Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail
|
|
- Hanna Lauridsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail Risiko Ikke sporedannende bakterier Campylobacter Forekomst Infektion/forgiftning Typisk årsag Sygdomsforløb Forekommer først og fremmest i fjerkræ. Lav infektionsdosis. Ned til 500 bakterier. Der sker opformering i fødevaren Smitte via redskaber, rå kødvarer m.m. til fødevarer, der indtages uden yderligere varmebehandling Inkubationstid: 2 10 Varighed: Sygdom 1 uge, svækkelse i flere uger Diarre, kvalme, mavesmerter, Feber. Sundhedsmæssig vurdering Hyppighed/alvor af sygdom høj hyppighed i fødevaren/ sygdommen har stor alvor og forekommer hyppigt i DK. Forslag til Styrende foranstaltning Sikre at der sker krydsforurening fra rå Salmonella Listeria monocytogenes Forekommer i fjerkræ, okseog svinekød. Æg, tørrede mælkeprodukte r, grønsager Ost, kødprodukter, grønsager, fiskeprodukter, mælkeprodukte r Infektionsdosis normalt mere end pr g. fødevare, men kan være så lav som 10 pr. g Infektionsdosis vides med srhed. Utilstrækkelig varmebehandling. Kontamination via redskaber, kødsaft m.v. til fødevarer, der varmebehandles Ingen eller utilstrækkelig varmebehandling. Rekontamination af eller letkonserverede fødevarer Inkubationstid: ½ 2 Varighed: Få dage til flere uger Diarré, mavesmerter, feber, hovedpine, kvalme, opkastning Inkubationstid: Stor individuel variation Varighed: Afhænger af, hvilke symptomer der udvikles Rammer oftest resistenssvækkede og gravide. Influenzasymptomer. høj hyppighed i fødevaren/ sygdommen har stor alvor og forekommer hyppigt i DK. en har stor alvor og DK. Salmonellafrit (leverandørerklæring) Køling for at hindre vækst Sikre at der sker krydsforurening fra rå. Obs. På at smittede kan udskille salmonella i lang tid efter at de er blevet symptomfrie Køling for at begrænse vækst Sikre at der sker krydsforurening fra råprodukter til produkter. Da bakterien kan overleve i produktionsmiljøet bør der være ekstra opmærksomhed på rengøring af svært tilgængelig steder. 1
2 Yersinia enterocolitica Shigella sonnei Verotoksinproducerende E. coli Svinekød og svinekødsprodu kter Fækalt forurenede grøntsager Hakket oksekød, upasteuriseret mælk Ret høj infektionsdosis million pr. g fødevare. Dysenteri bakterier Lav infektionsdosis. Dosis vides med srhed få hundrede er sandsynligvis nok Kontamination af produkter, der kan opbevares i længere tid på køl Importerede grønsager vandet med fækalt forurenet vand Utilstrækkelig varmebehandling eller rekontamination Abort. Blodforgiftning, meningitis. Diarré Inkubationstid:3 10 Varighed: Få dage til 1 uge. Symptomer: Feber, diarre og mavesmerter. En mindre del af de smittede udvikler ledbetændelse og hududslæt som senkomplikationer. Inkubationstid: 1 7 Varighed: Oftest under 4 Mild til blodig diarre, Forekomst beskrevet Inkubationstid: Diarré, blodig diarré, mavekramper, opkastninger, let feber. Sjældnere: akut nyresvigt, skade på nyrer eller centralnervesystem en har stor alvor og DK. forekommer sjældent/sygdommen har stor alvor, forekomst af sygdom i DK kendes Væsentlig ringe hyppighed/sygdomm en har stor alvor og DK Listeria vokser primært i produkter med lang holdbarhedstid, hvor der er konkurrence fra andre bakterier fx pålægsprodukter. Listeria kan ligeledes forekomme i fiskevarer fx røget og gravede produkter Hurdleeffekt (saltkonc, ph, ) Tilsætning af nitrit. Køling for at begrænse vækst Sikre at der sker krydsforurening fra rå Grundig vask af grønt. af grøntsager Sikre at der sker krydsforurening fra råprodukter til produkter Køling for at hindre vækst Sikre at der sker krydsforurening fra rå 2
