Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven

Transkript

1 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade København K Sendt pr. til mw@skat.dk; jakob.nielsen@skat.dk; anders.n@skat.dk; hardy.pedersen@skat.dk og js@skat.dk Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven Finansrådet har fra Skatteministeriet modtaget forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven (justering af pensionsbeskatningsloven m.v.) i høring. Finansrådet har i den forbindelse nedenstående kommentarer: 22. oktober 2010 Finanssektorens Hus Amaliegade København K Telefon Fax Bemærkninger til PAL-elementerne: Lovfæstelse af aktie-for-aktie metode for unoterede kapitalandele Lovforslagets 1, nr. 22 lovfæster anvendelsen af aktie-for-aktiemetoden for investeringer i unoterede kapitalandele. mail@finansraadet.dk Aktie-for-aktiemetoden forekommer som en meget administrativt tung beregningsmetode. Den vil kræve omfattende nyudvikling af mange pengeinstitutters PALberegningssystemer, som alene er opsat til beregning efter gennemsnitsmetoden. Alternativt skal der oprettes nye depoter for hver post unoterede aktier, en kunde køber i samme selskab. Når en kunde fx køber løbende op i et selskab og derved kommer op på eksempelvis 20 handler eller mere, skal der oprettes tilsvarende 20 forskellige værdipapirdepoter for at kunne administrere en aktie-for-aktiemetode korrekt. Dette vil absolut ikke medvirke til, at bankkunder kan have overblik over deres investeringer i det pågældende selskab. En sådan overførsel til alle disse depoter vil blive administrativt uholdbar og uforholdsmæssigt omkostningstung. I lovens bemærkninger beskrives, at formålet med den foreslåede bestemmelse er at forhindre pensionskunders muligheder for at reducere den registrerede anskaffelsessum for de unoterede aktier. Det er imidlertid Finansrådets opfattelse, at kunden lige så vel kunne opnå dette ved efter gældende lov i PBL 17 A først at sælge aktierne ud af pensionsordningen til køb for frie midler og efterfølgende kort efter at købe ind i pensionsordningen igen på et lavere niveau. Hvis kunden alternativt tænkes løbende at angive en indre værdi, som er lavere end den reelle, kan der etableres en likviditetsmæssig forskydning i PAL-skatten, men samlet set giver det samme PAL-resultat, når vi ser på hele investeringens løbetid.

2 Alle øvrige værdipapirer reguleres for nuværende efter gennemsnitsmetoden, hvorfor Finansrådet ønsker præciseret, at det fortsat er gennemsnitsmetoden, som skal anvendes også ved andre unoterede værdipapirer, således at gældende praksis fastholdes. Side 2 Det skal afslutningsvis bemærkes, at denne del af forslaget, ved krav om omstillingen til aktie-for-aktiemetoden vil påføre den finansielle sektor udviklingsomkostninger samt øgede løbende driftsomkostninger i et betragteligt omfang. Den foreslåede regel er som beskrevet meget tung at administrere, hvorfor Finansrådet henstiller til, at gennemsnitsmetoden anvendes i lighed med det, der er gældende for øvrige pensionsinvesteringer i aktier. Ikke option på endelig afregning Finansrådet vil meget gerne kvittere for fjernelsen af denne option, som er meget positiv såvel for branchen som for kunderne. Fjernelsen gør rådgivningen som den enkelte kunde modtager i forbindelse med overførsler, mere entydig, da det ikke længere er usikkert, hvordan der overføres for så vidt angår de betalte PAL-skatter. Det er ligeledes positivt, at der ikke længere kan spekuleres i, at der på denne måde kan ske udbetaling af negativ PAL udelukkende via en overførsel. Forslagets 1, nr. 24 udskydelse af PAL-afregningen fra den 15. til den 22. januar Finansrådet vil indledningsvis meget gerne kvittere for, at vores bemærkninger om de administrative udfordringer med PAL-hævning på kundernes konti pr. 8. januar er blevet hørt via en syvdages udskydelse til 15. januar. Vi er dog uforstående overfor, at der skal betales renter for perioden fra hævning på kontiene den 15. januar, og indtil betaling sker. Det har i mange år været praksis, at der var en uge fra hævning til betaling, uden at dette kostede renter, idet der derved var behørig tid til den administrative opgave. Samtidig var den rentefri uge en indirekte betaling til pengeinstitutterne for at administrere opkrævning og afregning af PAL-skatten. I bemærkningerne til lovforslaget står følgende: "Som konsekvens af den foreslåede udskydelse af opgørelses- og indbetalingsfristen for pengeinstitutterne i lovforslagets 1, nr. 24, foreslås det at pålægge pensionskunderne en markedsrente af den beregnede pensionsafkastskat fra den 15. januar efter indkomstårets udløb og indtil betaling sker senest den 22. januar efter indkomstårets udløb. Renten neutraliserer den rentefordel, der er for kunderne ved at have pensionsafkastskatten stående på kontoen op til en uge længere end efter gældende regler. Renten svarer til den rente, som pensionskunder i pensionsinstitutter betaler fra den 20. februar efter indkomstårets udløb til betaling sker senest den 31. maj efter indkomstårets udløb."

