Ansøgning om miljøgodkendelse efter 12 i husdyrloven på ejendommen Pilevangsgaard, Vipperødvej 43, 4390 Vipperød, tilhørende Martin Sortkilde

Transkript

1 Ansøgning om miljøgodkendelse efter 12 i husdyrloven på ejendommen Pilevangsgaard, Vipperødvej 43, 4390 Vipperød, tilhørende Martin Sortkilde Knudsen. 1. udgave januar 2016

2 1 Generelle forhold 1.1 Ejer- og driftsforhold Ansøger. Navn Martin Sortkilde Knudsen Adresse Ordrup Gade 12, 4060 Kirke Såby Telefon / Mail sortkildegaard@sortkildegaard.dk Ejendomme, ejendomsnumre, matrikler og bedriftsoplysninger. Sags adresse Vipperødvej 43, 4390 Vipperød Ejendomsnummer Matrikelnumre 3a Nyby By, Tølløse Listebetegnelse 12 anlæg til produktion over 250 DE CVR-nummer CHR-nummer It-ansøgningsskema (AF) Konsulent Navn Landboforeningen Gefion / Ann Frost/Heidi Ledskov Adresse Fulbyvej 15, 4180 Sorø Telefon / Mail af@gefion.dk Yderligere oplysninger Kort beskrivelse Der er i dag en malkekvægsbesætning på 200 malkekøer (jersey) med opdræt, svarende til ca. 302 DE. Der ønskes en udvidelse til ca. 430 malkekøer (jersey) med opdræt, i alt svarende til ca. 635 DE. Bygningssættet består af den store kostald, hvor der fremover kun skal gå malkende køer. Herudover vil der være en syge- og skåneafdeling. Goldkøer/kælvende køer samt kælvekvier skal fremover gå i en goldkostald. Kvier og opdræt går i den eksisterende dybstrøelsesstald. I forbindelse med udvidelsen forlænges den eksisterende kostald med ca. 50 m mod vest og en eksisterende møddingsplads/gyllelagune ombygges til goldkostald. 1.2 Godkendelsespligt Der udvides til et dyrehold over 250 DE, hvorfor projektet er godkendelsespligtigt efter husdyrlovens Godkendelsens omfang Projektets omfang Beskrivelse af projektets omfang: 2/ 28

3 Dyreholdet på ejendommen udvides fra 200 malkekøer (jersey) med opdræt til 430 malkekøer (jersey) med opdræt. I forbindelse med udvidelsen forlænges den eksisterende kostald med ca. 50 m mod vest og en eksisterende møddingsplads/gyllelagune ombygges til goldkostald. Beskrivelse af projektets datoer: Udvidelsen og byggeriet vil blive igangsat så snart miljøgodkendelsen foreligger Tidligere godkendelser Der er i 2003 fremsendt anmeldelse af et dyrehold på 200 malkekøer (jersey) med opdræt på ejendommen. Dyreholdet er VVM screenet i december Biaktiviteter Der foregår ingen biaktiviteter på ejendommen Husdyrbrugets ophør Hvis ejendommen i mod al forventning inden for den nærmeste årrække skal nedlukkes, vil alle beholdere blive tømt, og foderrester vil blive fjernet. Oprydningen vil foregå i overensstemmelse med gældende lovgivning. Såfremt besætningen bliver ramt af en sygdom der af veterinærmyndighederne kræver karantæne eller nødslagtning af dyrene, vil det foregå i overensstemmelse med gældende lovgivning, som til fulde sikrer miljøet. 1.4 Offentlighed og høring Offentlighed og høring Efter indsendelse af ansøgningen til kommunen skal ansøgningen i foroffentlighed i 2 uger. Når der foreligger et udkast til en miljøgodkendelse, skal udkastet i høring hos ansøger, naboer og andre berørte samt andre som har anmodet om det, i 6 uger. På baggrund af evt. bemærkninger tilrettes udkastet og den endelige miljøgodkendelse meddeles med 4 ugers klagefrist Ikke-teknisk resume Husdyrbruget ønskes udvidet fra 200 malkekøer (jersey) med opdræt, svarende til ca. 302 DE til 430 malkekøer (jersey) med opdræt, i alt svarende til ca. 656 DE. Der hører ikke udbringningsarealer til ejendommen. Al husdyrgødning afsættes til 16 godkendte arealer. Ejendommen overholder lugtgenekriterierne til nabobeboelse, samlet bebyggelse og byzone. Type husdyrbrug 3/ 28

