Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Transkript

1 Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1

2 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER OG FORÆLDRE...7 TRIN 2: NETVÆRKSSAMARBEJDET...9 TRIN 3: UNDERRETNING TIL KOMMUNEN...11 NETVÆRKSMØDE...13 HVORDAN HANDLER JEG I AKUTTE SITUATIONER?...15 UNDERRETNINGSPLIGT...16 HVEM KAN JEG KONTAKTE?

3 Når et barn mistrives Har det barn eller den unge person, jeg står overfor, været udsat for et sådant overgreb, at der bør sættes en hjælp i gang? Det er et spørgsmål, som de fleste medarbejdere i institutioner og skoler en eller flere gange i deres arbejdsliv kan blive nødt til at tage stilling til. Et spørgsmål som enhver medarbejder skal handle på. Formålet med denne handlingsguide er, at den skal være et praktisk værktøj for institutioner og skoler, når I som medarbejdere står i en situation, hvor der er mistanke om overgreb mod et barn eller en ung. Handlingsguiden beskriver trin for trin, hvordan man bør agere på en sådan mistanke. Særligt ansvar Heldigvis lever langt de fleste børn og unge i Høje-Taastrup Kommune i dag et sundt og udviklende liv. Men er der problemer i en familie, vil de første tegn ofte vise sig hos børnene. Derfor er I som medarbejdere på daginstitutioner og skoler ofte dem, der først kan få viden om, at en familie kan have behov for støtte. Der ligger således et stort ansvar hos jer om at være opmærksomme på de tegn hos børn og unge, der kan tyde på behov for rådgivning og støtte. Selv om alle borgere ifølge Serviceloven har underretningspligt ved mistanke om, at et barn mistrives, skal den professionelle gribe ind langt tidligere end den almindelige borger. Personer med offentlig ansættelse, som arbejder med børn og unge, har derfor ifølge Serviceloven en skærpet underretningspligt. Denne skærpede underretningspligt er især også vigtig i det forebyggende arbejde. Lokal indsats og netværksarbejde Netop forebyggelse er ét af punkterne i Den Sammenhængende Børne- og Undepolitik for Høje- Taastrup Kommune, hvis visioner, værdier og målsætninger denne handlingsguide bygger på. I Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik står der bl.a., at fagpersoner forebygger problemerne ved at være opmærksomme på og handle over for børn og unge med tegn på særlige behov, før problemerne vokser sig store. Formålet med denne handlingsguide er derfor, at sætte fokus på, at der skal sættes ind med den mindst indgribende aktivitet så tidligt som muligt. Et tæt samarbejde mellem barnet, forældrene og skolen/daginstitutionen vil ofte kunne forbedre barnets situation - bedst når der sættes ind så tidligt som muligt. 3

4 Regler for underretningspligt Enhver borger har i henhold til Servicelovens 154 en generel underretningspligt. Det betyder, at alle borgere skal underrette kommunen, hvis de får kendskab til, at et barn under 18 år fra forældres eller anden opdragers side udsættes for vanrøgt, nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare. Alle offentligt ansatte har en såkaldt skærpet underretningspligt, når de i deres arbejde bliver bekendt med forhold for et barn under 18 år, der giver mistanke om, at barnet har behov for særlig støtte. Det er beskrevet i Servicelovens 153. Reglerne for din underretningspligt som offentligt ansat er nærmere beskrevet i Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service (BEK nr af 16/12/2010). Her står der bl.a. om børn under 18 år: 1) At underretningspligten foreligger, når barnet eller den unge har vanskeligheder i forhold til de daglige omgivelser, skolen eller samfundet eller i øvrigt lever under utilfredsstillende forhold, samt i tilfælde hvor barnet eller den unge har behov for støtte på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. 2) At underretningspligten indtræder, når der ikke er rimelig mulighed for på egen institution/skole at afhjælpe barnets vanskeligheder i tide. Ud fra ovenstående kan det udledes, at det ikke er i alle tilfælde, at kommunen skal underrettes. Hvis situationen ikke er akut, kan problemerne nogle gange afhjælpes i eget regi. Hvis du er i tvivl, kan du kontakte Familieafdelingen, hvor der er mulighed for anonym rådgivning. I næste afsnit kan du læse, hvordan du bør handle i de enkelte situationer, når der er mistanke om, at et barn eller en ung er i mistrivsel. 4

