Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 2016

Transkript

1 Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 216

2 Sammenligning af rammevilkår til biogas og havvind Danmark er i gang med en omstilling af energisystemet, der skal erstatte fossile brændstoffer med forskellige former for vedvarende energi (VE). I den omstilling har vi behov for vindkraft og vi har behov for komplementerende, stabiliserende VE-kilder, herunder biogas. Det har været diskuteret om støtten til biogas er særlig høj. Det har vi undersøgt ved at sammenligne rammevilkår med havvind og kan konkludere: Biogas modtager ikke mere i støtte end havvind snarere tværtimod Anvendes en tidshorisont på 25 år modtager biogas støtte på niveau med havvind Anvendes en tidshorisont på år modtager biogas lavere støtte end havvind Hertil kommer andre samfundsøkonomiske fordele ved biogas 2

3 Direkte støttesatser Regler for støttesatser til biogas og havvind Støttesatser til biogas består af forskellige elementer afhængigt af om anvendelsesformålet er opgradering eller elproduktion. Regler for støttesatser til biogas til opgradering og el Pristillæg (kr./gj) Pristillæg (øre/kwh) Afregningspris (øre/kwh) Opgraderet biogas Grundtilskud 8,7 29,1 - Tilskud afhængig af naturgasprisen 3,7 11,1 - Midlertidigt tilskud, 3,6 - Den varme der produceres sammen med el ved kraftvarmeproduktion modtager i dag ingen direkte støtte. Støtte til havvind inden for udbud består af en garanteret fast afregningspris som varierer på tværs af de enkelte havvindmølleparker. elproduktion Afregningspris , Tilskud afhængig af naturgasprisen - 3,7 - Midlertidigt tilskud -, - Note: Tabellen viser tal for 215 målt i 215-priser Kilde: Copenhagen Economics baseret på Energistyrelsen Regler for støttesatser til havvind Pristillæg (øre/kwh) Afregningspris (øre/kwh) Metode Horns Rev 2 (29) - 51,8 TWh i højst 2 år Rødsand (2) - 62,9 TWh i højst 2 år Anholt (213) - 5,1 2 TWh i højst 2 år Horns Rev 3 (22) TWh i højst 2 år Landvind og havvind uden for udbud ,3 - Note: Tabellen viser tal for 215 målt i 215-priser Kilde: Copenhagen Economics baseret på Energistyrelsen 25 øre/kwh gælder op til et loft på 58 øre/kwh 3

4 Indirekte støttesatser Indirekte støtte til biogas og VE-baseret elproduktion En korrekt sammenligning af støttesatser til biogas og havvind kræver indregning af indirekte støtteelementer fra afgiftsfritagelser og afledte effekter af CO 2 -kvotesystemet. Biogasbaseret fjernvarmeproduktion støttes indirekte via fritagelse for energi- og CO 2 -afgift. Det gælder dog kun for biogas der substituerer naturgas og kul. Effekten af CO 2 -kvoter skal også indregnes, da den højere afregningspris på el forårsaget af CO 2 -kvotesystemet indirekte er en støtte til VE-baseret elproduktion. Støtte til biogas til fjernvarme fra afgiftsfritagelser Øre/kWh Note: Figuren viser tal for 215 målt i 215-priser Kilde: Copenhagen Economics baseret på Energistyrelsen Udvikling i CO 2 -kvotepris og afledt effekt på elspotpris Kr./ton CO ,6 Energiafgiftsfritagelse Øre/kWh Note: Figuren viser tal for målt i 215-priser. CO 2 -kvoteprisen er målt på den venstre akse og den afledte effekt på elspotprisen er målt på den højre akse Kilde: Copenhagen Economics baseret på World Energy Outlook (215) 3,5 CO2-afgiftsfritagelse

5 Beregningsmetode Vigtigt at tage højde for forskellig elpris for vind og biogas I beregningerne tager vi højde for forskellen i gennemsnitspris på elektricitet produceret fra hhv. biogas og vind. Forskellen opstår idet strøm fra vindmøller i langt højere grad end anden VE-baseret strøm leveres på tidspunkter, hvor der er begrænset strømforbrug og priserne i markedet er lavere end den gennemsnitlige elpris. Til beregningen af subsidier til biogas til kraftvarme, dvs. både el- og fjernvarmeproduktion, foretages et vægtet gennemsnit af subsidierne til hhv. el- og fjernvarmeproduktion. Forskel i gennemsnitlig elpris for biogas og vind Øre/kWh Note: Figuren viser tal for målt i 215-priser Kilde: Copenhagen Economics baseret på CE Power Market Model Energifordelingsnøgle for biogas til kraftvarme Procent ,5 52,5 Elektricitet Varme Spild Note: Figuren viser energifordelingen i procent for hver inputenhed biogas i kraftvarmeproduktion Kilde: Copenhagen Economics baseret på Skatteministeriet, BEK nr 42 af 28/9/214 5

6 Sammenligning af rammevilkår Nutidsbillede: Klart lavere støtte til biogas end til havvind Støtte til biogas og havvind nutidsbillede i året 215 Øre/kWh ,7 opgradering 49,5 kraftvarme (fossil fortrængning) 37,3 kraftvarme (ikke-fossil fortrængning) 56,5 Horns Rev 3 Anholt Horns Rev 2 Rødsand Landvind Støtte fra fastpris eller pristillæg Støtte fra CO2-kvotes bidrag til elprisen Energiafgiftsfritagelse CO2-afgiftsfritagelse 84,6 31,3 42,4 31,1 Note: Kilde: Subsidierne er beregnet i 215-priser Copenhagen Economics 6