3 Staphylococcus aureus Vibrio cholerae Vibrio parahaemoloticus Sporedannende bakterier Cl. Perfringens Varmebehandle de saltede kød og fiskeprodukter. Færdige middagsretter, cremer og saucer Smitte via forurenede fødevarer og vand. Forekommer sjældent i DK Fisk og skaldyr, specielt rå østers og muslinger samt krydssmitte til spiseklare produkter. Sjælden i DK Varmebehandle de retter med kød eller fjerkræ. Sammenkogte retter, kødsupper Forgiftning pga. toksinproduktion million pr. g fødevare. Infektionsdosis afhænger af personens følsomhed. Infektionsdosis er dog normalt høj Infektionsdosis mia Forgiftning pga. toksin produktion i tyndtarm 1 10 millioner pr. g fødevare. Kontamination af fødevarer via menneskers hænder, sår m.m. Utilstrækkelig køling og forkert nedkøling. Dårlig sanitære forhold, Fødevarer vandet med i fækalt forurenet vand Manglende personlig hygiejne. Forekommer sjældent i DK Manglende varmebehandling, krydssmitte til spiseklare produkter. I DK ses sårinfektioner pga. badning i bakterieholdigt vand Sjælden i DK Langsom afkøling af store portioner produkter. Utilstrækkelig varmholdning af produkter Inkubationstid: 2 4 timer Varighed: 1 2 Kvalme, voldsom opkastning. Mavekramper, diarré Inkubationstid: 1 4 Varighed: 1 4 Kraftig vandig diarre og opkastninger. Stort tab af mikronæringsstoffer og væske 12 timer Inkubationstid: 12 timer Varighed: Diarre, mavesmerter og evt. opkastninger. I DK ses kun infektioner som sår og øre infektioner pga. forurenet badevand. Inkubationstid: 8 12 timer (variation 6 24 timer) Varighed: 1 Diarré, mavesmerter. Ildebefindende. moderat hyppighed/sygdomm en har moderat alvor, forekomst af sygdom i DK kendes. Mindre væsentlig Ringe hyppighed/ Mindre væsentlig fødevarer/ Sygdommen har moderat alvor, forekomst af sygdom i DK kendes Sikre god personlig hygiejne, da smitte sker fra med inficerede sår. Nedkøling Sikre god personlig hygiejne Grundig vask af importeret frugt og grønt. Sikre at der sker krydsforurening fra rå Køling for at hindrevækst.. Hurtig nedkøling: C på max. 3 timer. Evt. udportionering i mindre enheder. Cl. Botulinum Hjemmelavede Forgiftning pga. Utilstrækkelig saltning Inkubationstid: Køling for at hindrevækst. 3
4 Bacillus cereus fiskeprodukter, leverpostej, frugt og grønsagsproduk ter Melholdige produkter som cremer, saucer, meljævnede retter samt ris og mælk toksinpro duktion i fødevaren Forgiftning pga. toksinpro duktion i fødevaren/tarmen pr. g fødevare. Skimmelvækst Mugpletter Alle fødevarer Se også mykotoksiner under kemiske risici. Vira Hepatitis A Smittede udskiller virus via afføring. Ved dårlige hygiejniske forhold forurenes eller syrning af fødevarer. Utilstrækkelig opvarmning og køling af fødevarer Langsom afkøling af produkter. For lang tids opbevaring af mælk på køl Holdbarhed overskredet eller forkert opbevaring timer eller længere tid overlevelse kan det tage op til 1/2 år, før personen bliver rask Kvalme, opkastning. Diarré. Synsforstyrrelser, muskelsvaghed, forstoppelse. Lammelse af svælg og respiration. Hjertestop Inkubationstid: Diarrétype: 6 24 timer Opkastningstype: 1 5 timer Varighed: 12 timer 1 2 Diarré, mavesmerter. Kvalme, opkastning Se også mykotoksiner under kemiske risici Inkubationstid: 2 6 uger Varighed: 3 uger til flere måneder Diarre, træthed, kvalme, gulfarvning af hud og øjne. Ingen ringe hyppighed i fødevarer/sygdomme n har stor alvor, men forekommer sjældent i DK. en har moderat alvor, forekomst af sygdom i DK kendes Mug forekommer med stor hyppighed i fødevarer. Virus forekommer sjælden i fødevarer i DK/ Sygdommen har stor alvor, forekomst i DK udelukkende hos folk, der har erhvervet den ved. Hurtig nedkøling: C på max. 3 timer. Evt. udportionering i mindre enheder. Styring af ph og saltkoncentration Køling for at hindrevækst.. Hurtig nedkøling: C på max. 3 timer. Evt. udportionering i mindre enheder. Fødevarer med mugpletter skal kasseres, da der kan være svampegifte og/eller svampe mycelium. Dette vil være synligt. Overhold holdbarhedsdatoen. Opbevar korrekt. 4
5 Norwalk lignende Fx Norovirus Parasitter Giardia Cryptosporidium (amøbe) Anisakis (sildeorm, torskeorm)) drvand og fødevarer Smittede udskiller store mængder virus via både direkte (afføring, opkast) og indirekte (redskaber m.m.) kontakt. Alle produkter, der er spiseklare fx frugt, grønsager, salat, retter på buffet m.fl. Grønsager og frugt vandet med forurenet vand. Smitte fra inficerede Grønsager og frugt vandet med forurenet vand. Smitte fra inficerede Rå fisk, Infektions dosis partikler. I opkast og afføring af syge udskilles normalt 1 mio 1mia partikler pr. gram. Infektionsdosis Infektionsdosis Infektionsdosis Krydssmitte fra inficerede både personale og gæster ved buffet. Muslinger og østers. Vanding af frugt og grønt med forurenet vand. Grønsager og frugt vandet med