TIDLIGERE ANBRAGTE 18- ÅRIGE OG DERES VEJ GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET

Transkript

1 TIDLIGERE ANBRAGTE 18- ÅRIGE OG DERES VEJ GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET Resultater fra SFI s forløbsundersøgelse af børn født i 1995 ANALYSER AF RIKKE FUGLSANG OLSEN OG CHRISTOPHER J. DE MONTGOMERY

2 DISPOSITION Opmærksomhed på anbragtes skolegang og uddannelse hvorfor er det så vigtigt? Hvad ved vi allerede? Forløbsundersøgelsen af børn født i 1995 (datagrundlag) Underpræsterer anbragte børn i uddannelsessystemet? Skoleforløb Uddannelsesforventninger Skoleskift

3 OPMÆRKSOMHED PÅ ANBRAGTES SKOLEGANG OG UDDANNELSE HVORFOR ER DET SÅ VIGTIGT? Anbragte børn har overvejende en mere udfordrende skolegang, og mange får ikke en ungdomsuddannelse Af stor betydning for deres livschancer muligheder i voksenlivet Både individuelt og samfundsøkonomisk er der således et stort potentiale i at løfte anbragtes uddannelsesniveau (for dem, hvor det er en reel mulighed)

4 HVAD VED VI ALLEREDE? Mere udfordret grundskolegang I voksenlivet: markant dårligere uddannet MEN vi ved også, at langt størstedelen af de anbragte børn er glade for at gå i skole!

5 FORLØBSUNDERSØGELSEN AF BØRN FØDT I 1995 (DATAGRUNDLAG) Forløbsundersøgelsen Analysemuligheder og analyseformål Analysernes anvendelsesmuligheder (lidt om fremgangsmåde)

6 UNDERPRÆSTERER ANBRAGTE BØRN I UDDANNELSESSYSTEMET? Den øgede opmærksomhed på uddannelse => implicit en antagelse om, at i hvert fald nogle børn kan opnå både bedre trivsel og resultater Tidligere SFI-resultater også fokus på skoletrivsel, men for de 18-årige udelukkende information om forløb og resultater Trivsel og resultater hænger sammen For nogle børn vil det i højere grad være processen frem for resultaterne, der er det afgørende

7 SKOLEFORLØB

8 HVOR ER DE UNGE I 2013? BELYST MED REGISTERDATA Procent I uddannelse i 2013 Droppet ud af ungdomsudd. Uden udd. og arb. Anbragte Forebyggende indsatser Øvrige 8

9 HVOR ER DE UNGE I 2013? BELYST MED SPØRGESKEMADATA Procent Gik ud før 9 Gennemført uden FSA Gennemført med FSA Går på STX Går på HF Går på HTX Går på HHX Går på HG Går på EUD Går på EGU Går på prod.skole Går på STU Går på andet Forventer vid. udd. Anbragte Forebyggende indsatser Øvrige

10 UDDANNELSESFORVENTNINGER

11 Anbringelsesstedets vurdering af barnets muligheder for at gennemføre grundskolen i 2003 sammenholdt med barnets faktiske afslutning på grundskolen (baseret på registerdata) Procent Ja, helt bestemt Måske Nej, det er ikke sandsynligt Gik ud før 9.klasse Gennemført 9. klasse

12 SKOLESKIFT Skoleskift i udskolingen Anbragte oplever flere skoleskift (ikke overraskende) Skoleskift kan være nødvendigt og positivt, MEN ikke altid Tilpasning Nye kammerater Nye lærere Fravær i forbindelse med skift Skift i løbet af året => forskelligt pensum => går glip af vigtige læringsmoduler

13 SKOLESKIFT I UDSKOLINGEN Sammenhæng mellem antal af skoleskift og: Gennemsnit i dansk og matematik ved 9. kl. FSA Om den unge har afsluttet eller er i gang med en ungdomsuddannelse i 2013 Dvs. jo flere skoleskift, jo lavere gennemsnit, og jo mindre sandsynligt er det, at man er i uddannelse eller har afsluttet uddannelse

14 UNDERPRÆSTERER ANBRAGTE BØRN KAN NOGLE SYSTEMATISK HJÆLPES BEDRE? Vi identificerer en diskrepans mellem anbringelsesstedernes forventninger og børnenes reelle præstationer ( overpræstation )

15 UNDERPRÆSTERER ANBRAGTE BØRN KAN NOGLE SYSTEMATISK HJÆLPES BEDRE? Et mindre fremhævet perspektiv fra den svenske forskning: Gennemsnitligt væsentligt lavere kognitivt funktionsniveau (-0,7 SD) Andre studier peger også på, at voldsomt stress/manglende stimulering tidligt i opvæksten påvirker eksekutive funktioner og arbejdshukommelse Derfor er svaret, at det vel afhænger af, hvilke anbragte børn vi taler om: nogle børn bliver givetvis fejlvurderet med underpræstation til følge, mens vi for andre altså ikke kan forvente, at de skal præstere som deres jævnaldrende En reduktion i skoleskift kan i den forbindelse være et (ud af rigtig mange) forhold, hvor (der igen for nogle børn) kan være positive effekter at hente

16 AFSLUTNING OG OPLÆG TIL DISKUSSION Anbragte børn og unge en meget heterogen gruppe Hvordan hjælper vi bedst forskellige anbragte med forskellige styrker og svagheder? Er øget krav til børnene og de unge positivt eller negativt er det fordrende for deres trivsel og skoleresultater? Er det øgede faglige fokus godt, eller har det helt overskygget et andet (og måske vigtigere) fokus: trivsel og kompetencer?