5 Hvad gør jeg ved mistanke om mistrivsel? I Høje-Taastrup Kommune vil vi gerne søge at afhjælpe børnenes problemer, når de observeres, og inden problemerne vokser sig så store, at de ikke kan løses i hjemmet eller i almenområdet. Derfor er det vigtigt, at du både er opmærksom på børns tegn på mistrivsel og bevidst om din pligt til og dit ansvar for at handle. Med din faglige baggrund, viden og erfaring fra arbejdet med børn og unge har du god indsigt i børns udvikling og ageren på forskellige alderstrin. Du vil ofte også have et godt kendskab til det enkelte barn via dagligdagen i skolen/institutionen og det løbende samarbejde med forældrene. I din vurdering af, at et barn viser tegn på mistrivsel, er det derfor vigtigt, at du bruger både dine observationer, din faglige baggrund og viden samt dit kendskab til barnet/den unge. Du skal kort sagt stole på din fornemmelse og intuition og handle herpå. For yderligere information om tegn på mistrivsel kan du downloade Socialstyrelsens pjece Seksuelle overgreb og fysisk/psykisk vold på -> Litteratur -> SISO s udgivelser. Handlemuligheder Hvis du mener, at du har en begrundet mistanke om mistrivsel, skal du kontakte din leder og dele dine observationer og mistanke/bekymringer for barnet med ham/hende. Sammen skal I vurdere, hvordan der skal handles. I har her tre handlemuligheder, som I skal tage stilling til (se figur 1 nedenfor): Trin 1 Trin 2 Trin 3 Er barnets vanskeligheder er af en sådan karakter, at I selv kan løse problemerne internt i eget regi dvs. et samarbejde mellem skolen/institutionen og familien? Skal der etableres et netværkssamarbejde i forhold til barnets vanskeligheder? Er barnets vanskeligheder er så alvorlige, at der er behov for at lave en underretning/akut underretning til Høje-Taastrup Kommunes Familieafdeling? I trin 3 ligger der derfor også en vurdering af, om situationen er akut og kræver øjeblikkelig indgriben eller ej. Figur 1 Trin 3: Underretning til kommunen Trin 2: Netværkssamarbejdet Trin 1: Kontakt til leder og forældre 5

6 Da situationen er forskellig fra sag til sag, skal de tre trin ikke forstås på den måde, at man altid skal begynde på trin 1 og bevæge sig opad. I akutte situationer er det f.eks. vigtigt, at der med det samme udarbejdes en underretning til Familieafdelingen. I disse tilfælde vil man derfor springe direkte til trin 3. Du kan altid - inden en skriftlig underretning foretages - kontakte Familieafdelingen for at drøfte, om det er relevant at foretage en underretning i den konkrete sag. I de følgende afsnit uddybes handlingsguiderne til hvert trin. Handlingsguiderne er ment som vejledende retningslinjer i indsatsen og vil aldrig kunne være fyldestgørende i forhold til hver enkelt situation. 6

