Mariæ Bebudelsesdag 13. marts 2016 Haderslev Domkirke kl kor 23 / , Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Mariæ Bebudelsesdag 13. marts 2016 Haderslev Domkirke kl kor 23 / , Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas"

Erik Olsen
7 år siden
Visninger:

1 Mariæ Bebudelsesdag 13. marts 2016 Haderslev Domkirke kl kor 23 / , Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas (1,46-55): Da sagde Maria: Min sjæl ophøjer Herren, og min ånd fryder sig over Gud, min frelser! Han har set til sin ringe tjenerinde. For herefter skal alle slægter prise mig salig, thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. Helligt er hans navn, og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, varer i slægt efter slægt. Han har øvet vældige gerninger med sin arm, splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker; han har styrtet de mægtige fra tronen, og han har ophøjet de ringe; sultende har han mættet med gode gaver, og rige har han sendt tomhændet bort. Han har taget sig af sin tjener Israel og husker på sin barmhjertighed som han tilsagde vore fædre mod Abraham og hans slægt til evig tid. Amen. Der er nogle formelle detaljer, som jeg lige hurtigt vil nævne, så vi ikke skal være i tvivl om dem. Det er Mariæ Bebudelsesdag i dag, det vil sige, at englen har været på besøg hos den unge Maria og»bebudet«, at hun skal føde Guds søn. Det sker så til jul om ni måneder. Da hun har fået den overraskende meddelelse, så er det jeg lige har læst op fra Lukasevangeliet hendes reaktion: Hun priser Gud og takker ham for den udmærkelse, han har vist hende og for den måde, hvorpå Gud i det hele taget sørger for sit folk, for menneskene til evig tid. Denne lovprisning kalder vi for»magnificat«, når vi bruger fine ord. Og i første omgang er det altså jomfru Maria, der lærer os ordene.

2 2 Men og det er det, det handler om det er i virkeligheden en meget alment udformet hyldest til Gud en smuk tekst, som vi alle kan tage til os, ord som vi alle kan bruge. Til forskellige tider har man lagt særligt mærke til, at det er kvinden Maria, der får lagt disse ord i sin mund at det er et af de eneste, måske endda det vigtigste sted i det Ny Testamente for dem, der lægger særligt mærke til, om kvinder bliver taget alvorligt i deres egen ret og ikke kun som mænds medhjælp. I den foreliggende sammenhæng er Maria naturligvis vigtig, ingen tvivl om det. Men og jeg tør godt gentage mig selv, selvom det kan kaldes plagiat: Dette er en meget alment udformet hyldest til Gud en smuk tekst, som vi alle kan tage til os, ord som vi alle kan bruge. Gud får også øje på selv den ringeste tjenerinde Gud er i det hele taget barmhjertig mod enhver, der frygter ham det vil sige ikke forbryder sig mod Guds regler. Ja, Gud har styrtet stormænd fra tronerne og ophøjet de ringe Gud har mættet de sultende med gaver, taget fra de rige Gud har i et og alt taget sig godt af Israel det vil sige Abraham og hans slægt, hele det udvalgte, jødiske folk. Og her i Lukasevangeliets allerførste kapitel, tydeligt nok placeret før Jesus overhovedet bliver født her tjener teksten også til at gøre det klart, hvilke gode egenskaber ved Vorherre, der ikke bare lader ham være jødernes Gud men også gør ham fortjent til at være vor kristne Gud.»Ham kan I godt være tjent med«- det er så at sige det budskab, vi hører her. Dertil kommer, at»magnificat«er et smukt udtryk for hengivelse under Guds vilje. Et udtryk for, at et kristent menneske stoler på, at livet ikke falder fra hinanden, bare fordi man ikke selv har magt over det men at det tværtimod kan blive trygt og godt og meningsfuldt, når Gud tager styringen. Det skal blot ikke blive til målet i sig selv ikke blive til sådan et slags ideal, hvor man i ydmyghedens smukke navn undertrykker al slags initiativ og virketrang, der ellers kunne tjene til at forbedre verden bare en lille smule.

