppen var tilrettelagt således, at formanden for LAG holdt én halv times oplæg om hvad LAG er, hvordan LAG arbejder og ikke mindst hvad udviklingsstrategien er (se bilag). Workshoppen var tilrettelagt som kreativ proces, hvor deltagernes viden og erfaringer i forhold til lokale styrker og svagheder i landdistriktsudviklingen dannede baggrund for opsætningen af prioriterede målsætninger inden for ti hovedemner, som bestyrelsen og koordinator havde udvalgt. Herefter skulle deltagerne komme med konkrete projektforslag til de forskellige målsætninger. Workshoppen blev afsluttet med en afstemning, hvor hver deltager skulle uddele 1,2 og 3 point til de tre emner, som de synes er vigtigst (3 point til det vigtigste emne). Formålet var således at sikre en sammenhæng mellem lokale udfordringer og styrkepositioner med de konkrete målsætninger og projekter, som udviklingsstrategien skal rumme, samt at der skal prioriteres i, hvad der skal størres og hvad der ikke skal. Afstemningsresultat blev i prioriteret rækkefølge: Fremme af iværksætteri og nye erhverv (32) Bosætning (31) Kultur- og Fritidsaktiviteter (26) Naturoplevelser og turisme (23) Sundhed (22) Samarbejder på tværs (12) Infrastruktur (9) Udvikling af eksisterende erhverv (9) Lokale samlingssteder (5) Miljø og Klima (4) Afslutningsvist var der mulighed for en besigtigelse af det lokale LAG-projekt fra forrige programperiode, således at alle interesserede havde mulighed for at se og spørge ind til hvad et konkret LAG-projekt er. Referatet fra workshoppen er vedlagt som bilag. Efter workshoppen er materialerne og resultaterne fra workshoppen blev lagt på LAGs hjemmeside, således at deltagerne og andre interesserede har mulighed for at komme med nye inputs til bestyrelsen. Der har desuden været artikler i den lokale presse vedrørende LAG. LAG-bestyrelsen har drøftet resultaterne af workshoppen i et møde den 23. oktober. Her blev udviklingsstrategien gennemgået på baggrund af et oplæg fra koordinator og formanden, som havde sammenskrevet inputs fra workshop, den tidligere udviklingsstrategi inputs fra Ikast-Brande Kommunes fagområder til en ny udviklingsstrategi. Dette nye oplæg til en udviklingsstrategi havde bestyrelsesmedlemmerne taget med hjem til deres respektive baglande. På baggrund af disse inputs er strategien blevet tilrettet og sendt til godkendelse i Ikast-Brande Kommune, Region Midtjylland og Vækstforum. LAG-bestyrelsen har drøftet og godkendt endeligt forslag til udviklingsstrategi i nyt møde den 13. 8

9 november inden det er sendt til medlemmerne. Herefter er strategien blevet godkendt i henholdsvis Ikast-Brande Kommune og Region Midtjylland. Ikast-Brande Kommunes Byråd har godkendt udviklingsstrategien den 18. november. Byrådet bevilger årligt 1 mio. kr. til LAG, og derfor skal Byrådet også godkende udviklingsstrategien inden den sendes til MBBL, hvilket derfor ikke kan gøres rent administrativt af Ikast-Brande Kommune inden fremsendelse, idet der er tale om udmøntningen af en bevilling fra Byrådet. Region Midtjylland har pr godkendt strategien med bemærkninger se bilag. Pr er der fra medlemmerne i LAG Ikast-Brande ikke modtaget indsigelserne mod dette forslag til strategi. (Disse oplysninger er påført efter Region Midtjyllands behandling af sagen). E. Analyse af området E. 1 Situationsbeskrivelse af området og en analyse af de lokale udfordringer, udviklingsbehov og potentialer: Der er tale om en udbygning af den beskrivelse, aktionsgruppen gav i ansøgningsskemaet om godkendelse som tilskudsberettiget aktionsgruppe. Punkterne er: 1. Infrastruktur (trafikforhold, uddannelses- og sundhedsforhold, energiforsyning). 2. Natur, inkl. udnyttelse/benyttelse. 