7 Trin 1: Kontakt til leder og forældre Du skal bruge handlingsguiden for Trin 1, hvis du har mistanke om, at et barn er i mistrivsel, og mener at vanskelighederne godt kan løses i eget regi. På trin 1 tages det for givet, at forældrene indvilger i at samarbejde om en indsats for barnet. Når du kontakter din leder på trin 1, er det vigtigt, at du overvejer, hvad du selv kan gøre for at klare problemerne i samarbejde med forældrene. Handlingsguide for trin 1: I figuren nedenfor beskrives, hvordan du/i skal handle på trin 1. A. Skriv dine observationer ned, og del dem med din leder og evt. kollegaer. I skal her sammen overveje, om forældrene skal inddrages. I forhold til ældre børn/unge vil det ofte være naturligt at inddrage den unge, inden kontakten til forældrene foretages. B. Aftal med din leder, hvem af jer som tager kontakt til forældrene, og hvordan forældrene skal informeres og inddrages. Husk: Hvis en mistanke om vold eller seksuelle overgreb er rettet mod forældrene, må I ikke inddrage disse (i så fald skal I gå direkte til trin 3). Lederen kan evt. drøfte sagen (barnet/familien kan være anonym) med en pædagogisk konsulent, sundhedsplejersken, PPR eller andre fagfolk. C. Hvis der er behov for en indsats for barnet, sætter du et samarbejde i gang omkring den videre afklaring af behov og muligheder. I praksis begynder dette ofte med, at du afholder et samarbejdsmøde med forældrene. Ud fra beslutningerne på samarbejdsmødet står din leder og måske dig nu for at skulle involvere de relevante personer i skole- og/eller institutionsregi. D. I samarbejde mellem skolen/institutionen og forældrene skrives der nu en plan for indsatsen over for barnet. Her opstilles der mål for og defineres indhold af indsatsen. Indsatsen sættes derefter i værk i skolen/institutionen og familien. E. Den planlagte indsats gennemføres med barnet i fokus. Der foretages opfølgning mellem de involverede parter, skole/institution, barnet og forældrene. F. Afslutning af indsats igen mellem de involverede parter. Der besluttes evt., om der er behov for yderligere hjælp med inddragelse af andre fagpersoner. Hvis dette er tilfældet, kan der etableres et netværks samarbejde i en netværksgruppe (se trin 2 for yderligere information). Kontakt til forældrene Det er vigtigt at inddrage forældrene tidligt i drøftelse og afklaringen af barnets situation, men det kan også være svært at finde ud af, hvordan man skal tage problemet op med dem. Det anbefales, at du inden kontakten tænker over, hvad formålet er med at kontakte forældrene. Er det f.eks. at informere forældrene om barnets adfærd og din/jeres vurdering af, at barnet ikke har det godt, at 7

8 spørge til og høre om forældrenes egne iagttagelser og oplevelser omkring barnet, eller at lægge op til inddragelse af forældrene i dialog og fælles indsats omkring barnet? Du kan ikke på forhånd vide, hvordan barnets forældre vil reagere på din henvendelse. Du kan dog prøve at tænke forskellige muligheder igennem og være bevidst om, at det kan være svært for og opleves måske overvældende eller påtrængende af forældrene. Forældrene kan dog også blive glade for din henvendelse, hvis de selv har tænkt på, at deres barn opfører sig anderledes, men ikke har kendt mulighederne. Reaktionerne kan være mange. Derfor er det vigtigt, at du i kontakten understreger, at du har et ansvar for at handle i forhold til barnets bedste og lægger op til åbenhed, tillid og samarbejde i en fælles indsats for at hjælpe barnet. I samtalerne med forældrene og barnet er det også en god idé at høre barnets side af sagen. Det er en synsvinkel, som ofte overses af forældre og professionelle, fordi man netop i disse sager er så optaget af sin egen usikkerhed i forhold til de mange forskellige handlemuligheder. 8

9 Trin 2: Netværkssamarbejdet Der kan blive behov for et netværkssamarbejde, hvis du har været igennem trin 1 og mener, at du har behov for yderligere hjælp. Samarbejdsstrukturen tager udgangspunkt i de børn, unge og familier, som har eller bør have kontakt til Børne- og Ungerådgivningscentret. Et af formålene med at nedsætte netværksgrupper er at sikre en tidlig indsats over for børn og unge, som ikke trives, således at sager om foranstaltninger efter Serviceloven i videst muligt omfang undgås. Med et netværkssamarbejde sikres det, at familien får en kvalificeret støtte, og at de involverede fagpersoner ved, hvad andre gør. Børne- og Ungerådgivningscentret kan inddrages uanset om familien i forvejen er tilknyttet Familieafdelingen eller ej. Hvis du er i tvivl om, hvornår du har tavshedspligt, har Social- og Integrationsministeriet udgivet pjecen "Dialog om tidlig indsats" om udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende samarbejde om børn og unge. Pjecen kan bestilles eller downloades på -> Udgivelser - > Børn og unge -> Forebyggelse og sundhed. På trin 2 tages det for givet, at forældrene indvilger i at samarbejde om en indsats for barnet. Handlingsguide for trin 2: I figuren nedenfor beskrives, hvordan du/i skal handle på trin 2. Formålet med netværksmødet er følgende: - At fortælle forældrene og øvrige samarbejdspartnere om bekymringen - At høre forældrenes oplevelser af deres barn i forhold til den beskrevne bekymring - At finde en måde at arbejde med bekymringen på så alle især forældrene kan bidrage til at afhjælpe bekymringen - På mødet anbefales det, at vedlagt skema side 11 anvendes og det aftales på mødet, hvad den enkelte deltager skal gøre for at støtte barnet / den unge, og der aftales et nyt møde inden for max 12 uger, hvor det undersøges, om der er sket en positiv virkning. 9