4 Driften på ejendommen i dag består af malkekøer med opdræt. Der ønskes en udvidelse af antallet af malkekøer og opdræt. Dyreholdets størrelse Dyretype Nudrift Ansøgt Malkekøer 200 årsdyr 430 årsdyr Kvier (6-25 mdr.) 152 årsdyr 240 årsdyr Kviekalve (0-6 mdr.) 48 årsdyr 110 årsdyr Tyrekalve (0-6 mdr.) 215 stk. Dyrene fordeler sig i staldene således: Dyretype Antal Stald Staldsystem Malkekøer 210 stk. Kostald Fast gulv med hældning og skraber hver 2. time. Malkekøer (syge) 10 stk. Kostald Dybstrøelse Malkekøer 180 stk. Ny stald Fast gulv med hældning og skraber hver 2. time. Malkekøer (golde/kælvende) 30 stk. Goldkostald Dybstrøelse Kælvekvier (24-25 mdr.) 20 stk. Goldkostald Dybstrøelse Kvier (6-12 mdr.) 110 stk. Opdrætsstald Dybstrøelse Kvier (12.24 mdr.) 110 stk. Opdrætsstald Dybstrøelse Kviekalve (0-6 mdr.) 110 stk. Opdrætsstald Dybstrøelse Tyrekalve (0-6 mdr.) 215 stk. Opdrætsstald Dybstrøelse Beskrivelse af byggeriet. I forbindelse med udvidelsen forlænges den eksisterende kostald med ca. 50 m mod vest og en eksisterende møddingsplads/gyllelagune ombygges til goldkostald. Ændringer i staldsystemet De nuværende stalde skal ikke renoveres eller ændres i forbindelse med udvidelsen. Håndtering af husdyrgødning Størstedelen af husdyrgødning fra produktionen er gylle. Gyllen opbevares i den eksisterende gyllebeholder på m 3, samt i ejede/lejede beholdere på andre ejendomme. Ved udbringning bruges traktor og ca. 25 tons gyllevogn eller selvkørende udlægger. Til en stor del af arealerne udbringes gyllen direkte (selvkørende udlægger) fra lagertankene på de andre ejendomme. Den resterende del af husdyrgødningen består af dybstrøelse, dels fra goldkostald og kviestald samt syge/kælvningsafsnit. Transporter I før situationen er der ca. 650 transporter til og fra ejendommen, heraf er der ca. 180 transporter med husdyrgødning. 4/ 28

5 I efter situationen er der ca. 870 transporter til og fra ejendommen, heraf er ca. 400 transporter med husdyrgødning. Den forholdsvis mindre udvidelse i antallet af transporter skyldes, at langt de fleste transporter kan optimeres med mere foder, flere dyr af gangen. Støv, støj og fluer I forbindelse med udvidelsen vil der komme en større husdyrproduktion på ejendommen, dette vil måske kunne give et lidt højere støv- og støjniveau inden for ejendommens grænser. Ejendommen er beliggende i så stor afstand fra naboer og lign., at det vurderes, at der ikke vil være forøgede gener for omkringboende. Fluer bekæmpes efter gældende regler og der er ikke et generelt flueproblem på ejendommen i dag, hvilket det heller ikke forventes at komme i fremtiden. Arealoplysninger Der hører ikke udbringningsarealer til ejendommen. Al husdyrgødning afsættes til 16 godkendte arealer. Lugt Der forventes ingen lugtgener fra det ansøgte projekt. Der ligger ingen naboer inden for de beregnede lugtgenegrænser til nabobeboelser, samlet bebyggelse og byzone. Ammoniakfordampning Ændringen af dyreholdet er omfattet af det generelle krav om 30 % reduktion af NH 3 -tab fra stald og lager, samt de vejledende BAT emissionsgrænseværdier. Der er valgt følgende tiltag for at reducere ammoniakfordampningen fra det ansøgte projekt. - Sengestald med fast gulv med 2 % hældning og skrabning hver anden time. Dette giver en årlig ammoniakfordampning på ca ,34 kg N/år fra det ansøgte projekt, og hermed overholdes det generelle krav om reduktion af ammoniakfordampningen inden for lovgivningen samt krav om Bedst tilgængelige teknik (BAT), jf. kapitel 6. Anlægget er beliggende mere end m fra et naturområde, der er omfattet af husdyrlovens 7, hvorfor anlægget ikke er omfattet af lovens regler om bufferzoner. Inden for en afstand af meter fra anlægget ligger der flere 3 områder (søer og moser). Der er beregnet en merbelastning på de nærmeste områder. I forhold til det beskyttelsesniveau, der er fastsat i husdyrloven, antages det, at de beregnede merbelastninger er uden betydning for de pågældende naturområder. 5/ 28

6 2 Anlægget 2.1 Dyrehold og management Oversigt over dyretyper og staldsystemer der indgår i ansøgningen Produktionsoversigt med angivelse af kode for dyrekategori 6/ 28

7 Normer for beregning af produktionseffektivitet og fodring samt oplysninger om fravænning i soproduktioner Management - Der er udarbejdet en beredskabsplan. - Bedriftens eventuelle medarbejdere vil blive uddannet løbende gennem kurser, efteruddannelse og deltagelse i erfa-grupper. - Der føres jævnligt tilsyn med diverse funktioner i staldene, såsom fodermaskiner, malkeanlæg mv. - Medarbejdere vil blive orienteret om ejendommens miljøgodkendelse og være bekendt med vilkårene i miljøgodkendelsen. - Affald bortskaffes så vidt muligt til genbrug. Ikke genbrugbart affald køres i deponi på den lokale genbrugsplads. - Rengøring i og omkring ejendommen foretages jævnlig for at undgå uhygiejniske forhold og for at nedsætte risikoen for tilhold af eventuelle skadedyr, samt for at mindske risikoen for lugtgener for omkringboende. Bedriften drives generelt efter retningslinjerne i Godt landmandskab. Rengøring og desinfektion Malkeanlæg og køletank rengøres med midler fra DLG: Nitra-Cid og Alka-Cid eller lignende. Bedste tilgængelige staldteknologi Kostalden er indrettet med fast gulv med skraber, hvilket er et staldsystem med en lav ammoniakfordampning. Husdyrgødningen herfra håndteres som gylle. I de resterende stalde er der valgt dybstrøelse. Dette er gjort pga. de eksisterende bygningers udformning, samt for at tilgodese dyrenes velbefindende. 7/ 28

8 Bedste tilgængelige foderteknologi Der anvendes ensilage af majs og græs samt korn og færdigblandede tilskudsfoder/mineralblandinger tilpasset dyrenes alder og behov. Foderplaner udarbejdes i samarbejde med konsulent, og det sikres, at der anvendes den nyeste viden inden for kvægfodring. Minimum 2 gange årligt gennemgås foderplaner for optimeringer. Desuden foretages der løbende kontrol. 8/ 28

9 2.2 Lokalisering I dette afsnit gøres der rede for husdyrbrugets lokalisering. Det vil sige hvordan husdyrbruget er placeret i forhold til steder, hvor der efter lovgivningen gælder et fast afstandskrav samt placeringen i landskabet. Lokalisering og landskab Husdyrbrugets anlæg er beliggende ca. 1 km syd for Vipperød i åbent landskab med god afstand til nabobeboelser. Kostald: Den eksisterende kostald er indrettet med sengebåse. Stalden er opført i mørkegrå og lysegrå stålplader. Tagflade: Grå eternittag. Taghældning: ca. 20 grader. Højde på bygning: ca. 11 m. Sidehøjde: ca. 4 m. Grundplan kostald: ca m 2. Opdrætsstald: Den eksisterende opdrætsstald er indrettet med dybstrøelse, samt fast gulv ved ædepladsen. Stalden er opført i mørkegrå og lysegrå stålplader. Tagflade: Grå eternittag. Taghældning: ca. 25 grader. Højde på bygning: ca. 7 m. Sidehøjde: ca. 3 m. Grundplan opdrætsstald: ca m 2. Nybyggeri: Den eksisterende kostald ønskes forlænget med ca. 50 m. Der anvendes samme dimensioner og materialer, som for den eksisterende kostald. Grundplan forlængelse: ca m 2. Der er vedlagt beliggenhedsplan af projektet, med følgende oplysninger: Placering af stalde, gyllebeholder, plansiloer mm. Placering af foder, halm, mv. 9/ 28

10 Relevante adgangsveje Placering af døde dyr Faste afstandskrav I dette afsnit gøres der rede for husdyrbrugets placering i forhold til de faste afstandskrav, der gælder efter husdyrgodkendelseslovens 6 og 8. Generelle afstandskrav Ikke almene vandforsyningsanlæg (25 m): ukendt - mere end 25 m Almene vandforsyningsanlæg (50 m): ukendt - mere end 50 m Vandløb (herunder dræn) og søer (15 m): ca. 16 m til nærmeste sø øst for kviestalden. Offentlig vej og privat fællesvej (15 m): 77 m til Vipperødvej. Levnedsmiddelvirksomhed (25 m): ukendt - mere end 25 m. Beboelse på samme ejendom (15 m): 42 m. Naboskel (30 m): Ca. 150 m til naboskel mod vest. Nabobeboelse (50 m): Ca. 225 m til nærmeste nabo (Vipperødvej 55). Eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidigt byzone- eller sommerhusområde (50 m): Ca. 950 m til byzone-område. Område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhvervsformål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign. (50 m): Ca m til lokalplanlagt område Landskabet og planforhold I dette afsnit gøres der rede for placeringen af husdyrbrugets bygninger i landskabet, og hvordan de påvirker landskabet. Afstande til naturområder mv. Der er angivet afstanden/placeringen af anlægget i forhold til følgende: - Naturområde med særlige naturbeskyttelsesinteresser (Natura 2000): Over m - Områder med landskabelig værdi: Ikke oplyst på Arealinfo - Uforstyrrede landskaber: Ikke oplyst på Arealinfo - Områder med særlig geologisk værdi: Ikke oplyst på Arealinfo - Rekreative interesseområder: Ikke oplyst på Arealinfo - Værdifulde kulturmiljøer og bevaringsværdige landsbyer: Ikke oplyst på Arealinfo - Kirkeomgivelser: Ikke oplyst på Arealinfo - Kystnærhedszonen: Over m - Lavbundsarealer inkl. evt. okkerklassificering: Ca. 375 m (ikke okkerklassificeret) - Skovrejsningsområder: Ikke oplyst på Arealinfo - Fredede områder: Over m - Beskyttede naturarealer ( 3): Der er ca. 16 m til 3 sø lige øst for kviestalden og ca. 110 m til 3 sø syd for ejendommen. Derudover ligger der en 3 mose sydvest for ejendommen - Strandbeskyttelseslinie: Over m - Klitfredningslinie: Over m - Skovbyggelinie: Ca. 250 m - Sø- og åbeskyttelseslinie: Ca m - Kirkebyggelinie: Ca m - Fortidsmindelinie: Ca. 550 m - Beskyttede sten- og jorddiger: Ca. 150 m Oplysningerne er hentet på 10/ 28