7 Sammenligning af rammevilkår Tidshorisont på 25 år: Støtte til biogas og havvind på niveau Støtte til biogas og havvind 25 år frem Øre/kWh , 18,7 opgradering kraftvarme (fossil fortrængning),8 kraftvarme (ikke-fossil fortrængning) 18,6 Horns Rev 3 Anholt Horns Rev 2 Rødsand Landvind Støtte fra fastpris eller pristillæg Støtte fra CO2-kvotes bidrag til elprisen Energiafgiftsfritagelse CO2-afgiftsfritagelse 28, 11,5 14,3 12,8 Note: Kilde: Subsidierne er beregnet i 215-priser. Der anvendes en samfundsøkonomisk diskonteringsrate på fire procent Copenhagen Economics 7

8 Sammenligning af rammevilkår Tidshorisont på år: Lavere støtte til biogas end til havvind Støtte til biogas og havvind år frem Øre/kWh , 32,9 opgradering kraftvarme (fossil fortrængning) 22,6 kraftvarme (ikke-fossil fortrængning) 35,1 Horns Rev 3 Anholt Horns Rev 2 Rødsand Landvind Støtte fra fastpris eller pristillæg Støtte fra CO2-kvotes bidrag til elprisen Energiafgiftsfritagelse CO2-afgiftsfritagelse 57,3 17,3 24,5 2,5 Note: Kilde: Subsidierne er beregnet i 215-priser. Der anvendes en samfundsøkonomisk diskonteringsrate på fire procent Copenhagen Economics 8

9 Konklusioner om rammevilkår Tre hovedkonklusioner på baggrund af sammenligningen 1 Samlet set, er støtte til biogas ikke højere end subsidier til havvind. Den er på niveau eller lavere. 2 Anvendes en tidshorisont på 25 år modtager biogas støtte på niveau med havvind. opgradering modtager mere kraftvarme med fossil fortrængning modtager det samme kraftvarme med ikke-fossil fortrængning modtager betydeligt mindre 3 Anvendes en tidshorisont på år modtager biogas lavere støtte end havvind. opgradering modtager mindre kraftvarme med fossil fortrængning modtager mindre kraftvarme med ikke-fossil fortrængning modtager betydeligt mindre 9

10 Samfundsøkonomisk betragtning Hertil en række samfundsøkonomiske fordele ved biogas, fx Modsat havvind er infrastrukturen for biogas stort set på plads En stor og fluktuerende elproduktion er årsag til den massive udbygning af elnettet. COBRA, som er kabelnettet til Holland, vurderes at koste 4,7 mia. kr. og Viking Link, som er kabelnettet til England, er dobbelt så langt. Ekstraomkostninger ved introduktion af volatil vindenergi vurderes at være mellem 2 og 8 mia. kr. 1 Da infrastrukturen til biogas i høj grad allerede er på plads, må omkostninger til infrastruktur formodes at være betragteligt større for havvind sammenlignet med biogas. Høj værdi fra reduceret udledning af metan fra gyllelagre og lattergas fra marker Fordampes metan direkte i atmosfæren svarer det til en CO 2 -udledning mere end ti gange større end hvis den samme metan blev brændt af i form af biogas. På baggrund af CO 2 -kvoteprisen kan værdien af den positive eksternalitet fra biogasafbrænding udregnes til omtrent 32 kr./gj, svarende til 11 øre/kwh. Så længe der hverken er krav om afgasning af gylle eller skat på metan-emissioner fra landbruget, kan de 11 øre/kwh betragtes som et berettiget, manglende tilskud til biogas. Eksportmuligheder fra industriel anvendelse af gas til procesvarme En række produktionsvirksomheder i Danmark og syd for grænsen har gjort sig afhængige af gassen som energikilde og nyder godt af fordelene ved bl.a. lagring. Heri ligger en værdi for biogas og et potentiale som kan udnyttes i fremtiden. Beskæftigelseseffekter i danske landdistrikter Biogas er arbejdskraftsintensivt i alle dele af værdikæden. Det betyder større beskæftigelseseffekt pr. kwh sammenlignet med vind. Det kommer især danske landdistrikter til gode områder hvor det i dag kan være svært at fastholde arbejdspladser. 1 : Energinet.dk Det intelligente elsystem smart grid i Danmark

11 Samfundsøkonomisk betragtning Hertil en række samfundsøkonomiske fordele ved biogas, fx 5 6 Øget gødningsvirkning og dermed udbytter af husdyrgødning (5-8 pct.). Supplerer anden VE fx til tung transport. 7 Recirkulering og genanvendelse af næringsstoffer fra reststrømme fra industri, servicesektor og husholdninger (ikke kun fosfor, men også kvælstof, kali, mikronæringsstoffer). 8 Reduceret udvaskningsrisiko og dermed beskyttelse af vandmiljøet (3-4 kg pr. DE over en 5 årig tidshorisont). 9 Opbygning af humus i jorden og sikring af den langsigtede dyrkningskvalitet ved at biogasanlægget kun omsætter det letomsættelige kulstof, mens det langtidsholdbare humusdannende kulstof recirkuleres. 11

12 Kontakt Jossi Steen-Knudsen David von Below Copenhagen Economics A/S Langebrogade 1 B DK-1411 Copenhagen K Copenhagen Economics A/S Langebrogade 1 B DK-1411 Copenhagen K copenhageneconomics.com copenhageneconomics.com 12