10 A. Du og din leder har været igennem punkt A, B og C på trin 1, og du er sammen med forældrene blevet enige om, at der er behov for en tværfaglig indsats. B. Du etablerer en tværfaglig netværksgruppe med deltagelse af relevante fagpersoner f.eks. psykolog, støttepædagog og sundhedsplejerske. Du eller din leder står for indkaldelse/etablering af netværksgruppen, som er ansvarlig for den videre tværfaglige indsats. C. Den tværfaglige netværksgruppe drøfter barnets problemstillinger, aftaler hvem fra gruppen der skal være tovholder i sagen og opstiller en tværfaglig handleplan for barnet. Forældre deltager som udgangspunkt i møder i netværksgruppen og drøftelser/beslutninger og handleplanen vedrørende indsatsen for deres barn. Barnets deltagelse skal overvejes, hvis barnet alder er 12 år eller mere. D. Netværksgruppen iværksætter og varetager indsatsen over for barnet ud fra planen. Evt. med involvering af andre relevante fagpersoner/tilbud f.eks. socialrådgiver. Forældrene inddrages under hele forløbet. E. Alle involverede følger op på resultaterne af indsatsen efter max. 12 uger. Der tages stilling til, hvad der skal ske fremover. 10

11 Trin 3: Underretning til kommunen Handlingsguiden for trin 3 skal benyttes i tilfælde, som er så alvorlige, at du vurderer, at problemerne ikke kan løses i eget regi, og Familieafdelingen skal underrettes. Underretningen bør foretages skriftligt. Du skal tage stilling til, om sagen er akut eller ej (læs eventuelt næste afsnit om akutte situationer ). Du skal straks orientere din leder ved mistanke om, at et barn har været udsat for: Fysisk/psykisk vold og mishandling. Fysisk/psykisk vanrøgt (omsorgssvigt). Seksuelle overgreb. Handlingsguide for trin 3: I figuren nedenfor beskrives, hvordan du/i skal handle på trin 3, når der skal sendes en underretning til kommunen. 11

12 A. Du vurderer, at der er tegn på at et barn mistrives i alvorlig grad. B. Du drøfter dine iagttagelser/bekymringer med din leder og evt. med kollegaer. C. Du og din leder vurderer, at barnets vanskeligheder er så alvorlige, at der er behov for at inddrage Familieafdelingen. I kontakter evt. Familieafdelingen for en drøftelse af, om det er relevant at foretage underretning, inden underretningen udarbejdes. D. Du/din leder udarbejder en underretning til Familieafdelingen. Underretningen bør ske skriftligt og din leder skal underskrive underretningen. E. I skal inddrage forældrene vedrørende underretningen. Inddragelsen skal ske før eller senest samtidig med, at underretningen foretages. Forældrene skal have underretningen forelagt. Det anbefales at holde møde med forældrene vedr. underretningen og barnets bekymrende situation. Husk: Hvis en mistanke om vold eller seksuelle overgreb er rettet mod forældrene, må I ikke inddrage disse. Visse situationer kan være så alvorlige, at en beslutning må træffes uden forældrenes samtykke. F. Familieafdelingen modtager underretningen, og en sagsbehandler i afdelingen tager herefter ansvaret for sagen. Din skole/institution modtager kvittering fra Børne- og Ungerådgivningscentret for underretningen senest seks hverdage efter modtagelse. Rådgiveren retter efter modtagelse af underretningen henvendelse til forældrene. Henvendelsen til forældrene omfatter bl.a., at forældrene anmodes om samtykke til at holde et møde med deltagelse af forældre, rådgiver og underretter. G. Der afholdes møde og med samtykke fra forældrene foretages afklaring af barnets og familiens eventuelle støttebehov. H. Sagsbehandler indhenter informationer om barnets trivsel fra andre relevante fagpersoner, som kender barnet. I. Sagsbehandler udarbejder - med inddragelse af barn og forældre en plan for indsats og indleder samarbejde med de fagpersoner, der skal udføre indsatsen. J. Sagsbehandler er ansvarlig for at koordinere og følge op på indsatsen. 12