3. Eventuelle særlige miljømæssige forhold 4. Erhvervsstruktur småog store virksomheder, iværksættere, beskæftigelsesudvikling m.m. 5. Områdets befolkning: Befolkningssammensætning (alder, køn)og -udvikling, tilflytning/fraflytningsmønstre m.m. Opgiv områdets samlede areal og befolkningstal samt tæthed 6. Kulturelle forhold beskriv forhold/kendetegn for området. Situationsbeskrivelsen skal være statistisk underbygget, og indeholde en analyse af områdets styrker, svagheder og de muligheder og trusler, der er kendetegnet for aktionsgruppens geografiske område (en SWOT analyse). Beskriv hvilke udfordringer og potentialer, som aktionsgruppen vil arbejde videre med i den lokale udviklingsstrategi. Som bilag findes en kort beskrivelse af anvendelsen af SWOT analysen. Ad. E.1) Der laves her en situationsanalyse ud fra faktuelle forhold og statistik. De mere subjektive vurderinger af lokale styrker og svagheder, som de opleves af borgerne i kommunen, er gengivet i sin helhed i referatet fra workshoppen den 9. oktober i bilagene, i det følgende er der tale om en sammenskrivning af de vigtigste punkter fra workshoppen. Områdets befolkningssammensætning 9

10 Ikast-Brande er en sammenlægningskommune på 733,69 km2. Indbyggertallet var i første kvartal 2014 på indbyggere og befolkningstætheden er 55 pr. km2. Befolkningstætheden er således lavere en landsgennemsnittet, som er på ca. 130 pr. km2. Udviklingen i befolkningstallet er angivet i tabellen neden for. Ét år har der været tilbagegang i folketallet, mens der generelt har været en befolkningsfremgang de seneste 8 år på 2,8 %. Uanset om der bruges Ikast-Brande Kommunes egen fremskrivning (Orange) eller Danmarks Statistiks (Blå) er forventningen en mindre stigning på ca. 0,9 % fremover. En stor del af væksten i folketallet forventes i aldersgruppen 67 år og derover samt i gruppen med 50 59årige. Befolkningen i den erhvervsaktive alder (16 66 år) forventes at falde med 2,9 % (-755 personer) modsat udviklingen de seneste 8 år, hvor gruppen i den erhvervsaktive alder er steget med 1 %. Befolkningens fordeling på by- og landsbytyper er: - Hovedby ( Ikast med ca indbyggere) - Centerby ( Brande med ca indbyggere) - Byer med lokalcenterfunktioner (Bording, Engesvang, Nr. Snede og Ejstrupholm med indbyggere hver) - Landsbyer med mellem 200 og 999 indbyggere: Tulstrup, Klovborg, Isenvad, Blåhøj, Hampen, Gludsted, Uhre og Pårup. Bemærk, at Blåhøj Stationsby og Gl. Blåhøj i planmæssig sammenhæng betragtes som én landsby, Blåhøj. - Mindre bebyggelser i landdistrikterne: Christianshede St. By, Drantum, St. Thorlund, Munklinde, Smedebæk, Bording Kirkeby, Stubkjær, Faurholt, Moselund, Klode Mølle, Boest og Krondal. Inddelingen viser, at ca. 54 % af befolkningen bor i de to store byer, mens resten bor i mindre byer med under indbyggere og landområderne. Som det fremgår af tabellen herunder er Ikast-Brande Kommune på linje med den udvikling, der generelt sker i landkommunerne dalende vækst i landdistrikter og de mindre bysamfund samt stigende vækst i byområderne og landsbyerne i tilknytning til de større byer. 10

11 Pejlemærker: - fraflytning fra landdistrikterne og de mindre byer bosætning er en udfordring - fald i personer i den erhvervsaktive alder generelt behov for at få jobs til alle, der kan arbejde Infrastruktur (trafikforhold, uddannelses- og sundhedsforhold, energiforsyning). Trafikforholdene i kommunen er præget af to motorveje fra Århus til Herning og fra Herning til Vejle. Den første går omkring Pårup, Bording og Ikast, den anden primært omkring Brande. Motorvejene bidrager til at skabe gode forbindelser ud og ind i kommunen, hvorfor Ikast-Brande Kommune har en høj grad af geografisk mobilitet.40 % af de beskæftigede i Ikast-Brande Kommune pendler til arbejde i en anden kommune, og 45 % af arbejdspladserne i kommunen er besat af indpendlere. Dette peger på den udfordring, at de mange arbejdspladser til særligt højtuddannede i kommunen ikke medfører bosætning - og dermed går kommunen glip af potentielle skattekroner. Ud over skattegrundlaget