forurenet vand. Smitte fra inficerede Grønsager og frugt vandet med forurenet (kloak)vand. Smitte fra inficerede Årsag klarlagt formentlig rå fisk (sushi) behandling. Varer i flere måneder. Inkubationstid: 1 2 Varighed: 12 timer til 3 Meget smitsom, opkast og diarre. Hyppigst forekommende årsag til akut maveinfektion med diarre og opkast., evt. feber, hovedpine, led og muskelsmerter. Forløb timer behandling kortvarig Diarre i 1 2 uger, i sjældnere tilfælde måneder til år. Forholdsvis hyppig i DK. behandling kortvarig Kraftig vandig diarre. Forekommer i DK Symptomer: Stærke rejser. Ikke væsentlig Virus forekommer med stor hyppighed i en har moderat alvor, men hyppigt forekommende. Parasitten forekomst i fødevarer er u/sygdommen har moderat alvor, sygdomsforekomst i DK er forholdsvis hyppig. Parasitten forekomst i fødevarer er u/sygdommen har moderat alvor, sygdomsforekomst i DK er forholdsvis hyppig. Parasitten forekomst i fødevarer er af hyppigt Grundig vask af frugt og grønt. Kogning i 1 min af bær. Sikre god personlig hygiejne hos personale, der håndterer fødevarer, herunder også at personalet er bevidste om, at de kan overføre smitte til fødevarerne, hvis de passer syge børn og er særligt grundige med den personlige hygiejne. Sikre at der er tænger, skeer, gafler o. lign. til at tage maden med, så gæsterne rører ved maden. Overvågning af buffet en, så det sikres, at gæsterne anvender udstyret til at tage maden med. Grundig vask af frugt og grønt. Giv bær et kort opkog. Sikre god personlig hygiejne hos personale, der håndterer fødevarer, herunder også at personalet er bevidst om, at de kan overføre smitte til fødevarerne, hvis de passer syge børn og er særligt grundige med den personlige hygiejne. Sikre at der er tænger, skeer, gafler o. lign. til at tage maden med, så gæsterne rører ved maden. Overvågning af buffet en, så det sikres, at gæsterne anvender udstyret til at tage maden med. Frysning v. 20 C i min 24 timer. Marinering/saltning med metode, som sikrer 5
6 Bændelorm (diphyllobothrium latum) Toxoplasmose Rå fisk, utilstrækkeligt varmebehandle t fisk Råt svinekød, rå grønsager m.m. Infektionsdosis Infektionsdosis Prioriner Prioner BSE/TSE Rygmarv, knoglemarv, samt dele af tarme hos kvæg, geder og får. Infektionsdosis Prioner Fødevarestyrelsens pjecer: Fakta om fødevarehygiejne: Bakterier Fakta om fødevarehygiejne: Tilberedning Fødevarestyrelsens hjemmeside: DTU: Mikrobielle og kemiske sundhedsfarer relateret til fødevarer. Rå fisk, utilstrækkeligt varmebehandlet fisk Inficeret Råt svinekød, rå grønsager inficeres med bl.a. katte afføring mavesmerter og feber. Kan gennemtrænge tarmvæggen og danne cyster i mennesker. Disse kan kun fjernes ved operation behandling kortvarig Mavesmerter og diarre efter ca. 10 dage. Sjælden Varighed: Kendes Fosterskader. Ved influenzasymptomer hos gravide, 8 14 dage. Giver anledning til symptomer normalt. Gravide er udsatte, idet fostret kan tage skade ved infektion af moderen. Varighed: Dødelig Mistanke om at prionerne kan forårsage Creutzfeldt Jacobs syndrom. Dødelig forekommende/sygd ommen har moderat alvor, sygdomsforekomst i DK er u. Mindre væsentlig Væsentlig drab. Tilstrækkelig varmebehandling Grundig vask af grøntsager og andet grønt. God personlig hygiejne hos personalet. Sikre at der sker krydsforurening fra råprodukter til produkter. Håndteres på slagteri. Detailbutr skal være opmærksomme på, at hvis de modtager delstykker med rygsøjle skal disse bære mærkat med blå stribe som tegn på, at rygmarven er fjernet. 6
7 Seruminstituttets hjemmeside 7
Fødevarehygiejne. Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland
Fødevarehygiejne Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland Indhold Bakterielle fødevarebårne sygdomme i Grønland... 2 Bakterier stammer fra jord, vand, dyr og mennesker... 2 Forebyggelse af bakterielle
Læs mereGravide og råmælksoste. Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum
Gravide og råmælksoste Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum Flowdiagram for ostefremstilling Opvarmning af mælk til 32gr Syrevækker og løbe Modning Opvarmning til 50gr Lagesaltning Afkøling og valleaftapning
Læs merehttp://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...
