31. oktober Bredbånd I Region Nordjylland. Analyse af bredbåndsudbud og efterspørgsel i regionen. Center for NetværksPlanlægning, AAU

Transkript

1 31. oktober 2011 Bredbånd I Region Nordjylland Analyse af bredbåndsudbud og efterspørgsel i regionen Center for NetværksPlanlægning, AAU

2 Bredbånd I Region Nordjylland Analyse af bredbåndsudbud og efterspørgsel i regionen 1

3 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Analysens hovedkonklusioner Introduktion og internetadgang, samt IT-parathed i Nordjylland Internetadgang og IT-parathed Bredbåndsudbud i Nordjylland Bredbåndsadgang set i forhold til erhverv, sundhedsvæsen, landbrug og Regionens lokationer Erhverv Sundhedsvæsen Landbrug Region Nordjylland Nuværende og kommende trådløs dækning Udvikling og behov for bredbåndshastigheder Bilag Kildeliste over adspurgte personer i analysen Bilag Kortmateriale

4 Forord Det er med stor glæde, at jeg har fået opfordringen til at skrive forordet til denne analyse af bredbåndsudbud og efterspørgsel, der klart belyser behovet for en markant indsats i regionen, hvis den skal have en rimelig chance for at deltage i samfundsudviklingen på lige fod med resten af det danske samfund. Det drejer sig om mulighederne for at udnytte potentialet i ønskelige og nødvendige rationaliseringer i den offentlige sektor, herunder ikke mindst i sundhedssektoren. Desuden handler det om, at skabe bedre vilkår for erhvervslivet, ikke mindst landbrugssektoren. Endeligt drejer det sig om, at sikre hele befolkningen i regionen rimelige vilkår og muligheder, som borgere i et digitalt baseret samfund ikke mindst i udkantsområderne. Nordjyllands Amt blev i sin tid valgt som område for analyse af det fremtidige digitale samfund, der resulterede i projektet Det Digitale Nordjylland. Et væsentligt resultat af arbejdet var en klarlægning af forholdene omkring den digitale infrastruktur, som en uomgængelig forudsætning for det fremtidige digitale samfund. Det drejede sig såvel om geografisk udbredelse, kapacitet, tilgængelighed og kvalitet. Der blev peget på en udbredt fiberstruktur som det eneste langtrækkende medie, der kunne bære den forudsigelige udvikling. En væsentlig hindring i at tilvejebringe den nødvendige infrastruktur, trods initiativer fra det daværende amt og kommunerne i Nordjylland, må til dels ses i den indtil nu gældende nationale politik på området, hvor en ren markedsdreven strategi har været anset som tilstrækkelig i kombination med den offentlige sektor som lokomotiv i efterspørgslen. Denne efterspørgsel drejede sig i første omgang om de offentlige institutioner, hvor det i store træk er gennemført at sammenkoble institutionerne og skabe gode digitale adgangsveje. I den kommende næste fase drejer det sig om, at alle regionens borgere får rimelige vilkår for at kommunikere med det offentlige på alle planer. Regionen har en særlig rolle mht. at samle alle kræfter i det nordjyske, hvis det skal lykkes at ændre den nuværende status i en positiv retning. Alternativt må der stilles alvorlige spørgsmålstegn ved realismen i de foreliggende visioner om at udnytte de digitale muligheder i Region Nordjylland. Ole Brun Madsen Prof. Em. Aalborg Universitet 3

5 Analysens hovedkonklusioner Familierne i Nordjylland er sammen med de sjællandske de befolkningsgrupper, som har det laveste brug af internettet i Danmark. Nordjylland har den laveste internetadgang for aldersgruppen år. Nordjyderne er blandt de mindst repræsenterede på de online sociale tjenester. Befolkningen i Nordjylland har den mindste aktiveringsprocent af NemID. Det er nærliggende at konkludere at befolkningen i Region Nordjylland er dårligst når det gælder IT-færdigheder. Region Nordjylland har generelt den laveste adgang til højhastigheds bredbåndsforbindelser. Særligt ved adgangen til 50 Mbit/s download, men også ved 10 Mbit/s upload, ligger Nordjylland langt under landsgennemsnittet. Begrænsningen i digitale adgangsveje er allerede i dag et problem for sundhedsvæsenet, heriblandt de praktiserende læger, små og mellemstore virksomheder samt landbruget. Danskernes bredbåndshastigheder fordobles ca. hvert år. Meget tyder på at denne udvikling fortsætter, hvilket betyder at den gennemsnitlige bredbåndshastighed vil ligge over 200 Mbit/s for download i Udviklingen vil samtidig betyde en større geografisk forskel for tilgængeligheden af høje hastigheder. Forskellen går især ud over landbruget, som mister muligheden for at tage teknologiske muligheder i brug til effektivisering og styrkelse af konkurrenceevnen. Pga. den fysiske begrænsning i de fleste bredbåndsteknologier, vil hastigheden på upload stige i en markant lavere grad. Den manglende tilgængelighed af uploadhastigheder har blandt andet konsekvenser for muligheden af hjemmearbejdspladser, videobaseret overvågning, video- og billedbaseret telemedicin, cloudbaserede tjenester samt virtuel mobilitet. 4