vil uddannelsesniveauet i kommunen kunne hæves, hvis flere af indpendlerne valgte at bosætte sig i kommunen. I Region Midtjylland er der generelt færre med en lang videregående uddannelse (22 %) end i resten af landet (23%). Ikast- Brande Kommune har ca. 16 % med en lang videregående uddannelse, hvilket placerer kommunen i den laveste ende i regionen. Endvidere viser Dansk Industris undersøgelse af erhvervsklimaet i 96 kommuner, at Ikast-Brande ligger på en 87 plads, når andelen af 25 64årige med minimum en erhvervsuddannelse i 2013 gøres op. En uddannet arbejdsstyrke i kommunen gør det nemmere for virksomheder at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Undervisningsministeriets profilmodel viser forventninger til, hvordan dette vil udvikle sig over 25 år: 11

12 Som det fremgår, er Ikast-Brande Kommune i midterkategorien af kommuner, og sammenlignes med de øvrige kommuner i den lave ende kun én kommune forventes at have et lavere niveau, mens tre andre er på samme niveau. De øvrige 15 kommuner i regionen forventes at have en større andel med lang videregående uddannelse. Sundhedstilstanden i Ikast-Brande Kommune for borgere i alderen er årige er kortlagt af Region Midtjylland i publikationen Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner fra Ifølge dette har Ikast-Brande Kommune signifikant flere (50 %), som ikke dyrker idræt end resten af regionen (46 %), samt signifikant færre (61 %), som gerne vil være mere fysisk aktive end resten af regionen (66 %). Dette kan hænge sammen med, at flere i Ikast-Brande kommune transporterer sig passivt (75 %) end resten af regionen (70 %), hvilket peger på udfordringer vedrørende jobnærhed, udpendling og manglende infrastruktur. Men forklaringen kan også skyldes manglende nærhed til bevægelsesog aktivitetsmuligheder. Konsekvensen er, at signifikant flere i Ikast-brande kommune er overvægtige (39 %) i forhold til resten af regionen (36 %). Pejlemærker: - bosætning er en stor udfordring mange med højt uddannelsesniveau pendler ind i kommunen på arbejde - lavt uddannelsesniveau behov for nye typer arbejdspladser - dårligere sundhed end de øvrige kommuner i regionen på en række områder. Erhvervsstruktur små, store virksomheder, iværksættere, beskæftigelsesudvikling m.m.. Udviklingen i arbejdspladser (antal beskæftigede med arbejdssted ved en virksomhed i kommunen) fra viser, at der inden for Handel og transport har været et tab af arbejdspladser på 543 i alt svarende til et fald på 8,6 %. Fra 2012 til 2013 var det største absolutte tab af arbejdspladser været inden for Industri (602) og Handel og Transport (125), mens det relativt største tab har været inden for Ejendomshandel og udlejning samt Finansiering og forsikring med begge ca. 13 %. Inden for Offentlig sektor og Bygge og anlæg har der været en mindre fremgang i antallet af arbejdspladser. Kilden til dette er Ikast-Brande Kommunes beskæftigelsesredegørelse. Erhvervsstrukturen er præget af nogle meget store virksomheder, flere mindre virksomheder som lever af de store, samt en række helt små enkeltmandsvirksomheder. Dansk Industris undersøgelser af Erhvervsklimaet I Danmark 2014, hvor 12

13 Ikast-Brande har været nr.1 i 4 ud af de seneste 5 år, peger på, at der er en lokal udfordring vedrørende iværksætteri, hvor Ikast-Brande Kommune får en 29 plads ud af 98 målt som antallet af nystartede virksomheder pr indbygger. I Ikast- Brande Kommune kommer dette bl.a. til udtryk i en negativ udvikling i antallet af nystartede virksomheder fra 2010 til 2013, hvilket placerer Ikast-Brande Kommune på en 67 plads blandt kommunerne. I sammenhæng hermed skabes der for få jobs. En del af problemet er, at der ikke kommer nok iværksættere i vækstforløb, idet iværksættere ikke er godt nok i kontakt med erhvervsfremmesystemet. (Kilder: DIs undersøgelse af erhvervsklima, IBKs erhvervsudviklingsstrategi ). På den gode side tæller, at iværksættervirksomheder i IBK generelt er mere levedygtige end i de øvrige kommuner. Livsnerven i kommunens infrastruktur er de private virksomheder inden for erhvervsområderne Møbler / beklædning, Energi / miljø og Fødevarer. Generelt er virksomhederne udfordret af udviklingen i omkostningerne. I IBK er udfordringen vedrørende det lave et uddannelsesniveau et særligt problem for virksomhederne, idet deres krav til arbejdskraftens kompetencer stiger. Det er et kendetegn for kommunen, at den rummer mange produktionsarbejdspladser. Virksomhederne er begyndt at opleve flaskehalse her inden for, idet de ikke kan få den faglærte arbejdskraft, som der er behov for. Et andet generel fokus i erhvervsarbejdet er at fokusere på vækst og vækstpotentialer i virksomhederne herunder konkurrenceevne, innovation og forretningsudvikling jf. Vækstforum i Region Midtjyllands indsatsområder og tiltag vedrørende vækst og udvikling I regionen. En udfordring i IBK er at skabe et arbejdsmarked, hvor der er plads til mennesker med særlige behov. Jf. prognoserne for den demografiske udvikling vil arbejdsstyrken udvikle sig i negativ retning med stadig flere ældre i forhold til den arbejdsdygtige aldersgruppe. Det er således en udfordring at sikre, at alle bidrager på arbejdsmarkedet i det omfang, de kan. Derfor er Ikast-Brande Kommunes Strategi 2020 aktiv i at fremme socialøkonomiske virksomheder, og der er ansat en konsulent til opgaven. Ikast-Brande Kommune er således en førende kommune på området. Pt. er der etableret 20 arbejdspladser i 5 socialøkonomiske virksomheder, og den politiske målsætning er 200 arbejdspladser inden Et andet væsentligt fokusområde i erhvervsstrukturen er mulighederne for at lave virksomheder i det åbne land. Pejlemærker: - virksomhederne har et stigende behov for veluddannet og faglært arbejdskraft - iværksætterne i kommunen er bæredygtige, men der er for få af dem - for få Iværksættere er i kontakt med erhvervsfremmesystemet nye samarbejdsformer på tværs skal skabes - lokal styrkeposition inden for grøn energi og socialøkonomiske virksomheder - afgørende at have fokus på vækstmuligheder Kulturelle forhold beskriv forhold/kendetegn for området. Vedrørende kulturlivet, så har Ikast-Brande Kommune det femte billigste bibliotek i Danmark, og er kendetegnet ved, at tre lokalfilialer drives af frivillige. Herudover der to større kulturhuse i Ikast og Brande, én musikskole, ingen faste teatre samt to biografer den ene i Ikast drevet af frivillige, den anden i Klovborg. Der er 13 forsamlingshuse i kommunen, fire friskoler, 9 selvejende haller drevet af frivillige, over 100 folkeoplysende foreninger og tilsvarende antal frivillige sociale foreninger og kulturforeninger. Der er således på alle fronter et stort frivilligt arrangement i alle områder af kommunen. Kulturlivet hviler generelt set på initiativer fra ildsjæle og frivillige samt projekter i samarbejde med andre kommuner. På LAG-workshoppen den 9. oktober kom der en række inputs til den lokale oplevelse af kulturelle forhold, som bestyrelsen har drøftet og suppleret med egne kommentarer. LAG-bestyrelsen finder, at det overordnet set er en styrke, at der er mange frivillige og et fornuftigt udbud af faciliteter, men udfordringen går på at skabe sammenhæng og forbindelser på tværs af disse for at kunne optimere de menneskelige, kulturelle og bygningsmæssige ressourcer og skabe grobund for nyudviklinger. SWOT opsummeres i det følgende: Styrkerne / udviklingspotentialer - tilbud til alle - lokale sportsaktiviteter for børn især - stort lokalt engagement - mange frivillige ildsjæle - udviklingspotentiale i at øge netværk på tværs af aktiviteter Svaghederne / mangler - afstanden til fritidsaktiviteterne - synliggørelse af mulighederne - for mange aktiviteter på samme tid - udnyttelse af eksisterende faciliteter - mangler involvering med kommune herunder mangler involvering af byer i kunstudvikling 13

