Bilag til ansøgning om miljøgodkendelse efter 11

Transkript

1 Bilag til ansøgning om miljøgodkendelse efter 11 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Ansøgnings nr.: Fesco Mink v/ Kristian Krog Trekronervej Rønde Dato: 22. maj 2013 Miljøkonsulent Hanne Bang - Tlf hab@graakjaer.dk Gråkjær Miljøcenter Lundvej 24, 8700 Horsens - Tlf

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Resumé... 2 Godkendelsespligt og godkendelsens omfang... 4 Lokalisering, landksab og planforhold... 5 Staldindretning, teknologi m.v Arealolysninger og husdyrgødning Management og egenkontrol Driftsforstyrrelser eller uheld Alternative løsninger og 0-alternativet Bedriftsoversigt - ikke målfast Kort over naboer, lokalplanområder m.v Kort over Fredninger og beskyttelseslinjer Kort over terrænhældning Kort over naturområder Erklæring om opbevaringskapacitet Beredskabsplan med tekst og kort... 1 Side 1

3 RESUMÉ Produktionens størrelse og fordeling af arealer Minkfarmen ønskes udvidet fra minktæver, svarende til 86,76 DE til tæver, svarende til 191,18 DE. Arealer til ejendommen er forpagtet ud. Der afsættes husdyrgødning til 4 gylleaftaler og Bånlev Biogas A/S. Bygningsanlæggets placering i omgivelserne I forbindelse med udvidelsen sker der følgende ændringer: Der opføres 10 stk 2-rk minkhaller på max 130 m og 2 stk 2-rk minkhaller på max 105 og 75 m nord for de eksisterende minkhaller. Der etableres en møddingsplads til redehalm vest for den eksisterende 6-rk minkhal på ca 8*12 m. Der er ca 150 m til nærmeste nabobeboelse, sydvest for minkfarmen målt fra de nye minkhaller. Nærmeste boligområde er Rostved ca m sydøst for minkfarmen. Der er ingen beskyttelseslinjer eller fredninger der går ind over minkfarmens byggefelt. Produktionens påvirkning af omgivelserne herunder emissioner, transport, osv. Lugt Lugtgenerne fra udvidelsen af minkfarmen forventes ikke at genere omkringboende, da de fastsatte lugtgeneafstande overholdes. Transporter til og fra ejendommen Anslået medfører ændringen af produktionen på minkfarmen at antallet af transporter stiger fra ca 407 til ca 480 årligt. Da ingen naboer er placeret nær indkørslerne til minkfarmen vurderes det, at transporter ikke vil give anledning til væsentlige gener for omkringboende. Hovedparten af transporterne sker med lastbil. Husdyrgødning gylle og dybstrøelse På ejendommen produceres der ca m 3 der afsættes til gylleaftaleareal og biogasanlæg. Støv, støj og fluer Ændringen af produktionen på ejendommen forventes ikke at medføre væsentlige gener i forhold til støv, støj og fluer. Generelt ammoniakkrav, BAT emissionsniveau og samlet ammoniakemission Kravet om reduktion af 30% ammoniak i forhold til referencestaldsystemet er overholdt, med 1.644,83 kg N/år. Det vejledende BAT emissionsniveau er opfyldt med 113,26 kg N. Den samlede ammoniakemission fra minkfarmen er på i alt 7.361,74 kg N, hvilket svarer til en merfordampning på 2.677,44 kg N. Side 2

4 Natur nær ejendommen og ammoniakdeposition hertil Kategori 1 natur: Minkfarmen ligger ca 2,2 km fra nærmeste EF-habitatområde/Natura2000 område. Pga den lange afstand til naturområdet er der ikke foretaget beregninger hertil. Kategori 2 natur: Minkfarmen ligger ca 1,5 km fra nærmeste naturområde, der er beskyttet efter 7 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Der er ikke foretaget beregninger til området pga. afstanden. Kategori 3 natur og 3 beskyttede naturområder: Indenfor en afstand på meter fra minkfarmen ligger der flere mindre naturområder. Der er foretaget beregning til 4 naturpunkter. Merdepositionen til kategori 3 naturområderne mose og overdrev nordøst for farmen er 0,1 kg N pr ha. Merdepositionen til 3 beskyttet sø og eng nord for farmen er henholdsvis 1,6 og 0,9 kg N pr ha. Markdriftens påvirkning af omgivelserne herunder udvaskning af N og P Der afsættes gylle til 4 gylleaftaler og til Bånlev Biogasanlæg. Andre miljøpåvirkninger Produktionen overholder alle gældende normer for opbevaring og udbringning af gylle, håndtering af spildevand og affald, støjbelastning af omgivelser m.v. Det betyder, at produktionens virkninger på miljøet, hvad angår disse faktorer, må betragtes som tilfredsstillende. Anvendelse af Bedst Anvendelig Teknik Der er anvendt BAT indenfor følgende områder: Energi, vand, management, foder, staldindretning og opbevaring af husdyrgødning. Alternative løsninger og 0-alternativ Alternative løsninger har været diskuteret, men det vurderes at det ansøgte projekt tager hensyn til naboer og omgivende natur og miljø og opfylder kravene til en effektiv pelsdyrproduktion. 0-alternativet beskriver forholdene, hvis udvidelsen ikke finder sted. 0-alternativet vil betyde en fastholdelse af den nuværende produktion, indtil produktionsapparatet er slidt ned. Ud fra et økonomisk synspunkt vil dette være uhensigtsmæssigt. Side 3

