Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014

Transkript

1

2 Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 17. april 2016, opdateret den 10. august Indledningen af drivhusgasser i 2014 Udledningen af drivhusgasser er beregnet på basis af en række kilder, som oplyser forbruget af energi, fordelt på vedvarende og fossile energikilder. I det følgende præsenteres hovedresultaterne af undersøgelsen præsenteres. I bilaget er der en nærmere redegørelse af datagrundlaget; endvidere indeholder bilaget detaljerede oplysninger. Hovedtallene er belyst i figur 1. Figur 1 Udledningen af drivhusgasser i Frederikssund Kommune Opgørelsen af udledningen af drivhusgasser viser, at der i 2014 i alt blev udledt tons. Der er to typer af drivhusgasudledninger. Den ene type er de drivhusgasser, som er direkte forbundet med forskellige aktiviteter, forbrug af elektricitet, varme, transport samt procesenergiforbrug i industri og landbrug. Disse drivhusgasser er opgjort til en årlig udledning på tons. Af figuren fremgår det, at udledningerne fra elektricitet, varme og transport er omtrent lige store. Udledningen af de tons er opgjort på basis af det direkte opgørelser af forbrug af energi. Frederikssund Kommune - Drivhusgasser 1

3 Den anden type er de drivhusgasser, der dannes ved landbrugsdriften (lattergas og metan), kommer fra organisk materiale (affald), der er henlagt i naturen (metan) og ændringer i anvendelsen af anvendelsen af arealer. Drivhusgasserne er her beregnet gennem anvendelsen af indirekte indikatorer, og er opgjort til tons. Figuren viser også to forskellige optioner for reduktion af drivhusgasser frem til 2020, nemlig en reduktion på 10%, svarende til tons, eller en reduktion på 20% eller tons. Der henvises til de detaljerede opgørelser i bilagets Tabel 1 og Tabel 2. Hovedparten af udledningen af drivhusgasser kommer fra energiforbrug til el, varme og transport. Knap 77% kommer fra forbruget af fossil energi, medens godt 23% kommer fra primært lattergas og metan. Drivhusgasser fra energi bør især på kort sigt have den højeste prioritering. Her er mulighederne væsentlig større, samtidig med at der kan opnås en række andre fordele, bl.a. vedrørende forsyningssikkerhed og erhvervspolitiske fordele. Indsatsen vil i meget høj grad været rettet mod almindelige forbrugere husholdningerne fordi de er den største slutforbruger af energi. Udledningen af drivhusgasser, fordelt på forbrugerkategorier, er belyst med figuren nedenfor: Figur 2 Udledningen af drivhusgasser fra el og varme fordelt på forbrugerkategorier. Figuren viser fordelingen på forbrugerkategorier på tons. I figuren indgår ikke udledning fra tranport og energi til procesforbrug. Det må understreges, at udledningen af drivhusgasser fra transport og energi til procesformål ikke indgår i opgørelsen. Figuren viser, at husholdningerne er langt den vigtigste slutforbruger. Det betyder, at det især er energiforsyningen til husholdningerne som er et vigtigt indsatsområder. Det er ikke nødvendigvis husholdningerne skal der handle, men derimod især de selskaber, som forsyner husholdningerne med elektricitet og energi til varme. Bilagstabellerne Tabel 1-6 indeholder en række mere specifikke oplysninger, som kan bruges til at vurdere mulige indsatsområder. Datagrundlaget for drivhusopgørelserne er forholdsvis kompliceret. Derfor skal beregningsgrundlaget kort belyses nærmere i de efterfølgende afsnit. Frederikssund Kommune - Drivhusgasser 2