14 - udviklingspotentiale i at skabe synlighed - udviklingspotentiale i at skabe samarbejder byerne imellem - udviklingspotentiale i at synliggøre natur og fritidsmuligheder - sammenhold og tætte relationer - brugergrupper, der koordinerer - mulighed for let adgang til ekstra hænder - engagement, positivitet, tryghed, sammenhold, nærhed og fællesskab - fælleshuse gør lokalområder stærke - udviklingspotentiale i tværgående samarbejder om projekter - møder mellem de enkelte landsbyers ildsjæle giver god energi og mulighed for at løfte flere opgaver - udviklingspotentiale i at skabe projekter på tværs af lokalsamfund / sektorer Pejlemærker: - mangler andre ting end tilbud om sport - for få aktiviteter i naturen - skabe forbindelse mellem byerne eksempelvis udnytte eksisterende stier eller lave nye - mangler synergi mellem ex. hal, skole, daginstitution ved fælles drift - mangler kulturprojekter, der går på tværs af landsbyer - få landsbyer, der udfordrer hinanden -foreninger kan miste identitet -lokale samlingssteder kan blive for små - konflikter mellem lokalsamfund - mangel på ressourcestærke personer - landsbyer mangler identitet - alle de fede ting ved landsbyerne er en hemmelighed - manglende aktiviteter som fastholder og tiltrækker folk - manglende evne til at vise hvad vi gør godt - manglende samarbejde på tværs af landsbyer - mange ildsjæle og foreninger men behov for nye samarbejder på tværs af foreninger og lokalsamfund - skabe sammenhæng mellem og udvikling af de mange eksisterende faciliteter synliggørelse mangler Natur, inkl. udnyttelse/benyttelse. Kommunen har ca. 178km 2 skov som er fordelt på 2058 skove, og skovene udgør ca. 24 % af Kommunens areal. Områder som er beskyttet efter 3 i naturbeskyttelsesloven: Eng 9,7km 2 Hede 33,1km 2 Mose 25,2km 2 Overdrev 1,8km 2 Søer 10,5km 2 Vandløb 500 km 2 Ud fra de ovenstående tal så er 9,6 % af kommunens arealer beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Derudover har kommunen fredede fortidsminder, ca. 15 større sammenhængende fredede områder, fem natura 2000 områder og mange beskyttede sten- og jorddiger. I 2013 er naturcenter Harrild Hede etableret i midten af kommunen, og centret er allerede blevet et meget besøgt sted af skoler, institutioner, foreninger, turister og borgere. Centret ligger i forbindelse med ha. skov- og naturarealer. Der foreligger ikke registreringer af besøgsantal på de offentlige arealer. Naturcentret betragtes som en styrkeposition i forhold til at etablere samarbejder som går på tværs af foreninger og sektorer. Dette understøttes af, at Ikast-Brande Kommunes byråd har afsat yderligere drifts- og anlægsmidler til centret i 2015, som bl.a. skal bruges på øget naturvejledning, forskningsprojekt med Århus Universitet i forhold til synergier mellem natur og sundhed samt etablering af nye faciliteter. I 2013 var der 195 bookinger af centret og registrerede gæster, hvoraf var børn. Hertil kommer alle de gæster, som ikke er registreret. Generelt fremgår det inputs fra workshoppen den 9. oktober, at det at forbinde kommunens mange stier, shelters, naturrum og kultursteder sammen til en sammenhæng mangler. Det er således en styrke, at der generelt er mange lokale muligheder for naturoplevelser, mens det er en svaghed, at det er svært både som borger og turist at få et overblik over disse muligheder, og at der en ringe fysisk sammenhæng mellem dem. Der mangler overblik, synlighed og det at få bundet faciliteterne sammen. Pejlemærker: - Der er mulighed for mange bynære naturoplevelser, men der er dårlig indbyrdes sammenhæng. - Naturcenter Harrild Hede er en styrke, som potentiel kan binde kommunen sammen. 14