3 3 Det er i parentes bemærket en misforståelse, der ligger snublende nær, hvis vi overbetoner den her små-rødmende unge pige Maria, der fuldstændig selvudslettende venter på, hvad Gud og Josef fortæller hende, hun skal gøre. Hvordan det så hænger sammen med Guds vilje og vores eget initiativ, det er der en gammel talemåde, der handler om. Det er sådan en slags leveregel, som bl.a. teologen Adolf von Harnack har sat ord på: Du må aldrig handle imod, hvad din tro og samvittighed byder dig, men du må heller aldrig være overbevist om, at kun du kender sandheden. Harnack var godt nok en såkaldt»liberalteolog«og for alle dem, der kender lidt til teologiens historie, så er han derfor nærmest per definition anatema, altså bandlyst og afskyelig! Mere nøgternt betragtet var han nu altså en banebrydende forsker i oldkirkens historie og engageret forkæmper for troværdighed i kirkens forkyndelse i Tyskland omkring Så hvad bliver det så til? Jo, vi må alle se lidt nærmere på dette: At lovprise Gud og give sig ind under Guds vilje. Det er heller ikke så ensidigt, som det lyder som det må lyde for et moderne menneske. At opgive sin selvstændige vilje og samvittighed og så blive lydig i stedet for. Så lydig som jomfru Maria. Det lyder måske som at aflægge klosterløfte, har i hvert fald ikke meget at gøre med moderne arbejdsforhold og selvstændigt ansvar. Sådan må det virke, set udefra og ved første øjekast. Det er, i parentes bemærket, en af grundene til, at vi ofte har svært ved at fortælle om kristendommen, så andre end dem, der kender den i forvejen, kan forstå hvad vi siger. Så hvad er det vi mener med, at vi vil tjene Gud? Det er på samme tid en slags gengæld, vor del af en aftale og så vores bøn om, at den aftale virkelig også vil gælde os. Det er aftalen mellem Gud og mennesker, det gælder: Gud har styrtet vore undertrykkere fra tronerne, har ophøjet de ringe; Gud har mættet de sultende og sendt de rige tomhændede bort.

4 Gud har med andre ord sat retfærdighed i verden til trøst for alle os, der ikke selv kan tage os til rette. Til gengæld, og som vores part af kontrakten, altså: Så skal vi også lade Gud om at afgøre retfærdighedsspørgsmål. Inden for de retningslinjer, som vi ser, at Gud har stukket ud, kan vi handle, som om det handler om vores retfærdighed: Ikke acceptere tyranner, tage godt imod fremmede, mætte de fattige, beskytte naturen og alt levende, vise kærlighed og interesse. Der ligger så at sige nogle afgørelser i den slags sager, som er delegeret ud, som vi kan forholde os til. 4 Sådan handler vi efter vores samvittighed. Og så kommer den vigtige tilføjelse, at vi skal kende de grænser Gud har sat for os: Vi skal, som professor Harnack formulerede det, også huske på, ikke at være overbeviste om, at netop vi kender sandheden. For den kender kun Gud. Det betyder, at vi ikke kan affærdige mennesker, vi synes er onde eller som vi ikke bryder os om af andre grunde. Vi kan ikke forvente, at kunne se ind i hjerterne på vores næste og checke efter, om de nu også mener noget med det de siger. Det kan kun Gud. Så dette, at tjene Gud, det betyder altså for det første, at vi kender vores begrænsning, fordi Gud har taget sin del af livsprojektet på sig. Der er ting, vi hverken kan eller skal vide om hinanden - retfærdighed, som hører Gud til. Gud tager så at sige over, når vi når grænsen for vores samvittighed, når vi ikke kan være med længere når vi kommer i tvivl og når vi bliver fortvivlede over al verdens ondskab og vores egen ulykke. Og da er det, at vi også ret bliver opmærksomme på den anden del af, hvad det vil sige, at være lydig mod Gud og tjene Gud, som jomfru Maria og som så mange andre: At vi har fået lov til at be til, at Guds retfærdighed også skal omfatte os. For én ting er, at vi sådan set synes, at Gud har indrettet tingene udmærket og styrer verdens gang og sådan men når det så ramler sammen omkring os, så kan vi jo godt få den tanke, at nu er vi blevet gennemskuet sådan, som kun Gud kan det: Afklædte, afslørede og udhængt til retfærdig straf.

5 5 Og så kan det egentlig godt være, at netop ordene fra Marias Lovsang,»Magnificat«- at de bliver til vores trøst og videre liv ja, ligefrem bliver de ord, hvormed vi henvender os:»min ånd fryder sig over Gud, min frelser!«lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.

Relaterede dokumenter

Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak i evighed! Drag, o Jesus, ind itl mig, Vejen selv du bane dig!

PRÆDIKEN MARIÆ BEBUDELSESDAG 25.MARTS 2012 VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL.10.15 KRARUP KL. 14 Tekster: Es.7,10-14; 1.Kor.21-31; Luk.1,46-55 Salmer: 10,441,71,73,117 Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak