Fra stress til trivsel SIGNE TØNNESEN, CHEFKONSULENT LEDERNE

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Fra stress til trivsel SIGNE TØNNESEN, CHEFKONSULENT LEDERNE"

Christian Vestergaard
7 år siden
Visninger:

1 Fra stress til trivsel SIGNE TØNNESEN, CHEFKONSULENT LEDERNE

2 Program Fokus på stress i Lederne Fakta om stress Hvordan kan man spotte og håndtere stress?

3 Fokus på stress i Lederne stress

4 Lederne arbejder med stress Vi vil hjælpe Danmark med at forebygge og håndtere stress Hjælpe ledere med værktøj og viden Både hos deres medarbejdere og hos sig selv Forebyggelse og tidlig indsats Arbejdspladsen ikke altid er en del af problemet, men altid en del af løsningen Der er grænser for, hvor meget ansvar en leder skal/kan tage Indsatsen skal forankres i hele organisationen

6 Lederne selv 43 % oplever work-life balance som en udfordring En ud af ti har haft fravær pga. stress Unge, kvinder, førstelinjeledere 18% Føler sig stressede Hvorfor? Arbejdsforhold i bred forstand og egne ambitioner Undersøgelse april 2015

8 Omfanget af stress generelt Mange har det godt og trives med jobbet Andelen af meget stressede folk i den arbejdsdygtige alder i Danmark ligger på omkring 10-12% (NFA) En stor gruppe er i farezonen - forskere skønner, at omkring halvdelen af befolkningen til tider vil være meget stressede Kvinder er mere stressede end mænd

9 Hvad koster det? Psykiske helbredsproblemer som depression, stress og angst er ifølge Ankestyrelsen (2009) den hyppigste årsag til, at personer får tilkendt førtidspension i Danmark Statens Institut for Folkesundhed 2006: Stress koster samfundet 14 milliarder kroner om året

10 Hvad siger lederne om håndtering af stress Ledere mener, at det er en del af ledelsesopgaven at håndtere stress blandt medarbejderne (95%) Procent Ja, flere gange Ja, en enkelt gang Nej Total Haft en samtale med en medarbejder, der handlede om medarbejderens stress Henvist en medarbejder til psykolog eller anden professionel rådgivning på grund af medarbejderens stress Fastholdt en medarbejder med stress Afskediget en medarbejder på grund af medarbejderens stress

11 Hvad er stress

12 Stress og travlhed er ikke det samme! Stress er ikke en sygdom det er en fysisk/biologisk tilstand Det er en forbigående tilstand

13 Tre definitioner på stress Stress defineres som forhold i omgivelserne der påvirker individet (stressorer) Stress defineres som en tilstand i individet (biologisk mål for stress) Stress defineres som relationen mellem forhold i omgivelserne og individet (hvad udsættes vi for, hvornår og hvem er vi)

14 Stress

15 Stress og helbred Evidens for øget risiko for hjerte-kar sygdomme Evidens for øget risiko for depression Forværring af eksisterende sygdomme, ex allergi og diabetes Evidens for let øget risiko for kræft (livsstilsbetinget) 9-24% forringet effektivitet før sygemelding med stress (presenteeism)

16 Hvordan opleves stress? Stressedes egne erfaringer Man mister lysten

17 Krav-ressource modellen Krav/ forventning Ressourcer Indre og ydre krav: Kvantitative Kvalitative Følelsesmæssige Tid Energi / overskud Kompetencer Netværk el. kollegastøtte Fysisk miljø

18 Vores 3 liv Privat Arbejde Familie

19 Handlemuligheder i faser Primær forebyggelse (travl) Sekundær forebyggelse/håndtering (belastet) Fastholdelse (helbredsmæssigt påvirket af stress) Tilbagevenden (udbrændt)

20 Processen fra trivsel til stress Fra Stop stress, håndbog for ledere af Malene Friis Andersen og Marie Kingston 2016

21 Ledelsesopgaven Fra Stop stress, håndbog for ledere af Malene Friis Andersen og Marie Kingston 2016

22 Kend signalerne på stress! Adfærdsmæssige ændringer Fysiske signaler Psykiske signaler

23 Fysiske signaler Anspændthed (også kaldet forøget alarmberedskab) Indre følelse af uro i kroppen Anfald af hurtig eller uregelmæssig hjertebanken Smerter, stikken eller trykken i hjerteregion eller bryst Kraftig sveden uden forudgående legemlig anstrengelse Ildebefindende, svimmelhed (søsygefornemmelser) Spændinger og smerter i nakken og øverste del af ryggen Spændingshovedpine Træthed eller smerter i øjnene Mavesmerter Trykkende smerter eller sugen i mellemgulvet Appetitløshed

