IDA og innovationsstrategien

Transkript

1 Notat 19. september 2012 IDA og innovationsstrategien Generelle betragtninger En samlet innovationsstrategi er en nødvendighed for vækst og beskæftigelse i Danmark. I dag er der generelt mange velfungerende innovationsordninger, der tilgodeser en række af de danske virksomheder og iværksættere. Det nuværende innovationssystem har dog den udfordring, at tilbuddene ikke når ud til bredden af de danske virksomheder og arbejdspladser rundt om i landet. Der er én central faktor, der er helt afgørende, hvis vi skal lykkes med at hele Danmark skal være et innovativt samfund. Vi skal have et system, der understøtter de kompetencer, man har brug for i et innovativt samfund. Vi skal have en anden tænkning masseret ind i vores virksomheder og i vores innovationssystem. Det sker via vores uddannelser. Derfor mener IDA, at det er helt centralt at innovationsstrategien også ser på uddannelse og kompetencer, og tænker disse med ind, hvor det giver mening og skaber merværdi. Partnerskaber og klynger IDA bakker op om formeringen af stærke innovationspartnerskaber, som kan danne rammer for målrettede 360 -satsninger. Det er vigtigt at partnerskaberne samler de bedste videninstitutioner, forskere, virksomheder, offentlige og private fonde, offentlige myndigheder og udenlandske partnere om en konkret udfordring/innovationsindsats, og det er vigtigt at partnerskabet får en levetid på mindst 4 5 år. Partnerskaberne skal bruges strategisk til at identificere potentialer og udarbejde handlingsplaner for, hvordan vi gennem en fokuseret og fælles indsats hurtigere og mere effektivt kan omsætte viden til handling og konkrete løsninger gennem 360 -satsninger. Relevante ministerier, regionale parter mv. inddrages i processen for at sikre, at en eventuel offentlig indsats understøtter eksisterende potentialer. Det kan for eksempel være ved at målrette uddannelse, strategisk forskning, innovationsordninger, strategiske offentlige indkøb, regulering og rammevilkår. Udgangspunktet for en eventuel offentlig indsats er udarbejdelsen af en positiv business case. Partnerskaberne skal sikre, at de danske investeringer i forskning, innovation og uddannelse i højere grad omsættes til vækst og beskæftigelse samtidig med, at samspillet mellem offentlige og private midler øges. Ligeledes skal partnerskaberne bidrage til en stærk dansk profil på udvalgte områder og understøtte et bedre dansk hjemtag af europæiske forsknings- og innovationsmidler og øge sandsynligheden for dansk deltagelse i europæiske partnerskaber om innovation og forskning. Udpegning og etablering af innovationspartnerskaber forankres som udgangspunkt inden for det eksisterende forsknings- og innovationssystem. Det skal sikres, at private strategiske aktører som fonde mv. samt internationale ressourcer som udenlandske videninstitutioner, virksomheder og relevante EUprogrammer mv. inddrages. Ingeniørforeningen, IDA Kalvebod Brygge DK-1780 København V ida@ida.dk ida.dk

2 2 Anbefaling nr. 1: Byg på de gode erfaringer med andre partnerskabsordninger, fx EUPD IDA anbefaler, at der tages afsæt i de gode erfaringer vi allerede har med de såkaldte EUPD-satsninger på energiområdet, og så spreder dem ud på andre teknologiområder. EUDP støtter udvikling og demonstration af nye innovative energiteknologier. Formålet er, at fremme en effektiv anvendelse af energi og bidrage til at gøre Danmark uafhængig af fossil energi i Samtidig skal projekterne udvikle danske erhvervspotentialer til gavn for vækst og beskæftigelse. EUDP fremmer desuden internationalt samarbejde om ny energiteknologi. EUDP har i årets første ansøgningsrunde