Targeteret patientdiagnostik bioanalytikere er en del af det!
|
|
- Alfred Clausen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Targeteret patientdiagnostik bioanalytikere er en del af det! I det danske sundhedsvæsen er det i dag muligt at behandle kræftpatienter meget specifikt grundet udviklingen af nye lægemidler til targeteret behandling. Det er dermed også et krav, at der udføres analyser, der kan undersøge, om patienter kan modtage en targeteret behandling. Dette behov for mere specifik information om patientens kræfttype og molekylære baggrund giver nye arbejds opgaver til bioanalytikere og skaber for professionen en ny rolle i kræftpatienters behandlingsforløb. Der er i dag flere afdelinger, hvor bioanalytikere udfører disse analyser og deltager i denne nye form for præcisionsdiagnostik. Udviklingslaboratoriet, Patologisk Institut, Aarhus Universitetshospital er et af de steder, hvor der af bio analytikere udføres molekylærbiologiske analyser, der er til gavn for patientens videre behandlingsforløb. Udviklingslaboratoriet er en afdeling tilhørende Patologisk Institut, som siden 2009 har taget sig af udviklingsopgaver inden for molekylærpatologien. Det er en afdeling, hvor mange molekylærbiologiske analyser i dag er rutineanalyser, der indgår i udredning af kræftpatienter i forbindelse med targeteret behandling. Udviklingslaboratoriet er opdelt i en rutinedel og en forskningsdel, hvor bioanalytikere er ansat til at varetage molekylære rutineanalyser samt forskningsprojekter. Afdelingen består af en afdelingsbioanalytiker, to molekylærbiologer, 6 1 /2 forsk- Tekst // Cathrine Toustrup, Udviklingslaboratoriet, Patologisk Institut, Aarhus Universitetshospital Foto // Kristian Bang ningsbioanalytikere og 7 1 /2 bioanalytikere, der varetager rutineanalyser. Udviklingslaboratoriet modtager prøver fra histologiske og cytologiske laboratorier samt blod fra forskellige hæmatologiske afdelinger, og laboratoriet har for nogle af analyserne lands- eller landsdelsfunktion. Rutineanalyser i molekylærpatologien De 7 1 /2 bioanalytikere, ansat til at varetage de molekylære rutineanalyser, arbejder med mange former for molekylærbiologiske teknikker, såsom real-time PCR til detektion af specifikke mutationer i udvalgte gener, pyrosekventering til detektion af methylering i udvalgte gensekvenser og FISH-hybridisering til detektion af strukturelle genforandringer, som for eksempel translokationer og deletioner, hvor de molekylære analyser ofte kombineres med immunhistokemiske farvninger. Udviklingslaboratoriet udfører analyser i forbindelse med targeteret behandling, men også i forhold til både diagnostik og prognose. Størstedelen af de analyser, der udføres i udviklingslaboratoriet, er fra patienter diagnosticeret med colorectalcancer, lungecancer, malignt melanom samt hjernetumorer. Af de mindre hyppige analyser, der udføres i afdelingen, kan nævnes analyser til diagnosticering af patienter med sarkom, T- og B-celle rearrangement samt hårcelle-leukæmi. Informationen ligger i DNA et Laboratoriet modtager forskellige former for prøvematerialer, og analyseresultatet er med til at føre til en beslutning om patientens videre behandling og om, hvorvidt targeteret behandling er mulig. Følgende er for de vævstyper, der oftest udføres analyser på i laboratoriet. 26
2 COLON LUNGE HJERNE HUD Patienter med colorectalcancer undersøges i udviklingslaboratoriet for mutationer i tre forskellige gener, KRAS, NRAS og BRAF. Den mest hyppige mutation ved colorectalcancer er mutationen i KRAS-genet, som er et onkogen, der findes i % af colorectalcancere. KRAS-mutationer fører blandt andet til konstant signalering til cellen om at dele sig (1). Information om patientens mutationsstatus er afgørende for, hvilken behandling patienten kan modtage. Hvis patienten ikke har mutationer i et af de tre gener, er den targeterede behandling mulig, da der dermed ikke er blokering af target, og patienten vil få gavn af en targeteret behandling, hvilket forbedrer patientens prognose. Patienter med colorectalcancer undersøges for methylering i promoterregionen i MLH1-genet, hvis der ud fra immunhistokemiske farvninger af DNA-repair-proteiner er mistanke om, at deres colorectalcancer er arvelig. MLH1 er et gen, der er involveret i DNA-repair-systemet. Skader på DNA kan, hvis det ikke bliver repareret, have potentiale til at danne mutationer i somatiske eller germinale celler, hvilket kan medføre udvikling af cancer (2). Information om patientens methyleringsstatus giver indblik i oprindelsen af patientens colorectalcancer. Hvis MLH1-genets promoterregion ikke er methyleret, betyder det, at patientens colorectalcancer er arvelig, og grunden til, at DNA-repair-systemet ikke virker optimalt, er en nedarvet defekt i repair-systemet. Denne information er afgørende for patienten og dennes familie, som nu henvises til Klinisk Genetisk Afdeling til videre udredning. En anden knap så hyppig analyse, der udføres på colonvæv, er en mutationsanalyse for gastrointestinal stromal tumor (GIST). GIST er en sjælden form for sarkom, der opstår i mave-tarm-kanalen i de celler, der kaldes mesenkymal-celler. Ved GIST ses onkogene mutationer i specifikke cellereceptorer. 