6 1 Introduktion og internetadgang, samt IT-parathed i Nordjylland Analysen over Region Nordjyllands adgang til de digitale motorveje, også kaldet højhastighedsbredbåndsforbindelser, er baseret på en kombination af indsamlet data og kildemateriale. Datasæt og kilder er herefter kombineret ud fra en målsætning om at danne et nyt datagrundlag med henblik på at sammenligne regionernes indbyrdes rang i forhold til adgangen til bredbåndsforbindelser. I analysen er flere interessegrupper også blevet adspurgt om nuværende oplevede adgangsforhold til internettet samt de forventede fremtidige adgange til internethastigheder og tjenester. Blandt de adspurgte er Regionens IT-afdeling, Kronikerenheden, Landdistrikterne i Aalborg Kommune, Foreningen for Danske Deltidslandmænd og Videncenter for Landbrug. 1.1 Internetadgang og IT-parathed Der er adskillige parametre hvorpå danskernes IT-færdigheder kan måles. Dette afsnit beskriver 3 forhold, som er nærliggende at forbinde med IT-parathed eller IT-færdigheder. De 3 forhold er henholdsvis den generelle brug af internetforbindelser, brugen af online sociale tjenester, samt adgangen til de digitale offentlige systemer, som kræver et aktiveret NemID. Figur 1-1 Ifølge Danmarks Statistik 1 ligger Nordjylland under gennemsnittet i adgangen til bredbånd. 1 Danskernes brug af internet

7 Figur 1-2 Nordjylland indtager en sidsteplads når det kommer til den ældste befolkningsgruppes internetadgang 1. Tabel 1-1 Nordjylland og Sjælland er dårligst repræsenteret i de sociale netværkstjenester 1. 6

8 Tabel 1-2 I forhold til andelen af aktiverede NemID, ligger Nordjylland i bunden. Faktaboks om brug af internetforbindelser og IT-parathed De danske familier i Region Nordjylland har den laveste brug af internetforbindelser sammen med Region Sjælland Den ældste del af den danske befolkning, er i Region Nordjylland mindst aktive på internettet Både ved brugen af online tjenester samt andelen af aktiverede NemID, er Region Nordjylland rangeret dårligst 7

9 2 Bredbåndsudbud i Nordjylland IT- og Telestyrelsen har indtil udgangen af 2010 udgivet Bredbåndskortlægningen samt den halvårlige telestatistik for Danmark. Bredbåndskortlægningen har til formål at angive sandsynligheden for adgangen til bestemte download- og upload hastigheder inden for de danske postnumre. Langt de fleste har i dag adgang til bredbånd, som er defineret til at starte ved 256 kb, men selv når det gælder 2 Mbit/s download, kan næsten 99 procent være med 2. Befolkningen skilles dog for alvor når det kommer til download hastigheder på mere end 30 Mbit/s, og upload hastigheder på mere end 10 Mbit/s. Analysen tager derfor udgangspunkt i 30 og 50 Mbit/s download samt 10 Mbit/s upload. En kortlægning af disse hastigheder er derfor et godt redskab til at identificere de områder, som måske kræver en særlig fokus indsats for etablering af højhastighedsforbindelser. Kortlægningen har samtidig skabt mulighed for at sammenligne regionerne indbyrdes på de nævnte hastigheder. 2 Bredbåndskortlægningen