11 2.3 Energi- og vandforbrug Energiforbrug Energiforbrug på anlæg Ressource Nudrift Ansøgt Opbevaring (f.eks. tanktype, bygning eller indretning) Totale elforbrug Ca kwh Ca kwh / (oplyst af ejer) (estimeret) Dieselolie til maskiner mm Fyringsolie til stuehus og opvarmning til vand. Egenproduktion af energi. Energiteknologi på anlæg Ca liter Ca liter l overjordisk olietank. Placeret indendørs i separat rum ved stald / / Stuehus opvarmes med jordvarme Jordvarmeanlæg Jordvarmeanlæg Energibesparende foranstaltninger (BAT) - Der anvendes lavenergibelysning, hvor det er muligt der anvendes ikke lavenergi lysstofrør, idet der er påvist meget dårlig holdbarhed i stalde. - Der er natbelysning i staldene. - Vaskevand fra mælkeanlæg bruges til vask af malkestald Vandforbrug Vandforbrug på anlæg Før udvidelsen Efter udvidelsen Drikkevand, inkl. spild (40 m 3 pr ko) Ca m 3 Ca m 3 Vaskevand (stalde) (3 m 3 pr ko) Ca. 600 m 3 Ca m 3 Rengøring af malkeanlæg (2 m 3 pr ko) Ca. 400 m 3 Ca. 860 m 3 Vaskevand (maskiner) 25 m 3 25 m 3 Markvanding 0 m 3 0 m 3 Vand til øvrige formål Ca. 170 m 3 Ca. 170 m 3 Stald toilet og bolig Vandforbrug i alt (Normtal) Ca m 3 Ca m 3 Vandforbrug i alt (Faktiske forbrug) Ca m 3 Ejendommen forsynes med vand fra offentligt vandværk, Kvarmløse Tølløse Vandværk. Regnvand fra tage og befæstede arealer føres til markdræn. Vandteknologi på anlæg Vandbesparende foranstaltninger (BAT) 11/ 28

12 - Drikkevandsinstallationer kontrolleres jævnlig for at undgå unødigt spild. - Dryppende vandrør eller lignede udskiftes med det samme. - Vandmåler aflæses og kontrolleres årligt for at afsløre eventuelle lækager, der kan resultere i vandspild. 12/ 28

13 2.4 Gener Lugt Placering i forhold til naboer Ejendommens placering i forhold til nærmeste enkeltliggende nabo uden landbrugspligt til samlet bebyggelse og byzone, se nedenstående udklip fra it-systemet. 13/ 28

14 Lugtberegning Beregning af lugtemissionen fra husdyrbrugets anlæg beregnes i lugtenheder. Beregningen baseres på husdyrtype, kg dyr på stald og staldsystem. Geneafstandene beregnes ud fra anlæggets lugtenheder. Beregningen foregår dels ved hjælp af FMK-vejledningen og dels den nye lugtvejledning. Resultatet af lugtberegningen i husdyrgodkendelse.dk er vist nedenfor. Ansøgningen overholder alle geneafstande og der forventes derfor ingen lugtgener fra det ansøgte projekt. Der er ikke truffet særlige foranstaltninger til begrænsning af lugtgenerne fra anlægget, ud over hvad der ligger i den daglige management Støj I dette afsnit gøres der rede for hvilke støjkilder, der er på husdyrbruget, hvilke tidspunkter de er i drift og hvilke tiltag, der skal begrænse eller forhindre støjgener for naboerne. Beskrivelse af støjkilder, driftsperiode og støjkildetiltag Type Placering Driftstid Tiltag til begrænsning af støj Stalde og dyr Stalde Ca. kl Placeret inde i bygningerne alle dage. Foderblanding På Ca. kl * plansiloområdet alle dage. Malkeanlæg Malkestald Ca. kl Placeret inde i bygningen alle dage. Kørsel med maskiner På hele ejendommen og på alle arealer I højsæsonerne hele døgnet. Resten af året hovedsageligt inden for normal arbejdstid * Generelt forventes støjen fra anlægget at være mindre end miljøstyrelsens angivelser (55 dag/ 45 aften / 40 nat dba). Der må dog påregnes et vist støjniveau i forbindelse med markarbejdet i højsæsonerne, den forventes dog uændret i forhold til den nuværende produktion. * 14/ 28