13 Netværksmøde Hvis du har bekymring for et barn, og du har været gennem trin 1, skal du indkalde til netværksmøde. Skemaet nedenfor bruges som dagsorden. Fortæl familien om din bekymring. Aftal med familien, hvem der skal indkaldes til netværksmødet. Foruden forældrene kan deltagere fx være barn/ung, nære pårørende til barnet, pædagog fra daginstitution, sundhedsplejerske, SFO eller klub, barnets lærer, PPR-psykolog, socialrådgiver, støtteperson for barn og/eller forældre, nærpoliti, SSP-konsulent. Forhold dig til, om barnet skal inviteres, når barnet er 12 år eller ældre. Barnets navn, cpr-nr. og adresse Mødetidspunkt og sted: (beregn ca. 1½ time til mødet) Hvem er inviteret til netværksmødet: Husk at sørge for, at der er en referent (beslutningsreferat). Kort beskrivelse af, hvad der skal drøftes. f.eks. Vi er bekymrede, fordi.og hvem er bekymret? Hvad går godt /hvornår er bekymringen mindre? Hvad skal være næste skridt? Hvordan kan hver især bidrage til, at bekymringen bliver mindre? Nye aftaler herunder aftale om næste møde, og hvem der deltager indenfor max. 12 uger. Beslutningsreferat læses op med tydeliggørelse af problemafklaringen. Det er vigtigt, at der holdes netværksmøde nr. 2 som opfølgning. 13

14 Dagsorden for 2. og kommende netværksmøder: En runde, hvor deltagerne beskriver, hvad der er sket siden sidste møde. Hvad har virket, hvad har ikke virket, og hvad skal eventuelt undgås fremover? Nye aftaler. 14

15 Hvordan handler jeg i akutte situationer? Hvis du har viden eller mistanke om, at et barn har været udsat for fysisk/psykisk vold og mishandling, fysisk/psykisk vanrøgt (omsorgssvigt) eller seksuelle overgreb, betragtes situation som akut. Hvis du i det hele taget er bange for barnets tarv og sikkerhed, skal du tage kontakt til Familieafdelingen med det samme. Din leder eller leders stedfortræder foretager underretningen. Det kan være svært at bedømme, om en sag er akut, hvis signalerne eksempelvis ikke er klare. Hvis du er i tvivl, så kontakt Familieafdelingen og få råd og vejledning. Kontakt: Familieafdelingen på telefon I relation til underretningen er det Familieafdelingen, der som myndighedsudøver afgør, om barnet skal undersøges af en læge, og hvad der videre skal ske i sagen om der evt. skal foretages politianmeldelse. Vær opmærksom på, at det ved akut underretning er Familieafdelingens ansvar at orientere forældrene om underretningen og ikke dit ansvar med mindre andet bliver aftalt. Udenfor kommunens åbningstid: Kontakt: Københavns Vestegns Politi på telefon Som opfølgning på en mundtlig akut underretning til Familieafdelingen skal der skrives en skriftlig underretning. Kontakt hellere Familieafdelingen én gang for meget end én gang for lidt for at drøfte en mistanke. 15

