Danske producenters udlægning og hjemtagning af produktion

Transkript

1 Danske producenters udlægning og hjemtagning af produktion Jan Stentoft Arlbjørn Teit Lüthje Ole Stegmann Mikkelsen Jacob Schlichter Lisa Thoms Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse Syddansk Universitet, Kolding Forfatterne

2 FORORD Hvad skal vi leve af i fremtiden i Danmark? Dette spørgsmål har gennem de seneste 10 år været stillet et utal af gange af erhvervsfolk, politikere, forskere og ikke mindst ganske almindelige samfundsborgere. Siden finanskrisens start i 2008 er spørgsmålet blevet stillet med stigende intensitet, ikke mindst i takt med at flere og flere danske produktionsarbejdspladser forsvinder ud af landet. Nogle svar har gået i retning af, at vi skal leve af innovation og af at udvikle nye produkter og serviceydelser. Et bud er, at vores kernekompetence for alvor skal ligge i de tidligere faser med koncept- og produktudvikling samt prototype produktion. Et mere dystert bud på denne løsningsmodel er, at der næppe overlades mange chancer i dette kapløb, idet bl.a. kinesere og indere er ved at mestre disse kompetencer også. Et andet bud er, at det fortsat kan betale sig at producere i Danmark bl.a. ved brug af automatisering. Andre former for produktion kan være protype og indkøring til storskala produktion. Flere virksomheder har flyttet produktion til lavtlønslande grundet beslutninger, der alene var baseret på lønforskelle. Ligeledes har praksis og forskning vist, at en del af disse virksomheder har truffet beslutninger, som ikke har bidraget til øget konkurrencekraft. Man har f.eks. ikke taget højde for en række indirekte omkostninger, der er forbundet med at lægge produktion ud. Det har fået en række virksomheder til at trække produktionen hjem igen. Dette notat indeholder et kort uddrag af delresultaterne fra en ny forskningsrapport, som kaster lys over udlægning og hjemtagning af produktion i et dansk perspektiv. Rapporten giver indsigt i hovedresultaterne for outsourcing og insourcing samt offshoring og backshoring. Den er baseret på en omfattende spørgeskemaundersøgelse hos danske produktionsvirksomheder. Notatet er produceret i forlængelse af nyhedsudsendelsen bragt i TV Avisen den 23. maj, 2013, som omhandler dele af den samlede undersøgelse. Notatet er produceret for at give den interesserede læser en mulighed for at dykke et spadestik dybere, end det er muligt på den tid, der er til rådighed i en TV Avis. Den færdige rapport for hele undersøgelsen bliver offentliggjort i september måned

3 Der rettes en stor tak til Kraks Fond, som har ydet økonomisk støtte til at realisere projektet. Det har været et tæt og inspirerende parløb mellem fondens forskningsenhed og forfatterne gennem hele processen. Der rettes endvidere en tak til alle de virksomheder, som har brugt tid på at deltage i undersøgelsen. Vi håber notatet og selve rapporten, når den foreligger, giver inspiration og refleksion over fremtidige overvejelser om produktion i Danmark. Maj 2013 Jan Stentoft Arlbjørn, Teit Lüthje, Ole Stegmann Mikkelsen, Jacob Schlichter og Lisa Thoms Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, Syddansk Universitet, Kolding 2

