Generel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

Transkript

1 Generel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Eleverne prøves i de naturfaglige kompetencer med inddragelse af relevante færdigheds- og vidensmål: Undersøgelse Modellering Perspektivering Kommunikation De fællesfaglige fokusområder Der opgives mindst 4 fællesfaglige fokusområder, som eleverne har arbejdet med i naturfagene i løbet af 8. og 9. klasse. Hvert fokusområde skal være et bredt område, der kan indeholde flere forskellige naturfaglige problemstillinger. Fokusområderne skal indeholde et anseeligt udvalg af teksttyper, som fx artikler og uddrag fra fagbøger, samt mindst 3 andre udtryksformer som fx illustrationer, simuleringer og film. Opgivelser indeholdt i de fællesfaglige fokusområder De samlede opgivelser skal være fordelt svarende til det vejledende timeantal for fagene; mest fra fysik/kemi, næstmest fra biologi og mindst fra geografi (ca. 45, 30 og 25 %). Fordelingen kan variere indenfor de enkelte fællesfaglige fokusområder. I opgivelserne skal det angives, hvilke tekster og andre udtryksformer der danner grundlag for prøven. Der er intet krav om antal normalsider.

2 Eksempel på opgivelse til et fællesfagligt fokusområde: Fælles fagligt fokusområde: Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer Eksempler på læringsmål for forløbet: Eleverne kan beskrive og forklare drikkevandets kredsløb Eleverne kan forklare, hvorfor drikkevand er en begrænset ressource Eleverne kan forklare om brug og udvinding af grundvand og overfladevand Eleverne kan fortælle om det gennemsnitlige årlige vandforbrug for en almindelig dansk familie og forklare årsagerne til forbrugets størrelse Eleverne kan forklare, hvilke trin der er i spildevandsrensning Eleverne kan ud fra modeller vurdere drikke- og spildevandsløsninger Eleverne kan fortælle, hvilke muligheder der er for udnyttelse af regnvand, herunder LAR og LUR Eleverne kan formidle løsninger på en naturfaglig problemstilling ved brug af egnede medier Eleverne kan perspektivere løsnings- og handlemuligheder til fremtidige scenarier. Eksempler på opgivelser: Fysik/kemi: Tekst om vandets kemiske egenskaber Film om tilstandsformer Illustration om spildevandsanlæg Biologi: Tekst om cellens opbygning og menneskets fysiologi Dokumentar om miljø og sundhedsmæssige problemstillinger i forhold til adgang til vand, lokalt og globalt Geografi: Film om menneskets påvirkning af vandets kredsløb Tekst om interessemodsætninger ved udnyttelse af vand som ressource Fællesfagligt Besøg på vandværk Tekst og model af vand i kredsløb Lodtrækning tidligst 1. april Tidligst den 1. april trækker eleverne lod om, hvilket fællesfagligt fokusområde de skal undersøge. Eleverne trækker enkeltvis eller i grupper på 2-3 elever, og senest 5 dage før lodtrækningen skal eleverne have besluttet, om de vil gå til prøve individuelt eller i gruppe. Efter lodtrækningen bruges den resterende undervisning i naturfagene på forberedelse til prøven.

3 Problemstilling og arbejdsspørgsmål Eleverne vælger et delområde indenfor det lodtrukne fællesfaglige fokusområde, som de vil fordybe sig i. Delområdet godkendes af læreren. Herefter udarbejder eleverne en naturfaglig problemstilling med tilhørende arbejdsspørgsmål, der tager udgangspunkt i de 3 naturfag og samlet danner grundlag for at belyse problemstillingen. Eleverne har i undervisningen tidligere arbejdet med en problemstilling indenfor det fællesfaglige fokusområde, men eleverne skal udarbejde en ny problemstilling til fokusområdet og i arbejdet med denne udnytte deres faglige viden og erfaringer fra tidligere arbejdsprocesser. Ved hjælp af åbne spørgsmål vejledes eleverne af naturfagslærerne, så eleverne selv formulerer problemstilling og arbejdsspørgsmål til fokusområdet. En naturfaglig problemstilling kendetegnes ved at være et eller flere naturfaglige spørgsmål, der ikke findes et entydigt svar på. Problemstillingen skal være årsagssøgende og må ikke kunne besvares med et ja eller et nej. Desuden bør problemstillingen lægge op til overvejelser om løsninger med udgangspunkt i en eller flere hypoteser, som kan efterprøves. Eksempler på vejledende spørgsmål: Når eleverne forsøger at indkredse den endelige problemstilling og udarbejde tilhørende arbejdsspørgsmål, kan det være relevant at vejlede ud fra følgende spørgsmålstyper, som relateres til fysisk/kemiske, biologiske og geografiske forhold: - Videns- og dataspørgsmål (Hvad er? Hvem er? Hvor er? Hvilke?) - Forklarings-og forståelsesspørgsmål (Hvorfor? Hvordan kan det være, at?) - Holdnings- og vurderingsspørgsmål (Egne/andres holdninger og vurderinger? Forholder det sig sådan eller sådan?) - Handlingsspørgsmål (Hvad kan/skal/bør der gøres? Af hvem? Hvad betyder den tidligere situation for det, der kan gøres nu og i fremtiden? Hvordan sikres gode løsninger?) Spørgsmålene kan efterfølgende skrives sammen til en eller få sætninger og omformuleres til en problemstilling: - Hvordan kan det være, at, når? Og på hvilken måde påvirker det os? - Hvad er årsagen til, at sker, når? Hvilke løsningsforslag kan udvikles or at afhjælpe dette? - Hvordan hænger sammen med hvis? - Hvorfor sker der, når? Hvad kan årsagen være? Hvem skal gøre hvad? - Er det rigtigt, at? Hvordan kan det ændres, og hvem vil det have konsekvenser for?

