LaserTryk.dk præsenterer. Typiske sprogbøffer. Udgivet med tilladelse af den oprindelige forfatter, Telia

Transkript

1 LaserTryk.dk præsenterer Typiske sprogbøffer Udgivet med tilladelse af den oprindelige forfatter, Telia 1

2 Typiske sprogbøffer 1/6 Du vil her med stor sandsynlighed finde mindst én bøf eller fejl, som du ikke aner, at du laver næsten dagligt. Læs eksemplerne neden for, og bliv overrasket. Ad/Af udtales ens og forveksles derfor ofte. Ad bruges om den vej, en bevægelse følger (= langs, gennem) fx hen ad vejen. Af bruges om en bevægelse væk fra noget (= ud fra) fx hun gik ud af døren. Anførselstegn bruger vi meget sjældent, hvis det skal hentyde til, at noget er ironisk. Men hvis det skal anføre, at noget er et citat, så bruger vi det og sætter det inden for punktummet. Ikke udenfor. Apostrof mange sætter amerikanske apostroffer i det danske sprog. Det er forkert. Der skal ikke sættes apostrof, når man danner almindeligt ejefald af et ord eller navn kun hvis det ender på -s, -x eller -z. Fx Mads [værelse]. Man skal til gengæld bruge apostrof, når man tilføjer endelser på forkortelser uden punktum. Det kan fx være wc et eller SF ere.

3 Typiske sprogbøffer 2/6 De/du Vi siger du til alle vores kunder, medmindre de selv siger De. Vi skriver man, hvor det giver mere mening end at skrive du. I nogle breve og mails kan det godt blive lidt for smart at skrive du. Ende/ene endelser af ord er vigtige og en meget hyppig fejlkilde. Fx spændende/ spændene. En god huskeregel er, at navneord skal have en ene-endelse, mens udsagnsord skal have en ende-endelse, fx hun gik tur med hundene eller hun kom kørende. Forkortelser Vi anvender så vidt muligt ikke forkortelser i breve og mails. Hvis vi anvender forkortelser det kan være i mails, i sms-beskeder og på sociale medier - så bruger vi standardforkortelser. Bl.a., ca., ekskl., fx, inkl., pga., p.t., m.m., m.v., nr., dvs. Fornavn brug aldrig fornavn for at skabe fortrolighed og intimitet. I Danmark kan det virke grænseoverskridende, og folk føler sig ofte talt ned til. Fortsat god dag Lad være med at sige dette. Vi aner intet om, hvordan vores kundes dag har været hidtil. Vi kan bare nøjes med at sige hav en god dag, god ferie, god weekend.

4 Typiske sprogbøffer 3/6 Fremsender vi sender bare. Vi fremsender ikke. Hans/hendes eller sin? Det kan være svært at finde ud af, hvornår man skal bruge hans eller sin. Det afgørende er, hvem der ejer eller gør noget i sætningen: Peter skal ringe til sin teleudbyder (Peters egen teleudbyder derfor sin). Peter skal ringe til hans teleudbyder (Peter skal ringe til en andens teleudbyder derfor hans).i I må meget gerne give is på fredag. I er med stort. Altid med stort, når der er tale om et personligt stedord. I dag i dag, i morgen, i går, i aften og så videre. Det er altid i to ord. Ligge eller lægge? Ligger du mobilen eller lægger du mobilen? Ligger du en telefonbesked eller lægger du en besked? Det kan være svært at høre forskel, men husk på, at ligge omhandler noget, der ligger stille (fx at mobilen ligger her), mens lægge er en bevægelse/handling (som fx at lægge en besked).

5 Typiske sprogbøffer 4/6 Mail vi skriver mail. I stedet for og . Vi har droppet e et. Mig og... Man nævner altid den anden person først. Fx Peter og jeg gik en tur i stedet for mig og Peter gik en tur.månederne skrives med lille begyndelsesbogstav. Altså januar, februar, marts osv. også når de forkortes. Nogen eller nogle? Nogle bruges om flere personer/dyr/ting. Nogen bruges om en enkelt person/dyr/ ting. Nutids-r Ofte kan det være svært at høre, om der skal et ekstra r på til slut ved bestemte udsagnsord. Er du i tvivl, kan du bruge denne lille huskeregel: Erstat ordet med hoppe. Så kan du lytte dig frem til, om der skal være et ekstra r på. Fx jeg kører på arbejde. Omkring/om mange siger, at de taler omkring noget. Vi skal lige have talt omkring vores nye abonnementer. Det betyder faktisk, at man taler udenom og det gør vi forhåbentlig ikke.

6 Typiske sprogbøffer 5/6 Sammensatte ord Finans krise, bank pakke, rednings krans, computer spil og så videre. Disse ord er sammensatte og skal sættes sammen (finanskrise, bankpakke mv.). Når vi på dansk sammensætter to eller flere navneord, staves det som et: Du skal gå ned til din mobiltelefonforhandler (ikke mobiltelefon forhandler). En god huske-regel: Kan ordet bøjes i endelsen, så er det et sammensat ord. I nogle tilfælde bliver de sammensatte ord ret lange. Det kan hjælpe på læsevenligheden at sætte en bindestreg ind, så der fx står mobiltelefon-forhandler eller standard-skrifttype. Sms og mms skrives altid med små bogstaver på samme måde som pc og tv. Det er, fordi forkortelsen i sig selv er blevet et navneord i det danske sprog. Synes/syntes disse to ord sammenblandes også på grund af den næsten ens udtale. Synes er nutid, og syntes er datid/førnutid. Jeg synes, han opfører sig mærkeligt. Det har jeg altid syntes.

7 Typiske sprogbøffer 6/6 Tal tal over ti skrives som tal. Tal fra nul til ni skriver vi med bogstaver. Tankestreg kan være god til at understrege pointer og skabe rytme i sætningen. Pas alligevel på; der er en tendens til for mange tankestreger. Udråbstegn ét er nok! Udråbstegn bruges i øvrigt kun i forbindelse med udråb som fx Se! og Hør! Stort eller lille begyndelsesbogstav? Personnavne skrives altid med stort. Stillingsbetegnelser skrives med småt. Produktnavne skrives altid med stort (TeliaTirsdag, Telia TV). Afdelinger skrives med stort. Fx Kommunikation eller Marketing.

8 Fem gode kommafejlslugere Altid komma foran men Komma foran hv-ord; dvs. hvem, hvad, hvordan, hvorfor, hvornår mv. Du skal ringe til kundeservice, hvis du er i tvivl. Komma foran som eller der, hvis de kan udskiftes med hinanden (dog ikke, hvis der er sat komma ved et hv-ord i sætningen). Komma foran at, medmindre der kommer et udsagnsord lige efter. Det er vigtigt at være sikker på, at man har slukket telefonen. Komma mellem flere grundled Hun skal ringe til os, og du skal skrive en mail med dit kundenummer). Tak til den oprindelige forfatter, Telia.