4 FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Projektet har til formål at skabe forskningsbaseret viden om henholdsvis udlægning og hjemtagning af produktion i dansk industri med fokus på såvel store som små- og mellemstore virksomheder. Der er spredte meldinger fra interesseorganisationer og industrien om, at produktion, der ellers er outsourcet, nu insources igen bl.a. som følge af forringet kvalitet, mere kompliceret planlægning, lokal lønudvikling og forlængede leveringstider. Men der foreligger ikke nogen forskningsbaseret viden om det. I en tid, hvor den danske konkurrenceevne fortsat er under pres, er det vigtigt, at virksomhederne løbende gennemtænker spredningen af den globale produktion. Projektet søger, at give svar på følgende overordnede spørgsmål: 1. I hvilket omfang anvender danske produktionsvirksomheder globaliseringsstrategierne outsourcing, insourcing, offshoring og backshoring? 2. Hvad er drivkræfter og barrierer bag globaliseringsstrategierne? 3. Hvad er de centrale karakteristika for vellykkede globaliseringsstrategier? Dette notat giver indsigt i delresultater af undersøgelserne om outsourcing og insourcing. FAKTABOKS I denne rapport arbejdes der med følgende indsnævrede definitioner af udlægning og hjemtagning af produktion: Outsourcing betyder udlægning af aktiviteter/opgaver fra Danmark så de fremadrettet varetages af en tredjepart under deres ejerskab, ledelse og kontrol. Insourcing betyder hjemtagning af aktiviteter/opgaver til Danmark, som oprindeligt blev varetaget af danske producenter, men som er blevet lagt ud til en tredjeparts ejerskab, ledelse og kontrol. Offshoring betyder udlægning af aktiviteter/opgaver fra Danmark til et andet land, men hvor ejerskab, ledelse og kontrol bibeholdes. Backshoring betyder hjemtagning af aktiviteter/opgaver til Danmark fra et andet land, men hvor ejerskab, ledelse og kontrol bibeholdes. 3

5 METODE Dataindsamlingen har bestået af såvel kvalitative studier som en kvantitativ undersøgelse. Den første fase i det samlede projekt bestod i case studier i 16 virksomheder med henblik på at afdække konkrete erfaringer med henholdsvis at flytte produktion ud af Danmark og tilbage til Danmark igen. Den kvantitative del består af en spørgeskemaundersøgelse, der er distribueret til danske produktionsvirksomheder. I alt er der kontaktet produktionsvirksomheder med 10 eller flere ansatte. Af disse indvilligede virksomheder i at deltage. Heraf har 806 virksomheder gennemført spørgeskemaundersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 18,6 pct. i forhold til det samlede antal kontaktede virksomheder. HOVEDKONKLUSIONER Den samlede spørgeskemaundersøgelse indeholder fire delanalyser: 1) Outsourcing, 2) Insourcing, 3) Offshoring og 4) Backshoring. Som det fremgår af tabel 1, har 200 virksomheder ud af de 806 deltagende virksomheder gennemført outsourcing af produktion fra Danmark til udlandet inden for de seneste fem år. 87 virksomheder har insourcet produktion til Danmark indenfor de seneste fem år og henholdsvis 67 og 18 virksomheder har offshoret og backshoret produktion fra og til Danmark. I de følgende to delafsnit sammenfattes hovedkonklusioner fra delundersøgelserne om outsourcing og insourcing. De komplette analyser af alle fire delundersøgelser vil blive offentliggjort i september måned 2013 og bliver tilgængelige på Kraks Fonds hjemmeside. TABEL 1: Antal besvarelser i de fire delanalyser Ansatte Outsourcing Insourcing Offshoring Backshoring > I alt Note: En virksomhed kan indgå i mere end én delanalyse. 4

6 OUTSOURCING Denne delundersøgelse består af 200 respondenter. Respondenter er blevet bedt om at svare på en række udsagn med fem svarmuligheder gående fra i meget lav grad til i meget høj grad. I det følgende belyses drivkræfter, udfordringer og den vurderede effekt af den konkrete outsourcing. DRIVKRÆFTER BAG OUTSOURCING Respondenterne blev bedt om at svare på, hvad de primære drivkræfter har været for at outsource produktion. Nedenfor er listet de fem drivkræfter, der har opnået flest markeringer. Løn og produktivitetsfordele (168 ud af 200 svarer, at dette var én af de primære drivkræfter) Ikke konkurrencedygtige rammebetingelser i Danmark (60 ud af 200 svarer, at dette var én af de primære drivkræfter) For at opnå øget fleksibilitet (59 ud af 200 svarer, at dette var én af de primære drivkræfter) For at undgå investeringer i nyt udstyr (47 ud af 200 svarer, at dette var én af de primære drivkræfter) For at have fokus på kerneområder, dvs. ikke kerneområder lægges ud (40 ud af 200 svarer, at dette var én af de primære drivkræfter) UDFORDRINGER VED OUTSOURCING Respondenterne blev ligeledes bedt om at svare på, hvad de har anset som de væsentligste udfordringer ved at outsource produktion. De fem udfordringer, der har fået flest markeringer er listet nedenfor. Produktionsgrundlaget er ikke OK (81 ud af 200 svarer, at dette var en væsentlig udfordring) Manglende kompetencer blandt produktionsmedarbejdere hos den virksomhed der outsources til (48 ud af 200 svarer, at dette var en væsentlig udfordring) Sprogvanskeligheder (47 ud af 200 svarer, at dette var en væsentlig udfordring) For få kvalificerede leverandører at vælge imellem (35 ud af 200 svarer, at dette var en væsentlig udfordring) Outsourcingprocessen skulle hastes igennem (28 ud af 200 svarer, at dette var en væsentlig udfordring) 5