besluttet at støtte 21 energiteknologiske projekter og 8 internationale samarbejdsprojekter med tilsammen 150 mio. kr. Evalueringen af EUPD og andre partnerskabslignende ordninger viser at følgende principper er centrale for etableringen af vellykkede innovationspartnerskaber: Fokuser på en samfundsudfordring, hvor Danmark i forvejen har nogle styrker såvel forskningsmæssigt som erhvervsmæssigt. Fokus skal være tværfagligt. Tag udgangspunkt i FORSK 2020 kataloget mht. valg af fokusområder i innovationspartnerskaberne. Kataloget er Uddannelsesministeriet bud på hvilke udfordringer den offentlige strategiske forskning skal fokusere på op til Igangsæt konkrete projekter i regi af partnerskabet ambitionen skal ikke være, at alle typer af aktører skal deltage (fx både virksomheder, universiteter, GTS er, offentlig sektor m.m.) det må afhænge af projektets formål og fokus. Sørg for at satsningen har tilpas med penge, og at tidshorisonten er længere end de traditionelle 3 år. Anbefaling nr. 2: Tænk uddannelsesinstitutioner på alle niveauer med ind i innovationspartnerskaberne IDA understøtter innovation og entreprenørskab i uddannelserne som en del af den almene dannelse og som afsæt for, at vi kan blive en entreprenant jobskabernation, hvor de studerende på alle niveauer tilegner sig kompetencer, der giver dem mulighed for at bevæge sig fra idé til konkrete planer og eksekvering. Derfor er det også vigtigt at tænke uddannelsesinstitutionerne med ind i innovationspartnerskaberne. Når der i innovationspartnerskaberne fokuseres på en samfundsudfordring, hvor Danmark i forvejen har forskningsmæssige og erhvervsmæssige styrker (som fremført i anbefaling 1), kan uddannelsesinstitutionerne tænkes med ind som beskrevet i nedenstående. Universiteterne: Nye tal fra Damvad DTU s værdiskabelse for samfundet samarbejde, vækst og produktivitet, Damvad, maj 2012 viser at de virksomheder, der samarbejder med DTU har højere produktivitet, højere FoUintensitet og flere videnmedarbejdere end andre virksomheder. Samarbejdet skaber en positiv produkti-

3 3 vitetsstigning for virksomheden på 10 % om året over en 6-årig periode. Samarbejder med KU har næsten samme effekt 1. Bredes dette ud er der en stor samfundsmæssig gevinst. Forskeruddannelserne: Det er vigtigt, at der knyttes unge forskere på innovationspartnerskaberne. De unge forskere, der tilknyttes bør være en blanding af almindelige ph.d.-er og erhvevsph.d.er. Særligt erhvevsph.d.-er er vigtige i denne sammenhæng, da de udgør et særligt brohoved ud i virksomhederne, hvor de udover at skabe ny viden og øget produktivitet også medvirker til den helt nødvendige videndeling mellem forskning og erhvervsliv. Kandidatuddannelserne: Universiteter, der har særlige styrker inden for de udvalgte samfundsudfordringer bør sikre deres kandidatstuderende mulighed for at indgå i praktik i de konkrete forløb, der sættes i gang, samt at relevante uddannelser (evt. pilotforløb) knyttes op på innovationspartnerskaberne. Forskning i innovation: Konkrete forskningsprojekter kan knyttes op på partnerskaberne, så der skabes ny viden om, hvad der skaber innovation. Forskningsprojekter kunne have afsæt i både et forretningsmæssigt perspektiv på hvad der driver innovation og et pædagogisk perspektiv, der stiller skarpt på uddannelsessystemets understøttelse af innovative kompetencer. Forskningsprojekter knyttet til partnerskaberne vil samtidig understøtte satsningerne i FORSK 2020 og regeringens kommende talentstrategi. Øvrige uddannelser: Ved at tænke alle dele af uddannelsessystemet ind som mulige partnere til innovationspartnerskaberne sikrer vi, at der bliver mulighed for deltagelse