15 F. Strategiens vision og handlingsplan, mål, aktiviteter og forventede resultater F. 1 Udviklingsstrategiens vision Opstil en vision for aktionsgruppens virke i programperioden. Visionen skal udtrykke aktionsgruppens overordnede målsætning om, hvilken retning LAG ens geografiske område skal udvikle sig i, og hvordan området skal se ud om et givent antal år, eksempelvis i 2020, hvor programmet slutter. En vision kan for eksempel se sådan ud: Visionen for LAG-FREMTID er, at bidrage til at det geografiske område i 2020 er et mere attraktivt bosætningsområde med social og kulturel sammenhængskraft karakteriseret ved økonomisk vækst og beskæftigelsesmuligheder baseret på et økonomisk bæredygtigt erhvervsliv, en smuk og indbydende natur samt et velfungerende udbud af offentlige og private serviceydelser til gavn for alle i området. Ad. F.1) Visionen for LAG Ikast-Brande er, at Ikast-Brande Kommune i 2020 er et attraktivt sted at bo og leve, at arbejde og drive erhverv. Landdistrikterne er i 2020 karakteriseret ved forøgede jobmuligheder, iværksætteri, vækst, nærhed faciliteter og aktiviteter samt en styrket evne til at samarbejde innovativt på tværs af foreninger, virksomheder, lokalsamfund og kommuner til gavn for alle i området. F.2 Strategiens mål Til opfyldelse af strategiens vision opstilles en række mål ud fra situationsbeskrivelsen og SWOTanalysen. Målene skal være klare og kunne gennemføres gennem en række målbare aktiviteter. Målet er eksempelvis: Styrke salget af lokale kvalitetsfødevarer Ad F.2) Som det fremgår af visioner arbejder LAG aktivt for at skabe nye jobs og attraktive lokalområder i Ikast-Brande Kommune. LAG vil fremme dette ved at gøre samarbejder på tværs til den røde tråd i de projekter, som LAG støtter eller selv udvikler. Ud fra hver målsætning er der derfor beskrevet, hvordan samarbejder på tværs er en gennemgående aktivitet, som skal styrke samarbejdet mellem nye eller eksisterende 15

16 landdistriktsaktører samt det omgivende samfund med henblik på at styrke innovation, videndeling og netværksdannelse. Målsætninger for vision 1: Jobskabelse og et rummeligt arbejdsmarked fremme etableringen nye virksomheder og iværksætteri fremme etableringen af socialøkonomiske virksomheder fremme udviklingen af eksisterende virksomheder med vækstpotentiale Målsætninger for vision 2: attraktive lokalområder og styrkelse af bosætningen: styrke udviklingen af og sammenhængen mellem servicefaciliteter og aktivitetstilbud fremme muligheden for oplevelser i naturen styrke synliggørelsen af bosætningsmulighederne i IBK fremme forskønnelse af lokalområderne For vision 1 gælder, at der ikke ydes individuel støtte til virksomheder i byområderne Brande eller Ikast. Vision 2 gælder hele IBK, dog således, at der er skærpede krav til initiativer som delvist involverer byområderne Brande eller Ikast i forhold til volumen, relevans og effekter. Der ydes ikke støtte til projekter under Vision 2, som kun vedrører byområderne Brande eller Ikast uden relation til det omgivende samfund eller naturen. I felt F.3. er de konkrete aktiviteter for udmøntningen af målsætningerne angivet. Det bemærkes i den forbindelse, at LAG Ikast-Brande Kommune modtager et årligt tilskud på 1. mio. kr. fra Ikast- Brande Kommune. Dette tilskud kan ikke anvendes på erhvervsrettede mål og aktiviteter. Tilskuddet er medregnet i det samlede beløb, som LAG har til rådighed i perioden , og er derfor sat til 6. mio. kr. i alt. Et tilsvarende beløb forventes i den ordinære LAG-pulje fra EU / MBBL fratrukket 20 % til administration (4,8. mio. kr. i alt). Der tages dermed udgangspunkt i, at der i alt er kr. i alt til rådighed i denne programperiode. Fordelingen af midlerne ønskes at være: Områder Budget MBBL/EU Budget Kommunal Budget i alt Pulje pulje Vision 1: Jobskabelse og et 70 %( kr.) 0 % kr. rummeligt arbejdsmarked Vision2: Attraktive 30 %( kr.) 100 %( kr.) kr. lokalområder og styrkelse af bosætningen I alt kr kr kr. LAG kan pt. ikke forudsætte større andel i midlerne fra MBBL / EU, men gør opmærksom på, at der er befolkningstilbagegang i landsbyerne / landdistrikterne i kommunen, hvilket burde berettige til, at der fra 2015 eller fra år til år afsættes budget til LAG Ikast-Brande af de midler, der er øremærket kommuner med befolkningstilbagegang i landdistrikterne. 16