4 2. Beregningsgrundlag Kortlægningen af drivhusgasser skal vise udledningen af drivhusgasser i det geografiske område Frederikssund Kommune. I beregningen af drivhusgasserne er er de forskellige områder og sektorer opdelt i to forskellige typer af opgørelser: Aktivitetsbaserede opgørelser, dvs. opgørelser, hvor udledningen af drivhusgasser beregnes på basis af en givet aktivitet (opvarmning, el-forbrug eller transport) og den aktuelle emissionsfaktor for den pågældende aktivitet. Denne opgørelsesmetode er langt at foretrække, fordi den tydelig viser effekten af ændring af aktiviteten (besparelser eller udvidelse) og ændring på emissionsfaktoren ved f.eks. at gå fra fossile energikilder til vedvarende energikilder. Man kan således let beregne effekten af en indsats. Det kan imidlertid ikke altid muligt at anvende denne beregningsmetode, fordi dataene ikke findes. For nogle områder må vi ty til generelle indikatorer på drivhusgasudledningen. Det fører til den anden type af beregninger: Indikatorbaseret opgørelse. Her findes to metoder. Den første metode baseret på generelle indikatorer for f.eks. energiforbrug pr. dyrket areal; denne opgørelse er i princippet baseret på aktiviteter og emissionsfaktorer, men vi kender ikke den specifikke emissionsfaktor, men bruger en national emissionsfaktor. Den anden metode er baseret på de situationer, hvor vi hverken kender aktiviteter eller emissionsfaktorer, men hvor der er beregnet en samlet national udledning af drivhusgasser for specifikke områder. Det nationale estimat, som omregnes til regionalt niveau. Den forholdsmæssige omregning vil typisk ske på basis af f.eks. arealstørrelse, f.eks. det dyrkerede areal i Region Sjælland sammenlignet med det dyrkede areal i hele Danmark. De gennemførte drivhusgasopgørelser er beregnet for en række områder, hvor der er anvendt følgende opdeling: Aktivitetsorienterede opgørelser: Elektricitet - aktivitetsbaseret opgørelse Varme - aktivitetsbaseret opgørelse Transport - aktivitetsbaseret opgørelse Industriens procesenergi - aktivitetsbaseret opgørelse Landbrugets procesenergi aktivitetsorienteret opgørelse Indikatororienterede opgørelser: Landbruget i øvrigt indikatorbaseret opgørelse Deponeret organisk affald indikatorbaseret opgørelse LULUCF (ændret arealanvendelse) indikatorbaseret opgørelse De anvendte metoder for de aktivitetsbaseret områder [1] Elektricitet (alle sektorers forbrug). Aktivitetsbaseret opgørelse, baseret på el-forbruget multipliceret med den aktuelle emissionsfaktor for el-forbrug, opgjort for hele Danmark af Energinet.dk. Emissionsfaktoren var i 2014 på 292 gram pr. kwh elektricitet. Denne emissionsfaktor beregnes årligt af den statslige organisation Energinet.dk. [2] Varme (alle sektorers varmeforbrug). Aktivitetsbaseret opgørelse, baseret på bruttoforbrug (nettoforbrug + konverterings- og ledningstab) multipliceret med den aktuelle emissionsfaktor for den pågældende brændsel (se oversigten nedenfor). [3] Transport. Aktivitetsbaseret opgørelse, baseret på bruttoforbrug af energi (benzin, dieselolie, osv.) multipliceret med den aktuelle emissionsfaktor for det pågældende Frederikssund Kommune - Drivhusgasser 3