5 GODKENDELSESPLIGT OG GODKENDELSENS OMFANG Da husdyrproduktionen overstiger 25 DE, men er under 250 DE er der tale om en godkendelse i henhold til 11 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Minkfarmen ønskes udvidet fra minktæver, svarende til 86,76 DE til tæver, svarende til 191,18 DE. Efter 1/ udgør produktionen 216,67 DE. Disse ekstra DE skal indbygges i miljøgodkendelsen og de vil blive afsat til biogasanlæg. Bivirksomhed Der er ikke biogas, halmfyr eller anden bivirksomhed på ejendommen. Datoer Så snart ansøgningen om miljøgodkendelse er godkendt vil udvidelsen og byggeriet af de nye haller og møddingsplads blive påbegyndt. Det forventes at minkfarmen er på fuld produktion 3 år efter godkendelsen er givet. Pelsdyrbrugets ophør Ved pelsdyrbrugets ophør, rengøres haller- og gødningsopbevaringsanlæg. Evt. nedbrydning af haller og fortank/gyllebeholder vil ske i henhold til gældende regler. Der er ikke truffet foranstaltninger for forebyggelse af forurening ved virksomhedens ophør, da virksomheden ikke forventes lukket. Desuden vil en evt forurening kun kunne stamme fra håndtering af gylle. Eftersom dette er lagt i faste rammer, anses det ikke for hensigtsmæssigt at foretage yderlige. Side 4

6 LOKALISERING, LANDKSAB OG PLANFORHOLD Lokalisering Området, husdyrbruget ligger i, er domineret af landbrugsdrift, spredt bebyggelse og spredt beplantning. Der er ca 150 m til nærmeste nabobeboelse, sydvest for minkfarmen målt fra de nye minkhaller. Nærmeste boligområde er Rostved ca m sydøst for minkfarmen. Den eksisterende del af farmen ligger placeret i et kulturarvsareal. Dette område dækker kun med en mindre del det nye byggefelt. Det vurderes generelt at udpegningen ikke vil blive begrænsende for udvidelsen af minkfarmen. Minkfarmen ligger i et område med nogen terrænhældning. Kort med afstande til nabo m.v., kort med fredninger og beskyttelseslinjer og kort med terrænhældning er indsat i nærværende bilag. Landskabet og planforhold I forbindelse med udvidelsen sker der følgende ændringer: Der opføres 10 stk 2-rk minkhaller på max 130 m og 2 2-rk minkhaller på max 105 og 75 m nord for de eksisterende minkhaller. Bredden er ca 4,5 m og ca 2,7 m høje. Mellem hallerne bliver der ca 1 m. Gavlene på hallerne bliver beklædt med røde stålplader eller træbeklædning og på taget lægges gråt eternit. Den endelige placering af hallerne og afstanden mellem disse fastlægges i forbindelse med byggetilladelsen på ejendommen og hermed evt krav til brandsikring af farmen. Der etableres en møddingsplads til redehalm vest for den eksisterende 6-rk minkhal på ca 8*12 m. Læhegn Der er planlagt nyt læhegn øst for de nye minkhaller. Herudover er der eksisterende læhegn/skov nord og vest for de nye minkhaller. Hegn Herudover vil der blive etableret hegn efter gældende regler, så evt løsslupne mink ikke kan forlade minkfarmen. Samlet vurdering Det vurderes, at de nye minkhaller vil passe godt ind i omgivelserne og at det landskabelige indtryk ikke ændres væsentligt. Side 5

7 Faste afstandskrav Afstand fra anlægget Lovkrav (minimum) Ikke-almene vandforsyningsanlæg >25 m 25 m Almene vandforsyningsanlæg >50 m 50 m Vandløb/dræn/søer >15 m 15 m Offentlig vej og privat fællesvej >15 m 15 m Levnedsvirksomhed >25 m 25 m Beboelse på samme ejendom >15 m 15 m Skel >5 m 5 m Nabobeboelse >100 m 100 m Byzone eller sommerhusområde, områder, der i kommuneplanens rammedel er udlagt til byzone eller sommerhusområde, eller områder i landzone, der ved lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv, rekreative formål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner eller lignende. >200 m 200 Side 6