Side 1 af 12 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 2 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:
Læs mereRisikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling
Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling 12 6 Virksomheder der tilbereder fødevarer uden opvarmning og opbevarer dem på køl/frost indtil servering/salg. F.eks.
Læs mereBakterier og virus i fisk og skaldyr
Kapitel 12 side 99 Bakterier og virus i fisk og skaldyr Bakterier findes overalt på kloden. Og derfor også på og i fisk og skaldyr. De fleste er uskadelige for mennesker, men nogle typer af bakterier kan
Læs mereSide 1 af 15 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 5 Virksomheder der modtager færdigtilberedt varm mad kort tid før Skriv hvad du laver her: Modtager
Læs mereHYGIEJNE OG MADLAVNING
HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed
Læs mereNyt værktøj til risikoanalyse for fødevareproduktion.
Nyt værktøj til risikoanalyse for fødevareproduktion. Baggrund: I projektet Kulinarisk madkvalitet på sygehusene i Region Sjælland har VIFFOS i samarbejde med forskere på Fødevareinstituttet på DTU udviklet
Læs mereVarmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 3. november 2015
Varmebehandling Tina Beck Hansen FVST, Kødspecialiseringskursus, 3. november 2015 Varmebehandlingsteori hvad er det? Mikroorganismers varmetolerance Varmes drabseffekt Ækvivalente behandlinger Tilstrækkelig
Læs mereRisikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling
Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares ved rumtemperatur.
Læs mereRisikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling
Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling 8 Virksomheder der bager brød og kager og lignende der efter varmebehandling kan opbevares ved rumtemperatur i mere
Læs mereVarmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014
Varmebehandling Tina Beck Hansen FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014 Varmebehandlingsteori hvad er det? Mikroorganismers varmetolerance Varmes drabseffekt Ækvivalente behandlinger Tilstrækkelig
Læs mereRisikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling
Rubrik C. Relevante kemiske sundhedsfarer. Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling 9 Virksomheder der varmebehandler fødevarer som nedkøles fryses med henblik
Læs mereRisikoværktøjet Hvordan det startede. Nordisk Tilsynskonference BERGEN NORGE Om Fødevarestyrelsens risikoværktøj fredag d. 8.
Nordisk Tilsynskonference BERGEN NORGE Om Fødevarestyrelsens risikoværktøj fredag d. 8. februar 2013 1 Mejeriingeniør Per R. Hansen pha@fvst.dk Fødevarestyrelsen DANMARK KONTROLSTYRING 2 Risikoværktøjet
Læs mereOm sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer
Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer God personlig hygiejne er altid vigtig, og det er særlig vigtigt for medarbejdere
Læs mereHvornår er en varmebehandling sikker?
Hvornår er en varmebehandling sikker? Tina Beck Hansen ERFA møde engros, Hvad skal vi vide? Mikroorganismers varmetolerance Varmes drabseffekt Ækvivalente varmebehandlinger Sikker varmebehandling? Eksempler
Læs merehttp://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...
Side 1 af 9 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:
Læs mereRisikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling
Page 1 of 5 Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares
Læs mereHygiejne 4. Program. Opsamling Mandag d. 3/11. Kan i huske hvad i havde om sidste gang? Opsamling. KP og KKP
Hygiejne 4 Mandag d. 3/11 Program Opsamling KP og KKP Opgave Kritiske punkter og kritiske kontrolpunkter Oplæg om egenkontrol Opgave Temperaturer og levnedsmidler Opsamling Kan i huske hvad i havde om
Læs mereBilag B1 Slagtning (slagtesvin, søer og orner) overordnet hazard analyse
Landbrug & Fødevarer/DMRI 21. januar 2014 MOL/HCH Bilag B1 Slagtning (slagtesvin, søer og orner) overordnet hazard analyse Nedenstående oversigt er en opsummering af en overordnet hazard analyse med udgangspunkt
Læs mereSide 1 af 21 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 8 Virksomheder der bager brød og kager og lignende der efter Skriv hvad du laver her: Sunde trøfler
Læs mereHACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge
HACCP trin for trin Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge Hvad er HACCP Hazard Analysis of Critical Control Points Eller på dansk: Risikoanalyse af Kritiske Styringspunkter HACCP er en metode
Læs merehttp://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...