85 % af alle gastrointestinal stromal tumorer indeholder onkogene mutationer i en af de disse receptorer, som fører til øget vækst af cancerceller (3). Information i henhold til det molekylærbiologiske billede af patientens gastrointestinal tumor, og i hvilken cellereceptor mutationen findes, er afgørende for behandling af patienten, da der findes specifikke molekylær-targeterede terapier med specifikke inhibitorer til disse targets. Ved patienter med lungecancer diagnosticeret med typen adenocarcinom undersøges der i udviklingslaboratoriet for 29 forskellige mutationer i epidermal growth factor receptor-genet (EGFR-genet). Til dette kan både anvendes paraffinindstøbt væv, finnålsaspirater samt koagelmateriale. EGFR-genet koder for de receptorer, der findes i cellemembranen, og som medvirker til signalering til celledeling. Hvis der opstår mutation i dette gen, og receptorerne ikke fungerer optimalt, forstyrres denne signalering og fører til konstant aktivering og kan medføre celleproliferation og udvikling af cancer (4). Information om patientens mutationsstatus er afgørende for patientens overlevelse. Hvis patienten har en mutation i EGFR-genet, findes der forskellige targeterede behandlingsmuligheder, og disse patienter har dermed en forbedret prognose, hvis de kommer i en targeteret behandling frem for en almindelig kemobehandling (4). Patienter med lungeadenocarcinom undersøges også for ALKgen-rearrangement. Dette udføres primært ved hjælp af immunhistokemi, men ved inkonklusiv immunfarvning udføres en FISH-analyse (fluorescence in situ hybridisering). Her undersøges for gen-rearrangement i form af brud et specifikt sted i ALK-genet. Et brud i dette gen fører til transskription af proteiner, der konstant er aktive og resulterer i proliferation og overlevelse af cancerceller (5). Information om patientens gen-rearrangement bidrager til, at man kan finde frem til, om patienten kan være kandidat til behandling med ALK-inhibitorer. Hvis der ved hjælp af FISHanalyse detekteres breakapart samt positiv immunfarvning for ALK, betyder det, at patienten kan modtage targeteret behandling, som forbedrer patientens prognose og overlevelse (5). For patienter med hjernetumorer undersøges der i udviklingslaboratoriet for mutationer i IDH-1 og IDH-2, som især findes hos patienter med tumorer i gliacellerne, kaldet gliomer. IDH står for isocitrat dehydrogenase og er et enzym, der indgår i den biokemiske proces i stofskiftet. Ved mutation i genet, der koder for IDH, produceres en onko-metabolit, der fremmer tumorgenese. IDH-1 er den hyppigste af de to mutationer og er muteret i op til 80 % af tilfældene i forskellige former for gliomer (6). Information om patientens mutationsstatus i IDH-1/2 bidrager som prognostisk markør, da IDH-muterede gliom-patienter overlever signifikant længere end dem med en IDH-wild-type tumor. Påvisning af IDH-mutationer er derfor af klinisk relevans i forhold til tumorklassifikation samt prognose (5). Ved patienter med hjernetumorer er det ofte nødvendigt at klassificere disse i forhold til prognose og behandling. Deletion af to specifikke kromosomområder i kromosom 1 og 19 (1p,19q) forbindes med en undergruppe af gliomer, kaldet oligodendrogliale tumorer. I udviklingslaboratoriet udføres en FISH-analyse, der kan undersøge for denne co-deletion. Information om, hvorvidt patienten har deletion af kromosomområderne, bidrager som en prognostisk markør. Patienter med denne co-deletion (1p,19q) har en bedre prognose end patienter, der ikke har deletionen, og dermed er detektionen af denne co-deletion afgørende for at klassificere tumor samt udarbejde en optimal behandlingsstrategi for patienten. Patienter med gliomer undersøges også for methylering af promoterregion i MGMT-genet. MGMT-genet koder for et enzym (O6- methylguanin DNA methyltransferase), som indgår i DNA-repair-systemet. Hvis enzymet ikke virker optimalt, fører dette til brud på DNA et og forkert baseparring og dermed tumorgenese (7). Information om patientens methyleringsstatus bidrager til den videre behandlingsstrategi samt en prognose. Hvis patientens promoterregion er methyleret, kan patienten modtage targeteret behandling og responderer bedre på denne end patienter, hvis promoterregion ikke er methyleret, og patienten har ved hjælp af behandlingen dermed en forbedret overlevelse. (7). For patienter med malignt melanom undersøges tumorvæv for mutationer i BRAF-genet. BRAFgenet koder for intracellulære signalmolekyler, der styrer celledeling. Ved mutation i dette gen forstyrres denne signalering, og cellen deler sig uhæmmet og ukontrolleret. Der findes forskellige mutationer, der kan forekomme i BRAF-genet, hvor punktmutationen V600E er den hyppigste (8). Information om patientens mutationsstatus er afgørende for, om patienten kan modtage targeteret behandling. Hvis patienten har en mutation i BRAF-genet, kan der behandles med BRAF-inhibitorer, som forbedrer patientens prognose og overlevelse (8).» 27
3 Figur 1 Ved modtagelse af cytologisk materiale i form af et udstrygningspræparat skrabes cellerne af objektglasset og ned i mikrorør. Ved modtagelse af formalinfikseret paraffinindstøbt væv skæres der snit, som kommes i mikrorør, og der skæres et snit på 2 µm til HE-farvning. Vævssnittene samt cellerne i mikrorøret behandles med Proteinase K og deparaffineringsbuffer. De varmebehandles for at nedbryde paraffinen og nedbryde cellerne, så DNA et bliver blotlagt. Herefter sker en automatiseret oprensning, og det færdige eluat indeholder rent DNA. Ved væv, der skal analyseses for BRAF-mutation ved malignt melanom, udføres manuel oprensning af DNA. Ved modtagelse af blod afpipetteres dette ned i et mikrorør, og blodet oprenses automatisereret, og eluatet indeholder nu rent patient-dna. Efter oprensning af de forskellige prøvetyper måles til slut DNA-koncentrationen. 28
4 Informationen ligger i DNA et. Den targeterede patientbehandling bygger blandt andet på det, bioanalytikerne finder i patientens DNA og gør dermed DNA et til et centralt udgangspunkt i patientens udredningsforløb. HE-snit med indtegnet område med de tumorceller der ønskes undersøgt. Vævsblokken microtomeres, og bioanalytikeren skærer området fra og skraber med en skalpel det udvalgte materiale ned i et eppendorfrør, der oprenses og efterfølgende køres analyse på. skal igennem, inden den molekylære analyse kan udføres. Patientmaterialet, der analyses på, udvælges af patologer. Tumorer er ofte heterogene, og dermed er udvælgelsen af det rette materiale essentielt for den videre analyse. Ved mange af analyserne udvælges og markeres et helt specifikt tumorområde på et vedlagt HE-farvet snit, hvorved bioanalytikerne udfører en makrodissektion, når vævsblokken mikrotomeres. Vævssnittene skæres rent, hvilket vil sige, at mikrotomen rengøres, og kniven skiftes mellem hver patientprøve, så der ikke sker kontaminering. Figur 1 illustrerer, hvordan de tre mest hyppige prøvematerialer bearbejdes, inden der udføres molekylære analyser. Analysesvarene kvalitetssikres, og alle analyseresultaterne i form af blandt andet PCR-kurver og pyrogrammer tolkes af bioanalytikere, evt. i samråd med molekylærbiologer. Tolkning af laboratoriets FISH-analyser varetages af patologer. Det molekylære analysesvar er en del af en større svarafgivelse, som især bygger på morfologisk vurdering samt histokemiske og immunkemiske farvninger. Analysesvaret sendes direkte ud til patologerne, som giver svaret videre til de rekvirerende klinikere. Hermed er bioanalytikerne i Udviklingslaboratoriet med fra prøvens modtagelse til svarafgivelse og følger dermed selv hele analysen til dørs. Prøvernes gang i Udviklingslaboratoriet Materialet kommer til Udviklingslaboratoriet, og afhængigt af materialetypen og den efterfølgende analyse er der forskellige præanalytiske forhold, prøven Analyseresultaterne, her i form af kurver ved q-pcr, kvalitetsikres og tolkes selvstændigt af bioanalytikerne. Et Udviklingslaboratorium Som navnet på afdelingen også antyder, er Udviklingslaboratoriet ud over at være et laboratorium, der udfører molekylære rutineanalyser, også et laboratorium, hvor udvikling og forskning er i centrum. Laboratoriet deltager ofte i opsætning af nye analyser, hvilket foregår i tæt samarbejde mellem afdelingens to molekylærbiologer og bioanalytikerne. Her gør de to faggrupper brug af hinandens kompetencer og sammen udvikles nye analyseopsæt, der er til gavn for patienterne og deres videre behandling. Laboratoriet beskæftiger sig med analyser inden for et område, hvor der er konstant udvikling og forskning. Dette stiller krav til afdelingen om hele tiden at være opdateret på den nyeste forskning og mulige behandlingsstrategier. Til dette er der blandt andet til afdelingen tilknyttet en klinisk farmakolog, der fungerer som et bindeled mellem laboratorium og klinik. Da man i dag netop kan målrette behandlingen til patienten, er det essentielt, at dette sammenholdes» 29
5 med, hvad der i dag er muligt at behandle for, og hvad der i laboratoriet rent teknisk kan undersøges for. Den kliniske farmakolog er også med til at informere om, hvad der er på vej af nye behandlingsmuligheder inden for de forskellige kræftformer, og laboratoriets opgave er hermed at opsætte analyser, der kan efterkomme denne efterspørgsel. I og med at bioanalytikerne ansat i Udviklingslaboratoriet hele tiden skal være med i den udvikling, der foregår i forbindelse med behandlingsmuligheder til kræftpatienter, er bioanalytikernes faglige udvikling essentiel. Hvert år afholdes inden for molekylærpatologien en erfa-dag, som er en dag, hvor bioanalytikere og molekylærbiologer fra hele landet mødes og deler deres viden og erfaring inden for de molekylærbiologiske analyser. På den måde er bioanalytikere også med til at udvikle og formidle faget og udvide deres kompetencer inden for feltet. Bioanalytikerne ansat i Udviklingslaboratoriet holder sig også opdateret på nye analyser og behandlingsmuligheder ved at deltage i diverse seminarer, kurser og foredrag om alt inden for kræftforskning og behandlingsmuligheder. Udviklingslaboratoriet deltager ofte i projekter om behandlingsprotokoller sammen med Klinisk Forskningsenhed, hvor der skæres og sendes vævsprøver til andre lande. Yderligere er laboratoriet med til at udføre metodestudier for større molekylær-diagnostiske firmaer, hvor metoder i forbindelse med apparaturer og nye assays valideres. Laboratoriet er nu også et af de steder, der analyserer patientprøver ved hjælp af Next Generation Sequencing (NGS), som er en teknologi, der sekventerer store dele af genomet eller hele genomet. Netop nu er opsat en ny analyse, der skal indgå i rutineanalyserne til patienter med ovariecancer for undersøgelse af mutationer i BRCA-genet. Forskning i molekylærpatologien I Udviklingslaboratoriet arbejder p.t. 6 1 /2 bioanalytikere fast med forskningsprojekter. Det er både langvarige forskningsprojekter for store medicinalfirmaer, der forløber over flere år, samt udførelse af mindre projekter for ph.d.- stu derende, patologer, medicinstuderende og kandidatstuderende. Projekterne for medicinalfirmaerne er rettet mod nye behandlingsmuligheder for kræftpatienter i form af targeteret behandling. Mange af projekterne foregår i store internationale forskningsgrupper på tværs af lande, hvor forskningsbioanalytikerne indgår i tæt samarbejde med patologer, epidemiologer og molekylærbiologer. Disse projekter ender ofte ud i publikationer, og bioanalytikerne deltager sommetider i udarbejdelse af artikelmanuskripterne. De bioanalytikere, der er ansat i forskningsstillinger, deltager ofte på kongresser i både Danmark og udlandet og er dermed opdateret inden for den nyeste forskning i targeteret patientbehandling og tumormarkører. I Udviklingslaboratoriet arbejdes der desuden med digital patologi. Digital patologi vil sige, at i stedet for at se på vævssnit i mikroskop ses der på det indscannede vævssnit på en computerskærm. En del af den digitale patologi er digital billedanalyse, hvor der anvendes software til at foretage kvantitative beregninger af tumormarkører og andre immunhistokemiske og histokemiske farvninger. Digital patologi er især udbredt inden for forskning, hvor det anvendes til at finde behandlingsmarkører, som både anvendes som prædiktive og prognostiske markører. Bioanalytikernes rolle i udviklingen inden for targeteret patientbehandling Targeteret patientbehandling bliver en større og større del af behandlingsmulighederne for kræftpatienter. Det er både favorabelt og i flere tilfælde livsvigtigt for patienten at få en skræddersyet behandling, der ikke skader andet end patientens tumorceller. Også for et presset sundhedsvæsen er denne udvikling inden for targeteret patientbehandling en gevinst. Ved at man kan undersøge, om patienten er modtagelig for behandlingen, kan der spares penge på dyre og unødvendige kemobehandlinger. Den værdi, der ligger i de informationer, man i dag er i stand til at give ud fra molekylærbiologiske analyser, er dermed stor og spiller en afgørende rolle for både patienter og sundhedsvæsenet. At det mange steder, som blandt andet i Udviklingslaboratoriet, er bioanalytikere, der undersøger for og biddrager med denne information, er med til at placere vores faggruppe som en vigtig brik i det store puslespil, der i dag foreligger i et optimalt udrednings- og behandlingsforløb. Det er vigtigt, at patienten får den helt rette behandling, og dette er vi som bioanalytikere en del af. Hvad er targeteret behandling? Targeteret behandling er lægemidler som slår kræftceller ihjel ved at angribe et bestemt mål i kræftcellerne. Targeteret behandling kan f.eks. blokere stoffer, der får kræftceller til at vokse eller kan hjælpe immunsystemet til at dræbe kræftcellerne. Kaldes også målrettet behandling. KILDE: KRÆFTENS BEKÆMPELSE CANCER.DK REFERENCER (1) Cong Tan, Xiang Du. KRAS mutation testing in metastatic colorectal cancer. (2) Li G-M. Mechanisms and functions of DNA mismatch repair. Cell Res. januar 2008;18(1): (3) Pollack SM, Schroeder B, Li Z, Cranmer L, Jones R. Targeting gastrointestinal stromal tumors: the role of regorafenib. OncoTargets Ther. maj 2016;3009. (4) Siegelin MD, Borczuk AC. Epidermal growth factor receptor mutations in lung adenocarcinoma. Lab Invest. februar 2014;94(2): (5) Kwak EL, Bang Y-J, Camidge DR, Shaw AT, Solomon B, Maki RG, m.fl. Anaplastic Lymphoma Kinase Inhibition in Non-Small-Cell Lung Cancer. N Engl J Med. 28. oktober 2010;363(18): (6) Dimitrov L, Hong CS, Yang C, Zhuang Z, Heiss JD. New Developments in the Pathogenesis and Therapeutic Targeting of the IDH1 Mutation in Glioma. Int J Med Sci. 2015;12(3): (7) Thon N, Kreth S, Kreth FW. Personalized treatment strategies in glioblastoma: MGMT promoter methylation status. OncoTargets Ther. september 2013;1363. (8) Ascierto PA, Kirkwood JM, Grob J-J, Simeone E, Grimaldi AM, Maio M, m.fl. The role of BRAF V600 mutation in melanoma. J Transl Med. 2012;10(1):85. 30
MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER
MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden
Læs mereAnbefalinger for molekylærpatologiske analyser af CNS tumorer
Anbefalinger for molekylærpatologiske analyser af CNS tumorer Anbefalingerne er udarbejdet af Udvalg for Molekylær Patologi (UMP) under Dansk Patologiselskab (DPAS) samt medlemmer af Dansk Molekylær Patologi
Læs mereAnbefalinger for molekylærbiologisk analyse for EGFR mutationer i lunge karcinomer.
Anbefalinger for molekylærbiologisk analyse for EGFR mutationer i lunge karcinomer. Anbefalingerne er baseret på guidelines foreslået af European Society of Pathology (ESP) og er udarbejdet som samarbejde
Læs mereKlinisk relevante markører rer og laboratoriemetoder. Lars Henrik Jensen, overlæge ph.d. Onkologisk afdeling Sygehus Lillebælt
Klinisk relevante markører rer og laboratoriemetoder Lars Henrik Jensen, overlæge ph.d. Onkologisk afdeling Sygehus Lillebælt Markører og metoder - eksempler fra 3 store sygdomme Mamma HER2 Vævsanalyser
Læs mereAnsøgning om nødvendigt løft af molekylærpatologien
Afdeling: Økonomi og Planlægning Udarbejdet af: Christian Voigt Lund Sagsnr.: E-mail: christian.voigt.lund@rsyd.dk Dato: 27. juli 2018 Telefon: 20 31 00 59 Ansøgning om nødvendigt løft af molekylærpatologien
Læs mereTest'af'EML4.ALK'fusion'i'lungeadenokarcinom.
Test'af'EML4.ALK'fusion'i'lungeadenokarcinom. Anbefalingerne udarbejdede af: Overlæge,Dr.Med.BirgitGuldhammerSkov.BispebjergHospital,PatologiskAfdeling. Professor,overlægeMogensVyberg.AalborgUniversitetshospital,PatologiskInstitut.
Læs mereDet lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.
Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.
Læs mereAnbefalinger for molekylærpatologisk analyse af MLH1 promotor methylering i colorektal cancer.
Anbefalinger for molekylærpatologisk analyse af MLH1 promotor methylering i colorektal cancer. Version 1 (februar 2017) Anbefalingerne er udarbejdet som et samarbejde mellem Dansk Molekylær Patologi Gruppe
Læs mereAnbefalinger for molekylærpatologisk analyse af mikrosatellit instabilitet (MSI) i kolorektal cancer, version 2.
Anbefalinger for molekylærpatologisk analyse af mikrosatellit instabilitet (MSI) i kolorektal cancer, version 2. Udarbejdet af: Anbefalingerne er udarbejdet som samarbejde mellem Dansk Molekylær Patologi
Læs mere-Molekylærbiologiske/ gastrointestinale cancere. Histo temadag, Odense 3. november 2012. Mikkel Eld, Aalborg
-Molekylærbiologiske/ immunhistokemiske undersøgelser af gastrointestinale cancere - Screening for kolorektal cancer. Histo temadag, Odense 3. november 2012 Mikkel Eld, Aalborg Molekylærbiologiske og immunhistokemiske
Læs mereBiopsi. Søren Schou. Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi Institut for Odontologi, Aarhus Universitet
Biopsi Søren Schou Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Definition Biopsi: Bios (gr.): Liv Opsis (gr.): Syn Vævsprøve taget fra en levende organisme m.h.p.
Læs mere2018 DSMG. Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering. Dansk Selskab for Medicinsk Genetik
Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering 2018 DSMG Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Arbejdsgruppens medlemmer: Allan Højland, reservelæge, Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg
Læs mereDansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering
Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering De sidste 10 års store fremskridt indenfor gensekventeringsteknologi har gjort det muligt at
Læs mereForsøg med kræftmedicin hvad er det?
Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Birgitte Christiansen, klinisk sygeplejespecialist Center for Kræftforskning,
Læs mereForslag til national guideline for genetisk udredning af patienter med ovariecancer.
Forslag til national guideline for genetisk udredning af patienter med ovariecancer. Udarbejdet af tværfaglig arbejdsgruppe bestående af: Dansk Selskab for Medicinsk Genetik: Overlæge Charlotte Lautrup,
Læs mereMere skræddersyet behandling til patienterne
Af Christian K. Thorsted / Foto Ole Ziegler Dansk CancerBiobank: Mere skræddersyet behandling til patienterne Dansk CancerBiobank skal være med til at forbedre diagnostik og behandling af cancer syg domme
Læs mereSpecialevejledning for Patologisk anatomi og cytologi
Specialevejledning for Patologisk anatomi og cytologi Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen
Læs mereBiomarkører (Biomarkers)
https://www.eupati.eu Biomarkører (Biomarkers) Introduktion En biologisk markør er et pålideligt målepunkt, der kan sige noget om en persons helbred eller udviklingen i en sygdom. For eksempel om der er
Læs merekampen mod kemoterapiresistens
Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme
Læs mereStatus for udvikling af molekylær medicin ved Molekylær Medicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital.
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 87 28 5000 www.regionmidtjylland.dk Status for udvikling af molekylær medicin ved Molekylær Medicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital.
Læs mereDIAGNOSTISKE TEKNIKKER VED PGD (PGT) - MOLEKYLÆRBIOLOGI FOR LÆGER OG ANDRE
DIAGNOSTISKE TEKNIKKER VED PGD (PGT) - MOLEKYLÆRBIOLOGI FOR LÆGER OG ANDRE I N GE SØKILDE P E D E RSEN, K L I N I S K L A B ORATORIEGENETIKER, P H D AFSNIT FOR MOLEKYLÆR DIAGNOSTIK - AAUH PGT ARBEJDSGANG
Læs mereValidering af molekylærbiologiske analyser. Marianne Antonius Jakobsen Afsnitsleder for molekylærbiologisk lab. Klinisk Immunologisk afdeling, OUH.
Validering af molekylærbiologiske analyser Marianne Antonius Jakobsen Afsnitsleder for molekylærbiologisk lab. Klinisk Immunologisk afdeling, OUH. Hvordan laver man en god validering? Standarden: Mere
Læs mereABT-projekt afsluttende rapport Patologiafdelingen, Herlev Hospital Region Hovedstaden. Projektleder cand. scient. Tim Svenstrup Poulsen
ABT-projekt afsluttende rapport Patologiafdelingen, Herlev Hospital Region Hovedstaden Projektleder cand. scient. Tim Svenstrup Poulsen Indholdsfortegnelse 1.1 Sammenfatning 1.2 Anbefalinger til implementering
Læs mereMyelodysplastisk syndrom
Myelodysplastisk syndrom Forskning og fremtidig MDS Foundation & LyLe København, d. 11. maj 2019 Stine Ulrik Mikkelsen Læge, ph.d.-studerende Hæmatologisk Klinik / Epigenom Laboratoriet Rigshospitalet
Læs mereHvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle?
Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Estrid Høgdall Regionernes Biobank Sekretariat Patologiafdelingen, Herlev Hospital Biobank har en rolle
Læs mereRevideret specialevejledning for patologisk anatomi og cytologi (version til ansøgning)
25-11-2015 Revideret specialevejledning for patologisk anatomi og cytologi (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens
Læs merePATOLOGI. Materiale... 1. Cytologi:... 1. Exfoliativ:... 1. Nåleaspiration:... 1. Svartiden... 3. Histologi:... 2
PATOLOGI Materiale... 1 Cytologi:... 1 Exfoliativ:... 1 Nåleaspiration:... 1 Svartiden... 1 Histologi:... 2 Materiale ved operativ behandling af lungetumor... 2 Svartiden... 2 Diagnostik... 2 Metoderne...
Læs mereTranslationel kræftforskning og individbaseret behandling med udgangspunkt i brystkræft og et konkret forskningsprojekt
Translationel kræftforskning og individbaseret behandling med udgangspunkt i brystkræft og et konkret forskningsprojekt Anne-Sofie Schrohl Rasmussen, cand.scient. (humanbiologi) Faggruppen Patobiologi,
Læs mereNext Generation Sequencing
Next Generation Sequencing For 60 år siden blev DNA opdaget. I øjeblikket afprøver vi NGS, og til sommer kører vi BRCA-gener med den nye metode I år er det 60 år siden, at DNA s struktur blev erkendt,
Læs mereKRÆFTENS BEKÆMPELSE ET OVERBLIK
ENS BEKÆMPELSE ET OVERBLIK VISION VI VIL ET LIV UDEN EN UD AF TRE DANSKERE RAMMES AF PÅ ET TIDSPUNKT I DERES LIV TO UD AF TRE BLIVER PÅRØRENDE TIL EN MED VELKOMMEN TIL ENS BEKÆMPELSE MISSION FLERE OVERLEVER
Læs mereRelapsbehandling af udvalgte kræftsygdomme en spydspidsfunktion
Temamøde vedr. spydspidsfunktioner Onsdag 25-5-2015 Relapsbehandling af udvalgte kræftsygdomme en spydspidsfunktion Klinisk og molekylær behandlingsresistent kræftsygdom»blood on the Tracks«. Bob Dylan,
Læs mere1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?
1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.
Læs merePatientinformation vedrørende omfattende genetisk analyse. 1. udgave
Patientinformation vedrørende omfattende genetisk analyse 1. udgave Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er gener?... 3 Omfattende genetisk analyse... 3 Hvordan foregår undersøgelsen?... 3 Hvilke resultater
Læs mereMermaid III. Udfordringen i æggestokkræft: Screening, tidlig diagnose og identifikation af kvinder med høj risiko
Mermaid III Udfordringen i æggestokkræft: Screening, tidlig diagnose og identifikation af kvinder med høj risiko 1 MERMAID Projektet Ideen til Mermaid projektet opstod i år 2000. Visionen var at sikre
Læs mereNEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen
NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen Ulrich Knigge Kirurgisk Klinik C, Rigshospitalet ENETS Neuroendocrine Tumor Center of Excellence Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns
Læs mereDansk Patologiselskabs årsmødeskrift PATOLOGI - PERSONLIG MEDICIN - fra forskning til hverdag
Dansk Patologiselskabs årsmødeskrift 2018 PATOLOGI - PERSONLIG MEDICIN - fra forskning til hverdag 2 DPAS Årsmødeskrift 2018 INDHOLD Forord... 5 Molekylærpatologi... 7 Patologer og onkologers samarbejde
Læs mere# Problemet med genetisk ustabilitet
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Et DNA-reparerende protein ændrer stabiliteten af lange CAG-områder i det muterede gen for Huntingtons
Læs mereArvelig brystkræft hvilke gener kender vi og hvad er den kliniske betydning
Arvelig brystkræft hvilke gener kender vi og hvad er den kliniske betydning Anne-Marie Gerdes DBCG s Genetiske udvalg Arvelig mammacancer Tidlig debut Flere afficerede familiemedlemmer Bilateral mammacancer
Læs mereFremskridt for skræddersyet lægemiddelbehandling mod kræft
FARMA Fremskridt for skræddersyet lægemiddelbehandling mod kræft Medicinsk kræftbehandling er under hastig forvandling, og en række nye og mere effektive lægemidler vil i de kommende år se dagens lys.
Læs mereTissue micro array til klinisk rutine analyse. Molekylærenheden Patologiafdelingen Herlev Hospital Danmark
Tissue micro array til klinisk rutine analyse Molekylærenheden Patologiafdelingen Herlev Hospital Danmark Brug af TMA i forskning TMA er hovedsageligt brugt indenfor forskning, typisk til analyse af større
Læs mereÅrsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling
Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereUdredning af ukendt primær tumor generelt
Udredning af ukendt primær tumor generelt Temadag i Dansk Cytologiforening Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Fredag d 4.3.16 Tilbagevendende spørgsmål Almen
Læs mere8 eksempler på genetisk diagnostik der gør en forskel for patienterne
Dato: 09-02-2018 8 eksempler på genetisk diagnostik der gør en forskel for patienterne Nationalt Genom Center har via bestyrelsen for Personlig Medicin indsamlet en række anonymiserede eksempler på anvendelsen
Læs mereStrålebehandling af kræft
Månedsskrift for Praktisk Lægegerning Feb. 2006 Strålebehandling af kræft Cai Grau Cai Grau Professor, overlæge, dr. med. Onkologisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus 8000 Århus C 1
Læs merePrognostiske faktorer hos patienter med colon cancer af Dukes type B med henblik på udvælgelse til adjuverende kemoterapi
1 Prognostiske faktorer hos patienter med colon cancer af Dukes type B med henblik på udvælgelse til adjuverende kemoterapi En populationsbaseret undersøgelse Ph.D. projektbeskrivelse Cand.med. Sanne Kjær-Frifeldt
Læs mereTissue micro array en udfordring. Molekylærenheden Patologiafdelingen Herlev Hospital Danmark
Tissue micro array en udfordring Molekylærenheden Patologiafdelingen Herlev Hospital Danmark Kræft og kræftrelateret behandling UDFORDRING: Flere tilbud til medicinsk behandling Individuel behandling Antallet
Læs mereAnbefalinger af Kvalitetssikring af molekylære human papillomavirus (HPV) test på prøver i forbindelse med livmoderhalskræftscreening og opfølgning
Anbefalinger af Kvalitetssikring af molekylære human papillomavirus (HPV) test på prøver i forbindelse med livmoderhalskræftscreening og opfølgning Anbefalingerne er udarbejdet i arbejdsgruppe nedsat af
Læs mereANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet
ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet CELLEBIOLOGI celleform kubisk celle pladeformet celle prismatisk celle
Læs mereBilag A Ordforklaringer
Bilag A Aldersstandardisere Justere talmateriale, så kræftudvik- 16, 17, 18 lingen kan sammenlignes uanset forskelle i aldersfordelingen, f.eks. mellem to lande. Allel De to "ens" genkopier i alle celler
Læs merePandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme?
Genetisk hornhindediagnostik: Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genteknologi et vigtigt værktøj til forebyggelse af hornhindesygdomme? Genetisk diagnostik og dets anvendelsesmuligheder
Læs mereForskningslandskab i DIA. Diagnostik i Verdensklasse
Forskningslandskab i DIA Forskning på højt internationalt niveau er vejen til Diagnostik i Verdensklasse CLK oktober 2015 Bettina Lundgren og Lene Ørnstrup, Københavns Universitet Hospitalsplan 2020 er
Læs mereVejledning til læger og sundhedspersonale om kromosom mikroarray analyse
Side 1 af 5 Procedure/vejledning Vejledning til læger og sundhedspersonale om kromosom mikroarray analyse Udarbejdet af Lægerne, Kennedy Centret 1 Hvad er kromosom mikroarray analyse? Kromosom mikroarray
Læs mereSpecialevejledning for patologisk anatomi og cytologi
j.nr. 7-203-01-90/22 Specialevejledning for patologisk anatomi og cytologi Specialebeskrivelse Patologisk anatomi og cytologi omfatter diagnostik af sygdomme på basis af undersøgelser af organer, væv og
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Peter Vedsted Professor Center for i Cancerdiagnostik i Praksis CaP Aarhus University Viborg 1.11.11 Plan Peter:
Læs mereReciprok translokation
Patientinformation Reciprok translokation Ægsortering Præimplantationsdiagnostik (PGD) Fertilitetsklinikken Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Ægsortering Hvad er præimplantationsdiagnostik? Ved præimplantationsdiagnostik,
Læs mereSEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN
SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN DEN ONKOLOGISKE VÆRKTØJSKASSE 8. FEBRUAR 2018 Afdelingslæge, phd, Onkologisk afd., Rigshospitalet Benedikte Hasselbalch PROGRAM Ø Hvad er kræft? Ø Hvilke behandlingsmuligheder
Læs mereKromosomforandringer. Information til patienter og familier
Kromosomforandringer Information til patienter og familier 2 Kromosomforandringer Den følgende information er en beskrivelse af kromosomforandringer, hvorledes de nedarves og hvornår dette kan medføre
Læs mereForsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Du siger kartoffel. huntingtingenet
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Dannelsen
Læs mereHjernetumordagen 1. april 2014
Hjernetumordagen 1. april 2014 Onkologisk behandling af hjernetumorer Sidste år sluttede vi med spørgsmålet: Får I den bedste behandling? Svar: Primær behandling Ja! Recidiv behandling Måske! Behandlingsmål
Læs mereNationalt Center for Cancer Immunterapi CCIT-Denmark
Herlev and Gentofte Hospital Center for Cancer Immunterapi Nationalt Center for Cancer Immunterapi CCIT-Denmark Center for Cancer Immunterapi (CCIT) er det nationalt ledende forskningscenter indenfor cancer
Læs mereHvad er så vigtigt ved målinger?
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein
Læs mereOm nedarvede gener, der øger kræftrisikoen
11. Arv og kræft Om nedarvede gener, der øger kræftrisikoen Dette kapitel fortæller, at man kan være arveligt disponeret for at udvikle kræft at nedarvede mutationer kan øge risikoen for brystkræft at
Læs mere2. Otte barrierer. Cellens naturlige forsvar mod kræft
2. Cellens naturlige forsvar mod kræft Dette kapitel fortæller, hvordan en normal celle kan blive til en kræftcelle hvorfor kræft er en genetisk sygdom hvad der hindrer kræftudvikling Dine celler kan nå
Læs mereForskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er
Læs mereBilag til Kræftplan II
Bilag til Kræftplan II Bilag 8.3 A Diagnostisk udredning på sygehus - radiologi Adm. overlæge Jens Karstoft Radiologien i kræftdiagnostik og behandling Radiologien (røntgendiagnostikken) spiller en central
Læs mereEksamensopgavesæt OPGAVESÆT Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi. Molekylær medicin. Torsdag d. 4. januar 2018
Eksamensopgavesæt OPGAVESÆT Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Molekylær medicin Torsdag d. 4. januar 2018 Eksamenssættet: Består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil) med 25 multiple
Læs mereElitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel. Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med.
Elitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med. OUH 2014-2018, 2019-2023 Elitecentret AgeCare Academy of Geriatric
Læs mereBIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 9. august 2004 kl
STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2004 2004-6-2 BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 9. august 2004 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares.
Læs mereKromosomforandringer. Information til patienter og familier
12 Odense: Odense Universitetshospital Sdr.Boulevard 29 5000 Odense C Tlf: 65 41 17 25 Kromosomforandringer Vejle: Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 Århus:
Læs mereProteiner: en introduktion. Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013
Proteiner: en introduktion Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013 4 facts om proteiner Proteiner udgør én af de vigtigste stofgrupper i vores organisme; de varetager en lang række forskellige funktioner.
Læs mereOptimering af oprensning og kvantificering af DNA template i forbindelse med cancerdiagnostik
Afgangsprojekt for Den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse Professionspraksis Optimering af oprensning og kvantificering af DNA template i forbindelse med cancerdiagnostik Et kvalitetsudviklingsprojekt Udarbejdet
Læs mereINDIVIDUALISERET BEHANDLING ETABLERING OG KARAKTERISERING AF PRIMÆRE LUNGECANCER CELLELINJER
Protokolresume - LUCELLI INDIVIDUALISERET BEHANDLING ETABLERING OG KARAKTERISERING AF PRIMÆRE LUNGECANCER CELLELINJER 6. oktober 2014 Version 1 Forfattere og afdelinger: Birgitte Brinkmann Olsen, Nuklearmedicinsk
Læs mereBehandlingsfremskridt inden for kræft
NATIONAL EXPERIMENTAL THERAPY PARTNERSHIP Behandlingsfremskridt inden for kræft Ulrik Lassen, professor, overlæge, ph.d. Fase 1 Enheden, onkologisk klinik, Rigshospitalet Formand for Dansk Selskab for
Læs mereGenomics og big data sikrer ny indsigt i sygdom og nye muligheder for sundhedsvæsenet
Genomics og big data sikrer ny indsigt i sygdom og nye muligheder for sundhedsvæsenet Exiqons cloud-løsning hjælper forskere med at analysere og forstå genomics og big data Hvad er genomics? Genomics er
Læs mereKlinisk biokemi frem mod 2020 Fremtiden er begyndt
Klinisk biokemi frem mod 2020 Fremtiden er begyndt Udvalgte emner Siemens Healthcare Diagnostics ApS Snoghøj 16-11-2010 Ulrik Gerdes Overlæge, dr.med. Klinisk Biokemisk Laboratorium Århus Universitetshospital
Læs mereNy teknologi til analyse af vores gener ændrer måden, vi forebygger og behandler sygdom på. Nye markedsmuligheder for Exiqon
Ny teknologi til analyse af vores gener ændrer måden, vi forebygger og behandler sygdom på Nye markedsmuligheder for Exiqon De seneste års store teknologiske gennembrud har gjort, at vi i dag nemt og økonomisk
Læs mereNY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON
NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON De sidste 5 års store teknologiske gennembrud har gjort, at vi i dag nemt og økonomisk
Læs mereHåndtering af tilfældighedsfund ved genomsekventering
Håndtering af tilfældighedsfund ved genomsekventering Dansk Selskab for Good Clinical Practice Torsdag den 1. november 2018 Jens Michael Hertz Professor, overlæge, dr.med. Tlf.: 6541 3191 eller 2027 7159
Læs mereÅrsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING
Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereDobbeltfarvning med p16/ki-67 (CINtec PLUS) på cervixcytologiske prøver med low grade of intraepithelial lesion (LSIL)
Dobbeltfarvning med p16/ki-67 (CINtec PLUS) på cervixcytologiske prøver med low grade of intraepithelial lesion (LSIL) Cytologisk årsmøde 2-3 marts 2012, Odense Marianne Waldstrøm Specialechef, ledende
Læs mereBoksor V d irksomhed 4 pharma juli 2015
Boksord Virksomhed 4 pharma juli 2015 Af Christian K. Thorsted / Foto Camilla Schiøler Avilex Pharma: Endelig en effektiv behandling af slagtilfælde? Avilex Pharma er et af de få biotekfirmaer, som er
Læs mereMulighederne i personlig medicin til kræftpatienter og nogle udfordringer
Mulighederne i personlig medicin til kræftpatienter og nogle udfordringer Konference om Personlig Medicin 10. december 2014, Formand for Kræftens Bekæmpelse Professor, dr. med. Forskningsenheden for Almen
Læs mereDOOG Årsberetning Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Oculær Onkologi Gruppe (DOOG)
DOOG Årsberetning 2017 Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Oculær Onkologi Gruppe (DOOG) 0 Indholdsfortegnelse Rapportudarbejdelse og medlemmer... 2 Bestyrelse 2017... 2 Executive summary
Læs mereNyt fra sekretariatet
Nyhedsbrev, november 2018 Regionernes Bio- og GenomBank Dette er et nyhedsbrev for Regionernes Bio- og GenomBank udarbejdet af sekretariatet. Nyhedsbrevet informerer om nyt fra sekretariatet og biobankerne
Læs mereEksamensopgavesæt KLADDE
Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 09.10.2015. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan
Læs mereAkut myeloid leukæmi. LyLe, Svendborg d Stine Ulrik Mikkelsen læge, ph.d.- studerende Hæmatologisk Klinik Rigshospitalet
Akut myeloid leukæmi LyLe, Svendborg d. 30.09.2017 Stine Ulrik Mikkelsen læge, ph.d.- studerende Hæmatologisk Klinik Rigshospitalet Akut lymfatisk leukæmi (ALL) ~ 60 nye tilfælde per år i DK Hyppigst hos
Læs mereKompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025
Bioanalytikeruddannelsen Uddannelsen skal, i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling og samfundets behov, kvalificere den studerende inden for ydelser i det biomedicinske
Læs mereFaglig profil for specialet klinisk biokemi
Faglig profil for specialet klinisk biokemi Roskilde den 20. juni 2008 Nedenstående kompetencer vægtes positivt Prioriterede områder i specialet Akademiker Interesse og evne for forskning Medicinsk ekspert
Læs mereJens K. Kjær, Hæmatologisk Afdeling R, Aarhus Universitetshospital, Tage-Hansens Gade
CV 2002 2006: Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus 2006 2010: Klinisk Biokemisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Tage-Hansens Gade 2008 2010: Sundhedsfaglig kandidatuddannelse, Cand.Scient.San, Aarhus
Læs mereMolekylær screening for arvelig tyktarmskræft i Danmark
Projektbeskrivelse Molekylær screening for arvelig tyktarmskræft i Danmark 3. januar 2011 Dansk Colorektal Cancer Gruppe DCCG HNPCC-registret Projektkoordinator Lars Henrik Jensen På vegne af Videnskabeligt
Læs mereBrug bioanalytikeren bedre. Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen
Brug bioanalytikeren bedre Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen Danske Bioanalytikere, dbio, er en af de 11 faglige organisationer, der er samlet
Læs mereOpgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b.
Opgave 1 Listeria Bakterien Listeria monocytogenes kan være sygdomsfremkaldende for personer, der i forvejen er svækkede. For at identificere Listeria kan man anvende indikative agarplader. Her udnyttes
Læs mereBrugervejledning: prænatal genetisk analyse og analyser på aborter og dødfødte.
OUH - Klinisk Genetik, OUH - 2 KERNEYDELSER - 2.01 Almene forløb - 2.01.16 Præanalyse - 2.01.16.01 Vejledninger til diverse prøvetagninger Klinisk Genetik, OUH Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret.
Læs merePersonlig medicin i genetisk rådgivning og udredning
Personlig medicin i genetisk rådgivning og udredning Elsebet Østergaard Overlæge, Klinisk Genetisk Klinik, Rigshospitalet Formand, Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Genetisk rådgivning og udredning før
Læs merePatologiafdelingen. Rigshospitalet Patologiafdelingen. Årsrapport 2009. Rigshospitalet. Patologiafdelingen. Rigshospitalet
Patologiafdelingen Rigshospitalet Patologiafdelingen Rigshospitalet Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon: 3545 5391 E-mail: patologi@rh.regionh.dk Rigshospitalet Patologiafdelingen Forord Indholdsfortegnelse
Læs mereKompetenceudvikling af bioanalytikere
Kompetenceudvikling af bioanalytikere Lederforum, dbio,19. marts 2019 Centerchefbioanalytiker Lene Ørnstrup,, We have a Dream Individuelle muligheder og karriereveje Specialist Undervisning Ledelse Forskning..IT..
Læs mereDOOG Årsberetning Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Okulær Onkologi Gruppe (DOOG)
DOOG Årsberetning 2016 Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Okulær Onkologi Gruppe (DOOG) 1 Indholdsfortegnelse Rapportudarbejdelse og medlemmer... 3 Executive summary (statusbeskrivelse)..
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination
Læs merenon-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer
non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor
Læs mereRecessiv (vigende) arvegang
10 Recessiv (vigende) arvegang Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d., Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet af Guy s and St Thomas Hospital, London, Storbritanien;
Læs mere