8 STALDINDRETNING, TEKNOLOGI M.V. Bedriftens ansvarlige har fokus på hvilke staldsystemer der er bedst anvendelige i relation til miljø, og dermed tab af ammoniak til omgivelserne, samt til dyrenes velfærd. Bedriften og det tilhørende produktionsanlæg bygger på principper der tilgodeser miljøet i det omfang loven tilsigter. Med naturlig ventilation er der sikret et stort luftskifte, hvilket medfører en lavere koncentration af ammoniak og lugt fra husdyrproduktionen. Pumpning og håndtering af gylle foregår i lukket rørsystem. Pumpning og håndtering af gylle i øvrigt vil normalt foregå indenfor normal arbejdstid. BAT og miljøteknologi for staldindretning På minkfarmen er valgt følgende staldsystem, hvilket er BAT: Eksisterende haller: 35 cm brede gødningsrender med daglig udmugning, 31% proteinindhold i foderet i ugerne og halm ad lib Nye haller: 37,5 cm brede gødningsrender med daglig udmugning, 31% proteinindhold i foderet i ugerne og halm ad lib Ifølge afgørelsen NMK er vejledende BAT emissionsniveau for nye minkhaller og for eksisterende minkhaller >50 m 1,15 kg N pr tæve. På farmen giver det følgende BAT emissionsniveau: Emissionsniveau Kg ammoniak tæver 1, BAT opfyldes på ejendommen, da ammoniakemissionen er beregnet til 7.361,74 kg N. RENGØRING OG DESINFICERING Gødningsrenderne tømmes dagligt i alle haller. Hver dag vaskes fodersilo og vogn og der er daglig oprydning i hallerne og ved foderopbevaringen m.v. En til to gang årligt vaskes alle hallerne efter iblødsætning. FODRING Foder opbevares i fodersiloen. Foder leveres dagligt pga holdbarhed. Foderet er tilpasset minkenes aktuelle behov. Derved undgås overforsyning med næringsstoffer, der vil ende som uudnyttet næringsstoffer i gyllen. Proteinindholdet i foderet søges løbende reduceret. Dette medfører at mængden af overskudsprotein i gødningen reduceres og der vil dermed være en lavere ammoniakemission fra pelsdyrproduktionen og mindre kvælstof i den samlede mængde af husdyrgødning. I nærværende ansøgning er der benyttet foder med et proteinindhold på 31% af OE i uge Side 7

9 ENERGIFORBRUG Energi anvendes primært til håndtering af gylle og vandpumper. I hallerne er der lyskip og der er dermed ingen energiforbrug til belysning. Hallerne er med naturlig ventilation og der er derfor ikke energiforbrug til dette. Udendørslyse er kun tændt efter behov. Logistikken i forbindelse med fodring og generel håndtering af minkene er indrettet, så afstanden giver færrest mulige driftstimer, hvilket minimere energiforbruget. I ansøgt drift anslås det at forbruget bliver kwh pr år og ca l diesel. VANDFORBRUG Vand anvendes primært til drikkevand og rengøring af fodersilo og vogn samt til årlig vask af haller. Ejendommens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild. Evt lækager identificeres og repareres hurtigst muligt. I ansøgt drift anslås det at forbruget bliver ca m 3 vand pr år. SPILDEVAND Type Anslået m 3 Afledes til Spildevand fra rengøring af fodersilo og - vogn 100 Gyllesystem til gyllebeholder Tagvand fra eksisterende haller Nedsivning på egne arealer. Tagvand fra nye haller Nedsivning på egne arealer Spildevand fra husholdning og medarbejderfaciliteter Septiktank AFFALD OG KEMIKALIER Døde dyr opbevares indtil afhentning nedfrosset i kummefrysere. Brændbart affald i form af plastik, papirsække, aftørringspapir og tom rengjort emballage bliver bortskaffes via en indsamlingsordning for erhvervsvirksomheder eller bortskaffes til kommunalgenbrugsplads. Jern og metal afhændes til produkthandler og glas m.m. bortskaffes via indsamlingsordning for erhvervsvirksomheder eller bortskaffes til kommunalgenbrugsplads. Klinisk risikoaffald i form af medicinglas og -rester samt kanyler bortskaffes via indsamlingsordning for erhvervsvirksomheder, indleveres på genbrugsplads eller sendes med dyrlægen retur. Motorolie bortskaffes til mekaniker, der tager spildolie med retur ved olieskift. Dieselolie opbevares i godkendt tank på betongulv. Side 8

10 LUGT Ventilationsluften fra hallerne medbringer en given mængde lugt. Da hallerne er med naturlig ventilation, bliver luften opblandet og fortyndet inden den falder ned omkring hallerne, hvorved lugten formindskes. Herudover vil haller og foderopbevaring blive rengjort hyppigt, så der ikke opstår uhygiejniske forhold og så lugtgenerne mindskes. Lugtgenerne fra minkfarmen forventes ikke at genere omkringboende, da de fastsatte lugtgeneafstande overholdes til nærmeste enkelt bolig, samlet bebyggelse og byzone. STØJ I det omfang det er muligt, vil alle støjende aktiviteter blive lagt indenfor normal arbejdstid. Dog kan der forekomme afvigelser i forbindelse med levering af foder og afhentning af gylle. Alle generelle krav vedr. støj vil blive overholdt. Sammenholdt med ejendommens placering vurderes det ikke at være nødvendig med specielle tiltag for at sikre omkringboende mod støjgener. Støj fra ventilationsanlæg Der er ikke støj fra naturlig ventilation. Støj fra korntørringsanlæg m.v. Der er ingen korntørringsanlæg eller lignende på bedriften og dermed ingen støj herfra. Støj fra transporter Støj fra transporter vil primært komme fra lastbiler med levering af foder og afhentning af gylle. Transporterne vil primært foregå indenfor normal arbejdstid Alle grænser for tilladelig støj vil blive overholdt og der vil kun i meget få tilfælde opstå støjgene fra transporterne. Støj fra kompressor Der kan være støj fra kompressorerne der er placeret i værkstedet. Det vurderes, at den ikke udgør en støjgene for naboer, da den står inde i bygningerne og da der er over 150 m til nærmeste nabo. LYS Lys i hallerne Der er ingen kunstig belysning i hallerne. Udendørslys Der er opsat udendørslys på depot/værkstedsbygningen og i gårdspladsen. Udendørslamper er styret af sensor og kun tændt efter behov. Som udgangspunkt vil der ikke være belysning udenfor bygningerne om natten. Side 9