4 Problemstilling og arbejdsspørgsmål godkendes af naturfagslæreren, som sikrer, at problemstilling og tilhørende arbejdsspørgsmål giver eleverne mulighed for at vise de 4 naturfagskompetencer. Når problemstillingen er godkendt, kan den ikke ændres. Herefter arbejder eleverne med at belyse problemstillingen ud fra de valgte arbejdsspørgsmål, som giver anledning til at inddrage relevante modeller og til at arbejde undersøgende. Eleverne skal have adgang til faglokaler og udstyr, som er relevant for det praktiske arbejde i forbindelse med belysning af problemstillingen. Inden prøven Når problemstillingen for hver gruppe/elev er godkendt, udarbejder naturfagslærerne et antal uddybende spørgsmål, som kan stilles til eleverne i løbet af prøven. Spørgsmålene er indtil da ukendte for eleverne. Eleverne afleverer max en A4 side til læreren med problemstilling og arbejdsspørgsmål. Før prøven sender naturfagslæreren elevernes problemstilling, arbejdsspørgsmål samt de uddybende spørgsmål og samlede opgivelser til censor. Brug evt. skemaet herunder som skabelon. Censor skal have materialet i hænde, senest 14 dage før prøven afholdes. Eksempel på skema til censor (bilag 1) Navn(e): Problemstilling: Arbejdsspørgsmål biologi Arbejdsspørgsmål fysik/kemi Arbejdsspørgsmål geografi Uddybende spørgsmål udarbejdet af naturfagslærerne (ukendte for eleverne):

5 Prøven Eleverne kan gå op individuelt eller i grupper. Eleverne prøves i de naturfaglige kompetencer med inddragelse af relevante færdigheds- og vidensmål, alt efter det fokusområde eleverne har trukket samt den godkendte problemstilling. Prøven varer i alt 2 timer inklusiv votering, og der kan eksamineres op til 6 elever af gangen. De elever/grupper, der aflægger prøve samtidigt, skal have trukket forskellige fællesfaglige fokusområder. Ved prøvens start afleverer hver gruppe en kortfattet oversigt, som skal indeholde den overordnede problemstilling samt en oversigt over, hvordan problemstillingen belyses i løbet af prøven. Her skal eleverne angive, hvilke færdigheder de vil inddrage indenfor hvert af de naturfaglige kompetenceområder. De praktiske undersøgelser, der ikke kan udføres i prøvetiden, må dokumenteres på anden vis fx som film. Oversigten, problemstillingen og elevernes arbejdsspørgsmål danner udgangspunkt for prøven. Hjælpemidler Alle hjælpemidler er tilladt til prøven, så eleverne må gerne gå på nettet for fx at få adgang til animationer, filmklip, egne noter eller lign. Også alle fagmaterialer er tilladte. Eleverne må kun kommunikere med egne gruppemedlemmer under prøven, og må altså ikke gå på Facebook, Snapchat, Twitter eller lign. Vurdering Eleven prøves i hvor høj grad denne - udviser kompetence indenfor alle de naturfaglige kompetenceområder ved inddragelse af færdigheder og viden til at belyse den selvvalgte naturfaglige problemstilling - kan tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af en eller flere naturfaglige undersøgelser, herunder ved brug af modeller og med relevante perspektiver - kan forklare og begrunde valg af praktiske undersøgelser og modeller - kan forklare sammenhænge mellem praktiske undersøgelser, modeller og naturfaglig teori med udgangspunkt i den selvvalgte naturfaglige problemstilling - kan argumentere for naturfaglige forhold og anvende relevant fagterminologi fra både fysik/kemi, biologi og geografi - kan anvise og begrunde relevante handlemuligheder i forhold til den selvvalgte naturfaglige problemstilling.

6 Eleverne bedømmes individuelt, og der gives én karakter. Det er skolelederens ansvar at sikre, at de 3 naturfag dækkes af lærer og censor, og har flere lærere været ansvarlige for naturfagsundervisningen, må der gerne være to eksaminatorer ved prøven. Ved karakterfastsættelse er vægtning af censor og lærers karaktergivning 1:1. Ved flere eksaminatorer og uenighed om karakterfastsættelse, skal gennemsnittet af eksaminatorernes vurdering vægtes lige med censors vurdering. Eksempel på skema til vurdering af elevens naturfaglige kompetence (bilag 2) Bredde Undersøgelse Modellering Perspektivering Kommunikation Vurderingsgrad Dybde Færdighed og viden i Ca. 50 % forhold til kendt kontekst Færdighed og viden i Ca. 25 % forhold til ukendt kontekst Naturfaglig Ca. 25 % argumentation i forhold til mulige interessemodsætninger, løsnings- og handlemuligheder Kilde: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

7 Bilag 1 Navn(e): Problemstilling: Arbejdsspørgsmål biologi Arbejdsspørgsmål fysik/kemi Arbejdsspørgsmål geografi Uddybende spørgsmål udarbejdet af naturfagslærerne (ukendte for eleverne):

8 Bilag 2 Bredde Dybde Færdighed og viden i forhold til kendt kontekst Færdighed og viden i forhold til ukendt kontekst Naturfaglig argumentation i forhold til mulige interessemodsætnin ger, løsnings- og handlemuligheder Undersøgelse Modellering Perspektivering Kommunikation Vurderingsgrad Ca. 50 % Ca. 25 % Ca. 25 %