17 F.3 Aktiviteter Aktionsgruppen skal opstille og beskrive de aktiviteter, som forventes iværksat for at nå udviklingsstrategiens mål. Eksempler på aktiviteter, hvis mål er at styrke salget af lokale kvalitetsfødevarer: Styrke lokale fødevarenetværk Udvikling af nye lokale produkter Anvendelse af nye processer, teknologier og afsætningskanaler Aktionsgruppens mål og forventede aktiviteter skal anføres i skemaet nedenfor. Skemaet er i to dele. En del for de mål og aktiviteter der vedrører vækst- og jobskabende erhvervsudvikling og en del der vedrører forbedring af rammevilkårene. Der udfyldes et skema for hvert mål, som aktionsgruppen har prioriteret. Til hvert mål kan aktionsgruppen anføre det antal aktiviteter, som findes nødvendige for at opfylde målet. Inden for de standardkategorier, som er anført i skemaet, som fx investeringsomfang, antal projekter, antal job osv. skal aktionsgruppen udfylde det forventede antal og beløb. Der er naturligvis tale om et skøn, men skal betragtes som et pejlemærke for det resultat som LAG en ønsker og realistisk kan forvente at opnå gennem sine aktiviteter. Som nøgletal for resultater vedr. jobskabelse og værdiforøgelsen benyttes følgende minimumtal: 10 millioner kroner i projektinvesteringer skaber som minimum 3 millioner kroner i værdiforøgelse (omsætning) og 3 fuldtidsarbejdspladser. Det gælder her skønsmæssigt for alle erhvervsrettede aktiviteter. Hvis de forventede resultater af aktiviteterne skønnes at være højere, skal det begrundes i skemaet under bemærkninger. For samarbejdsaktiviteter kan det evt. være relevant idet der for et forholdsvis beskedent projektbeløb (etablering og drift af netværket i en periode) kan forventes en indirekte effekt, der skaber såvel nye job som værdiforøgelse blandt de deltagende i netværket. Ad F.3) Aktiviteter og aktivitetsskema LAG Ikast-Brande ligger til grund, at ved et tilsagn om tilskud til et projekt udgør LAGs bidrag 50 % af de samlede projektinvesteringer, idet ansøger selv finansierer 50 %. LAG Ikast-Brande har dog traditionelt også ydet mindre end 50 % i tilskud. Angivelserne i det følgende er dog angivet med 50 % som grænsen, og må derfor antages at udgøre et forsigtigt skøn over effekterne på jobskabelse og værdiforøgelse. Når der i det følgende er angivet eksempelvis 1,5 mio. kr. i samlede investeringer angiver dette alene LAGs bidrag, hvortil ansøgers eget bidrag skal tillægges. Endvidere må det antages at jobskabelse i forbindelse med socialøkonomisk arbejdspladser, hvor lønniveauet ofte tager udgangspunkt i den overenskomstmæssige minimumsløn, vil skabe flere jobs pr. totalinvestering end normale jobs. Vurderingerne for målsætning 1.2. må derfor også antages være forsigtige skøn. Ved vurderingen af andelen af befolkningen, der får gavn af projekterne, antages det, at 1/4 af projekter vedrører én af de fire centerbyer, hvor det gennemsnitlige indbyggertal er indbygger, hvilket derfor 17

18 ligges til grund pr. projekt. 1/4 af projekterne vedrører landsbyerne over 200 indbyggere, hvor det gennemsnitlige indbyggertal er 413 indbyggere, hvilket derfor ligges til grund pr. projekt. 