Bilag 5: Undervisningsforløb omkring mundtlighed.

Transkript

1 Bilag 5: Undervisningsforløb omkring mundtlighed. Målet for undervisningsforløbet er følgende: o At opnå kendskab til samtalerollerne; taler og lytter. o At eleverne opnår en forståelse af og kunne anvende den mundtlige genre; argumentation. o Kendskab til et syn på samarbejdskompetencer. I dette forløb Eva Therese Christiansens syn på samarbejdskompetencer. I denne undervisning er formålet at udvikle elevernes mundtlige kompetencer indenfor den mundtlige samtale og deres kompetencer indenfor gruppearbejde. Når jeg vælger at sætte fokus på dette, er det på baggrund af min problemstilling, hvor der ønskes en større inklusion af elev Z, men samtidig også mit ønske om at være inkluderende gennem en kommunikativ danskundervisning. Set i forhold til udkastet af nye fælles mål for faget dansk har kommunikation som tidligere skrevet fået sit eget punkt. Under dette punkt er der fire underpunkter. Et at disse punkter er dialog. Her skal eleverne blandt andet kunne argumentere og informere samt have viden om demokratisk dialog. (Undervisningsministeriet, den nye skole). At kunne argumentere og informere forstår jeg som, at eleverne ud fra et eller flere givne synspunkter/holdninger, skal kunne informere omkring disse holdninger på baggrund af argumenter som er for/imod. En demokratisk dialog forstår jeg som en dialog, hvor deltagerne er bevidste omkring forskellige roller i en samtale, som f.eks. taler og lytter rollen, og kan anvende disse roller således, at samtalen forløber som en ordnet samtale. Denne tolkning af udkastet til fællesmål for dansk er min personlige tolkning. Det er ud fra denne, at jeg planlægger undervisningsaktiviteterne. Derfor er jeg også bevidst om, at andre kan tolke færdighederne anderledes og derfor planlægge undervisningen på en anden måde. Jeg ser derfor ikke denne undervisning som en endelig løsning på hverken at skabe et inkluderende læringsmiljø eller at eleverne opnår gode kommunikative kompetencer, men som et forslag til at træne disse færdigheder. Hvordan jeg vil træne eleverne i disse kompetencer, vender jeg tilbage til i kategorien lærerprocessen. 1

2 Indhold I undervisningen skal der bl.a. arbejdes med samtaleroller samt taletilrettelæggelse, hvori begrebet gambitter (Gregersen et al. 1996:139) indgår. Formålet i at arbejde med samtaleroller og gambitter er, at eleverne bliver bevidste om, hvordan forskellige typer samtaler kan foregå og hvilke samtaler der er mest hensigtsmæssige i forhold til at skulle kunne samarbejde i grupper eller i fællesskab på klassen, i forhold til at nå til enighed om en given problemstilling. Derudover skal der arbejdes med den mundtlige genre; argumentation (J. Hagen 2006:73). Formålet i arbejdet med denne genre er, at eleverne skal blive i stand til, at kunne argumentere for synspunkter, holdninger og eventuelle løsninger på givne problemstillinger. For at opnå et mere inkluderende undervisningsmiljø, ser jeg det desuden nødvendigt, at eleverne udover at kunne argumentere for egne holdninger og synspunkter, også må være istand til at kunne lytte til andres holdninger og synspunkter, og på baggrund af hinandens argumenter for disse, nå frem til en fælles løsning/forståelse af en givent problemstilling. Til at træne færdigheder i at kunne samarbejde og inddrage andres synspunkter og holdninger, arbejdes der i undervisningen med Neil Mercer s tre samtaleformer; den akkumulerende- den disputerende- og den udforskende samtale (Bundsgaard et al 2009: ). Arbejdet med disse samtaleformer er med henblik på, at eleverne opnår større bevidsthed omkring en hensigtsmæssig samtale, når målet er at opnå et udbytterigt samarbejde, hvor eleverne inddrager hinandens viden og kompetencer til at opnå en større forståelse indenfor en givent problemstilling eller emne. Mercer beskriver det således: Muligheden for, at eleverne kan tænke sammen, er betinget af måden, de forholder sig til hinanden på, og i hvilket sindelag de møder kammeraterne med er de åbne, venlige nysgerrige, spørgelystne og lyttende eller reserverede, skeptiske og skråsikre? Den udforskende samtale rummer altså nogle helt enestående udviklingsmuligheder både for fællesskabet og det enkelte individ (Bundsgaard et al. 2009:117). Eleverne skal ved at arbejde med den udforskende samtale som metode, opnå indsigt i at de ved at være åbne, venlige, nysgerrige, spørgelystne og lyttende til hinandens synspunkter, 2