5 brændstof. Den geografiske afgrænsning gennemføres på følgende måde: Der tages udgangspunkt i transporten af kommunens beboer: Hvor meget kører de i biler, busser tog, knallerter osv. Biler, f.eks., der kører i gennem kommunen tælles ikke med, men tælles med i den kommune, som ejeren kommer fra. Metoderne er meget arbejdskrævende; i denne opgørelse er udledning af drivhusgas transport baseret på et generelt overslag. [4] Industriens procesenergi. Aktivitetsbaseret opgørelse, baseret på forbrug af procesenergi multipliceret med den aktuelle emissionsfaktor for den pågældende brændsel (se oversigten nedenfor). Industriens el- og varmeforbrug (opvarmning af bygninger) indgår under elektricitet- og under varmeopgørelserne. [5] Landbrugets procesenergi. Aktivitetsorienteret opgørelse, baseret på forventet enhedsforbrug for diesel og fyringsolie for kvægbedrifter, svinebedrifter og planteavl nationalt. Formålet er at opgøre energiforbruget, som dernæst multipliceret med den aktuelle emissionsfaktor for de pågældende energiformer. De ovenstående opgørelser forventes at have en så høj grad af præcision, at det er muligt at sammenligne udledningen af drivhusgas fra år til år. Der vil være en bevægelse i tallene, enten fordi aktiviteten ændrer sig eller emissionsfaktoren ændres som følge af mere vedvarende energi i forsyningen. Industriens procesenergi. Industriens procesenergi er tidligere opgjort på basis af de grønne regnskaber. Ordningen med detaljerede grønne regnskaber er imidlertid ophørt med udgangen af Som følge heraf er der anvendt tallene for industriens procesenergi fra Nogle af hovedtallene kan kontrolleres fra andre kilder, nemlig de virksomheder, der er kvotebelagt. Ud fra kvotestørrelserne og reduktionen i kvoterne (EUtildelte kvoter) vurderes det, at udledningen af procesenergien i 2008 giver en let overvurdering af udledningerne i De anvendte metoder for indikatorbaserede områder [6] Landbrug i øvrigt (lattergas og metan). De nationale opgørelser omregnes til opgørelser for Frederikssund Kommune. I den forholdsmæssige omregning indgår landbrugsareal forholdsmæssige størrelse og dyreholdet (kvæg og svin) forholdsmæssigt. [7] Deponeret organisk materiale (metan fra henlagt affald fast affald og spildevandslam mv.). De nationale opgørelser omregnes til opgørelser for Frederikssund Kommune. I den forholdsmæssige sker omregningen på basis af indbyggertallene. [8] LULUCF (ændret arealanvendelse). De nationale opgørelser er baseret på ændringer af udledningen af drivhusgasser fra forskellige arealanvender (skov, dyrkede arealer, vedvarende græsarealer, vådområder, bebyggelse, mv.). De modsvarende arealer er størrelsesmæssigt ikke kendt for Frederikssund. Omregningen er derfor baseret på Frederikssund Kommunes samlede areal i forhold til Danmarks samlede areal. Det fremgår af de ovenstående indikator-anvendelser, at disse opgørelser ikke er vedegnet til at belyse ændringer i udledningen af drivhusgasser fra år til år. Som følge af de anførte omregninger vil udledningen være afhængig af arealstørrelsen (som ikke ændres fra år til år) eller befolkningsstørrelsen, som næppe har en direkte relation til udledningens størrelse, men blot er anvendt som et indikator-beregningsgrundlag. Tallene for de indikatorbaserede områder ajourført til 2014-niveau, baseret på de opdaterede nationale opgørelser. Frederikssund Kommune - Drivhusgasser 4

6 2.3. Emissionsfaktorer for el- og varmeproduktionen I opgørelserne for område 1-6 indgår der en række emissionsfaktorer. Der er tre typer af emissionsfaktorer: 1) Årligt beregnede emissionsfaktorer - elproduktion Årligt beregner Energinet.dk en emissionsfaktor for el-produktionen i Danmark. Denne emissionsfaktor er baseret på el-forsyningens sammensætning af energikilder og de pågældende kilders emissionsfaktorer. Frem til 2009 blev der lavet to emissionsfaktorer, nemlig for Vestdanmark og Østdanmark (Sjælland). Efter 2009 er der kun udregnet én faktor for hele Danmark. Kraftvarme producerende anlæg giver et særligt problem, nemlig hvor meget af udledningen skal der regnes til el og hvor meget skal der regnes til varme? Energinet.dk har valgt det, der hedder 125% s metode, som betyder en forholdsvis større andel af udledningen regnes til varmesiden. Alternativet hedder 200% s metoden, som er mere gunstig for varmesiden. I beregningerne har vi valgt af følge 125% s metoden. Nedenfor er oversigten over emissionsfaktorerne over de seneste år, baseret op 125% s metoden. I parentes er angivet emissionsfaktoren efter 200% s metoden: 2008: 434 gram pr. kwh (481 gram pr. kwh) Østdanmark 2009: 465 gram pr. kwh (518 gram pr. kwh) - Østdanmark 2010: 432 gram pr. kwh (485 gram pr. kwh) Hele Danmark 2011: 365 gram pr. kwh (412 gram pr. kwh) Hele Danmark 2012: 292 gram pr. kwh (341 gram pr. kwh) Hele Danmark 2013: 363 gram pr. kwh (407 gram pr. kwh) Hele Danmark 2014: 292 gram pr. kwh (329 gram pr. kwh) Hele Danmark 2) Faste emissionsfaktorer brændsler til el, varme og transport Årligt offentliggør Energistyrelsen en liste over emissionsfaktorerne for de forskellige brændsler og brændstoffer. Der kan være variationer fra år til år, men emissionsfaktorerne er rimeligt faste. Der henvises til»standardfaktorer for brændværdier og CO 2 - emissioner indberetning af CO 2 udledningen for 2013«. Opgørelsen for 2013, fordi Energistyrelsen ikke har offentliggjort en opgørelse for 2014, men dog 2015, hvor der er mindre ændringer i emissionsfaktorerne, bl.a. for naturgas. Der henvises til listen. Nedenfor er anført nogle emissionstal for de mest gængse brændsler: Naturgas: 204,3 gram pr. kwh Fuelolie til kraftværker/fjernvarmeværker: 284,9 gram pr. kwh Gasolie (let fyringsolie, oliefyr): 266,2 gram pr. kwh Dieselolie: 266,2 gram pr. kwh Benzin: 262,6 gram pr. kwh Kul: 340,3 gram pr. kwh Koks: 388,5 gram pr. kwh Biogas: 0 gram pr. kwh Halm: 0 gram pr. kwh Rapsolie: 0 gram pr. kwh, hvis dokumentation for bæredygtig produktion Rapsolie: 266,2 gram pr. kwh, hvis mangel på dokumentation. Listen er betydeligt længere, her er kun bragt et udvalg. Der henvises til bilaget, hvor det omtalte notat er medtaget. Frederikssund Kommune - Drivhusgasser 5

