321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed

Transkript

1 Tekster: Præd 5,9-19, 1 Tim 6,6-12, Luk 12,13-21 Salmer: Rødding 9.00: 321 O kristelighed 367 Vi rækker vore hænder frem 633 Har hånd du lagt 726 Gak uf min sjæl Lem O kristelighed 307 Gud Helligånd, vor igenføder 367 Vi rækker vore hænder frem 633 Har hånd du lagt 438 Hellig, hellig 477 Som korn 726 Gak uf min sjæl»se jer for og vær på vagt over for al griskhed, for et menneskes liv afhænger ikke af, hvad det ejer, selv om det har overflod.«siger Jesus. 1

2 Hvad er der med de penge? Hvorfor er det, at ikke bare Jesus men sandelig også Prædikeren og Paulus har så meget imod dem? Eller i alt har så meget imod menneskers iver efter at skaffe dem? Måske skal vi i første omgang prøve at se ikke så meget på pengene og rigdommen i sig selv, men på hvad de betyder for os. Rigdom er først og fremmest et middel til at kontrollere tilværelsen. Det siges helt tydeligt i den lille lignelse om manden der havde høstet godt, byggede sine lader større for at kunne opbevare høsten, glædede sig til et liv i ubekymrethed og døde. Rigdom er et middel til at opnå ubekymrethed. Jamen, det er da fortrinligt, tænker vi. I sidste uge havde vi byfestgudstjeneste i Lihme og Rødding. Da prædikede jeg over Jesus ord om at man ikke skal bekymre sig, men leve som fuglene i luften og blomsterne, der ikke sår og høster, men dog får føde og klæde. Det er for resten det stykke der i Lukasevangeliet står i umiddelbar forlængelse af det evangelium, vi har hørt i dag. Så hvis rigdom er et middel til at undgå bekymring, så er rigdom da fantastisk. Nej, ikke ifølge Jesus. Jagt efter rigdom er værre end bekymringen i sig selv. At stræbe efter rigdom og sætte sin lid til den rigdom, man har, er langt værre end den bekymring, der er drivkraften bag ønsket om rigdom. Og sådan er det fordi bekymring er angst fremkaldt af mangel på kontrol over ens egen tilværelse. Rigdom er et middel til at fjerne angsten, fordi rigdom tilsyneladende gør det muligt netop at kontrollere tilværelsen: man kan holde ikke bare sulten fra døren, man kan købe sig alle mulige lækkerier, der nærmest gør sulten til en fornøjelse. -, når du er sulten for sjov! hedder det i Kim s reklamer. Bliver man syg, kan man købe behandlinger i fjerne lande. Og bliver man impotent kan man købe pulveriserede horn af udryddelsestruede næsehorn. Rigdom, ikke bare på penge, men også på ting, bliver en barriere, vi stabler op 2

3 mellem os selv og døden, for det er fra den intethed, vi kun kender i form af død, vor angst kommer. Vi prøver på alle mulige måder på at beherske og sikre vor tilværelse. Og rigdom på penge, ting, oplevelser, alt muligt bliver det middel vi anvender på at sikre os mod intetheden. Men vores tilværelse er ikke vort eget værk. Og intetheden er ikke noget, vi kan gøre noget ved. For vort liv rækkes os af Gud. Han er den eneste kilde til vort liv, vor tilværelse, ja til al virkelighed, og uden Gud er der ingenting. Alt hvad der får os til at glemme Gud er af det onde. Et menneskes liv afhænger ikke af, hvad det ejer, siger Jesus i evangeliet vi hørte før. De ord er nøgleord. Mange mennesker forbinder kirke og kristendom med en masse tale om synd, og synd forstås næsten altid som nogle bestemte forbudte ting, som de fleste gør, selvom de ikke vil indrømme det. Men synd er ikke bestemte handlinger. Synd er at glemme Gud. Og når grådighed efter rigdom i Biblen fordømmes som noget ondt, så er det fordi rigdommen bliver en erstatning for Gud. Rigdommen bliver noget, man søger sikkerhed, tryghed og lykke i. Men rigdommen kan ikke dæmme op for intetheden. Den kan måske forsinke intetheden, men den ligger selv under for den. Jeg har i forbindelse med forberedelsen af denne prædiken læst, at det ord, der i det gamle testamente gengiver tomhed direkte oversat betyder vindpust. I prædikerens Bog kaldes rigdom i vores oversættelse tomhed, men på hebræisk står der altså: rigdom er vindpust. I ørkenlandet Palæstina, der et vindpust noget underligt bedragerisk noget. Det er der et øjeblik og bringer et øjebliks kølighed, men så er det væk igen, og alt er kvælende hedt som før. Det svarer bedst til vores talemåde om at få varmen ved at tisse i bukserne. Sådan er rigdommen: et øjebliks velvære og så er det bare koldt og vådt og væmmeligt igen. Og sådan er alle de andre ting, vi prøver at kontrollere vor tilværelse og holde intetheden fra livet med: de varmer en kort stund, og så bliver det koldt og klamt igen. Det gælder alkohol, det gælder, stoffer, det gælder sex, det gælder arbejde, - når disse begreber vel at mærke bliver det, vi prøver at begrunde vort livs mening i: i og med vi 3