3 holdninger og argumenter, i fællesskab kan nå frem til en ny forståelse af en givent problemstilling, fremfor at være reserverede eller skeptiske og derved ikke lytte til eller anerkende andres synspunkter og holdninger, men være fastlås i egne. På baggrund af denne nye forståelse er formålet, at eleverne bliver bevidste om, at de i fællesskab kan opnå en personlig udvikling. Når Bundsgaard et al. skriver, at den udforskende samtale rummer udviklingsmuligheder både for individet og fællesskabet, ser jeg det som, at hvis individet finder ud af, at det ved hjælp af at samarbejde med andre kan opnå personlig udvikling, kan dette være med til at fremme individets lyst til at inkludere sig i fællesskaber, netop fordi individets kan se personlige udviklingsmuligheder i dette fællesskab. Lærer eleverne taktikken bag den udforskende samtale vil denne strategi i følge Mercer præge og fremme måden elevenerne tænker på i fremtiden (Bundsgaard et al. 117). Set i forhold til problemstillingen i LP-casen har arbejdet med den udforskende samtale til formål, at eleverne i klasse Y ser personlige udviklingsmuligheder i at samarbejde, og derved opnår en større lyst til at inkludere hinanden i samarbejdssituationer. Lærerprocessen I første lektion bliver eleverne præsenteret for taler- og lytter rollen i samtaler (Gregersen et al. 1996: ). På baggrund af de videooptagelser, jeg har anvendt som empiri, ser eleverne udklip fra klassens time. De ser både klip, hvor taler og lytterrollen bliver overholdt, og klip hvor taler og lytterrollen ikke bliver overholdt. Her undersøges altså Gregersen et al s ordnede og rodede samtaler (Gregersen et al. 1996: ). Formålet er, at eleverne bliver bevidste om rollernes betydning for hvordan en samtale fungerer. Herefter bliver eleverne præsenteret for begrebet gambitter (Gregersen et al. 1996:139). Eleverne skal i grupper se videre i videoklippet fra klassens time. Her skal de undersøge om og i givent fald, hvilke gambitter der bliver anvendt ved rolleskiftene. I undersøgelsen skal de også finde ud af om skiftene mellem taler- og lytterrollen bliver overholdt ved brug af disse gambitter. 3