10 Figur 2-1 Geografisk udbredelse for 30 Mbit/s download. Tabel 2-1 Regionernes adgang til 30 Mbit/s Download. 9

11 Figur 2-1 Geografisk udbredelse for 50 Mbit/s download. Tabel 2-1 Regionernes adgang til 50 Mbit/s Download. 10

12 Figur 2-2 Geografisk udbredelse for 10 Mbit/s upload. Tabel 2-2 Regionernes adgang til 10 Mbit/s upload. 11

13 2.1 Bredbåndsadgang set i forhold til erhverv, sundhedsvæsen, landbrug og Regionens lokationer For en stor del af samfundet har det afgørende betydning for adgangen til højhastighedsforbindelser allerede i dag. Et af formålene med analysen er at bruge kortlægningen af høje download- og uploadhastigheder med den geografiske udbredelse af forskellige interessegrupper. Denne kortlægning er en forudsætning hvis der skal skabes mulighed for synergieffekter ved etablering af ny infrastruktur Erhverv Det kan være vanskeligt at differentiere forskellige erhvervsgruppers behov for IT-infrastruktur. Der findes medietunge virksomheder med store behov for både at sende og modtage grafisk materiale. Fælles for langt de fleste er et minimum af adgangsmuligheder i forhold til at handle, kommunikere og registrere virksomhedsdata ved det offentlige (told, skat, osv). Et særligt behov for videnstunge virksomheder er muligheden for hjemmearbejdspladser og virtuel mobilitet. Her spiller symmetriske hastigheder en stor rolle for at opnå samme arbejdsbetingelser, som ved fysisk tilstedeværelse på virksomheden. Figur 2-3 Lokationer for virksomheder med mindst 10 ansatte i forhold til 30 Mbit/s download og 10 Mbit/s upload. 12

14 2.1.2 Sundhedsvæsen Center for NetværksPlanlægning, AAU Behovet for adgangsveje til sundhedsvæsenet, er i analysen delt op i behovet til egne fysiske lokationer, som omfatter både sygehuse, praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter osv. Derudover omfatter det også den enkelte borgers bopælsplacering og dennes muligheder for at udnytte telemedicinske løsninger og hjemmepleje. Krav til bredbåndshastigheder ved telemedicin og digitale velfærdsløsninger afhænger meget at det specifikke behov. Region Nordjylland har haft stor succes med at lade KOL-patienter måle deres egen tilstand i deres eget hjem. Så stor at pilotprojektet Telecat nu bliver rullet ud i stor skala. Ved denne type telemedicin er der tale om at sende forholdsvis få data få gange i døgnet til en central database. Der er derfor ikke tale om en båndbreddekrævende tjeneste. Til gengæld vil eksempelvis videokonsultation med en læge, fysioterapeut eller sygeplejerske kræve langt højere hastigheder, såvel i sende som modtageretningen. Teknologisk institut lavede i 2009 et notat, som konkluderede at båndbreddekrævende telemedicin kræver 13 Mbit/s download og 5 Mbit/s upload 3. Mange borgere i Region Nordjylland har i dag ikke adgang til 5 Mbit/s upload, og vil derfor være afskåret fra at modtage båndbreddekrævende telemedicin. Figur 2-4 Lokationer inden for sundhedsvæsenet i forhold til 30 Mbit/s download og 10 Mbit/s upload. 3 Teknologisk Institut: Analyse af samfundsøkonomiske effekter ved båndbreddekrævende telemedicin

15 2.1.3 Landbrug Landbruget vil i 2012 bidrage med 43 mia. kr. til den danske betalingsbalance 4. Det er med andre ord en væsentlig bidragsyder til dansk økonomi. Landbruget er dog samtidig den erhvervsgruppe, som har den dårligste adgang til den digitale infrastruktur. Det betyder, at muligheden for at effektivisere yderligere med teknologiske muligheder som er netværksafhængige, er stærkt begrænset. Det er blandt andet muligheder for videoovervågning af stalde og besætninger, overvågning af ilt og temperaturforhold i ensilageballer, realtids billedbehandling af marker osv. Løsninger som allerede findes i dag, men som kræver at store mængder af data sendes til behandling et centralt sted. Dansk Landbrugsrådgivning vurderede i , at behovet for download ville være 20 Mbit/s Et behov som langt fra er opfyldt i Figur 2-5 Lokationer for landbrug med mindst 1 ansat i forhold til 30 Mbit/s download og 10 Mbit/s upload. 4 Kilde: Finansministeriets økonomiske redegørelse, august Dansk Landbrugsrådgivning: Konferencen Bredbånd til alle, Horsens 23/