16 Underretningspligt Du skal være opmærksom på, at hvis din viden og observationer har en sådan karakter, at der er begrundet mistanke om overgreb, har du pligt til at underrette Familieafdelingen. En sådan situation kan være vanskelig. Det ved alle ansatte i Familieafdelingen, og du bliver derfor altid orienteret om, hvad det efterfølgende skridt i sagen vil være. Socialrådgiveren har ofte brug for skriftlig dokumentation for at kunne arbejde videre med sagen, hvorfor du vil blive bedt om at nedskrive dine observationer. Dette skal ske under hensyntagen til de procedurer, der gælder på din arbejdsplads for fremsendelse af skriftlig underretning til Familieafdelingen Familieafdelingen vil altid aktivt handle på dine oplysninger, og skolen/institutionen vil modtage en bekræftelse fra Familieafdelingen på, at de har modtaget underretningen. I de tilfælde, hvor der opnås accept fra forældrene, vil Familieafdelingen have mulighed for at orientere om, hvilken hjælp der bliver igangsat og om forældrenes egen medvirken til løsning af problemerne. Forefindes der oplysninger, som har direkte betydning for skolens/institutionens daglige arbejde med barnet vil sådanne oplysninger kunne udveksles. Hvad skal jeg skrive i en underretning? Formålet med en underretning er at skabe nye muligheder for at løse barnets/familiens situation. Det er en stor hjælp for Familieafdelingen, hvis underretningen bliver så uddybet som muligt. Nedenfor kan du se en huskeliste for, hvad en underretning som minimum bør indeholde. Inden du skriver underretningen, bør du så vidt muligt indhente samtykke hos forældrene. Såfremt dette ikke er muligt, har du pligt til at underrette Familieafdelingen alligevel. Du skal skrive en underretning, hvis du vurderer, at et barn eller en ung har brug for særlig hjælp, eller hvis du har kendskab til en gravid med alvorlige misbrugsproblemer. Det er vigtigt, at du tydeligt gør opmærksom på, at der er tale om en underretning - så sagsbehandleren ikke tror, at det bare er en bekymringssag, du vil drøfte. En underretning skal som minimum indeholde: - Hvem handler underretningen om?: navn, cpr-nummer og adresse. - Hvad er bekymringen i underretningen? Skriv konkret, hvad du ser og hører uden tolkninger. - Er der en konkret hændelse, som ligger til grund for underretningen? Eller er det med afsæt i barnets generelle forhold/trivsel? 16

17 - Hvad har institutionen/skolen gjort, inden underretningen blev sendt til Børne- og Ungerådgivningscentret? - Sikre at forældre er orienteret om underretningen at de har læst den. Forældrene skal ikke nødvendigvis være enige i underretningen og må meget gerne påføre deres synspunkter i underretningen. NB: Underretningen skal ikke forelægges for forældrene, hvis en mistanke om vold eller seksuelle overgreb er rettet mod forældrene. - Hvad har du sagt til forældrene, og hvad har de sagt/gjort i den anledning? - Evt. hvorfor har du ikke inddraget forældrene? - Din vurdering af hvad der skal tages hensyn til, hvis der skal igangsættes støtte. 17

18 Børn i mistrivsel Hvem kan jeg kontakte? I bekymringssager Du kan kontakte Familieafdelingen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) eller Sundhedsplejen på telefon for råd og vejledning: Underretningssager Kontakt Familieafdelingen eller send en skriftlig underretning. Gør tydelig opmærksom på, at der er tale om en underretning. Send mailen til: burc@htk.dk I akutte situationer Du skal straks kontakte Familieafdelingen på telefon Familieafdelingen afgør som myndighedsudøver, hvad der videre skal ske også selvom forældrene ikke mener, at det er nødvendigt. Hvis den akutte situation opstår udenfor Familieafdelingens åbningstid, skal du straks kontakte Københavns Vestegns Politi på telefon SISO Der kan søges rådgivning hos SISO, som er et landsdækkende videnscenter for sociale indsatser ved seksuelle overgreb mod børn. SISO henvender sig især til faggrupper som pædagoger, lærere og andre fagfolk. Læs mere på Ankestyrelsen Hvis du har foretaget en underretning til kommunen, men ikke mener, at kommunen gør nok, har du mulighed for at underrette Ankestyrelsen. Ankestyrelsen skal sikre barnets retsikkerhed og undersøge, om kommunens indsats er tilstrækkelig. Se mere på 18