4 Formålet er her at eleverne opnår bevidsthed omkring hvilke signaler, man kan anvende i en samtale, for at signalere om man ønsker at give ordet fra sig, eller om man fortsat ønsker at være taler. Målet for første lektion er altså overordnet set, at eleverne bliver bevidste om samtalens forskellige roller, samt signaler for hvornår man ønsker et rolleskift i samtalerne. I anden lektion bygger vi videre på elevernes viden indenfor begrebet samtale. Klassen deles op i mindre grupper med fire personer i hver gruppe. Eleverne får uddelt 4 post it hver. De skal selvstændigt skrive et ord ned på hvert post it, som handler om måder at tale på. Det kan fx være ord som: fortælle, argumentere, sladre, brokke sig osv. Disse post it lægges i en fælles pulje. Herefter skiftes eleverne til at trække en af hinandens post it, og læser ordet højt for de andre. De skal på bagrund af ordet fortælle om dette ord de læser højt stemmer overens med et af de ord de selv har skrevet, hvorfor/hvorfor ikke? Herefter skal eleven der har skrevet ordet, argumenterer for, hvorfor han/hun har skrevet det. Tredige lektion: Efter denne øvelse introduceres eleverne for Mercers tre samtaleformer. Eleverne får i grupperne en af de tre samtaleformer, samt til opgave at diskutere begrebet fællesskab ud for deres samtaleform. De skal sammen i gruppen komme frem til en fælles definition for begrebet fællesskab. Samtalerne skal optages og afspilles for resten af klassen. Formålet med denne øvelse er, at eleverne skal blive bevidste om hvilken indflydelse de tre samtaleformer har på samarbejdet i grupperne, samt hvilken samtaleform der fremmer et godt samarbejde. I fjerde lektion får grupperne en ny opgave. De skal etablere regler for, hvordan en samtale skal foregå både på klasseniveau, i gruppearbejde og elev til elev imellem. Disse regler skal udarbejdes på baggrund af den udforskende samtale. De regler og argumenter eleverne kommer frem til, skrives ned. I anden del af timen skal eleverne ud i nye grupper. I disse grupper skal de på baggrund af de samtale-regler de kom frem til i deres tidligere gruppe, diskutere og argumentere 4

5 samtalereglerne med deres nye gruppe, igen skal samtalen tage udgangspunkt i den udforskende samtale. Femte lektion: Eleverne får en skrive opgave. De skal skrive ned, hvad de synes har været det vigtigste, som de har lært i de fem lektioner. Denne opgave har følgende to formål. Dels skal eleverne reflektere over hvad de har lært, derudover kan de blive opmærksomme på eventuelle forhold de ikke har forstået, og herved få mulighed for at stille spørgsmål til disse forhold (Dysthe 2000:231). Dette giver mig som lærer en enestående mulighed for at samle op på eventuelle forhold eleverne ikke har forstået eller fået ud af undervisningen. Derudover kan jeg benytte denne information til eventuel senere repetition af arbejdsformerne. Læringsforudsætninger For at finde frem til elevernes læringsforudsætninger vil jeg som tidligere beskrevet spørge eleverne ind til deres forforståelse af begrebet samtale. Højest sandsynligt vil der være forskelle på hvor godt kendskab eleverne har begrebet, men formålet her er, at jeg som lærer danner mig et generelt indtryk af elevernes forforståelse, og ud fra denne tilrettelægger niveauet for undervisningens udgangspunkt. Rammefaktorer Set ud fra udkastet til den nye undervisningsplan arbejder jeg med følgende slutmål indenfor faget dansk: argumentere og informere, eleven kan anlysere samtaler, eleven kan deltage aktivt, åben og analytisk i dialog. (undervisningsministeriet, den nye skole). Ser vi på udkastet til de nye fælles mål for dansk, skal eleverne blandt andet kunne Ser vi på elevernes alsidige udvikling er der i fælles mål 2009 nævnt tre forudsætninger for at lære: 1. Elevernes lyst til at lære mere 2. Elevernes mulighed for at lære på forskellige måder 5

6 3. Elevernes mulighed for at lære sammen med andre. Ved hjælp af min undervisningsplan lærer eleverne i interaktion med hinanden idet at de arbejder i grupper omkring et emne. Evaluering Til slut evalueres forløbet ved, at eleverne skal skrive ned hvad de syntes har været det vigtigste de har lært. Denne evaluering får som tidligere skrevet eleverne til at reflektere over hvad de egentlig har lært, samt stille spørgsmål til eventuelle forhold de ikke har forstået. Eventuelle spørgsmål giver mig som lærer mulighed for at samle op på ting fra undervisningen der enten ikke har givet mening for eleverne eller som de ikke har forstået. 6