Side 1 af 25 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 9 Virksomheder der varmebehandler fødevarer som nedkøles eller fryses Skriv hvad du laver her:
Læs mereRotters smitterisiko
Rotters smitterisiko Rotters smitterisiko Rotter som smittebærere En af de væsentligste årsager til at rotter er uønskede i samfundet, er deres evne til at bære smitte. Rotter er i stand til at smitte
Læs mereVejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer
Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning
Læs mereMikrobiologisk sikker smørrebrødsog sandwichproduktion med IT Tina Beck Hansen
Mikrobiologisk sikker smørrebrødsog sandwichproduktion med IT Tina Beck Hansen Forudsætninger for mikrobiologiske forudsigelser Risikoen ved smørrebrød og sandwich Resultater fra projektet Redskabets ide
Læs mere10-01-2010. Mad, mennesker og mikroorganismer
10-01-2010 Mad, mennesker og mikroorganismer Benny Løvholm Christensen Uddannelser: Kok. Levnedsmiddeltekniker. Liniefag i samtidsorientering. Enkeltfag i madkultur KVL. Faglig erfaring: Uddannet Kok Arbejdet
Læs mereRejsevejledning og udenlandsvaccination
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Rejsevejledning og udenlandsvaccination
Læs mereIntro. Hvad er bakterier? Bakterier & fødevarer. MRSA Campylobacter Salmonella Listeria. Overlevelse og hurdleteknologi. Afslutning & spørgsmål
Intro Hvad er bakterier? Bakterier & fødevarer Michael René Lektor og Ingeniør 2. mar. 2016 MRSA Campylobacter Salmonella Listeria Overlevelse og hurdleteknologi Afslutning & spørgsmål Hvor store er bakterier?
Læs mereHvorfor skal hunden VACCINERES?
Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.
Læs mereRisikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling
Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares ved rumtemperatur.
Læs mereTEAM LONGWOOD ROBOTECH
TEAM LONGWOOD ROBOTECH V i er et top-motiveret, arbejdsomt og dygtigt valgfagshold på Langeskov Skole, der for andet år i træk arbejder med naturvidenskab og robotter. Vores mission er at deltage i konkurrencen
Læs mereMikroorganismer i fødevarer
Mikroorganismer i fødevarer FAKTA 1:1 Mikroorganismer i fødevarer Mikroorganismer som bakterier, gærsvampe og skimmelsvampe findes overalt, f.eks. i jord og overfladevand og på planter, dyr, mennesker
Læs mereForudsigelse af opbevaringstemperatur ved lunholdelse af færdigretter
Forudsigelse af opbevaringstemperatur ved lunholdelse af færdigretter Tina Beck Hansen, DTU Solvej K. Holm Hansen, DTU FVST, Foder- og Fødevaresikkerhed Hvorfor? Og hvad er problemet? Hvad er lunholdelse?
Læs mereVarmebehandling. Hansen, Tina Beck. Publication date: Document Version Peer reviewed version. Link back to DTU Orbit
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 19, 2017 Varmebehandling Hansen, Tina Beck Publication date: 2014 Document Version Peer reviewed version Link back to DTU Orbit Citation (APA): Hansen, T. B. (2014).
Læs mereRisikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling
Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling 7 Virksomheder der varmebehandler fødevarer og holder dem varme indtil salg eller servering. F.eks. sovse, varme retter
Læs mereSide 1 af 23 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 6 Virksomheder der varmebehandler fødevarer og sælger /serverer dem Skriv hvad du laver her:
Læs mereguide Har du farlige GOD HYGIEJNE ER DIN MAD FOR GAMMEL? sider Se flere guider på bt.dk/plus
guide MARTS 2012 Se flere guider på bt.dk/plus Har du farlige køkkenvaner? TEST DIG SELV HÅNDTERING AF MADVARER GOD HYGIEJNE ER DIN MAD FOR GAMMEL? 16 sider Denne guide er lavet i samarbejde med Morten
Læs mereFremstilling af varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker
Fremstilling af varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker 1 Varmebehandlede kødprodukter I denne guide beskrives nogle metoder, der hyppigt anvendes ved frems lling af kødprodukter, som
Læs mere1. En systematisk metode til risikoanalyse, udpegning af kritiske kontrolpunkter og HACCP-plan
Baggrund: I projektet Kulinarisk madkvalitet på sygehusene i Region Sjælland har Viffos i samarbejde med forskere på Fødevareinstituttet på DTU udviklet værktøjer til at styre og dokumentere fødevaresikkerheden,
Læs mereInformation om MRSA af svinetype
Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA
Læs mereHuskeregler for god køkkenhygiejne
Huskeregler for god køkkenhygiejne 10 huskeregler 1) Tag ringe, ur og armbånd af ved madlavning. 2) Bær forklæde. 3) Vask dine hænder, gerne helt op til albuerne, i 15 sek. 4) Vask hænder ved hvert nyt
Læs mereNyt værktøj til Risikoanalyse for fødevareproduktion
Nyt værktøj til Risikoanalyse for fødevareproduktion Rapport er udarbejdet 2010 i VIFFOS af: Birgitte Sterup Hansen Heidi Friis Hansen Anette Kamuk i samarbejde med Tina Beck Hansen, DTU Fødevareinstituttet
Læs mereVi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov.
Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Der findes i dag en bred vifte af vacciner til hund. På
Læs mereHåndbog om Zoonoser om hvordan sygdomme, som smitter fra dyr til mennesker, undgås
Håndbog om Zoonoser om hvordan sygdomme, som smitter fra dyr til mennesker, undgås 1. oplag: 5.000 eksemplarer December 2006 Grafisk tilrettelæggelse og produktion: Kailow Graphic Forsidefoto: Dansk Landbrugsrådgivning
Læs merePrædiktiv mikrobiologi
Prædiktiv mikrobiologi af Tina Beck Hansen Hvad er det? Hvordan gøres det? Hvad bruger vi det til? Prædiktiv mikrobiologi Hvad er det? At forudsige mikroorganismers reaktion overfor omgivelserne 28/04/2015
Læs merewww.vet.bayer.dk Har min kat orm?
www.vet.bayer.dk? Orm er hyppige parasitter hos katte! Næsten alle katte kommer på et tidspunkt i kontakt med orm. Katte, der lever ude, får ofte orm, og på et givet tidspunkt vil mere end halvdelen af
Læs mereGenerelt om valg af rengøringsmetoder hensyn, fordele og ulemper
. Generelt om valg af rengøringsmetoder hensyn, fordele og ulemper Ved lektor Birgitte Sterup Hansen, Zealand Underviser på akademiuddannelserne Fødevareteknolog og Hygiejne og rengøringsteknik Rådet for
Læs merePræsentation af værktøjer fødevaresikkerhed-risikoanalyse
Præsentation af værktøjer fødevaresikkerhed-risikoanalyse VIFFOS: Heidi Friis Hansen, Birgitte Sterup Hansen, Anette Kamuk DTU Food: Tina Beck Hansen Konference 10.-11. marts 2010 v/ Anette Kamuk VIFFOS;
Læs mereInfluenza A - fakta og orientering
Side 1 af 5 Børn og Ungdom > Opgaveløsning > Sundhed Influenza A - fakta og orientering Sundhedsstyrelsen forventer flere influenza A-tilfælde i løbet af efteråret, men vurderer samtidig, at der generelt
Læs mereSidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud
Sidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud Diætistmøde i DMA den 25. 26. september 2008 Kontorchef Karin Breck, Kontor for mikrobiologisk
Læs mereBehandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat
Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling
Læs mereHåndbog om Zoonoser. om hvordan sygdomme, som smitter fra dyr til mennesker, undgås
Håndbog om Zoonoser om hvordan sygdomme, som smitter fra dyr til mennesker, undgås 1. oplag: 5.000 eksemplarer December 2006 (revideret pdf-version dec. 2014) Grafisk tilrettelæggelse og produktion: Kailow
Læs mereMedarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges
BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst Marts 2012 Godkendt i Topledergruppen: April 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby
Læs mereSygepolitik for Børnehaven Spiren
Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil
Læs mereUddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)
Uddrag af lovstof EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) Kapitel II Artikel 5 Egenkontrol Risikoanalyse og kritiske kontrolpunkter
Læs mereUddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) KAPITEL VIII Personlig hygiejne 1. Alle, der arbejder på steder, hvor der håndteres
Læs mereMette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital
Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede
Læs mereOm egenkontrol i butikker og restauranter
Om egenkontrol i butikker og restauranter En hjælp til butikker og restauranter med at indføre egenkontrol både den skriftlige egenkontrol og de gode arbejdsgange Program for egenkontrol side 2 >> Risikovurdering
Læs mereÅrsager til infektion Smittemåder og smitteveje. Hvordan undgås infektioner? Håndhygiejne. Hvornår må børn komme i dagpleje efter sygdom?
Årsager til infektion Smittemåder og smitteveje Hvordan undgås infektioner? Håndhygiejne Hvornår må børn komme i dagpleje efter sygdom? 2 Vi består alle af ca. 10 13 hudceller og 10 14 bakterier Vi mister
Læs mereIndberettede tilfælde af fødevarebårne sygdomme 2003
Indberettede tilfælde af fødevarebårne sygdomme 2003 Indberettede tilfælde af fødevarebårne sygdomme 2003 FødevareRapport 2005:05 1. udgave, 1. oplag marts 2005 Copyright: Fødevarestyrelsen ISBN: 87-91569-48-6
Læs mereMikroorganismer og hygiejne
Mikroorganismer og hygiejne Læringsmål: Viden om hvad mikroorganismer er. Viden om hvor mikroorganismer findes. Viden om hvordan kroppen bekæmper mikroorganismer. Viden om man undgår at blive smittet med
Læs mereUndersøgelse af patogen-forekomst i regnvand. Karsten Arnbjerg-Nielsen
Undersøgelse af patogen-forekomst i regnvand Karsten Arnbjerg-Nielsen Disposition De to synspunkter Hvor kommer patogenerne fra? Hvor mange er der? Sammenligning med andre smitteveje Opsamling 2 DTU Miljø,
Læs mereLevact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR
Levact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR 3 Information til dig, der skal behandes med Levact for kræft i blodet, lymfesystemet eller knoglemarven. Informationen fokuserer på lægemidlet Levact, hvordan
Læs mereNervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine
Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine Meningitis En alvorlig infektion i centralnervesystemet En betændelsestilstand i hjernehinderne og i det subaraknoidale rum Fig. 10.16 1 Årsag til meningitis
Læs mereHvorfor skal hunden. vaccineres?