fra både videnintensive højteknologiske virksomheder og mindre produktionsvirksomheder. Samtidig får vi tydeliggjort hele den uddannelsesmæssige værdikæde og det samarbejde mellem niveauer og fagligheder, der skal til for at lykkes. Helt konkret kunne man lade erhvervsskoler, erhvervsakademier og professionshøjskoler indgå i partnerskaberne og koble praktikken, som er et obligatorisk element på alle erhvervsuddannelser, erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, op på nogle af de konkrete projekter, der udspringer af partnerskaber. Anbefaling nr. 3: Skab vækstkompetencer ved at oprette videreuddannelsesstipendier til håndværkere Vi har brug for teknologiske videnarbejdere for at kunne fastholde højproduktive videnarbejdspladser i DK. Vi ved, at højtuddannede bidrager til øget vækst og innovation. Regeringen har en målsætning om, at 60 % af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse 25 % skal have en lang videregående uddannelse. En analyse fra DEA (offentliggjort 12. april 2012) viser at det betyder ca flere højtuddannede om året i perioden , der skal skabes jobs til på det private arbejdsmarked. Det er derfor en udfordring, at mange små og mellemstore virksomheder ikke har tradition for at ansætte højtuddannet arbejdskraft og på den måde bidrager til øget vækst. 1 Damvad juli 2012, Measuring the Economic Effects of Companies Collaborating with the University of Copenhagen

4 4 Det er også en udfordring, at der ikke i højere grad er tradition for at dygtige faglærte videreuddanner sig ind i ingeniørfaget. Der mangler højtuddannet arbejdskraft - særligt mangler der arbejdskraft med ingeniørfaglige og naturvidenskabelige kompetencer. IDAs fremskrivning af udbud og efterspørgsel på ingeniører og scient er peger på, at der i år 2020 vil være en udtalt mangel på teknologiske videnarbejdere. Der vil mangle ingeniører og cand.scient.er. Ansættelse af medarbejdere med de rette kompetencer er afgørende. En netop offentliggjort IDA-analyse viser følgende: at virksomheder (smv er) som ansætter deres første højtuddannede har en vækst på 7,9 medarbejder i perioden Virksomheder der ikke ansætter en højtuddannet vokser kun med 1,7 medarbejder. I særligt grad oplever virksomheder, som ansætter den første højtuddannede en relativ stor fremgang i beskæftigelse. Der blev i perioden ansat højtuddannede i virksomheder, som ikke havde højtuddannede ansat i Det er i dag kun 17 pct. af de private virksomheder, som har en eller flere højtuddannede. Blandt de små virksomheder med under 10 ansatte er det kun 10 pct., der har højtuddannet arbejdskraft. Det samlede beskæftigelsesmæssige potentiale er derfor stort, hvis det kan lykkes for flere virksomheder, at ansætte højtuddannet arbejdskraft. Tabel 1: Udvikling i antal virksomheder og ansatte Ansatte Virksomhedstype Antal virksomheder Ansatte i alt Heraf Heraf øvrige Ingeniører højtuddannede Virksomheder der har højtuddannedei hele perioden Virksomheder der ansætter deres første højtuddannede i perioden Virksomheder uden højtuddannede i hele perioden I alt Anm.: Antal er i Kun virksomheder som eksisterer i både 2001 og 2008 indgår. 42 % af IDAs ejerledere vurderer, at det har hæmmet virksomhedens vækst i høj eller nogen grad, at der ikke har været udbudt relevant efteruddannelse af medarbejderne. 46 % har manglet muligheder for at rekruttere danske videnarbejdere. 26 % har i høj eller nogen grad haft problemer med at rekruttere udenlandske videnarbejdere IDA foreslår, at arbejdskraftudbuddet af teknologiske videnarbejdere øges ved at styrke mulighederne for efteruddannelse af håndværkere ved at se på overgange fra erhvervsuddannelserne og ind i de videregående uddannelser som en del af arbejdet med Større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem og flere igennem uddannelserne. IDA foreslår konkret, at der oprettes et antal stipendier til håndværkere, der ønsker at videreuddanne sig til ingeniører. Ordningen skal fungere på samme måde som erhvervs-ph.d. ordningen, og der skal afsæt-