15 2.4.3 Lys I dette afsnit beskrives mulige gener fra belysning på anlægget og eventuelle genebegrænsende foranstaltninger. Der vil ved den normale daglige drift ikke være arbejdsprojektører udendørs på ejendommen. Der er udendørs belysning på kostaldens østlige gavl (3 stk. 250 watt projektører). Disse styres af lyssensor, som tænder, når det bliver mørkt. Lys til brug for malkningen tændes i forbindelse med den første malkning ca. kl og slukkes sidste gang kl. ca efter aftenmalkningen. De almindelige lys i stalden er dagslysstyrede og tændes således kun, når lysintensiteten i dagtimerne er for lav. Herudover er der svag natbelysning i kostalden Fluer og skadedyr I dette afsnit beskrives bekæmpelse og forebyggelse af fluer og skadedyr Generel beskrivelse af skadedyr Ejendommens udenomsarealer mv. holdes rene og ryddelige, således at tilhold af skadedyr eller lignende undgås. Beskrivelse af gener fra fluer Der er ikke problemer med fluer på ejendommen. Hvis der opstår problemer med fluer, så vil der blive iværksat fluebekæmpelse efter Statens retningslinier. I kontor og lukkede rum anvendes fluepapir og spray. I staldene pensles med fluegift. Beskrivelse af rottebekæmpelse Rottebekæmpelse foregår via et abonnement hos Kiltin A/S, Stenløse. Der er på nuværende tidspunkt ikke rotteproblemer på ejendommen Støv I dette afsnit beskrives mulige støvgener fra husdyrbruget og eventuelle genebegrænsende foranstaltninger. Der kan forekomme støv fra kørsel med maskiner på og omkring ejendommen, særligt i forbindelse med høsten. Herudover kan der forekomme støv i forbindelse med håndtering af halm og når der blandes foder på ejendommen. Det forventes dog, at støvgener ikke vil kunne påvirke omkringboende væsentligt, idet der er stor afstand til nærmeste nabo. 15/ 28

16 2.4.6 Transport I dette afsnit gøres der rede for til- og frakørselsforhold til husdyrbruget, mulige gener fra transporter samt eventuelle genebegrænsende tiltag Kort med transportruter Tung trafik til ejendommen sker hovedsageligt ad Vipperødvej og Nygårdsvej til Roskildevej. Desuden er der transporter gennem Nyby mod Tølløse. Interne transporter vil, hvor det er muligt, foregå på marker og markveje. Transport i forbindelse med flytning af husdyrgødning sker ad ovennævnte veje. Beskrivelse af transport Transporter årligt Flytning/udspredning af husdyrgødning Læs á gns. ca. 25 tons Før udvidelse Efter udvidelse Tidsrum Ca. 180 Ca. 400 Normalt i hverdagene og over så korte perioder som muligt. Afhentning af mælk Kan forekomme på alle tider af døgnet 16/ 28

17 Transporter mellem Vipperødvej og andre ejendomme (halm/foder) 4 4 Alle dage og normalt mellem kl Levering af kraftfoder Normalt i hverdagene og normalt inden for kl Levering af korn Normalt i hverdagene og normalt inden for kl Levering af brændstof Normalt i hverdagene og normalt inden for kl Afhentning af døde dyr Normalt i hverdagene og normalt inden for kl Afhentning af tyrekalve Normalt i hverdagene og normalt inden for kl Slagtedyr Normalt i hverdagene - Men kan forekomme hele døgnet. Diverse transporter: rengøringsartikler, reservedele og lign. Diverse transporter (dyrlæge, konsulent og lign.). Bemærk: Kun persontransport Normalt i hverdagene og normalt inden for kl Normalt i hverdagene og normalt inden for kl Transporter i alt Ca Ca Tidsrummet for kørsel med gylle planlægges normalt til at foregå i hverdagene, og vil normalt foregå jævnt over året, da gyllen flyttes løbende, så den er placeret optimalt i forbindelse med udbringningen. Før udvidelsen er der årligt ca. 650 transporter, og efter udvidelsen ca. 870 transporter. Antallet af transporter stiger minimalt, og hovedsageligt som følge af den ekstra gylle. Så vidt muligt flyttes gylle til de eksterne gyllebeholdere, i vinterperioden. På denne måde minimeres lugtgener for omkringboende. 17/ 28