Hvorfor skal hunden vaccineres? Hvorfor skal hunden vaccineres? Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod. Hundesyge Hundesyge skyldes et
Læs mere- praktisk viden til skibets egenkontrol
Hygiejne i kabyssen - praktisk viden til skibets egenkontrol DEL 3 Til KABYS 1 1.0. Råvarer 6 2.0. Forurening af mad 10 3.0. Fødevarebåren sygdom og smittekilder 11 4.0. Mikroorganismer og fødevarer 12
Læs mereNy fødevarevirksomhed kom godt i gang!
Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! For detailvirksomheder Tillykke med din nye fødevarevirksomhed For at sikre en høj fødevaresikkerhed er der en række forhold, du skal have styr på i din nye fødevarevirksomhed.
Læs mere- praktisk viden til skibets egenkontrol
Hygiejne i kabyssen - praktisk viden til skibets egenkontrol DEL 3 Til KABYS 1 Indholdsfortegnelse 2 1.0. Råvarer 6 2.0. Forurening af mad 10 3.0. Fødevarebåren sygdom og smittekilder 11 4.0. Mikroorganismer
Læs mere7 Hygiejne, temperaturer og holdbarhed
7 Hygiejne, temperaturer og holdbarhed Her kan du læse om Bakterier Fordærvelsesfloraen Sygdomsfremkaldende bakterier Skimmelvækst Parasitter og virus Holdbarhed Ansvar for den den mikrobiologiske holdbarhed
Læs mereHYGIEJNE REGLER I samarbejde med Coop Kvalitet, september 2016
Høj fødevaresikkerhed er meget vigtigt for Coop. I dette dokument beskrives derfor, hvilke forventninger og krav, der stilles til aktørerne, som håndterer eller tilvirker/fremstiller fødevarer under aktiviteten.
Læs mereHygiejne - håndhygiejne.
Hygiejne - håndhygiejne. Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det. Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer
Læs mereStatens Serum Institut
MRSA 398 svin og mennesker Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut PROGRAM Definition Staphylococcus aureus MRSA - Symptomer og behandling
Læs mereIndledning Målet med denne rapport er: At identificere hazards i udvalgte produktionszoner Vurdere risikoen af de identificerede hazards
Rapport 31.12.2014 2003024 RENPÅNY Version1 AGLK/JUSS Udpegning af hazards og vurdering af risici i produktionsområder med forskelligt rengøringsbehov (Milestone 2; deliverable 1.2) Anette Granly Koch
Læs mereIndhold. Forbeholdt fødevareregionen: Egenkontrolprogrammet er godkendt. Den: 11.april 2005 AF:
Indhold 1. Beskrivelse af Børnehuset 2. Varemodtagelse. 3. Opbevaring. 4. Produktion. 5. Rengøringsplan. 6. Personlig hygiejne. 7. Diverse skemaer. 8. Skemaer over mikroorganismer. 8. Skemaer med sygdomsfremkaldende
Læs mereHygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet
Hygiejne i kabyssen - gode råd til skibets egenkontrol En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet God hygiejne er hele tiden at tænke sig om, når man laver mad til andre. For at begrænse
Læs mereIndberettede tilfælde af fødevarebårne sygdomme 2004
Indberettede tilfælde af fødevarebårne sygdomme 2004 Indberettede tilfælde af fødevarebårne sygdomme 2004 FødevareRapport 2006:19 1. udgave, 1. oplag september 2006 Copyright: Fødevarestyrelsen Id-nummer
Læs mereRåd om mad og motion. Når du er gravid
Råd om mad og motion Når du er gravid 2 Når du er gravid s. 3 Spis sundt og varieret s. 4-5 Hvor meget skal du spise? s. 6-7 Hvad skal du undgå? s. 8-9 Hvilke vitaminer og mineraler har du brug for? s.