7 2) Årligt beregnede emissionsfaktorer for fjernvarme og blokvarme Kraftvarmeanlæg, fjernvarme og blokvarme (små fjernvarmeanlæg for en husblok eller to) vil typisk have flere brændsler i energiforsyningen. Det kan f.eks. være en kombination af naturgas på kraftvarmeanlæg, suppleret med olie til spidslast, eller f.eks. biomasse på hovedkedel, suppleret med olie på spidslastkedel. På basis af den faktiske sammensætning af brændslerne beregnes der en specifik emissionsfaktor for det pågældende anlæg, som anvendes til beregning af udledningen af drivhusgasser. 3. Tabeloversigt Tabellerne er sammentalt på forskellig måde med det formål at give grundlag for vurdering af mere konkrete indsatser overfor de forskellige sektorer, forsyningsområder, forbrugertype, m.v. Samlet oversigt og mulig indsats: Tabel 1. Frederikssund Samlet drivhusgasregnskab 2014, samt reduktion af af udledning af drivhusgasser på 10% frem til året Tabel 2. Frederikssund Samlet drivhusgasregnskab 2014, samt reduktion af af udledning af drivhusgasser på 20% frem til året Udledning af drivhusgasser fra varmeforbruget: Tabel 3. Drivhusgasser fra varmeforbruget i Frederikssund kommune, opdelt på forbrugskategorier. Tabel 4. Drivhusgasser fra varmeforbruget i Frederikssund kommune, opdelt på byer, landsbyer og fritliggende huse. Udledning af drivhusgasser fra elektricitetsforbruget: Tabel 5. Drivhusgasser fra elektricitetsforbruget i Frederikssund kommune, opdelt på forbrugskategorier. Tabel 6. Drivhusgasser fra elektricitetsforbruget i Frederikssund kommune, opdelt på specifikke forbrugskategorier. Statslige standardfaktorer: Bilag: Standardfaktorer for brændværdier og CO 2 -emissioner indberetning af CO 2 udledningen for Frederikssund Kommune - Drivhusgasser 6

8 Frederikssund Kommune - Drivhusgasser 7

9 Frederikssund Kommune - Drivhusgasser 8

10 Frederikssund Kommune - Drivhusgasser 9

11 Frederikssund Kommune - Drivhusgasser 10

12 Frederikssund Kommune - Drivhusgasser 11

13 Frederikssund Kommune - Drivhusgasser 12

14 Bilag - Standardfaktorer CO 2 -emissioner Frederikssund Kommune - Drivhusgasser 13

15 Frederikssund Kommune - Drivhusgasser 14

16 Frederikssund Kommune - Drivhusgasser 15