Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, , 31, 549 / 571, 321v6-7,

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, , 31, 549 / 571, 321v6-7,"

Helge Møller
7 år siden
Visninger:

1 1 Allehelgen: Mt Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, , 31, 549 / 571, 321v6-7, H/B Åb Så vær hos os i sorgen, og lad det under ske, at vi din påskemorgen må gennem skyen se. Amen! Dette hellige evangelium... Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid til at dø. En tid til at plante, en tid til at rydde. En tid til at slå ihjel, en tid til at helbrede. En tid til at rive ned, en tid til at bygge op. En tid til at græde, en tid til at le. En tid til at holde klage, en tid til at danse Sådan skriver Prædikeren sit kendte digt i GT. Og han fortsætter rækken af modstillinger: sprede samle, omfavne ikke omfavne, opsøge miste, gemme kaste bort, rive itu sy sammen, tie tale, elske hade, krig fred Pointen er, at det er sådan, livet er på godt og ondt. Og digtet

2 2 slutter pessimistisk og desillusioneret: Hvad udbytte af sit slid har den, der foretager sig noget? Og vi kan godt føle, at han har ret; for vi kan jo ikke grundlæggende forandre noget. Der er en tid til at fødes, og en tid til at dø. Sorgen og glæden er begge livets vilkår; der er ingen, der går gennem livet uden smerte. Og der er ingenting, vi kan gøre; ingen retfærdighed! Ingenting, der kan sikre os mod sårbarheden, sorgen og smerten Sangeren Lars Lilholt har skrevet et digt med tydelig inspiration fra Prædikeren. Han nævner mange af modsætningerne Der er en tid til at tale, en tid til at tie en tid til at græde over en vi ku li der er en tid mest til latter, når venskab fornys Der er en tid til at kæmpe, en tid mest til leg en tid er vi sammen, en tid hver for sig en tid må vi vente, når sejlene sys Vi slår op vore øjne og begynder at se alt det vi troede var ukendt begynder at ske vi så vi var nøgne når nætterne kom alt det vi troede var sikkert gisner vi om Men trods lighederne med det gamle digt, så er der en meget væsentlig forskel. For omkvædet efter hvert af de tre vers lyder:

3 3 Jeg tror at vi er her for at tænde lys for hinanden! Dvs. hvor digteren i GT er pessimist og resignerer: der er ingenting, der egentlig nytter noget eller giver mening, så siger Lilholt: Jeg tror at vi er her for at tænde lys for hinanden! I er jordens salt. I er verdens lys! Det er Jesus, der siger det i evangelieteksten, vi hørte før. Jordens salt og verdens lys! Måske har Lilholt tænkt på det sted, da han skrev sin udgave af digtet fra GT. For her får vi at vide, at der er noget at stille op! Ikke at vi pludselig kan forandre det vilkår, at vi en dag vil dø. Eller at vi kan undgå sorg og smerte. Men vi kan være salt og lys! Saltet som det, der kan bevare og konservere; lyset som det, der tynder mørket ud og giver håb! Det kan godt være, at vi er i stand til at forske i medicin og helbredelse af alverdens sygdomme. Og selvfølgelig skal vi gøre det alt hvad vi overhovedet kan! Og det kan godt være, at vi kan arbejde for fred og forsoning, menneskerettigheder og menneskelighed. Og selvfølgelig skal vi det inden tvivl om det! Men livets forgængelig er et vilkår, som er vanskeligt at forestille sig menneskelivet uden. Det kan medicinsk forskning og alverdens konventioner og fredsaftaler ikke forandre noget ved. SÅ der er fortsat en tid til at fødes og en tid til at dø; det kan vi

4 4 ikke lave om på. Men vi kan være salt og lys! Jeg tror på, at vi er her for at tænde lys for hinanden! Når vi til Allehelgen mindes dem, der er døde, så er det for at give sprog til sorgen og savnet, der er en uundgåelig del af at miste. Det er kærlighedens pris. Sorgen er den dybeste ære, glæden kan få! Kun den, der har meget, har også meget at miste! Lykkelig er den, der i sit liv har haft mennesker, der var lys og salt; mennesker, der med deres liv gav håb og glæde og livsmod. Der er ingenting, der kan tage sorgen fra os. Måske vil smerten lindres og efterhånden føles mindre. Men sorgen vil altid være der, så længe vi husker og mindes vore kære. Den vil være der, som den dybeste ære, glæden over dem kan få! Men måske kan glæden over deres liv glæden over de mennesker, vi fik lov at kende, med tiden komme til at fylde mere. Og på den måde når glæden får plads, kan vi komme frem til at leve mindre i skyggen af deres dø, og mere i lyset af deres liv! Da Jesus talte til folk om lys og salt, handlede det om at være til stede i livet. I er jordens salt; I er verdens lys! Ikke noget, de engang

5 5 skulle uddanne sig til at blive, eller noget, de måske kunne opnå ved intense åndelige øvelser. I er jordens salt; I er verdens lys! Og når Mt fortæller det i sit evangelium, så er det, fordi VI også er salt og lys! Der er nogen, der er afhængig af, at jeg tager den opgave på mig! Mine børn, min nærmeste, min nabo, min næste! Og Jesus fortsætter: Et lys bliver ikke tændt for at blive gemt væk under en spand, men for at blive sat i en lysestage. Og salt skal i brug for at gøre gavn. Sådan også med os: vi skal frimodigt være det, vi er! Vi er her for at tænde lys for hinanden! For vi er det salt og lys, som nogen har brug for, for at håbet igen kan finde fodfæste og bære igennem. Digteren i GT kunne ikke se nogen mening med livet. Hvad udbytte af sit slid har den, der foretager sig noget? Og et andet sted siger han Alt er tomhed! På den måde kan vi også blive grebet af meningsløsheden. For vi er sårbare i vores forgængelighed. VI mister vore kære, og om lidt er vi borte Men meningen med livet er ikke noget, vi bliver givet fiks og færdig. Meningen er det, der kan opstå, når vi bruger de muligheder, vi får her og nu. Når vi tænder lys for hinanden og er lys og salt. Med alle de svigt og fejl, vi nu engang slæber med os.

6 6 Allehelgen er ikke festen for de fejlfri og særlige. Egentlig kan vi sige, at vore kære ikke er mennesker, vi elsker, fordi de er noget særligt; men de er noget særligt, fordi vi elsker dem. For set med kærlighedens øjne bliver de enestående og elskelige for os. Og i de glimt, forstår vi, hvordan Gud ser på os Alting har en tid. Og der er en tid til at fødes, en tid til at dø. Men livet får mening, når vi er til stede som lys og salt. Når vi føler os set med Guds kærligheds øjne som enestående og særlige. Så bliver der igen en tid til at plante, en tid til at helbrede, en tid til at bygge op og trøste, en tid til at le og danse, til at samle og omfavne, sy sammen, tale, elske og stifte fred Sammen er vi jordens salt og verdens lys; Jeg tror på, at vi er her for at tænde lys for hinanden! Amen!

Relaterede dokumenter

Den sang, vi lige har hørt, For at tænde et lys af Lars Lilholt, er skrevet over et stykke fra biblen. Det stykke vil jeg gerne læse for jer.

Den sang, vi lige har hørt, For at tænde et lys af Lars Lilholt, er skrevet over et stykke fra biblen. Det stykke vil jeg gerne læse for jer. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er