1/4 af projekterne vedrører landsbyer under 200 indbyggere og landområder (ca personer), som derfor fastsættes til et skønsmæssigt indbyggertal på 200 personer pr. projekt. Den sidste 1/4 vedrører samarbejdsprojekter, som antages minimum at dække to landsbyer under 200 indbyggere, hvilket derfor fastsættes til 400 personer pr. projekt. I det følgende (mål ) indregnes forventningerne til andelen af befolkningen, der får gavn af projekterne, nedefra, således at hvis der er ét projekt, så angives 200 personer, ved to projekter angives 613 personer i alt ( personer). Osv. Vision 1: Jobskabelse og et rummeligt arbejdsmarked LAG har afsat 3,36 mio. kr. til Vision 1 i alt, hvilket modsvares af ansøgers egenfinansiering. De totale investeringer er således på 6,72 mio. kr. i alt. Fordelingen af de 6,72 mio. kr. på de tre målsætninger inden for Vision 1 er som følger: LAG Budget Ansøgers egenfinansiering* Samlet budget Andel af budget 1.1. fremme etableringen nye 1,5 mio. kr. 1,5 mio. kr. 3. mio. kr. 46 % virksomheder og iværksætteri 1.2. fremme etableringen af 0,93 mio. kr. 0,93 mio. kr. 1,86 mio. kr. 27 % socialøkonomiske virksomheder 1.3.fremme udviklingen af 0,93 mio. kr. 0,93 mio. kr. 1,86 mio. kr. 27 % eksisterende virksomheder med vækstpotentiale Budget i alt Vision 1: 3,36 mio. kr. 3,36 mio. kr. 6,72 mio. kr. 100 % *Fastsat til 50 % jf. bemærkningerne i Udviklingsstrategien. Dette er således et konservativt skøn over egenfinansieringen og dermed effekterne, idet LAG bestyrelsen ofte indstiller projekter med mindre end 50 % i støtte. Erhvervsrettede mål og aktiviteter Aktiviteterne skal relatere sig til følgende temaer: Etablering af nye og udvikling af eksisterende mikrovirksomheder og små virksomheder Totale investeringer Projekternes samlede investeringer Antal projekter Antal bevarede job Målt som fultidsjob Antal nye job Målt som fultidsjob Værdiforøgelsen Målt i omsætning som følge af projektet (kr.) Erhvervsrettede samarbejdsaktiviteter (netværk, klynger m.v.) Mål: 1.1. Fremme etableringen af nye virksomheder og iværksætteri Kroner % andel af total 18

19 1. LAG medvirker til at skabe netværksdannelser, videndeling, kompetenceudvikling og tilsvarende, som samler aktører på tværs af kommuner, lokalsamfund, sektorer og mellem virksomheder med henblik på at fremme iværksætteri, at øge innovationskapacitet en eller forøge afsætningsmulighede rne * 2. Støtte nye innovative tiltag som eksempelvis udvikling af nye teknologier, procesforbedringer eller nye produkter som styrker afsætningen 3. Støtte markedsføring af produkter på nye markeder såvel nationalt som internationalt 4. Fremme etableringen af fælles faciliteter til erhvervsvirksomhed 5. Støtter etablering af nye virksomhedstyper, hvis disse differentierer sig fra eksisterende virksomheder samt har vækstpotentiale. Etablering af basale servicevirksomheder støttes således ikke % % 1 0 0, % 1 0 0, % 1 0 0, % 1 0 0, Total % , kr. 19

20 Bemærkninger: En iværksætter defineres som en virksomhed med eget cvr. nr. og hvor virksomheden er under 3 år. LAG-bestyrelsen vil på baggrund af en konkret, individuel vurdering af hvert projekt vurdere eventuelle konkurrenceforvridende aspekter af projektet. *Punkt 1. vedrørende netværksdannelse er der ikke angivet effekter ved, idet vi ikke på forhånd kan dokumentere disse. Punktet forventes dog af have en række indirekte konsekvenser for jobskabelse og udbygningen af et rummeligt arbejdsmarked. Erhvervsrettede mål og aktiviteter Aktiviteterne skal relatere sig til følgende temaer: Etablering af nye og udvikling af eksisterende mikrovirksomheder og små virksomheder Totale investeringer Projekternes samlede investeringer Antal projekter Antal bevarede job Målt som fultidsjob Antal nye job Målt som fultidsjob Værdiforøgelsen Målt i omsætning som følge af projektet (kr.) Erhvervsrettede samarbejdsaktiviteter (netværk, klynger m.v.) Mål: 1.2. Fremme etableringen af socialøkonomiske virksomheder Kroner % andel af total 1. LAG medvirker til at skabe netværksdannelser, videndeling, kompetenceudvikling og tilsvarende for den enkelte virksomhed eller for aktører på tværs af kommuner, lokalsamfund, sektorer og mellem virksomheder med henblik på fremme virksomhedens sociale ansvar, iværksætteri, at %