11 FLUER OG SKADEDYR Tiltag for minimering af fluer og skadedyr Der holdes generelt en god hygiejne i hallerne og ved foderopbevaringen, så tiltrækningen af rotter og mus samt mulighederne for udklækning af fluelarver minimeres. Fluebekæmpelse Fluebekæmpelse i stalden sker i overensstemmelse med retningslinjerne fra Statens Skadedyrslaboratorium. Skadedyrsbekæmpelse Rottebekæmpelse sker i overensstemmelse med retningslinjerne fra Statens Skadedyrslaboratorium. STØV FRA ANLÆG OG MASKINER Støv fra foderhåndtering Der er ingen støvgener ved håndtering af foder, da foderet er vådt. Støvgener ved halmstrøelse Der vil kun være mindre støvgener ved strøning med halm. Det vurderes, at støvet fra strøning ikke udgør en støvgene ved naboer. Side 10

12 TRANSPORT Til- og frakørselsforhold Kørsel til og fra produktionen sker ad Trekronevej. Der er gode oversigtsforhold ved ud - og indkørsel til minkfarmen. Transporter Hovedparten af transporterne udgøres af transporter med foder og husdyrgødning. Transporterne sker primært med lastbil. Transporterne vil primært foregå indenfor normal arbejdstid Alle grænser for tilladelig støj vil blive overholdt og der vil kun i meget få tilfælde opstå gener fra transport. Da ingen naboer er placeret nær indkørslerne til minkfarmen vurderes det, at transporter ikke vil give anledning til væsentlige gener for omkringboende. Nedenstående transporter er anslået: Transporter med: Nudrift ca Udvidelse ca Levering af foder Levering af halm 3 4 Levering af dyr 2 2 Afhentning af pels, dyr m.v. 5 5 Levering af brændstof 2 4 Afhentning af døde dyr 3 3 Afhentning af gylle Afhentning af affald Andet/diverse I alt Side 11

13 AREALOLYSNINGER OG HUSDYRGØDNING Arealer til ejendommen er forpagtet ud. Der afsættes husdyrgødning til 4 gylleaftaler og Bånlev Biogas A/S. Oversigt over afsætning af gylle: Aftager Antal DE Bemærkninger I/S Askedal CVR: Jørgen Lindved CVR: Landbrugsselskabet af 1. oktober 2004 CVR: Carsten Beck CVR: ,0 Arealer indgår ikke i dette ansøgningsskema, da der er ansøgt om miljøgodkendelse for I/S Askedal, hvori der indgår 40 DE i minkgylle fra minkfarmen. Sagen er forventeligt ved at blive sagsbehandlet. 53,3 Arealerne indgår i dette ansøgningsskema. Alle arealer er placeret udenfor nitratklasser, fosforklasser, nitratfølsomt vandindvindingsområde og vandopland med stigende dyretryk, hvorved arealerne ikke skal 16 arealgodkendes. 25,0 Arealer indgår ikke i dette ansøgningsskema, da der er ansøgt om miljøtilladelse for Landbrugsselskabet. Denne sag er i sagsbehandling. Da Landbrugsselskabet ikke forventer at kunne udnytte miljøtilladelsen til eget dyrehold fuldt ud før gødningsåret 2015/2016 vil der blive afsat minkgylle på arealerne indtil da. Når der ikke længere sker afsætning til Landbrugsselskabet vil der ske en større afsætning til Bånlev Biogas A/S. 50,0 Arealerne indgår i dette ansøgningsskema. Alle arealer er placeret udenfor fosforklasser, nitratfølsomt vandindvindingsområde og vandopland med stigende dyretryk. En del af arealerne er placeret i nitratklasse, men da ejendommen drives økologisk er der pr definition en lav udvaskning af N fra arealerne, hvorved arealerne ikke skal 16 arealgodkendes. Der skal meddeles en fleksibel godkendelse på DE, da der kan afsættes 70 kg total N til økologiske arealer, hvorved DE begrebet ikke kan anvendes. Særligt er fleksibiliteten vigtig, da normtallene beregnet i HG er væsentligt forskellige fra de normtal der benyttes i gødningsplanlægningen af planteavlskonsulenterne. Bånlev Biogas A/S 48,37 Der er aftale med Bånlev om afsætning op til m 3 gylle, hvilket svarer til ca 76 DE / 86 DE (DE før og efter 1. august 2013), hvorved der er tilfredsstillende fleksibilitet i forhold til ovenstående gylleaftaler. I alt 216,67 Beregnet efter DE pr 1/ Side 12