18 2.5 Forurening Spildevand I dette afsnit gøres der rede for mængden af spildevand samt bortskaffelse heraf. Beskrivelse af spildevandsmængde Før udvidelsen Efter udvidelsen Ledes til Vaskevand fra stalde 600 m m 3 Gyllebeholder (3 m 3 pr ko) Vaskevand (maskiner) 10 m 3 10 m 3 Gyllebeholder Vand til øvrige formål Stald toilet og bolig 170 m m 3 Nedsivningsanlæg og herfra videre til dræn Regnvand på tage og befæstede arealer m 3 (estimeret) m 3 (estimeret) Afledes til markdræn eller faskiner Tølløse/Kvarmløse vandværk Beskrivelse af spildevandstilledning Drikkevandsspild og vaskevand fra stalde tilledes gyllebeholderen. Begge dele er medregnet som normtal i gødningsberegningen. Rengøring af maskiner foregår på plansiloområdet, hvorfra der er opsamling til beholder. Spildevandet udsprinkles eller overpumpes til gyllebeholder. Beskrivelse af spildevandsafledning Der afledes tagvand fra eksisterende bygninger til markdræn. Sanitært spildevand afledes til nedsivningsanlæg Husdyrgødning og foder I dette afsnit gøres der rede for produktion og opbevaring af husdyrgødning, samt for eventuel forurening fra foderoplag/opbevaringslagre samt tiltag til begrænsning af forureningen. Oversigt over opbevaringslagre Beholder Type Over- Byggeår Kontrol Kapacitet dækning Gyllebeholder Beton Flydelag m 3 Gyllekanaler Beton m 3 Marupvej 14a Beton Flydelag m 3 (ny beholder) Marupvej 14a Beton Flydelag m 3 Åkandevej 12 Beton Flydelag m 3 Åkandevej 12 Beton Flydelag m 3 Åkandevej 12 Beton Flydelag m 3 Opbevaringskapacitet i alt m 3 18/ 28

19 Husdyrbrugets gødningsproduktion ansøgt drift. Dyreart Antal Gødningstype Norm (t/dyr) Korrektion Gødningsmængde Malkekøer 390 Gylle 25,05 t 9.769,50 t (Jersey) Malkekøer (Jersey) 40 Dybstrøelse 13,22 t 528,80 t /898,96 m 3 Kvier (6-12 mdr.) 110 Dybstrøelse 4,45 t 0,768* 489,50 t /832,15 m 3 Kvier (12-24 mdr.) 110 Dybstrøelse m fast gulv 3,82 t 1,0873** 456,88 t 776,70 m 3 Kvier (24-25 mdr.) 20 Dybstrøelse 4,45 1,3177*** 117,28 t /199,37 m 3 Småkalve (0-6 mdr.) 110 Dybstrøelse 1,48 t 162,8 t /276,76 m 3 Tyrekalve (0-6 mdr.) 215 Dybstrøelse 0,74 t 159,10 t /270,47 m 3 Samlet fast 1.797,08 t / 3.055,04 m 3 Samlet flydende 9.769,50 t * ((ind+ud) x 0,0576) + 1,46 /3,25 = 0, ** ((ind+ud) x 0,0576) + 1,46 /3,25 = 1,0873. *** ((ind+ud) x 0,0576) + 1,46 /3,25 = 1,3177. Bedste tilgængelig opbevaringsteknik: Gyllebeholderen efterlever kravene i BREF-dokumentet. Dvs. at beholderen er en fast tank, der kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger. Sider og bunde er tætte og korrosionsbeskyttede. Tanken tømmes ca. 1 gang årligt for inspektion og evt. reparationer. Opbevaring af kvæggylle i gylletank opfattes som BAT. Der er fastsat en lang række lovregulerede forhold der er med til at sikre lav ammoniakfordampning, og sikre lækager. Disse regler indebærer bl.a. 10 års beholderkontrol, samt regelmæssig føring af logbog til gylletank, samt reetablering af flydelag, hvis dette er nødvendigt. Flydelaget på gyllebeholderen består af halm fra staldene. Nudrift Dimension Der er på nuværende tidspunkt en samlet kapacitet på m 3 på ejendommen bestående af hhv m 3 i gyllebeholderen (diameter ca m, højde over terræn ca. 2 m) og ca. 300 m 3 i gyllekanaler. Lagerandel flydende i pct. Gyllebeholder på m % af gyllen. Ansøgt Dimension I ansøgt drift vil der være en samlet kapacitet på m 3 på ejendommen bestående af hhv m 3 i gyllebeholderen (diameter ca m, højde over terræn ca. 2 m) og ca. 500 m 3 i gyllekanaler. Lagerandel flydende i pct. Gyllebeholder på m 3 12,3 % af gyllen. 19/ 28