16 2.1.4 Region Nordjylland Center for NetværksPlanlægning, AAU I denne analyse er Region Nordjyllands egne fysiske lokationer blevet kortlagt i forhold til 30 Mbit/s download og 10 Mbit/s upload. Hvis behovet for etablering af infrastruktur opstår til regionens eget behov, i områder hvor tilgængeligheden i forvejen er dårlig, giver kortlægningen mulighed for at skabe synergi med de øvrige interessegrupper. Figur 2-6 Region Nordjyllands egne lokationer i forhold til 30 Mbit/s download og 10 Mbit/s upload. 15

17 Faktaboks om dækning af faste trådede forbindelser Både ved downloadhstigheder på over 30 Mbit/s og ved uploadhastigheder på over 10 Mbit/s, ligger Nordjylland under landsgennemsnittet og er den lavest rangerede blandt regionerne. Landbruget har brug for både høje download- og uploadhastigheder for at udnytte muligheden for netværksafhængige teknologier til effektivisering og forbedret konkurrenceevne. Muligheden for båndbreddekrævende telemedicin afhænger i højere grad af, hvor man er bosat i Nordjylland, end i andre regioner. 16

18 2.2 Nuværende og kommende trådløs dækning Center for NetværksPlanlægning, AAU Radiobåret kommunikation er vanskeligere at kortlægge end de faste trådede forbindelser. Det skyldes, at trådløse forbindelser er mere følsomme overfor terrænets beskaffenhed. Der kan være stor forskel på inde og ude dækning, og selv vejrforhold kan have en betydning. Derudover er kapaciteten i de trådløse net en dynamisk størrelse, som blandt andet afhænger af antallet af samtidige brugere af den samme zone eller celle. Der skelnes mellem trådløse mobile forbindelser og trådløse faste forbindelser. De trådløse mobile forbindelser omfattes af UMTS, i daglig tale kaldet 3G, og fra i år også LTE, som markedsføres som 4G. Fælles for disse net er, at de hovedsageligt dækker de større byområder, og er begrænset i dækning af landdistrikterne. Teleselskaberne har selv dækningskort, som de kalder vejledende på deres respektive hjemmesider over 3G og 4G. Auktionen over frekvenserne til de faste trådløse forbindelser, også kaldet FWA, blev afholdt i Kravet for vinderen var, at der skulle garanteres dækning i en lang række postnumre inden udgangen af Postnumrene, der er omfattet af dækningskravet i Nordjylland, er illustreret på Figur 2-7. Figur 2-7: Postnumre med krav om dækning på wimax. 17

19 Den 10. oktober 2011 blev tidpunktet hvor LTE eller 4G for alvor blev præsenteret for danskerne. LTE er en videreudbygning af 3G, og bæres på flere forskellige frekvenser. I første omgang er det frekvensområdet omkring 2,5 GHz, der rulles ud i Danmark. Senere vil der blive afholdt auktion over frekvenser på 800 MHz. De høje frekvenser giver mulighed for download hastigheder på op til 80 Mbit/s og upload hastigheder på ca. halvdelen. Brugeroplevelsen vil, som med de andre mobile net, afhænge af, hvor man befinder sig, og hvor mange samtidige brugere der findes på nettet. Ulempen med de høje frekvenser er, at de er mere følsomme over for bygninger, træer og andre objekter, der skygger for signalet. Telia er et af de selskaber, som har rullet mest LTE ud indtil videre. Fra Telia selv lyder det, at alle danske byer med mere end 4000 indbyggere, får LTE til at starte med. Figur 2-8 viser de 20 byer i Nordjylland, som har mere end 4000 indbyggere. Figur 2-8 Byer i Nordjylland med mere end indbyggere, som er dækket af 4G/LTE fra 10. oktober

20 I 2012 afholdes der frekvensauktion på 800 MHz. Denne frekvens kan også bruges til LTE og har modsat frekvensen på 2,5 GHz en længere rækkevidde, og er mindre følsom over for objekter i landskabet. Til gengæld vil man ikke kunne opnå de samme høje hastigheder som ved 2,5 GHz. Der er allerede nu fremsat krav om dækning af en række postnumre, hvor tilgængeligheden af bredbånd med høje hastigheder er dårligst. Det sker for i højere grad at sikre adgangen til 10 Mbit/s download. På kortet Figur 2-9, fremgår det at en stor del af de postnumre, hvor der er fremsat dækningskrav, ligger i Region Nordjylland Figur 2-9 En stor del af Nordjylland er omfattet af dækningskravet til den komme auktion af 800 MHz. Faktaboks om trådløse teknologier Hastighederne på de trådløse net vil aldrig overgå dem på de trådede. De høje hastigheder på LTE/4G er forbeholdt større byområder nu og formentlig i mange år frem. Mobilitet på de trådløse net er et vigtigt supplement til de høje hastigheder på de trådede. 19