3 Heraf ses, at der synes at være en negativ forskelsbehandling af bankernes kunder i forhold til forsikringsselskabernes kunder, da der for pengeinstitutordninger skal betales renter i den anførte periode, mens forsikringsselskaber først skal betale renter af PAL-beløb, som indbetales efter 20. februar. Finansrådet vil i den forbindelse spørge, om det skyldes et politisk ønske om at favorisere pensionsopsparing i forsikringsregi fremfor pensionsopsparing i pengeinstitutregi, da dette forslag vil give en konkurrenceforvridning de to brancher imellem. Side 3 Det er en god idé at ændre afregningstidspunktet, da det giver den nødvendige tid til at gennemføre den korrekte PAL-skatteberegning, men Finansrådet skal dog påpege at der er en risiko for, at der primært grundet det administrative uhensigtsmæssigheder forbundet med rentebestemmelsen vil blive forsøgt afregnet PAL-skat meget hurtigt med SKAT og gerne meget kort efter den 15. januar, hvorfor man kan frygte, at antallet af efterfølgende korrektioner bliver utilfredsstillende højt. Som en naturlig konsekvens af denne del af forslaget skal det også bemærkes, at lukkeperioden skal udvides, så den dækker perioden fra og med 15. december til og med 22. januar. Forslaget om at fordele renteudgiften på pensionskunderne, som der nævnes i bemærkningerne til forslaget, er meget administrativt tungt i forhold til det relativt lille beløb, som skal fordeles, og giver efter Finansrådets opfattelse, ikke mening i den praktiske verden. En gennemsnitsbetragtning giver en rente på ca. 50 øre pr. kunde, som skal fordeles. Set i lyset af, at et system til at håndtere dette vil være relativt kostbart at opbygge og efterfølgende drive grundet det store antal transaktioner, der vil blive tale om, skulle man måske genoverveje, om det meget beskedne provenu, der er tale om, giver mening at forfølge. Der er udført en ganske overordnet indsamling af data, udvisende hvor mange kunder der skal betale, og hvor meget disse kunder skal betale. Denne viser, at ca. 10 pct. slet ikke kan betale renten, da de betaler så lidt i PAL, at renten (for nuværende en sats på 4,13 pct. p.a.) for én uge er under 1 øre. Afhængigt af forudsætningerne giver renten samlet set ca. ½ mio.kr. ud af et samlet PAL-provenu i 2009 på ca. 14,5 mia.kr., altså under 0,004 pct. Dette illustrerer ganske godt, hvorfor Finansrådet finder, at det ikke giver mening, at man indfører en rentebestemmelse, som vil være så tung at administrere, for at opnå et provenu i denne ringe størrelsesorden. Det enkelte pengeinstitut vil formodentlig alene ud fra administrative overvejelser undlade at overføre denne omkostning til kunderne. Det fremgår af bemærkningerne citeret ovenfor, at det er kunden, der skal betale rente for at neutralisere den rentefordel, kunden ellers har. Men kunden har ingen rentefordel i den periode, der skal betales rente for. Hvis skatten bliver betalt 15. januar, skal der ikke betales rente. Hvis skatten betales senere end 15. januar, giver det ingen mening, at kunderne skal