20 Opbevaringskapacitet Med de anførte opbevaringsanlæg er den samlede opbevaringskapacitet på ca m 3. Der produceres ca ,5 m 3 /år, dvs. ca. 814 m 3 gylle pr. måned. Der er opbevaringskapacitet til m 3, svarende til 9,8 mdr. Der produceres ca ,04 m 3 dybstrøelse på ejendommen. Dybstrøelsen køres som hovedregel direkte ud i marken og nedbringes efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Alternativt opbevares det i markstak efter reglerne herom. Øvrige oplysninger Vand fra plansiloområdet opsamles ved en pumpebrønd, hvorfra der er mulighed for at tilføre vandet til gyllebeholder eller tilslutte det til sprinkleranlæg, så det kan udbringes på markerne. Beskrivelse af mulige uheld - Der vil kunne forekomme uheld med spild af husdyrgødning, f.eks. ved flytning af gylle. - Der vil kunne forekomme strømsvigt i staldanlæggene. - Der vil kunne forekomme fejl i foderblandingerne. - Olietanke kan springe læk. Beskrivelse af risikominimering - Pumpning af gylle vil altid være under opsyn. - Der udarbejdes mindst 2-12 gang årligt foderplan, for optimering af effektivitet og miljø. - Olietankene er godkendt og kontrolleres jævnligt. - Minimering af gene og forurening ved mulige uheld - Der er udarbejdet en beredskabsplan for ejendommen, og denne følges ved evt. uheld. - Ved uheld med gylle eller olie-/kemikalier kontaktes den lokale miljøvagt og der vælges de bedste oprydnings-/forebyggelsesforanstaltninger, således at gene og risiko for forurening bliver mindst mulige (f.eks. opdæmning med halmballer, jord el. lign.). - Alle medarbejdere er udstyret med en mobiltelefon, ved et evt. uheld der kan have miljømæssige konsekvenser kontaktes kommunens miljøvagt, eller der ringes 112. Beskrivelse af opbevaring af ensilage og foder Korn opbevares i 230 t kornsilo. Tilskudsfoder mv. opbevares i foderladen. Ensilage opbevares i eksisterende og nye plansiloer. Halm opbevares i foderladen, og der bruges ca. 200 stk. minibig-baller á 200 kg, og dette forventes at stige til ca. det dobbelte i ansøgt drift Affald og kemikalier I dette afsnit gøres der rede for opbevaring og bortskaffelse af affald, miljøfarlige stoffer og døde dyr på husdyrbruget. Beskrivelse af døde dyr Nudrift: Ca. 22 køer/kvier og ca. 50 kalve. Ansøgt: Ca. 25 køer/kvier og ca. 50 kalve. Døde dyr opbevares på spalteareal med presenning ved vejen. Døde dyr afhentes af DAKA og normalvis indenfor 24 timer efter anmeldelse, hvis ikke det er op til weekend eller helligdag. Afhentningstidspunktet vil normalvis være inden for en normal arbejdstid. 20/ 28

21 Placering af døde dyr fremgår af vedlagte beliggenhedsplan. Beskrivelse af fast affald Fast affald + Nudrift Ansøgt Opbevaring EAK-kode Papir, pap, diverse kg kg I container ved Småt brændbart foder/halmlade Plastik fra ensilage/wrapballer Andet (f.eks. slam til gødningsformål) kg kg I container ved foder/halmlade / / / / Bortskaffelse Tømning via kommunen Afleveres til Kara Novoren, Audebo De affaldstyper, der er nævnt i ovenstående tabel afleveres til storskrald eller til den kommunale erhvervsaffaldsordning, hvor mest muligt genanvendes. Herudover afleveres fx. glas og metal til genbrugsstation eller lignende. Generelt forsøges det, at genanvende råstoffer og hjælpestoffer, således, at forbruget mindskes og mængden af affald derved også reduceres. Fx. genanvendes vand fra vask af malkeanlæg til vask af stald. Der tænkes ind, at anvende teknikker og teknologier, der reducerer affaldsmængden på ejendommen i forbindelse med udskiftning af diverse materiel. Beskrivelse af kemikalier generelt Der bruges rengøringsmidler til rengøring af malkeanlægget. Rengøringsmidlerne opbevares ved malkestalden. Der forefindes en overjordisk olietank på liter til diesel i separat rum ved stalden. Beskrivelse af pesticider Ejendommen har ingen arealer tilknyttet og opbevarer og bruger derfor ikke pesticider. Beskrivelse af olie/kemikalier Type + EAK-kode Nudrift Ansøgt Opbevaring Bortskaffelse Emballage fra sprøjtemidler stk. 0 stk. - - Sprøjtemiddelrester 0 l 0 l Spildolie l 0 l Opbevares på Ordrup Afhentes af DOG Gade 12 Jern/metal kg 0 kg Jerncontainer på Ordrup Gade 12 Afhentes af produkthandler efter behov Veterinært affald (kanyler, tomme medicinflasker) kg 0-5 kg I affaldspand ved stalden Andet / / / / Dagrenovation Beskrivelse af øvrige kemikalier Der opbevares kemikalier til brug i malkestalden, hovedsageligt til rengøring og desinfektion. 21/ 28

22 Beskrivelse af egenkontrol Der er følgende punkter som forslag til egenkontrol - Produktionsrapporter/Effektivitetskontrol (foder og produceret dyr) gemmes i 5 år. - Dyrlægerapporter og forbrug af medicin gemmes 5 år. - Gødningsregnskab udført af planteavlskonsulent gemmes i 5 år. - Affaldskvitteringer gemmes i 5 år. 22/ 28

23 2.5.4 Ammoniak Ammoniaktab Emissionsgrænseværdier Der er foretaget en BAT beregning, jf. Miljøministeriets Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. Dyretype Antal Tilladte emission Korrektion I alt Malkekøer 210 stk. 6,20 kg N/dyr 1.302,00 Malkekøer (syge) 10 stk. 8,51 kg N/dyr 85,10 Malkekøer 180 stk. 6,20 kg N/dyr 1.116,00 Malkekøer 30 stk. 8,51 kg N/dyr 255,30 (golde/kælvende) Kælvekvier 20 stk. 3,15 kg N/dyr 1, ,02 (24-25 mdr.) Kvier 110 stk. 3,15 kg N/dyr 0, ,11 (6-12 mdr.) Kvier 110 stk. 3,15 kg N/dyr 1, ,75 (12.24 mdr.) Kviekalve 110 stk. Normtal 155,87 (0-6 mdr.) Tyrekalve 215 stk. Normtal 130,20 (0-6 mdr.) I alt 3.770,35 Den samlede tilladte ammoniakemission ifølge BAT er således 3.770,35 kg N. It systemets ammoniakberegning Husdyrbrugets anlægs tab af ammoniak til omgivelserne beregnes som summen af emissionen fra stalde og opbevaringsanlæg. Beregningen af emissionen baseres på oplysninger om husdyrholdet, staldanlæg, fodersammensætning og opbevaring af husdyrgødning. De dele af produktionen, der ændres, er omfattet af det generelle ammoniakreduktionskrav på 30 %. Denne maksimale ammoniakemission kan direkte aflæses i it-systemet. Derudover skal den samlede produktion vurderes og beregnes i forhold til Bedste tilgængelig teknologi (BAT). Tilladt emission i forhold til BAT kravene, jf. kapitel 6 Ammoniakemission, jf. BAT 3.770,35 kg N kravene Ammoniakemission, jf. ITsystemet Tilladt emission i forhold til 30 % kravet 4.075,47 kg N 23/ 28

24 Det mest skærpede af ovenstående 2 ammoniakkrav skal overholdes. Hermed må den ansøgte produktion maksimalt have en ammoniakemission på 3.770,35 kg N/år. Der er valgt følgende tiltag for at reducere ammoniakfordampningen fra det ansøgte projekt: - Sengestald med fast gulv med 2 % hældning og skrabning hver anden time. Effekt af teknologier til begrænsning af ammoniakfordampning (miljøteknologi) Den faktiske emission er 3.255,34 kg N. Hermed er emissionskravet overholdt. Ejendommen lever op til BAT med de valgte staldsystemer. Der er derfor ikke valgt andre BAT tiltag. Det vurderes, at yderligere BAT tiltag ikke vil være proportionelt, idet den forventede reduktion af ammoniak ikke vil kunne stå mål med det forventede omkostninger til de pågældende teknikker. Dette gælder fx. for forsuring, andre staldsystemer, overdækning af gyllebeholder og separation af gyllen. 24/ 28

25 Påvirkning af natur I dette afsnit gøres der rede for ammoniakemissionens påvirkning af naturområder. Udgangspunktet for vurderingen af påvirkningen af ammoniakfølsomme naturområder er bl.a. størrelsen af ammoniakdepositionen på områderne. Beskrivelse af teknologier til begrænsning af ammoniakfordampning Der anvendes skraber i kostalden for at begrænse ammoniakfordampningen. Beskrivelse af ammoniakdeposition i naturområderne Placeringen af naturpunkterne er angivet på nedenstående kort. 25/ 28

26 Resultatet af depositionsberegningerne er vist nedenfor. Der er ingen af de omkringliggende kategori 3-naturområder, der modtager en merbelastning på over 1 kg. Det vurderes derfor, at der ikke er behov for at stille yderligere vilkår i forhold til natur. Ammoniakberegninger på Natura2000-område Anlægget ligger ca m fra nærmeste Natura2000-område, så ammoniakberegninger vurderes at være unødvendige. Desuden er det generelle krav på m overholdt. 26/ 28

27 3 Arealerne 3.1 Markoplysninger Der hører ikke udbringningsarealerne til ejendommen. 3.2 Gødningsregnskab Al husdyrgødning udbringes på 16 godkendte arealer. 3.3 Nitrat (overfladevand) 3.4 Grundvand 3.5 Fosfor 3.6 Ammoniak fra udbringning 3.7 Gener fra udbringning 27/ 28

28 4 Alternativer 4.1 Beskrivelse af alternativer Beskrivelse af alternativer Et alternativ ville være at fortsætte den aktuelle drift, men det eksisterende staldanlæg ønskes udnyttet fuldt ud. Udviklingen går i retningen af at der bliver færre landbrug i Danmark, og de landbrug der er, bliver større. Hvis landmanden ikke følger udviklingen er det stilstand, og dette betyder for en virksomhed, at den viger pladsen for andre og større virksomheder, som følger udviklingen. Et 0-scenarie på denne ejendom vil betyde, at der ikke sker en nødvendig udvikling, og at den løbende tilpasning af anlægget med udnyttelse af den bedst tilgængelige teknologi ikke vil finde sted. Samtidig vil den nødvendige økonomi til opretholdelse af produktionen ikke være til stede og denne må afvikles. Et 0-scenarie vil også betyde at der ikke skal udarbejdes en miljøgodkendelse med de forbedringer i forhold til miljøet der er forbundet hermed. 28/ 28