4 beruser os i dem og bedøver os med dem sniger intetheden sig lige så stille ind og æder os op indefra. Det Jesus prøver at fortælle os, men som vi har så uendeligt svært ved at fatte, det er, at der ikke findes anden kilde til liv, og der findes ikke anden barriere mod intetheden end Gud. Alt bliver til intet, kun ikke Gud og det, Gud beslutter at gøre til virkelighed. Det er den grundopfattelse af tilværelsen evangeliet om Jesus, ja, hele Bibelen er begrundet i. Hvad skal vi da gøre, hvis det ikke nytter noget at holde intetheden fra livet med penge og druk og sex og overarbejde? Det siger Jesus faktisk, i slutningen af afsnittet om fuglene og blomsterne, der ikke bekymrer sig, det afsnit der som sagt følger lige efter dagens evangelium: vi skal søge Guds rige, så skal alt andet gives os i tilgift. Guds rige er hvor Gud råder, så at søge Guds rige er at søge Gud. Hvor finder vi Gud? Ja, det er det, der er så fortvivlende, for når vi søger Gud, finder vi kun intetheden! den intethed, vi gør alt, hvad vi kan for at flygte fra. Selv kan vi ikke finde Gud. Men nu er Gud kommet til os og har fundet os! Det er det, det kristne evangelium handler om. I Jesus og i de ord, Jesus siger os, møder Gud os. Gud møder os først og fremmest som en stor kærlighedserklæring til os. Af Jesus får vi at vide, at Gud er vores far i himlen, der elsker os. Af Jesus får vi at vide at Gud er som en hyrde, der forlader sin hjord for at finde det ene får, han har mistet. Af Jesus får vi at vide at Gud elsker verden så højt, at han har givet sin eneste søn for at enhver som tror på ham ikke skal fortabes, men have evigt liv. Hele den samlede fortælling om Jesus fra Nazareth, som møder os i Det nye Testamente, er én stor fortælling om en kærlighed, der er så intens og så mægtig, at den bryder alle skel og alle grænser for at forene sig med os. Det er kærligheden bag alle ting og alle tider, 4

5 kærligheden som har ladet verden blive til og som selv er til i evighed. Kærligheden som møder os i spredte og brudte glimt når vi i vort liv af andre mennesker mærker os elskede og grænseløst akcepterede. Kærligheden som fik krop og stemme i Jesus fra Nazareth. Det er den vi skal bygge vort liv og lykke på, for den er ikke bare et vindpust, der er der og forsvinder igen, den er en stadig strøm af liv og væren, den strømmer fra den evige, almægtige Gud bag al ting, til os os, der flyder i tidens strøm, os, der hvirvler i tilværelsens pust fra intethed til intethed. Kærligheden vi møder i Jesus, Guds evige væsen og vilje, den griber os som den stadige, susende vestenvind griber strandens sand og fører det med sig. Kærligheden, Guds evige væsen og vilje, griber os og fører os til Gud og gør os til ét med ham. Amen. 5