21 3 Udvikling og behov for bredbåndshastigheder Trafikmængden på internettet vokser hele tiden og vil blive ved med at gøre det. Cisco vurderer, at den globale mængde af datatrafik i 2015 vil være 4 gange så høj, som den i Det skyldes stigende brug af internettet og tjenester via internettet. Samtidig vil kravet til adgang til højere båndbredde stige for at kunne afvikle visse tjenester tilfredsstillende. Gartner lavede i forbindelse med arbejdet i højhastighedskommissionen en liste over tjenester og deres krav til hastighed frem til Se Figur 3-1. Den tidligere regerings ambit/sion er, at alle danskere skal have adgang til 100 Mbit/s download i Der er ikke stillet krav om upload hastigheder. Den gennemsnitlige hastighed på download stiger hvert år, og lå ved udgangen af 2010 på ca. 10 Mbit/s. Upload hastigheden følger slet ikke med, og er i dag kun en tiendedel af download hastigheden. Grunden hertil er at de mest udbredte bredbåndsteknologier, xdsl som føres over de gamle kobberledninger samt kabelmodem, er asymmetriske teknologier. Dvs. at der er stor forskel på sende- og modtagehastigheden. Kun på fiber er der lige stor mulighed for at sende som på at modtage. Dette afspejles af medianhastighederne fordelt på teknologier på Figur 3-2 og Figur 3-3. Den danskfødte IT-specialist Jakob Nielsen blev kendt for at forudse vækstraten for netværkshastigheder for private brugere. Denne blev døbt Nielsens Lov og siger, at hastigheden for bredbåndsforbindelser vil fordobles ca. hver 21. måned. Et eksempel på sådant et forløb er vist på Figur 3-4. Forløbet passer nogenlunde med opgørelserne IT- og Telestyrelsen har fra 2004 og frem. Meget peger på, at denne udvikling fortsætter hvis infrastrukturen er til stede og kan bære den. Såfremt udviklingen fortsætter, vil 50 Mbit/s download være den gennemsnitlige hastighed for private brugere i 2015, mens den gennemsnitlige hastighed i 2020 vil være på over 200 Mbit/s. Figur 3-1 I forbindelse med arbejdet i højhastighedskommissionen, gav Gartner bud på krav til hastigheder på konkrete tjenester. 6 Cisco Visual Networking Index 20

22 Figur 3-2 Den mest almindelige download hastighed er i dag på ca. 10 Mbit/s. Figur 3-3 Uploadhastigheden er kun en tiendedel af download hastigheden. Det skyldes asymmetrien på alle andre teknologier end fiber og LAN. 21

23 Figur 3-4 Nielsens lov i praksis, der viser hvordan bredbåndshastigheder fordobles ca. hvert andet år 7. Figur 3-5 Hvis hastighedsudviklingen fortsætter er 50 Mbit/s download en udbredt hastighed allerede i Grundet asymmetrien i blandt andet xdsl og kabelmodem, får upload hastigheder svært ved at følge med

24 (Faktaboks) om tendenser i udviklingen af bredbåndshastigheder Der er i dag en faktor 10 i forskellen på download hastigheder og upload hastigheder, som skyldes asymmetri i de mest udbredte bredbåndsteknologier. Hastigheden på bredbåndsforbindelser skønnes at blive fordoblet ca. hvert andet år. Hvis udviklingen fortsætter, vil gennemsnitshastigheden på download være 50 Mbit/s i 2015 og mere end 200 Mbit/s i For upload vil gennemsnitshastigheden være ca. 6 Mbit/s i 2015 og ca. 35 Mbit/s i

25 Bilag Kildeliste over adspurgte personer i analysen Kristian Alstrup Baden IT Strategi, Region Nordjylland Alice Morsbøl Kronikerenheden, Region Nordjylland Thomas Kampmann Regional Udvikling, Region Nordjylland Niels Pedersen Qvist Formand for Danske deltidslandmænd, Landbonord Jørgen Folkvang Formand for Aalborg Kommunes Landdistrikter Ivan Skounoe Munk Afdelingsledet for CenterIT, Videncentret for Landbrug 24

26 Bilag Kortmateriale 25

27 26