Læs mereMADKLASSEN 6 Dig og din mad HUSK GOD KØKKEN- HYGIEJNE
6 N SE S A KL in mad D Dig og d A M N E K K Ø K D O G K S HU HYGIEJNE LÆS PÅ MÆRKERNE BAKTERIER OG VIRUS I MADEN HUSK GOD KØKKEN- HYGIEJNE MADKLASSEN 6 God hygiejne i køkkenet er vigtig, hvis du ikke vil
Læs mereHvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer. Risikofaktorer
Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer Risikofaktorer Udfordringerne 40 virksomheder står til listeria-bøde 21. august 2014 Fødevarestyrelsens tilbagetrækningskontrol
Læs mereTil dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side
Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de
Læs merePatientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter
Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,
Læs mereOm fødevarer ved midlertidlige og lejlighedsvise arrangementer
Publikationsliste Forside. Komplet printvenlig version Om fødevarer ved midlertidige og lejlighedsvise arrangementer Denne folder handler om tilberedning og salg af mad i forbindelse med midlertidige og
Læs mereVed du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det
Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,
Læs mereHygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet
Hygiejne i kabyssen - gode råd til skibets egenkontrol En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet God hygiejne er hele tiden at tænke sig om, når man laver mad til andre. For at begrænse
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Konserveringsteknikker for kødprodukter
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Nr. 43 058 Konserveringsteknikker for kødprodukter Udviklet af: Johnny Larsen og Ulla Uebel Uddannelsescentret i Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde
Læs mereVaccination af mink. Unge pelsdyravlere. Januar 2018 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet.
Vaccination af mink Unge pelsdyravlere. Januar 2018 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet. Hvad kan vi vaccinere mod Hvalpesyge. Virusenteritis. Smitsom lungebetændelse. Botulisme. Hvad kan vi ikke vaccinere
Læs mereHYGIEJNE INSTRUKS. v/anna Høgberg. Onsdag d. 17/6 2009
HYGIEJNE INSTRUKS v/anna Høgberg Onsdag d. 17/6 2009 Dagens Program Instruks og videre formidling Forureningsformer Mikroorganismer Hygiejne Sygdom Egenkontrolprogram Viden Den ansvarlige for et midlertidigt/lejlighedsvis
Læs mereMRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut
MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien
Læs mereRAPPORT OM EFFEKTEN PÅ INDHOLDET AF BAKTERIER PÅ SALAT OG KRYDDERURTER VED SKYLNING Projekt J. nr.:
CENTRALT KOORDINEREDE LABORATORIEPROJEKTER SLUTRAPPORT RAPPORT OM EFFEKTEN PÅ INDHOLDET AF BAKTERIER PÅ SALAT OG KRYDDERURTER VED SKYLNING Projekt J. nr.: 2013-28-629-00004 BAGGRUND OG FORMÅL Der er gennem
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereStatens Serum Institut
Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =
Læs mereforebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser
INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:
Læs mereFlere levende lam Inga Stamphøj, dyrlæge
Flere levende lam Inga Stamphøj, dyrlæge Program for aftenen Praktiske overvejelser omkring lammedødelighed set med den praktiserende dyrlæges øjne Klovsyge Et par spørgsmål Muligheder for økonomiske forbedringer
Læs mereProj.nr Hygiejneberedskab
13. juni 2019 Rapport Proj.nr. 2007044 Hygiejneberedskab Version 2 Generisk risikovurdering ved produktion af sous vide AGLK/MT Anette Granly Koch Formål Sammendrag Formålet med denne rapport er at udarbejde
Læs mereOm salg af fødevarer på markeder, dyrskuer, sportsstævner med mere
Fødevarestyrelsen - Om salg af fødevarer på markeder, dyrskuer, sportsstævner med m... Side 1 af 11 Om salg af fødevarer på markeder, dyrskuer, sportsstævner med mere publikationsliste forside forside
Læs mereMøllevang januar Sygdomsfolder
Sygdomsfolder Møllevang januar 2018 Folderen er udarbejdet efter ønske fra forældre og personale i Møllevang og godkendt af Børnehuset Møllevangs forældrebestyrelse januar 2018. Vi ønsker et opslagsværk
Læs mereHvem skal jeg lytte til? (Ansvar og pligter)
Hvem skal jeg lytte til? (Ansvar og pligter) Som frivillig er du forpligtet til at lytte og rette dig efter alle henstillinger og påbud, der kommer fra enten: Den vagtansvarlige i boden. Roskilde Festivals
Læs mereEKSEMPEL PÅ PRØVEPLAN FOR KONTROL AF LISTERIA I STORKØKKEN
EKSEMPEL PÅ PRØVEPLAN FOR KONTROL AF LISTERIA I STORKØKKEN STORKØKKEN DER PRODUCERER OG LEVERER FÆRDIGRETTER TIL ÆLDRE Når et storkøkken laver en prøveplan, skal planen blandt andet beskrive, hvor, hvor
Læs mere