4 neutralisere nogen rente, for de har jo netop ikke haft pengene i den periode, renten beregnes for. I dag har pengeinstitutterne syv dage (uforrentede) til at foretage kontroller og rettelser, inden kundernes skat afregnes. Med det nye forslag har pengeinstitutterne 0 (nul) dage. Det giver, jf. ovenstående argumentation, ikke mening at pålægge kunderne at forrente skatten efter, at pengeinstitutterne hæver den. Tilbagebetaling af PAL-skat ved ophævelse af ordning Finansrådet vil her meget gerne kvittere for, at det er meget positivt, at det nu lovfæstes, at den negative skat kan anvendes til modregning ved senere genindtræden i skattepligt. Ligeledes er det meget positivt, men dog kun rimeligt, at pensionskunderne nu får mulighed for at anvende reglerne i PAL 25 til trods for, at skattepligten ikke er genindtrådt. Side 4 Finansrådet vil gerne ved denne lejlighed gøre opmærksom på den administrative uhensigtsmæssighed, der ligger i den nuværende lovgivning, hvor der ikke er hjemmel til at foretage slutafregning efter PAL 25, så snart en pensionskunde bliver PAL-skattefritaget. Hvorvidt der i praksis vil være pensionskunder, som vil spekulere i at udnytte en sådan regel til at fraflytte Danmark for derefter at blive PAL-skattefritaget og dermed kunne få udbetalt eventuel negativitet i overensstemmelse med PAL 25, er efter Finansrådets opfattelse meget tvivlsomt, hvorfor et sådant omgåelseshensyn ikke bør anvendes til at afvise en sådan administrativt lettere løsning. Finansrådet skal derfor anmode om, at nærværende lovrevision giver hjemmel til at afregne negativ PAL-skat efter PAL 25, såfremt der er lovgrundlag for, at SKAT meddeler PAL-skattefritagelse. For så vidt angår lovforslagets 3 om ikrafttræden vil Finansrådet anbefale, at 1, nr. 1, 28 og 29 i stedet nævnes i 3, stk. 2 og ikke i 3, stk. 3 og dermed træder i kraft allerede fra indkomståret Bemærkninger til PBL-elementerne: Forlængelser af ordninger under udbetaling Efter den nugældende bestemmelse i 30, stk. 1, 2. og 3. pkt. kan udbetalingstidspunktet, udbetalingsperiodens længde og udbetalingsforløbet ændres, indtil første rateudbetaling finder sted. Lovforslagets 2, nr. 6 indfører adgang til at forlænge udbetalingsperioden efter det aftalte tidspunkt for første udbetaling, hvilket Finansrådet finder meget positivt. Lovændringen vil dog bevirke, at der fremadrettet i forbindelse med forlængelse af ordninger kun kan ændres til månedlige eller kvartårlige terminer. Det bedes bekræftet at man kan beholde hel- eller halvårlige terminer såfremt det er den eksisterende terminsaftale. Da udbetalingsforløbet og udbetalingsperiodens længde hidtil har kunnet ændres uden fremadrettede begrænsninger for udbetalingsterminer frem til første udbetaling og ikke kun frem til det aftalte tidspunkt for første udbeta-

5 ling, bør denne mulighed videreføres. En alternativ formulering kunne være: "Ved ændringer som nævnt i pkt. kan de oprindeligt valgte terminer for de enkelte rateudbetalinger tidligst ændres med virkning fra førstkommende kalenderårs begyndelse". Derved kan der fortsat laves terminsændringer til halvårlige eller årlige udbetalinger, og hermed sikres det ligeledes, at der ikke kan spekuleres i terminsændringer i forbindelse med forlængelsen til at få for meget eller for lidt udbetalt i ændringsåret og dermed skabe indkomstudjævning. Side 5 Ved påbegyndelse af udbetalingen, som skyldes kontohavers død, bør der efter Finansrådets mening kunne ændres på udbetalingsforløbet inden det førstkommende kalenderårs begyndelse, ligesom der bør kunne foretages ændringer, selvom ordningen allerede er under udbetaling. Ingen begunstigede bør mod deres vilje blive tvunget til at opstarte udbetaling af afdødes pensionsordning, ligesom motiver om længere selvforsørgelse mm. bør tilsige muligheden for udskydelse eller forlængelse, inden der overhovedet udbetales noget fra en rateopsparing i forbindelse med kontohavers død. Ikrafttrædelsesbestemmelsen for forlængelser ønskes præciseret. Finansrådet går ud fra, at der gerne må aftales forlængelser, som effektueres pr. 1. januar 2011, men ønsker dette bekræftet. Overførsler af ratepensionsordninger under udbetaling Finansrådet vil gerne indledningsvis udtrykke, at vi finder det meget positivt, at Skatteministeriet nu ønsker at indføre regler for overførsel af rateordninger under udbetaling, som giver muligheden et reelt indhold og dermed gør dem operationelle i en praktisk sammenhæng. For at få de foreslåede regler til at virke i praksis bør der dog ske et par mindre justeringer. Primært er Finansrådet af den overbevisning, at der bør åbnes op for, at der gerne må opstå kortvarige (1-2 måneder) "huller" i udbetalingsforløbet ved overførsel. Subsidiært bør det være muligt, at de manglende måneders udbetalinger fordeles ud over årets resterende udbetalinger. Hvis der fx er blevet "sprunget en måned over" på grund af ekspeditionstid, bør der være mulighed for, at denne ene måneds udbetaling fordeles ud over de resterende måneder. Således bliver der ikke lejlighed til at udjævne og manipulere med årets skattepligtige indkomst, hvilket Finansrådet antager, er Skatteministeriets begrundelse for en regel som denne. Der henvises i øvrigt til ovenstående argumentation under punktet "forlængelser af ordninger under udbetaling" for så vidt angår terminer, idet samme argumentation gælder for lovforslagets 2, nr. 11, hvor det efter samme argumentation som nævnt ovenfor også bør være tilstrækkeligt, at eventuelle terminsændringer først foretages med virkning fra året efter overførslen.

6 Side 6 Ved overførsel af en rate under udbetaling fremgår følgende af forslagets 2, nr. 11: "Frem til førstkommende kalenderårs begyndelse fastholdes de hidtidige udbetalinger". Finansrådet vil gerne have præciseret, hvilken praktisk konsekvens Skatteministeriet mener, denne passus har. Ikrafttrædelsesbestemmelsen for så vidt angår overførslerne i forslagets 3, stk. 5, som vedrører overførslerne, ønskes præciseret. Finansrådet går ud fra, at der gerne må aftales overførsler med kunder, der så rent faktisk effektueres pr. 1. januar 2011, men ønsker dette bekræftet. Øvrige PBL-relaterede emner I forlængelse af de ovenfor behandlede og foreslåede lempelser vedrørende forlængelse af perioden for pensionsudbetalinger vil Finansrådet dog tillade sig at henstille til, at Skatteministeriet samtidig benytter lejligheden til at ændre den såkaldte "85-årsgrænse" for udbetaling af ratepension. Denne grænse, som ganske vist er justeret en anelse i forbindelse med justeringer i reglerne om efterløn, har været gældende i en længere årrække. Siden oprettelsen af aldersgrænsen er den gennemsnitlige levealder steget, og forventningerne til pensionsperioden er selvsagt også ændret markant. Dette skaber et helt naturligt behov for at kunne strække pensionsudbetalinger ud over det 85. år. Finansrådet vil samtidig benytte lejligheden til at foreslå en forenkling/afskaffelse af fraflytningsbeskatningen på pensionsordninger, jf. pensionsbeskatningslovens 19 A-E. Baggrunden for dette ønske er, at Danmark med tiden har fået beskatningsretten til pensionsudbetalinger i stort set alle sine dobbeltbeskatningsoverenskomster. Behovet for at opretholde et så kompliceret regelsæt om fraflytningsbeskatning synes derfor ikke længere at være til stede. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Finansrådet skal gøre opmærksom på, at forslaget samlet set utvivlsomt vil medføre meget store yderligere omkostninger i form af systemtilpasninger af ekstraordinær karakter samt rådgivning af pengeinstitutternes kunder. Dette vil gøre sig gældende for både de eksisterende, men også de fremtidige kunder. Vurderingen er, at tidsforbrug til tilretning af systemerne samt den øgede rådgivningsbyrde i hvert af de større pengeinstitutter udelukkende på kort sigt skal tælles i adskillige årsværk, hvorfor skemaet i forbindelse med lovforslaget "Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget" bør opdateres hermed. Finansrådet har i øvrigt ikke yderligere bemærkninger, men står naturligvis til rådighed for en uddybning af ovennævnte.

7 Skulle ovenstående give anledning til spørgsmål eller kommentarer, bedes undertegnede kontaktet. Side 7 Med venlig hilsen Martin Møller Andersen Direkte mma@finansraadet.dk