7 OPNÅET EFFEKT AF OUTSOURCINGEN Respondenterne blev bedt om at vurdere, i hvilket omfang den specifikke outsourcing har opnået den ønskede effekt indenfor omkostningsbesvarelser, kvalitet, fleksibilitet og leveringsevne. Hovedresultaterne er som følgende: Omkostningsbesparelser er blevet indfriet. 65 pct. af respondenterne svarer i meget høj grad eller i høj grad (130 ud af 200). Opnåelse af den ønskede kvalitet er der blandende opfattelser af. 48 pct. svarer, at kvaliteten er blevet bedre, mens 34 pct. svarer i nogen grad og 16 pct. at de kun i mindre grad eller slet ikke har opnået den ønskede kvalitet. Opnåelse af den ønskede fleksibilitet er der ligeledes blandende opfattelser af. 43 pct. svarer, at fleksibiliteten er blevet bedre, mens 35 pct. svarer i nogen grad og 21 pct. kun i mindre grad eller slet ikke har opnået den ønskede fleksibilitet. Opnåelse af den ønskede leveringsevne giver også blandende opfattelser. 42 pct. svarer, at leveringsevnen er blevet bedre, mens 38 pct. svarer i nogen grad og 18 pct. kun i mindre grad eller slet ikke har opnået den ønskede leveringsevne. Afslutningsvis svarer 22 pct. af de 200 virksomheder, der har outsourcet produktionen inden for de seneste fem år, at det er sandsynligt eller meget sandsynligt, at det, der er outsourcet, kommer hjem igen. 48 pct. af de virksomheder, der har outsourcet svarer, at automatisering kan fastholde produktion i Danmark. INSOURCING Denne delundersøgelse består af 87 respondenter (hvilket er lidt over 10 pct. af det samlede antal respondenter på 806). Respondenter er blevet bedt om at svare på en række udsagn med fem svar muligheder gående fra i meget lav grad til i meget høj grad. I det følgende belyses drivkræfter, udfordringer og den vurderede effekt af den konkrete insourcing. DRIVKRÆFTER FOR INSOURCING Respondenterne blev bedt om at svare på, hvad de primære drivkræfter har været for at insource produktion til Danmark. Nedenfor er listet de fem drivkræfter, der har opnået flest markeringer. Kvalitet var ikke tilfredsstillende (44 ud af 87 svarer, at dette var én af de primære drivkræfter) 6