24 Psykiske signaler Følelsen af at være uoplagt Hukommelses- og koncentrationsbesvær Irritabilitet Rastløshed Søvnvanskeligheder Dårligt humør, depression Tab af initiativ og interesse Utilstrækkelighedsfølelse Forøget sårbarhed overfor kritik Hyppige forkølelser og infektioner

25 Adfærdsændringer Irritabel eller aggressiv Stridighed med familie eller kolleger Humørsvingninger, f.eks. gråd labil Social tilbagetrækning (isolerer sig) Ustabil arbejdsindsats og nedsat præstationsniveau Opgivende, ligegyldig holdning Glemsom, ukoncentreret og ubeslutsom Ser træt, uoplagt eller udkørt ud Medicinforbrug Hyppige fysiske klager Øget sygefravær

26 Hvad har I selv lagt mærke til? Adfærdsmæssige ændringer Fysiske signaler Psykiske signaler

27 Har I kontakt til hinanden? Relationsmodel Ja Måske Nej Nej Måske Ja Kender I hinanden god nok til at opdage risikotegn?

28 Spot medarbejderen med stress Kan have forøget sygefravær Klager over fysiske problemstillinger eller manglende energi Lider af humørforandringer kan være irritabel eller have en kort lunte Har manglende eller kun sporadisk kontakt både med dig og med andre kolleger og udelukkende vedrørende arbejdsopgaver Kan let miste overblikket Springer frokosten over eller spise den under arbejdet Kan være svær at få øjenkontakt med Bruger ofte sætninger som Jeg skal bare lige

29 Prioriteringsmatrixen Vigtigt Vigtigt 2 Vigtigt Haster ikke 1 Vigtigt Haster 4 Ikke vigtigt Haster ikke 3 Ikke vigtigt Haster Haster Haster Model efter Covey Model efter Covey

30 Når medarbejderen har fået stress Tag samtalen Tag styringen Sikre social støtte og evt. professionel hjælp

31 Hvordan forebygger man stress?

32 Handlemuligheder på flere niveauer Organisation Ledelse Gruppe Individ

33 Hvad forebygger stress? IT-systemer der virker Mindsket tidspres Forudsigelighed Belønning og anerkendelse Rolleklarhed Klare mål og forventninger Krav der passer til kompetencer Retfærdighed Udviklingsmuligheder og tryghed i jobbet Gode relationer og godt samarbejde Forandringer i OK tempo Social støtte Mening Passende indflydelse

34 Mental robusthed? Der er et ønske derude om, at vi kan finde en tryllestav, der kan gøre folk mere robuste og nedbringe sygefraværet Mange forestiller sig et quick fix som kan ordne medarbejdernes mentale robusthed eller kan rekruttere nogle, der kan tåle hvad som helst Der er ingen tvivl om at vi er forskellige og nogen egner sig bedre til noget end andre men er det robusthed og kan det læres?

35 Mental robusthed - Hvor kommer det fra? Fire bølger Noget iboende ( erne) Særlige egenskaber Mere end stærk personlighed (80`erne) Faktorer som beskytter Faktorer som giver sårbarhed Vi må forebygge og gribe ind (90`erne) Fremme og booste de ressourcer der er Generne spiller også en rolle (00 erne) Neurobiologi Synergi mellem arv og miljø

36 Hvad er robusthed?

37 Beskyttende faktorer hvad kan I arbejde med? Individuelle kompetencer (individ) Beskyttende relationer (gruppe/leder) Sunde omgivelser (ledelse/organisation)

38 Tak for i dag

Relaterede dokumenter

PLEJECENTRET KROGSTENSHAVE. Stressforebyggelsespolitik. Informationspjece for medarbejdere ved

PLEJECENTRET KROGSTENSHAVE. Stressforebyggelsespolitik. Informationspjece for medarbejdere ved Informationspjece for medarbejdere ved PLEJECENTRET KROGSTENSHAVE Stressforebyggelsespolitik En vejledning om hvordan vi forebygger og håndterer stress. Udarbejdet af sikkerhedsgruppen februar 2008. 12