5 5 tes midler til ca. 100 personer årligt kan få stipendiet. At ordningen bliver efter erhvervs-ph.d. ordningens forbillede betyder, at personerne skal være i sideløbende beskæftigelse i en virksomhed. Yderligere kan personer på ordningen ikke belaste SU-systemet. Anbefaling nr. 4: Brug den nye læreruddannelse som murbrækker for innovative samarbejder mellem uddannelsesinstitutioner Den nye læreruddannelse rummer med sit fokus på forbedret samarbejde på tværs af uddannelsesinstitutioner og muligheden for særlige profilforløb på professionshøjskolerne for et radikalt nybrud, der hvis det udnyttes, kan hæve kvaliteten af læreruddannelsen og samtidig vise vejen for nye innovative og frugtbare samarbejder mellem uddannelsesinstitutioner på forskellige niveauer. Så langt som vi kan se ind i fremtiden, vil der være stor efterspørgsel efter ingeniører og naturvidenskabelige kandidater. Ingeniørforeningens skøn er, at der mangler op mod ingeniører og scient er i Derfor er IDA optaget af at øge interessen for natur og teknik i folkeskolen og ungdomsuddannelserne, så vi sikrer tilgangen til de længerevarende uddannelser på de tekniske- og naturfaglige områder, som er de områder, der skal levere fremtidens innovatører og iværksættere. I 2010 var det kun 7 % af de lærerstuderende, der valgte et naturvidenskabeligt linjefag. Og hvis vi skal nå målet om, at undervisningen skal dækkes af personer med faglig kompetence/linjefag, kræver det to ting: At nye lærere rekrutteres ind i fagene, samt at der er tilstrækkelig underviserkapacitet på højt kvalificeret niveau på professionshøjskolerne. Dette kan for nuværende kun løses gennem et samarbejde med universiteterne og gerne ingeniøruddannelsesinstitutionerne. Innovative og frugtbare samarbejder mellem læreruddannelsen, de naturvidenskabelige fakulteter på universiteterne og ingeniøruddannelserne, samt forbedret merit mellem de to uddannelsestyper vil løfte uddannelsen til lærer, skabe nytænkning og potentielt ny forskning og praksisviden på området. Anbefaling nr. 5 Kortlæg flaksehalse i uddannelsessystemet inden for de samfundsudfordringer, som regeringen har udpeget som danske styrkepositioner uden de rette kompetencer får vi ingen ny innovation, vækst og beskæftigelse Mangfoldighed i virksomhedernes medarbejdere skaber innovation og i sidste ende vækst og øget beskæftigelse. Det er derfor vigtigt, at virksomhederne har de medarbejderprofiler til rådighed, som de efterspørger og har behov for. Alternativt bliver innovationsprocessen bremset eller værst af alt slet ikke kommer i gang. En omfattende rapport fra Styrelsen for Forskning og Innovation 2) taler sit klare sprog: Virksomheder, der har en mangfoldig medarbejdersammensætning, er cirka dobbelt så innovative som andre virksomheder. Styrelsens konklusion er i overensstemmelse med den eksisterende forskning om effekten af mangfoldighed. I rapporten nævnes specielt mangfoldighed på køn, etnicitet (sprog og kultur) og uddannelse som parametre, hvor virksomheder, der ikke er så mangfoldige på disse, ved en forøgelse heraf kan forbedre deres innovationskraft og dermed muligheden for at præstere i fremtiden. 2 Medarbejderdreven innovation og mangfoldighed - Ny viden og anbefalinger, Styrelsen for Forskning og Innovation, 6.- december2007.