8 For lang lead-time (36 ud af 87 svarer, at dette var én af de primære drivkræfter) Øget grad af automatisering i Danmark (23 ud af 87 svarer, at dette var én af de primære drivkræfter) For at have fokus på kerneområder, dvs. ikke kerneområder lægges ud (21 ud af 87 svarer, at dette var én af de primære drivkræfter) Vigtigt at have produktion tæt på af hensyn til produktudvikling (19 ud af 87 svarer, at dette var én af de primære drivkræfter) UDFORDRINGER VED INSOURCING Respondenterne blev ligeledes bedt om at svare på, hvad de har anset som de væsentligste udfordringer ved at insource produktion. De fire udfordringer, der har fået flest markeringer, er listet nedenfor. Der er ikke tildelt ressourcer nok (24 ud af 87 svarer, at dette var en væsentlig udfordring) Insourcingprocessen skulle hastes igennem (16 ud af 87 svarer, at dette var en væsentlig udfordring) Mangel på et ordentligt beslutningsgrundlag for at gennemføre insourcingen (8 ud af 87 svarer, at dette var en væsentlig udfordring) Manglende interne kompetencer blandt produktionsmedarbejdere (8 ud af 87 svarer, at dette var en væsentlig udfordring) EFFEKTEN AF INSOURCINGEN Respondenterne blev bedt om at vurdere, i hvilket omfang de med den specifikke insourcing har opnået den ønskede effekt inden for omkostningsbesvarelser, kvalitet, fleksibilitet og leveringsevne. Hovedresultaterne er som følgende: Omkostningsbesparelser er blevet indfriet. 44 pct. svarer i meget høj grad eller i høj grad. 49 pct. svarer, at dette kun i nogen grad, i mindre grad eller slet ikke er blevet indfriet. Opnåelse af det ønskede kvalitetsniveau er blevet indfriet, 74 pct. svarer at dette i meget høj grad eller i høj grad er opnået. Opnåelse af den ønskede fleksibilitet, 79 pct. svarer at dette i meget høj grad eller i høj grad er tilfældet. Opnåelse af en bedre leveringsevne, 82 pct. svarer at dette i meget høj grad eller i høj grad er opnået. 7

9 SAMMENFATNING En af de primære grunde til at outsource produktion ifølge undersøgelsen har været forskelle i løn og produktivitet, dvs. for at spare penge. Der er også bred enighed blandt de, der har outsourcet, om at denne effekt er opnået. Ses der dog på andre afledte effekter som kvalitet, fleksibilitet og leveringsevne, fremgår det af undersøgelsen, at der her er blandede opfattelser. Kun halvdelen har oplevet positive effekter i forhold til deres forventninger. Virksomhederne synes at have tænkt for kortsigtet med løn som den primære drivkraft for at outsource i stedet for at anlægge en totalomkostningsbetragtning. Udfordringerne ved at outsource har for respondenterne i høj grad været, at produktionsgrundlaget ikke har været godt nok. Samtidig svarer en større andel, at manglende kompetencer hos produktionsmedarbejderne er en udfordring. Dette hænger sammen med, at en større andel svarer, at en udfordring i outsourcingprocessen har været, at der er for få kvalificerede leverandører at vælge imellem. Virksomheder er således begyndt at forstå, at der ikke er ubetydelige omkostninger forbundet ved det at outsource til et andet land. Dette kan ses i relation til, at virksomhederne heller ikke oplevede de forventede effekter (f.eks. at større afstand giver dårligere fleksibilitet). Ca. halvdelen af de virksomheder, der har outsourcet over de seneste fem år, svarer i undersøgelsen, at de mener, at en øget grad af automatisering kan være med til at fastholde produktion i Danmark. Dette kan ses i sammenhæng med, at 22 pct. tilkendegiver, at det er meget sandsynligt eller sandsynligt, at produktionen kommer hjem igen. En øget grad af automatisering var ligeledes en af de primære drivkræfter for de virksomheder, der har insourcet produktion over de seneste fem år. Automatisering kan således være en medvirkende faktor til at bevare produktion i Danmark. Dette skal ses i forhold til, at der er forskel på små og store virksomheder, hvor specielt små virksomheder outsourcer for at undgå investeringer i nyt udstyr. Hvilket igen kan ses i sammenhæng med, at virksomhederne tilkendegav at rammebetingelserne ikke er konkurrencedygtige nok i Danmark. Sammen med en øget grad af automatisering tilkendegav virksomhederne, at de primære årsager for at insource produktion har været manglende kvalitet samt for lang lead-time. Hertil svarede respondenterne også, at de i stor udstrækning har opnået både den ønskede kvalitet, fleksibilitet, leveringsevne og i en vis udstrækning også omkostningsbesparelser ved at insource produktionen igen. Det der insources er både simple produktionsopgaver (som egner sig til automatisering) og komplekse produktionsopgaver, som kræver velkvalificeret arbejdskraft. 8