14 Udbringning af husdyrgødning på gylleaftalearealerne Der udarbejdes hvert år en mark- og gødningsplan, så mængden af handels- og husdyrgødning er tilpasset afgrødens behov. I planen tages der hensyn til bonitet, sædskifte, planternes udbytte og kvælstofudnyttelse. Husdyrgødning udbringes under hensyn til afgrødernes vækstperiode, hvilket betyder maksimal udnyttelse af næringsstoffer. Husdyrgødning udbringes under hensyn til generelle regler, og foregår i videst mulig omfang efter godt landmandskab, hvilket vil sige at der tages hensyn til naboer, byområder osv. Udbringning af gylle foretages primært med slangeudlægger i veletableret afgrøde eller det nedfældes i græsmarker og på sortjord for at minimere lugtgener og mindske ammoniakfordampningen. Der udbringes ikke husdyrgødning på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket areal. Der er ingen stærkt hældende arealer eller vandløb nær udbringningsarealerne. Udbringningen af husdyrgødning vil være begrænset til få dage om året og arbejdet foretages, så vidt det er muligt, indenfor normal arbejdstid. Pumpning og håndtering af husdyrgødning i øvrigt foregår normalt indenfor normal arbejdstid. Der kan forekomme ammoniakfordampning og lugtgener fra marker, hvor der er udbragt husdyrgødning. Omfanget vil afhænge af temperatur, vindforhold og evt. nedbør. Eftersom gylle udbringes på veletablerede afgrøder med slæbeslanger eller nedfældes, minimeres ammoniakfordampning og lugtgenerne pga. mindre ammoniakfordampning og hurtigere optagelse i planterne. Når der udbringes husdyrgødning og efterfølgende suppleres op til Plantedirektoratets norm med handelsgødning, er der forbrugt pct. mindre kvælstof end den økonomisk optimale mængde. Dette medfører et kraftigt incitament til optimal håndtering af husdyrgødning. Ansøger vil derfor søge den mest optimale form for udbringningsteknik, placering af sædskifte og benytte de mest optimale vejrforhold, således fordampningen af ammoniak reduceres mest muligt og udnyttelsen af næringsstoffer er størst mulig. Opbevaring af husdyrgødning Gylle opbevares i gyllebeholderne. Se erklæringen om opbevaringskapacitet i nærværende bilag. Al omlastning af gylle sker med gyllevogn med fastmonteret kran, hvor pumpen sidder på gyllevognen, og der sker en automatisk tømning af pumperøret. Omlastning sker altid under opsyn, derfor vurderes det, at der ikke er større risiko for uheld i forbindelse med utilsigtet igangsætning af pumper, spild m.m. Gyllebeholderen er en stabil beholder, lavet af typegodkendt beton, der kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger. Beholdernes bund og vægge er tætte og beskyttet imod tæring. En gang årligt tømmes gyllebeholderne, hvorved gyllebeholderne visuelt kan kontrolleres for evt skader. Der foretages lovpligtigt eftersyn og vedligeholdelse, hvilket betyder at beholderne hvert 10 år bliver kontrolleret for om der skulle være tegn på begyndende utætheder. Gyllen omrøres kun forud for udkørsel af gylle. Der er ingen stationære pumper, hvilket fjerner risikoen for tab af gylle til miljøet. Side 13

15 MANAGEMENT OG EGENKONTROL Den daglige drift af ejendommen drives efter principperne Godt Landmandskab, således anlægget giver mindst mulig miljøbelastning og færrest mulige gener for omgivelserne. Alle dyr tilses min en gang dagligt og alle regler vedr dyrevelfærd opfyldes. Hallerne kontrolleres dagligt og der udføres små reparationer med det samme eller tilkaldes service. Rengøring i og omkring bygningerne og silo, foretages jævnligt, med henblik på at minimere risikoen for lugt og for at der ikke skal opstå uhygiejniske forhold. Den jævnlige rengøring og visuelle kontrol sikrer bl.a. at der ikke opstår uhygiejniske forhold, ressourcespild eller punktforurening. Logistikken i forbindelse med fodring og håndtering af dyr, er indrettet, så afstanden giver færrest muligt driftstimer. Vand- og energiforbrug opgøres årligt i forbindelse med regnskabet. Der er en sundhedsaftale med dyrlæge, hvor besætningens generelle sundhed vurderes og hvor det enkelte dyr behandles efter behov. Medicinforbruget søges minimeret ved systematisk sundhedsrådgivning. Der tages i videst mulig omfang hensyn til naboer i forbindelse med udspredning af gylle. Personalet på ejendommen bliver løbende efteruddannet og der er fagkonsulenter tilknyttet ejendommen, som med faste intervaller gennemgår bedriften, herunder bl.a. optimering af fodersammensætningen. Der er lavet beredskabsplan, så forholdsreglerne i forbindelse med uheld med gylle, diesel, kemikalier eller brand er beskrevet. Medarbejderne er orienteret om indholdet i beredskabsplanen, der ajourføres årligt eller når vigtige telefonnumre ændres. Alle medarbejdere er instrueret i forsvarlig håndtering af forurenende stoffer herunder gylle, kemikalier og brændstof. Al produktion tilrettelægges således at belastning af den enkelte medarbejder mindskes. Opbevaring og håndtering af kemikalier på bedriften sker på forsvarlig vis. Affald bortskaffes, så vidt muligt, til genbrug. Døde dyr opbevares nedfrosset i kummefryser. Dokumentation: For at kunne dokumentere at miljøgodkendelsen og lovgivningen overholdes er følgende til rådighed på kommunens forlangende: Foderplaner/-indlægssedler Gødningsregnskab CHR-registreringer Registrering af årligt forbrug af el og vand Dokumentation for bortskaffelse af affald Beredskabsplan APV-mappe 10 års beholderkontrol og logbøger over flydelag Side 14

16 DRIFTSFORSTYRRELSER ELLER UHELD Beredskabsplan På ejendommen er der udarbejdet en beredskabsplan der beskriver hvilke forholdsregler medarbejder og ejer skal tage ved brand, udslip af gylle eller ved andre uheld og kritiske situationer. Redegørelse for uheld Driftsforstyrrelser eller uheld, der kan medføre væsentlig forøget forurening i forhold til normal drift, kan ske i forbindelse med håndtering og opbevaring af husdyrgødning og kemikalier, ved strømsvigt samt udslip af dieselolie. Uheld med gylle I tilfælde af mindre gylleudslip vil gyllen samle sig om lækagestedet. Herfra kan det suges op og fjernes. Da gyllen kan suges op, vurderes det at der ikke er fare for forurening af grundvandet. Døde dyr Døde dyr opbevares nedfrosset i kummefryser i løbet af året. Derved undgås uhygiejniske forhold og at der kan observeres døde dyr af forbipasserende. Desuden kan ræve, hunde og vilde katte ikke komme til de døde dyr. Minimering af risiko for uheld Anlæg og tekniske foranstaltninger renses, vedligeholdes og udskiftes i en sådan grad at det sikrer en korrekt brug og effekt. Medarbejderne er grundigt introducerede til opgaverne, hvilket er med til at sikre at disse bliver udført korrekt, og med minimal risiko for uheld som følge af forkert håndtering af kemikalier, gylle, olie mv. Ejer og andre med fast adgang til bedriften er vejledt i beredskabsplanen, hvilken har en fast plads på kontoret på minkfarmen og i ejers privatbolig. Al omlastning af gylle sker med gyllevogn med fastmonteret kran, hvor pumpen sidder på gyllevognen, og der sker en automatisk tømning af pumperøret. Omlastning sker altid under opsyn, derfor vurderes det, at der ikke er større risiko for uheld i forbindelse med utilsigtet igangsætning af pumper, spild m.m. Dieseltanken er hævet over jorden og placeret hvor der er minimal risiko for påkørsel. Tanken udskiftes i overensstemmelse med olietankbekendtgørelsens sløjfningsterminer. Der er naturlig ventilation, så der altid vil være frisk luft i hallerne til dyr og medarbejdere i tilfælde af strømsvigt. Minimering af skadevirkninger af evt uheld Ved at følge de retningslinjer der er anført i beredskabsplanen forventes skadevirkninger ved evt uheld minimeret, da der vil ske forureningsbegrænsende foranstaltninger i form af inddæmning, oppumpning m.v. Side 15

17 ALTERNATIVE LØSNINGER OG 0-ALTERNATIVET Alternative løsninger Det forventes, at det ansøgte projekt er fremtidssikret og at det vil give gode arbejdsforhold for ejer og medarbejdere og at det vil give en god dyrevelfærd på minkfarmen. Det vurderes generelt at der er fundet den mest optimale løsning på farmen i forhold til udnyttelsen af byggefeltet, hensyn til naturområder, logistik, ressource forbrug, smittebeskyttelse m.v. 0-alternativ 0-alternativet beskriver forholdene, hvis ikke udvidelsen finder sted. 0-alternativet vil betyde en fastholdelse af den nuværende produktion, indtil produktionsapparatet er slidt ned. Ud fra et miljømæssigt og et dyrevelfærdsmæssigt perspektiv vil dette være uhensigtsmæssigt, idet der ikke vil blive foretaget investeringer i produktionsapparatet. Desuden vil der ved et 0-alternativ ikke blive udarbejdet en miljøgodkendelse for minkfarmen. Der vil således ikke ske regulering af bedriften via vilkår stillet i miljøgodkendelsen. Side 16

18 BEDRIFTSOVERSIGT - IKKE MÅLFAST Side 17

19 KORT OVER NABOER, LOKALPLANOMRÅDER M.V. Side 18

20 KORT OVER FREDNINGER OG BESKYTTELSESLINJER Side 19

21 KORT OVER TERRÆNHÆLDNING Side 20

22 Nærmeste Natura2000 område: KORT OVER NATUROMRÅDER Nærmeste 7 beskyttet naturområde: Side 21

23 Der er foretaget beregning til følgende naturområder: Side 22

24 Kategori 3 naturområdet mod nord, lager ID Side 23

25 Kategori 3 naturområdet mod nordøst, lager ID Side 24

26 Kategori 3 naturområdet mod nordøst, lager ID Side 25

27 Kategori 3 naturområdet mod nordøst, lager ID Side 26

28 ERKLÆRING OM OPBEVARINGSKAPACITET Undertegnede ejer indestår for rigtigheden af nedenstående oplysninger om den nuværende og ansøgte opbevaringskapacitet: Ejer: Kristian Krog Adresse: Trekronervej 18 Kommune: Syddjurs På baggrund af oplysninger fra ejer/forpagter om bedriften samt en faglig vurdering heraf og beregninger udført efter gældende normer og regler, attesterer undertegnede konsulent herved, at ejendommens opbevaringskapacitet efter udvidelsen er tilstrækkelig i henhold til gældende lov. Beregning af produktion af gylle Ton pr. årsdyr Ton i alt minktæver 0, Vand fra møddingspladsen og vaskepladsen - anslået 200 I alt Opbevaringskapacitet af gylle Beholder str. % af opbevaring i Gyllebeholder 500 m 3 Ca 15% Gyllebeholder m 3 Ca 30% Lejet beholder, Jørgen Lindved 400 m 3 Lejet beholder, I/S Askedal (40 DE) m 3 Lejet beholder, Carsten Beck (40 DE) m 3 >55% Bånlev Biogas A/S m 3 I alt >3.970 m 3 100% Svarende til opbevaringskapacitet til ca 12 mdr produktion.. Beregningen er udført af: Hanne Bang, Gråkjær Miljøcenter Dato: Maj 2013 Underskrift/stempel: Side 27

29 BEREDSKABSPLAN MED TEKST OG KORT UDKAST TIL: Beredskabsplan for Trekronervej 18, 8410 Rønde Indholdsfortegnelse: Telefonnumre 3 Brand- og evakuering 4 Overløb af gylle 5 Kemikalie- og oliespild 6 Stophaner / Hovedafbrydere 7 Strømsvigt 8 Transport af bekæmpelsesmidler 9 Bilag A: Kort over ejendommen (bedriftsoversigt) 10 Bilag B: Afløbsplan 11 Bilag C: Kort over brandslukningsudstyr, flugtveje m.v. (beredskabsplan) 12 Bilag D: Kort over vandløb 13 Udarbejdet af: Kristian Krog, Maj 2013 Side 1

30 Denne beredskabsplan er udarbejdet som en del af ejendommens miljøgodkendelse med det formål at stoppe og begrænse evt. uheld med konsekvenser for det omgivne miljø. Planens indhold skal være kendt af gårdens ansatte m.fl. og udleveres til evt. indsatsleder/miljømyndighed i forbindelse med uheld, forureninger, brand og lignende. Beredskabsplanen revideres/kontrolleres mindst 1 gang om året og skal være let tilgængelig og synlig. Beredskabsplanen findes i mappe på kontoret på minkfarmen. Kort materiale Bagerst er der et oversigtskort over ejendommen m.m. med angivelse af: - Dieseltanke m.v. - Afløb gylle og tagvand - Strømafbryder og afbryder vand - Slukningsmateriale - Flugtveje for dyr/frigørelse mm. Husk: Ved store uheld ring 1-1-2, ved mindre uheld ring altid til miljømyndighederne. Er man i tvivl, ring Efter brand m.m. tag kontakt til miljømyndighederne med hensyn til genopbygning af stald m.m. Side 2

31 Telefonnumre Nærmeste telefon står i kontoret og har nr Ejer, Kristian Krog, Medhjælper: Medhjælper: Miljømyndighed kontaktes på telefon dag eller nat. Falck kontaktes på telefon dag eller nat. Brandvæsen kontaktes på telefon 112 dag og nat. Lægevagt kontaktes på telefon dag eller nat. Tandlægevagt kontaktes på telefon dag eller nat. Gråkjær Miljøcenter kontaktes på telefon dag Landbocenteret kontaktes på telefon dag. Dyrlæge, kontaktes på telefon dag eller nat. Foderstofforretning kontaktes på telefon dag. Elektriker kontaktes på telefon dag eller nat. Smeden kontaktes på telefon dag eller nat. VVS kontaktes på telefon dag eller nat. El-selskab kontaktes på telefon dag eller nat. NB: Manglende telefon nr påføres inden godkendelsen tages i brug. Side 3

32 Brand og evakueringsinstruks Ved brand, der ikke kan slukkes ved egen hjælp. Tilkald brandvæsenet RING oplys: - Navn, adressen og telefonnummer der ringes fra - Hvad der er sket og at det er en gårdbrand - Er der tilskadekomne hvor mange - Er dyrene kommet ud art og antal der evt. er fanget Kontakt: Ejer, Kristian Krog, Iværksæt rednings- og slukningsarbejde hvis det er muligt og forsvarligt, herunder fjernelse og evakuering af dyr, olie, trykflasker, gødning og kemikalier. Placering af slukningsmateriale er angivet på oversigtskortet. Hvis det ikke er muligt at slukke branden forsøg at begrænse den ved lukning af døre og vinduer. Modtag brandvæsnet og udlever denne mappe sammen med kortmateriale. Oplys endvidere: - Evt. tilskadekomne eller dyr der ikke er kommet i sikkerhed. - Hvor det brænder - Brandens omfang - Hvor der er adgangsveje På ejendommen findes følgende materiale, som evt. kan anvendes for at afhjælpe situationen: - Brandslukker - Vandslange Se bilag C. Side 4

33 Overløb af gylle instruks Ved større overløb af gylle eller ved brud på fortank RING Oplys: - Navn, adresse og telefonnummer der ringes fra - Hvad der er sket og hvor meget der er løbet ud - Om der er risiko for forurening af vandløb eller drikkevandsboring. Ved mindre spild kontaktes kun miljømyndighederne. Kontakt: Ejer, Kristian Krog, Kontakt miljømyndighederne på tlf Forsøg opdæmning for at undgå at gylle løber ud over anlægget og nærtliggende arealer samt til vandløbet vest for gyllebeholderne. Opdæmning kan evt. fortages med jord, halmballer og lignende afhængig af mængden af gylle. Modtag brandvæsnet/miljømyndighederne og udlever denne mappe sammen med kortmaterialet. På ejendommen findes der følgende materiale, som evt. kan anvendes for at afhjælpe situationen. - Halmballer - Sand/jord Se bilag A, B, C, D Side 5

34 Kemikalie og oliespild instruks Ved større overløb af kemikalier og olie RING oplys: - Navn, adresse og telefonnummer der ringes fra - Hvad der er sket og hvor meget der er løbet ud - Om der er risiko for forurening af vandløb eller drikkevand. Ved mindre spild kontaktes kun miljømyndighederne. Kontakt: Ejer, Kristian Krog, Kontakt miljømyndighederne på tlf Forsøg opdæmning for at undgå at gylle løber ud over anlægget og nærtliggende arealer samt til vandløbet vest for gyllebeholderne. Opdæmning kan evt. fortages med jord, halmballer og lignende afhængig af mængden af kemikalier og olie. Modtag brandvæsnet/miljømyndighederne og udlever denne mappe sammen med kortmaterialet. På ejendommen findes der følgende materiale, som evt. kan anvendes for at afhjælpe situationen. - Halmballer - Sand/jord Se bilag A, B, C, D Side 6

35 Stophaner / hovedafbrydere Vand: Hovedhanen er placeret og stophaner er placeret. Elektricitet: Hovedafbryderen er placeret og el-tavler er ophængt. Se bilag A og C. Side 7

36 Strømsvigt instruks Vurder om dyr vil lide under træk fra nødopluk eller varme. Tjek alle stalde og se om nødoplukket er åben. Begræns trækgener og varmeudvikling (overbrusning). Kontroller af der ikke sker forurening som følge af manglende strøm til pumper og lignende. Ved strømsvigt på over ca. 2 timer, ring til energi-selskab og forhør om varigheden af udfaldet. Tlf Eventuel iværksæt opstart af nødstrømsgenerator. Side 8

37 Transport af bekæmpelsesmidler/pesticider Der findes ikke pesticider på ejendommen Sørg for sikker transport af bekæmpelsesmidler til ejendommen og mellem ejendom og marker. Bekæmpelsesmidler skal under transport vært sikret mod stød og uheld. En lukket tæt plastkasse (f.eks. en køleboks) er velegnet. Medbring en spand/sæk med fint savsmuld til opsugning af spildt middel samt en skovl og f.eks. plasticposer/plastspand til en hurtig indsats. Uanset koncentrationen kan et spild på mindre end ca. 2 liter med en hurtig indsats fjernes fra jorden. Medbring altid en mobiltelefon således at det er muligt at hurtigst at tilkalde hjælp ved uheld. Hvor der arbejdes med bekæmpelsesmidler, skal der være førstehjælpsudstyr og øjenskyllemiddel til rådighed. Meget giftige bekæmpelsesmidler skal overalt opbevares forsvarligt under lås. Øvrige bekæmpelsesmidler skal opbevares forsvarligt. For alle midler gælder, at de opbevares utilgængelige for børn og ikke sammen med eller i nærheden af levnedsmidler, foderstoffer m.v. Derudover gælder følgende: - Kemikalierummet skal være godt ventileret, tørt og frostfrit med god belysning. - Der skal findes et sugende materiale f.eks. savsmuld til opsamling af spild. - Døre skal være forsynet med støbt kant, der kan tilbageholde eventuelt spild. - Gulve skal være tætte og uden afløb. Side 9

38 Bilag A: Kort over ejendommen (bedriftsoversigt) ikke målfast Side 10

39 Bilag B: Afløbsplan ikke målfast Indsættes senere. Bilag C: Kort over flugtveje m.v. (beredskabsplan) ikke målfast Indsættes senere. Side 11

40 Bilag D: Kort over vandløb Side 12