6 6 På nuværende tidspunkt er der en række flaskehalse på det danske arbejdsmarked, som bremser mangfoldigheden og dermed innovationen i særligt de mindre virksomheder. Det gælder medarbejdere og kompetencer på flere faglige niveauer herunder faglærte og højtuddannede. Inden for flere af de områder hvor regeringen har udpeget, at vi skal løse de store globale udfordringer ved at komme med nye innovative løsninger - og i sidste ende danske arbejdspladser og vækst - er hæmmet af manglen på kompetent arbejdskraft. Det gælder fx grøn offshore inden for Det Blå Danmark. Det tyder ikke på at udfordringen bliver mindre fremadrettet en undersøgelse blandt ingeniørstuderende viser, at de i fremtiden langt fra alle drømmer om et job inden for de danske styrkepositioner, som regeringen har fokus på skal komme med innovative løsninger på samfundets helt store udfordringer: Tabel 2: Inden for hvilket arbejdsområde ser du dig selv, når du har afsluttet din uddannelse? Civilingeniør Diplomingeniør Scient. mv. Alle Anden end de nævnte 19 % 14 % 18 % 17 % Forskning på universiteter eller andre offentlige forskningsmiljøer 9 % 1 % 21 % 12 % IT, software, programmering, m.m. 11 % 8 % 11 % 11 % Pharmaci, medicin, lægevidenskab 8 % 3 % 16 % 10 % Byggeri, anlæg og entreprenørvirksomhed 13 % 23 % 1 % 10 % Industriproduktion - herunder maskinteknologi, automation og logistik 10 % 17 % 1 % 7 % Energiproduktion (vind, sol og biomasse) 8 % 8 % 3 % 6 % Levnedsmiddel, fødevarer, humanernæring, jordbrug, m.m. 3 % 3 % 10 % 6 % Undervisning på uddannelsesinstitutioner 0 % 0 % 9 % 4 % Sundhedsteknologi 3 % 3 % 3 % 3 % Transport (biler, tog, fly, o.lign.) 4 % 5 % 0 % 3 % Forsyningsvirksomhed og distribution af energi, varme, m.m. 2 % 7 % 1 % 3 % Energiproduktion(olie og gas) 2 % 1 % 2 % 2 % Infrastruktur (planlægning af veje, skinner, kloak, o.lign.) 2 % 3 % 1 % 1 % Telekommunikation og anden kommunikationsteknologi 2 % 2 % 1 % 1 % Spildevand 2 % 1 % 1 % 1 % Håndtering af luft- og jordforurening 2 % 0 % 1 % 1 % Drikkevand 0 % 0 % 1 % 1 % Affald 0 % 1 % 0 % 0 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % Kilde: Survey blandt IDAs studiemedlemmer Ingeniørforeningen anbefaler derfor en kortlægning af flaskehalse i uddannelsessystemet med henblik på at sikre, at vi fremadrettet skaber mangfoldighed og innovation på de danske arbejdspladser. En mulighed er at uddanne flere, hvor der er tydelig mangel på den arbejdskraft som erhvervslivet efterspørger. En anden mulighed er at blive bedre til at tiltrække og fastholde udenlandske studerende og videnmedarbejdere.

7 7 En ny undersøgelse fra Ingeniørforeningen dokumenter, at flere udlændinge vælger at læse til civilingeniør i Danmark, men at de fleste rejser herfra igen, når studiet er gennemført i stedet for at bruge deres uddannelse her i landet. Gennem de seneste seks år har omkring hver fjerde færdiguddannede civilingeniør været et ungt menneske, der har taget turen til Danmark alene for at studere. Desværre er det danske samfund ikke gearet til at fastholde de færdiguddannede udlændinge, for 70 pct. af dem pakker kufferten og forlader landet, når studiet er slut på trods af at de udtrykker ønske om at bo og arbejde i Danmark. Ingeniørforeningen anbefaler, at der udarbejdes en national strategi, hvor der kommer fokus på aktiviteter som kan fastholde de udenlandske studerende til deres første job i Danmark. Det handler fx om bedre studievejledning, sikre kontakt med en dansk virksomhed allerede fra starten af deres studieforløb m.m.